09 | Artikler om haven, Efterår, Stauder
Kulør i staudehaven
HØSTENS BLOMSTRENDE STAUDER
Vi kan så småt ane tegn på, at dagene bliver kortere og at blomstringen i staudehaven er på retur. Alligevel er det muligt at plante de skønneste sensommerblomstrende stauder og få en have, hvor der stadig er masser af farver.
Du får her 10 bud på stauder, der er gode, robuste, længeblomstrende og sentblomstrende:
SØLVLYS
180 cm høj og rank staude med stærke blomsteraks og bund af dybt violette blade. Kraftig duft på de smukke hvide blomster i september – oktober. Fuld sol eller halvskygge.
HØSTANEMONER
40 – 100 cm høje i mange sorter med hvide eller rosafarvede enkle eller dobbelte blomster. Blomstrer frem til oktober. Fuld sol eller halvskygge.
SOLHAT ‘GOLDSTURM’
60 cm høj gul blomst med sort midte. Blomstrer frem til oktober. Fuld sol.
PILEURT
40 – 120 cm i flere forskellige sorter med rosa, hvide, røde eller mørkerøde blomster. Blomstrer fra juli og frem til frosten. Fuld sol eller halvskygge.
STAUDESOLSIKKE ‘LEMON QUEEN’
200 cm høj med limegule blomster fra juli og langt hen i oktober. Fuld sol.
KÆMPEJERNURT
120 – 180 cm høje med små lilla blomster samlet i små buketter. Blomstrer fra juli – frost og skal plantes i fuld sol.
SANKTHANSURT
40 – 50 cm høje i flere sorter med hvide, rosa eller vinrøde blomster og blade. Blomstrer fra august til oktober. Plantes i fuld sol.
HJORTETRØST
200 cm høje kraftige stængler med mørkerøde blomster fra august – oktober. Plantes i sol eller halvskygge.
ASTERS
Med sen blomstring fra september – november, er høstasters med til at berige haven på en årstid med få blomster. Fås i mange sorter i højder fra 40 – 120 cm og i hvide, rosa og lilla farver.
STORKENÆB ‘ROZANNE’
Ca. 40 cm høj staude med utrolig lang blomstringstid fra maj – frost i december. Plantes solrigt.
PS Alle billederne er taget i dag – i min egen have 🙂
Du kan finde endnu flere sensommerblomtrende stauder i dit lokale havecenter eller planteskole. Du finder dem her
09 | Artikler om haven, Efterår, Stauder, Træer
Tid til at plante nyt i haven
På søndag d. 8. september kan vi fejre Havens Dag, og hvis du planter nyt, er du med til at redde lidt af naturen
STAUDER OG GRÆSSER MED FRØSTANDE
Du kan med fordel plante stauder og græsser med frøstande i din have, for når blomstringen er ovre, så dannes frøstande, der vinteren igennem er vigtig fødekilde for havens fugle. Som bonus få du så noget særdeles smukt at se på – hele året rundt.
Læs mere her
TRÆER TIL MINDRE HAVER
Du kan gøre en forskel, når du planter træer i din have. Træerne er nemlig med til at omdanne luftens CO2 sammen med sollys og vand. Resultatet af denne biokemiske proces (fotosyntesen) er ilt og kulstofforbindelser, der lagres i træmassen.
Du får her 8 bud på mindre træer til haven – de bidrager alle, når atmosfærens CO2 niveau skal reduceres, så jordens opvarmning mindskes og vores miljø forbedres.
Husk at træer desuden er med til at danne skygge – et vigtigt element i haven, når solen brager en varm sommerdag.
Læs mere her
DERFOR SKAL DU PLANTE OM EFTERÅRET
Sensommeren og efteråret er en fantastisk tid i haven. Alle planter har haft tid til at vise sig fra deres bedste side, og det er nu, du kan se, hvor der mangler noget. Vi ved godt, at du praktisk taget kan plante hele året rundt – når blot jorden ikke er frossen, men der er nu gode argumenter for at plante her i efteråret.
- Sortimentet af planter er faktisk størst nu. Hele sommeren er gartnerier og planteskoler fyldt til bristepunktet med friske nye planter, og dem kan du plante løs af
- Planterne er på deres højeste, er fuldgødede og parate til at komme hjem i din haves jord
- Din havejord er fugtig og nem at grave i
- Jordens temperatur er høj, og det får planten til at danne nye rødder i ro og mag
- Luften er lun og luftfugtigheden høj
- Du slipper for lange perioder med hedebølge og brændende sol
- Nye planter skal altid passes med jævnlige vandinger, men i efteråret slipper du for at gøre det lige så ofte, som når du planter i foråret og henover sommeren
- Når forårets mange haveopgaver hober sig op, så kan du blot nyde, at du allerede i efteråret fik plantet
- De efterårsplantede planter er allerede på forkant til den kommende sæson, og du får maksimal haveglæde ud af dine planter til foråret og sommeren
- Efterårsplantning gælder for de fleste flerårige planter til haven. Træer, buske, hække, roser, stauder, slyngplanter, prydløg og krydderurter
De fleste havecentre holder Havens Dag, og nogle steder medvirker de også i en frivillig kampagne – dem finder du her
05 | Forår, Månedens Plante 2019, Planter, Stauder, Vanding
Pæoner som i mormors have
Lykken er at kunne skære en kæmpebuket af de vidunderlige pæoner
Maj måneds blomsterhave er vidunderlig. Lange dage, dejligt solskinsvejr og lune temperaturer giver optimale betingelser for mange af vores blomstrende stauder, og her hører pæonerne til.
