fbpx
Tidligt forår

Tidligt forår

 

Blomster og bier


 


I år er februar forvandlet til forårsmåned, og når solens stråler får kronbladene på erantis og krokus til at åbne sig, så er det store ta’ selv bord klar for bier. Sæt dig på hug ved bede fyldt med de tidlige forårsblomster, og du kan høre en livlig summen af travle bier, der samler forråd til bihjemmet. 

Lugearbejde med selskab
Det lune vejr har også givet gode betingelser for ukrudt, og indrømmet – det var altså ikke det hele vi nåede at få luget i efteråret, og det kan ses! Under bladdækket i blomsterbedene er der nye planter på vej – også ukrudtsplanter, så bevæbnet med tålmodighed og et par gode lugehandsker, så har den sidste uge budt på frisk luft og lugning. Når man sådan sidder næsten helt stille og fjerner blade og ukrudt, så støder man let på de overvintrede mariehøns og summen fra honningbier, humlebier og sikkert også nogle vilde bier er da bare så hyggeligt. Måske bliver det ikke til timelange lugetimer, for der skal bevægelse til for at holde varmen, men det er nok til at få en god fornemmelse for, at havesæsonen er i gang, og i år kommer jeg ikke bagefter…

I drivhuset
De solrige dage øger temperaturen væsentligt i det uopvarmede drivhus, og der skal vand til de overvintrede krukker med krydderurter og lidt sarte planter. I et par bede i drivhuset har vi lagt tulipanløg i juleferien. Dem har vi lagt for at kunne skære buketter, og de er klar langt tid før tulipanerne i haven. I drivhuset er tulipanerne langt fremme og de har også brug for vand.

Det milde vejr synes at fortsætte, så måske kan krukkerne komme ud i det fri? Det giver nemlig mulighed for at få renset glasset for snavs og alger – også en opgave, som sagtens kan udføres nu.

I drivhuset holder jeg også øje med ferskentræet, som snart står i fuldt flor med blomster, som skal bestøves. Når det sker, så håber jeg bierne i blomsterløgplanterne har tid til at kigge forbi, så vi igen i år kan høste den ene kurvfuld søde ferskner efter den anden.

Vinterblomster

Vinterblomster

 

Troldnød


 
 
Troldnød, Hamamelis x intermedia

De finurlige og flossede blomster på troldnøddebusken har en dejlig duft. Nu er daglængden og foråret så langt fremme, at vi kan nyde den skulpturelle busk i fuld fastelavnskostume – de flossede blomster ligner nemlig lidt fastelavnsris. 
Resten af året står busken fin med runde grønne blade, som inden bladfald når at vise flotte gule høstfarver.

BLOMSTRINGSMÅNEDER februar-marts

Troldnød trives bedst på en fugtigbevarende jord som ikke er vandlidende. Fås i flere sorter med gule, orange, orangerøde og røde blomster.
Busken bliver ca. 2 m høj og bred. Placeres i sol eller halvskygge.

TIPS Du kan drive grene fra troldnøddebusken allerede fra december måned.
 

Grøn græsplæne

Grøn græsplæne

 

 

Hold græsset grønt


Kigger man nøje efter, så er der liv i græsplænen. Små bitte skud pibler frem nede i tuerne. Det gør de dels fordi vi nu har en dagslængde på 9,5 timer og hver uge øges dagslængden med ½ time. Temperatur er en anden faktor, der får græsset til at gro. Den milde vinter kaldes også for “grøn” vinter, så er din plæne også grøn, så er alt, som det skal være.

Ikke alle havers græsplæner er grønne. Ligger nedfaldne blade og grene i tykke lag, så vil græsset nedenunder være helt gult!

Vores græsplæner er dybt afhængige af, at der er lys – masser af lys til planternes fotosyntese. Vintervejr med masser af sne er ligeledes en udfordring for græsset, for lange perioder helt uden lys kræver virkelig en robust og stærk græsplæne.

TIPS til at holde græsset grønt om vinteren:

  • Fjern blade og nedfaldne grene
  • Undlad at gå på græsset i frostvejr
  • Undlad at gå på græsset, hvor det er meget vådt


Sneskimmel er en svampesygdom, som desværre kan være ret fatal for mange plæner efter en lang, våd og mørk vinter. Hvis du vil vide mere om sneskimmel, så har vi tidligere omtalt problemstillingen på Haveglæders Haveblog.

Du får det direkte link til artiklen Sneskimmel og ukrudt i græsplænen

Mild vinter

Mild vinter

 

Drivhuset er fyldt med krukker af årstidens blomster, som ikke har så godt af at stå ude i frostvejr. Nu kan de komme retur foran husets indgang, hvor vi ser dem hver dag

I den grønne branche er vi altid spændte på, hvordan vejret og især vinteren arter sig. Mange af planterne vokser til i potter, som vi skal passe på hele vinteren. Derfor er det ikke uden betydning hvordan den udarter sig. Meteorologerne havde ellers lagt landet i den store kummefryser med isdøgn og masser af vintervejr, men nu har de trukket deres forudsigelser tilbage.

Jeg havde en samtale med en gartner den anden dag, og han mente, at de der meteorologer lige så godt kunne vænne sig til at tale om vejret, der har været i stedet for at gisne om, hvordan det bliver.

