fbpx
Skal du noget d. 10/9?

Skal du noget d. 10/9?

Havens Dag

Denne dag fejrer de danske planteskoler og havecentre Havens Dag, og det er jo altid rarest at fejre en dag med mange gæster.

 

Hold derfor øje med dit lokale havecenter eller planteskole – måske sker der noget ekstraordinært netop til Havens Dag. Det er nemlig op til den enkelte butik, hvilke tiltag de gør for at fejre dagen, men fra brancheorganisationens (Danske Havecentre) lægges der op til ekstra meget fokus på ”Den nyttige spiselige have”. For har du spist fra din have i dag? Kan du spise noget fra din have året rundt? Et spændende tankeeksperiment, som faktisk godt kan udleves, hvis man fokuserer på planter, der ikke bare bidrager til pryd, men som også kan være nyttig.

 

Føde for andre

I øjeblikket modner æbler, blommer og anden frugt. Noget af frugten når at komme havens dyr til gode – andet når vi som mennesker at høste og nyde. Måske kan vi ikke høste spiselige dele af alle havens planter, men så kan planterne eventuelt glæde andre. Sommerfuglenes larver kræver fødeplanter, så de kan sikre den bred diversitet, minerfluer skal bruge bl.a. egeblade, så de kan lave nye generationer, galmyg prikker også hul og lægger æg til deres næste afkom. I det hele taget medvirker de fleste planter som fødeplanter for andre.

 

Konkurrencer på dagen

Til årets kampagne har 24 havecentre landet over valgt at udbyde to konkurrencer. Dem kan du deltage i, når du kigger forbi til Havens Dag. Den ene konkurrence er landsdækkende og præmien er et fint Halls Qube 66 drivhus (3,9 m2) fra Juliana. Den anden konkurrence er lokal, og her er præmien et sylte-bagesæt med skønne produkter, du kan bruge, når din høst fra haven skal tilberedes. Værdien er 995,- kr., samt et gavekort på 500 kr., som du kan bruge i det havecenter, hvor du deltager.

Du finder landkortet og listen over de 24 deltagere via dette link på www.havensdag.dk

Årets bedste plantetid

En god plantesæson

Havens Dag ligger netop her i efteråret, for efteråret er en god plantesæson. Jorden er forholdsvis lun og fugtig, så planterne har optimale vilkår at gro videre i. Det er også på denne årstid, at plantesortimentet er allerstørst. Planteskolerne kan nemlig kun nå at lave et hold planter hvert år, så til foråret kan nogle af planterne risikere at være udsolgt.

Mættende muffins – Opskrift

Mættende muffins – Opskrift

Æblemuffins Opskrift

 

Brug den overskydende frugt til disse muffins

I forbindelse med kampagnen ”Havens Dag”, som hvert år finder sted d. 2 søndag i september, har jeg bidraget med min opskrift på disse solide muffins. Pak en i børnenes madpakke – nyd dem nybagte og gem resten i fryseren og servér dem til gæster, der dukker uventet op.

Opskrift på grove æblemuffins

3 æg
1½ dl sukker
2 dl grahamsmel eller grov spelt
2 dl hvedemel
2 dl havregryn
3 tsk. bagepulver
1 tsk. vaniljesukker
2 tsk. kanel
2 dl valnøddekerner – eller hasselnøddekerner
3 dl skyr
2 dl solsikkeolie/rapsolie
2 æbler (revet)
2 æbler (skåret i små tern)

 

Start med at rive og skære æbler ud. Hak valnøddekernerne i grove stykker.

Bland de tørre ingredienser i en skål (grahamsmel, hvedemel, havregryn, bagepulver, vaniljesukker og kanel).

Pist æg og sukker lyse, bland skyr og olie i. Rør indholdet af skålen med de tørre ingredienser i og kom til sidst æbler og valnøddekerne i blandingen. Sørg for, at det hele er rørt godt sammen.

Blandingen giver ca. 16 mellemstore muffins, som bages i en 180 graders ovn i 25 – 30 min.

Skadeligt stof i nedfaldsæbler

Skadeligt stof i nedfaldsæbler

Æble Discovery Haveglæder

 

 

Nedfaldsæbler med skadeligt stof

 

Det er næsten som slangen i paradisets have – bedst som man tror alt er godt, så dukker der alligevel en potentiel skadelig svamp frem.

Det handler om de æbler, som på denne årstid ligger under vores træer. Æbler, som enten er blevet fuldt modne eller er faldet af i et kraftigt vindstød. De skal helst ikke gå til spilde, men hvornår skal du holde dig fra dem?

Rådne æbler Patulin

Patulin

Det er navnet på det giftstof som rådpletter, der naturligt nedbryder æblerne, kan udvikle.

”- Hvis æblet har cirkulære og rådne pletter, så skal det smides væk. Hvis det er en sygdom, som udskiller patulin, kan det være en kræftrisiko”, siger David B. Collinge, som er professor ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet.