Pæoner er stauder, der danner en rodknold, hvorfra nye skud bryder frem hvert forår. Smukt ser det ud, når de nye bladstængler i det tidlige forår skubber jorden til side og baner sig vejen frem. Allerede fra slutningen af april måned kan man se de kuglerunde blomsterknopper, der dag for dag svulmer op for til sidst at folde sig ud. Resultatet er store blomsterhoveder med fyldte, halvfyldte eller enkle blomster. Mangfoldigheden er stor, og blomstringstiden kan strækkes ved at tilplante et bed af forskellige bonderoser og silkepæoner i tidlige og sentblomstrende sorter.
Vidste du at…
Man i Kina anser pæoner for at være blomsternes dronning? Siden Tang dynastiet fra år 618-906 har pæonerne bragt lykke i Kina, og i det lidt senere Song dynasti (960-1279) fik pæonerne titlen som blomsten, der bragte rigdom og prestige.
Bonderoser har været almindelige i mange klosterhaver, hvor man anvendte roden og frøene som helbredende naturmedicin. Epilepsi og især tandpine har været lidelser, som man kunne bruge bonderoser mod.
Bonderoser hedder Paeonia officinalis, og blomstrer lidt før silkepæonerne. Der er sjældent duft i bonderoser.
Silkepæoner hedder Paeonia lactiflora, og blomstringstiden varer fra maj – juli måned. De dufter alle dejligt.
Træpæoner hedder Paeonia suffutricosa eller itoh. De bliver mere træagtige og kan blive noget højere.
Sådan gør du
Plantning i fuld sol. Pæoner skal plantes højt. Det vil sige, at den rodknold, hvorfra blade og blomsterskud udgår, højst må være 2 – 3 cm under jordens overflade. Når pæoner ikke danner blomster, skyldes det ofte, at de er plantet for dybt.
Vanding i forbindelse med plantning er essentiel. Først når planten har vokset 2 – 3 år i din have, er det en veletableret pæon med så stærkt et rodnet, at det sjældent er nødvendigt at tilføre yderligere vanding. Gød altid hvert forår, når de første skud bryder jordskorpen.
Pasning i det tidlige forår er vigtig. Her klippes sidste års visne skud tilbage. Derudover kan det komme på tale at binde planterne sammen, når de tunge blomsterhoveder truer med at vælte.
03 | Artikler om haven, Beskæring, Buske, Forår, Planter, Stauder, Træer
Aktuelt i marts
Er det tid til beskæring?
Den daglige tur rundt i haven er ren fryd for øjnene – hvis man vel og mærke har vintergækker, erantis, dorthealiljer og krokus. Kigger man nærmere, så er der liv i rigtig mange planter, for det milde vintervejr har lokket mange planter til allerede nu at starte deres tilvækst. Foruroligende sagde en staudegartner til mig den anden dag. Han var bekymret for de mange stauder, der ikke kan holde sig tilbage i det lune vintervejr. Hvis og måske når vi får et snert af vinter, så vil de nye skud blive ramt af frost og derved blive skadet.Med den besked in mente, så skal forårskådheden måske tøjles lidt endnu. Det er ellers nærliggende at klippe alt ned, fjerne det beskyttende lag af visne toppe og “åbne” staudebedene op, så der er lys og luft til de nye fremspirede skud. Meteorologerne forsøger at tage deres forbehold for en slud- eller snebyge i de næste uger, men reel kuldeperiode med dagsfrost ser det ikke ud til.
Der er flere faktorer, som spiller ind, når beskæringstidspunktet skal fastsættes:
- Den enkelte plantes saftspænding
- Havens geografiske placering
- Vejrudsigten
- Kalenderen
1. Et eksempel er den ferskenplante, som vokser i mit drivhus. Den har irriterende tværgående grene, som jeg gerne vil klippe i, men fersken (og andre sydfrugter) bør man ikke klippe i, før der er blade på planterne. De er nemlig “blødere” og vil trække en masse plantesaft op og ud gennem sårene, og det har planten ikke godt af.
2. Det lokale vejr har stor betydning for, om vi får frostskader i haven. Bor man midt inde i landet, så er døgnets temperatur som regel lavere, end den er ved kysten. Du kan følge temperaturerne på hjemmesider og i TV for at få en fornemmelse af, om du bor i et koldt område af landet. De kolde egne bør afvente nedklipning og oprydning i staudebedene.
3. Trods udsving i troværdigheden blandt de flinke meteorologer, så må vi skæve til 5-dages prognoser, men også langtidsprognoserne, inden vi farer ud med saks og sav i haven. Forventes frost, så vent med at klippe.
4. I dag er det officielt forår. Nogle planter – eks. roserne bør først klippes tilbage i april, så kalenderen bør være bestemmende for nogle af havens nedklipninger.
DETTE HAR JEG KLIPPET NED ELLER BESKÅRET NU
- Prydbuske som dværgsyren, pibeved, klokkebusk, træagtig hortensia, havehortensia
- Stedsegrønne planter som taks, cypres, tuja
- Sommerhindbær, efterårshindbær
- Solbær, ribs, jostabær, stikkelsbær, blåbær og brombær
- Stauder
- Figen i drivhuset
- Vinstok i drivhuset
- Klematis med blomstring fra juli – september
- Æbletræer, pæretræer, kvæde
- Hasselbuske
DETTE VENTER JEG MED AT KLIPPE NED/BESKÆRE
- Roser
- Prydgræsser
- Sydfrugter
- Alm. hortensia
- Valnøddetræet
- Birk
- Ahorn
- Kirsebær, blommer
- Rododendron
- Klematis med forårsblomstring