Hvordan de næste måneder går må tiden vise, men så længe jorden er tøet, fuglene synger og der er blomster i bunden af havens bede og på kejserbusken, vinterjasminen, troldhaslen og snart kirsebærkornellen, så må de kære meteorologer lave nok så mange forudsigelser – bare jeg kan komme i haven og få lys og frisk luft.

Ud over at nyde haven, så rydder jeg op, får plantet de to frugttræer, som ikke nåede i jorden i efteråret, beskærer frugtbuske, styner de høje lindetræer osv.

Vinterferien står for døren, så i den kommende uge er der endnu mere tid til at komme i havecentret for at finde frøposer, plante et par krukker til med årstidens løgblomster og gå en tur i skoven eller langs vandet. 

Rigtig god ferie!

Frø-forberedelser

Frø-forberedelser

 

Forspiringen kan begynde – sådan tjekker du dine gamle frø

Jagten på nye frø er sat ind. I dit lokale havecenter er frøstativerne fyldt op med friske forsyninger, og der er helt sikkert også nyheder, som er værd at kaste et blik på. Internettet er også en stor inspirationskilde for mange haveentusiaster, og på de sociale medier som Facebook og måske især Instagram, er der så småt ved at snige sig billeder af forventelige sommerblomster ind. Blomster, som du selv skal forspire, prikle og plante ud i haven.

NYE OG GAMLE FRØPOSER
Blomster og plantefrø er levende materiale, og derfor kan du ikke være sikker på, at de gamle frø fra sidste år stadig duer. Alle frøleverandører skal anføre en udløbsdato på frøposen, så det er første indikator for, om frøene stadig er spiredygtige. Har du opbevaret resterne af sidste års frø køligt og udenfor solens stråler, så er det muligt, at de kan anvendes.

Spiretest er en god metode til at afgøre, om der er liv i frøene – der er jo ingen grund til at købe nye frø af samme blomst, hvis resten af frøene i posen fra sidste år stadig kan spire.

At udføre en spiretest er meget simpelt.

1. Fugt 3 – 4 lag køkkenrulle og læg dem på en flad tallerken. Alternativt kan en fugtig vatrundel også anvendes.
2. Placér et antal frø på det fugtige materiale og tryk dem let til. Sørg for at overskydende vand hældes fra
3. Du kan sagtens teste et antal forskellige frø på samme tallerken – sæt mærkater på, så du ved hvad det er for frø
4. Sæt tallerkenen i en tætsluttet plastikpose eller kom husholdningsfilm over
5. Stil den ved ca. 20 grader
6. Efter få dage vil du kunne se, hvilke frø der tager fugt til sig og begynder at spire

LÆS PÅ FRØPOSERNE
Der er mange oplysninger at finde på selve frøposerne. 

I eksemplet her er det sommerlevkøj, som enten kan forspires fra april eller sås direkte i havens jord fra midten af april. De skønne sommerblomster vil blomstre fra juli til midt september. Sådybden er 0,5 cm, og udplantet skal der være 25 cm mellem planterne på både den ene og anden led.
 

Nederst på posen ses sidste anvendelsesdato. Du kan også se, at spiringsprocenten er på 70% og at posen indeholder 0,35 g frø.
 
Rigtig god fornøjelse!
 
3 oplagte forårsbebudere

3 oplagte forårsbebudere

 

Forårsinspiration


 

ERANTIS OG VINTERGÆKKER
Er du en heldig haveejer med erantis og vintergækker, så er der masser af forår at spotte allerede nu. De skriggule blomster på erantis lyser flot op, når vejret er lidt gråt. Flere steder i landet står de skjult under et lag sne, men mange steder er snelaget ikke tykkere, end de kan titte frem.

Vintergækkerne står ranke og fine i klynger. I modsætning til erantis, som sår sig selv, så spreder vintergækkerne sig utrolig langsomt. De små løg ligger meget dybt i jorden og de deler sig langsomt. Oplever du, at dine vintergækker har svært ved at danne blomster, så er det ofte fordi, der er for lidt plads i klyngen. 

TIPS
Du kan få flere vintergækker i din have, hvis du efter blomstringen graver en “klump” op og forsigtigt deler den i mindre grupper, inden du igen planter den. Når løgene får lidt afstand og luft, så deler de sig bedre – og blomstringen vender tilbage.

ALPEVIOLER
Ud over de traditionelle gule og hvide vinter/forårsblomster i havens bund, så skal vi også lige vende alpevioler. Måske tænker du på en potteplante, når du læser ordet Alpeviol, men det er faktisk også en staude. Slægten er den samme (Cyclamen), men staudeversionen hedder coum til artsnavn. Den fås i en række forskellige sorter med “cyklamen” farvede blomster eller med hvide blomster. Foruden de smukke blomster på en årstid, hvor der er lidt blomsterfattigt i haven, så er alpevioler stedsegrønne stauder, der effektivt dækker bunden og som regel hindrer, at der skal luges. Mange af sorternes blade er desuden marmorerede, så selvom stauden har sin blomstringstid fra januar til marts, så er den alligevel dekorativ resten af året.