Har de nedfaldne æbler friske stødpletter, så kan du blot skære dem af og spise resten – er æblet begyndt at rådne, så er der ikke noget at gøre. Hele æblet skal kasseres.

Gem nedfaldsfrugten til havens dyr

Nedfaldsfrugten giver både pindsvin, fugle og insekter vigtig næring, så glæd dig over, at dine ubrugelige æbler gør nytte hos andre levende væsener. I vores have har vi mange dræbersnegle, og de er også fan af æblerne. De velvoksne snegle er nemme at få øje på, så med en skarp saks klipper jeg den lige over hovedet – de døde kadavere virker som lokkemiddel, og dagen efter er der endnu flere snegle, som jeg kan aflive. Ved hvert mord tænker jeg på, at der til næste forår er potentielt 400 færre snegle i haven – sådan!

Bor du i et område, hvor der er rotter, så vil det være bedst at skaffe æblerne af vejen. Rotter er nemlig svært glade for rådden frugt!

Fjern frugten under træerne

Når der ikke er flere frugter tilbage på mit træ, så rydder jeg op. Alle nedfaldne mere eller mindre rådne æbler samles sammen. Det gør jeg især fordi, der nemt kommer orm i æblerne. De små hvide larver kommer bl.a. fra æbleviklere, som overvintrer i frugterne under træerne. Oprydning hindrer – eller mindsker – angreb året efter.

 

Udvid frugtsæsonen i din egen have

Planter du forskellige frugttræer med forskudt modningstidspunkt, så har du over en længere periode frisk frugt. Tidlige – middeltidlige og sene sorter af både blommer, æbler og pærer kan du få råd og vejledning til i dit lokale havecenter

Spis dine dagliljer

Spis dine dagliljer

Daglilje Haveglæder

 

Forskellige smage

De helt gule dagliljer, Hemerocallis citrina, har en frisk og lidt limeagtig smag, mens sorter med rosa og rødlige toner har toner af peber og chili. De smager bedst lige inden de åbner blomsten helt – faktisk smager de anderledes i knopstadiet.

 

Lidt om dagliljer

Dagliljer hører til i gruppen af stauder, der er længelevende, robuste og nemme at have med at gøre. Man kan spore deres oprindelse tilbage til antikken, for kineserne har 2.500 år gamle tegninger af den meget smukke blomst. Faktisk kender man mest til dagliljen som en slags grøntsag i Kina. Blomsterne og blomsterknopperne er velsmagende, og kan sammen med helt nyudsprungne blade nydes til mange måltider – enten friske eller som dampede grøntsager. Plantens smertelindrende egenskaber er ligeledes blevet anvendt medicinsk.

I midten af det 1600 århundrede kommer dagliljerne til Europa. Her bringer de handelsrejsende planterne til Venedig og Lissabon. Mens man dengang havde fokus på plantens spiselige karakterer, så har vi i dag mere fokus på de mange fine krydsninger, som har resulteret i skønne sorter med masser af farvespil og ynde.

 

Også til den naturprægede have

Holder man sig til rene arter, så er dagliljens blomst mindre i størrelsen og ofte i rene farver. Netop fordi dagliljer er temmelig robuste, så egner de sig også til at vokse på mere naturprægede arealer. Her klæder de lidt mindre blomster bedre landskabet.

 

Hemmerocallis lilioasphodelus (flava)

80 cm høj med lysegule relativt små blomster, som holder sig flot. Duftende blomster. Blomstrer fra juni – juli

Hemerocallis citrina

80 cm høj med limegule relativt små blomster, der har en fin duft om aftenen. Lidt grove blade, der passer fint til den vilde have. Blomstrer fra juli – august.

 

Masser af pryd

Elsker du farver og store blomster er navnesorterne oplagte at plante. Farvespektret er stort, så du kan nemt få dem til at passe ind flere steder i haven.

 

Nemme planter

Jorden du planter i, skal være veldrænede, men ellers er der ingen krav til, hvilken jordtype dagliljer bedst vokser i. Hvis det er en meget let og sandblandet jord, så bliver planterne ikke helt så store, og er jorden meget næringsrig, så bliver de højere og mere ”løse” i væksten.

Dagliljer kan både tåle en tørkeramt sommer og et nedbørsrigt efterår. Det forudsætter dog, at planterne er veletablerede og har et fuldt udviklet rodnet.

Dagliljer har tubeformede rødder, som planten formerer sig med. Hvert år danner den en ny mængde små planter, i umiddelbar nærhed af ”moderplanten”. Efter adskillige år kan pladsen godt blive lidt trang, og det kan gå ud over blomstringen. Du kan redde blomstringen ved at grave planten op i efteråret eller foråret inden den springer ud igen. Løsn plantens massive vækst og del den lidt ud, inden du igen sætter planten ned.

 

Placering i fuld sol eller halvskygge. De ”vilde” typer er mest tolerante overfor skyggede forhold, mens de forædlede sorter er smukkest i fuld sol.

Pasning med vand de første år efter plantning er nødvendig. Fjern den nedvisnede top i det tidlige forår og gød, når væksten starter.

Dagliljens blomst holder – som navnet antyder – en dag. Planten danner heldigvis et stort antal blomster, så der er ofte fine blomster i planterne over en lang periode fra juni – august. Det kan være nødvendigt at rense planterne for visne blomster for at bevare et fint udtryk.

Nøddefald – hvad sker der?

Nøddefald – hvad sker der?

Tomme nøddeskaller

Svigter høsten?

Det så lovende ud med hasselnødder i år. De fine haser med beskyttende plisserede ender gemmer på nødden, der gennem hele sommeren har vokset sig stor. Forventningerne er store, for det er en helt speciel oplevelse at knække en hasselnød og smage den friske kerne. En kerne, som stadig er saftig og som smager meget anderledes end de tørrede kerner, som vi kan købe i supermarkedet, eller som du selv kan tørre til senere brug.

Tomme skaller

Jeg har netop været ude i min have og samlet nogle af de tomme skaller op under nøddebuskene. Nødderne er faldet ned over de sidste uger – især da det blæste kraftigt i nogle dage. Jeg havde mistanken om, at nøddesnudebillen havde været på spil, men der er ikke brune borehuller i skallen – endnu. Den vil højst sandsynligt dukke op, når nødderne modner om en måneds tid.

 

Orm i nødder

Nøddesnudebillen

Allerede i foråret lægger den voksne bille sine æg i de helt nye hasselnødder. Gennem sommeren vokser både nødder og larver, for at falde til jorden lige før nødderne modner. Nøddesnudebillernes larver borer sig ned i jorden under buskene. Her kan de ligge i dvale i op til flere år, inden de forpupper og bliver til voksne hunsnudebiller.

Har du høns, så vil hønsene elske at rode i jorden under hasselbuskene og snupper hver og én af de fede lækre larver. Har du ikke høns, så gælder det om at kultivere jorden under dine buske. Ved at rode rundt i jorden ned i ca. 5 cm dybde, så forstyrrer du larverne, som enten går til spilde eller søger væk.

 

Hvorfor er skallerne tomme

Ja, det var jo egentligt udfordringen i dag. De tomme skaller er resultatet af ringe bestøvning. Selve frugten (nødden) er ikke bestøvet nok til, at den udvikler kernen (frøet). En enkelt hasselbusk har brug for, at der flyver pollen ind fra en anden busk. Bestøvningen foregår med vinden, og det sker allerede i marts måned, hvor de lange hanrakler sender rigelige mængder af pollen mod de små lyserøde hunblomster.

Mit nøddehegn er sammensat af flere forskellige podede hasler og burde nemt blive bestøvet. Årsagen til dette års ringe høst skyldes sen og længerevarende forårsfrost i april måned.

Bland selv frugt

Bland selv frugt

Blandet frugt fra egen have

 

Lidt hindbær, lidt jordbær, et par håndfulde blåbær, modne stikkelsbær og ribs, der stadig hænger søde tilbage på busken og de første fuldt modne brombær. Det er med stor fornøjelse, at havens mange forskellige frugtbuske tages i nøjere øjesyn lige nu. Høsten er ikke kæmpestor, men den er der.

 

Hvad kan man så bruge frugten til?

Først og fremmest skal der smages direkte fra busken og deles ud hos familiens andre beboere. Er der stadig frugt tilbage, så kan noget af det gemmes i 1 – 3 dage. Det kan komme i køleskabet, men jeg synes det bevarer smagen bedre, hvis de står under net i køkkenet og frister.

 

Alliancemarmelade

Den hurtigste syltemetode går ud på at mixe alle de forskellige bær og lave en alliancemarmelade.  Tilsæt lidt vand, så bærrene ikke brænder på og lad dem småkoge i 10 – 15 min. Tilsæt så sukker og måske lidt citronsaft. Hældes på rengjorte glas og nydes som al anden marmelade.

 

Havens bær i kage

Nem sukkerbrødskage

160 g sukker
2 æg
100 g mel
1 tsk. vaniliesukker

300 g blandede sommerbær

 

Pisk sukker og æg luftigt og vend mel og vaniliesukker i. Sukkerdejen hældes i et fad og drysses nu med 300 g bær. Gem lidt af de friske bær til pynt.
Riv marcipan og hakkede nødder på toppen og bag kagen ved 200 grader i ca. 25 min.

 

Tips

Har du ikke tid til at sylte eller bage, så kom hver bærtype i en lille pose og læg dem i fryseren. Tag poserne op til smoothies eller frossen snack – de smager alle godt i frossen tilstand.