fbpx
Klip havens visne toppe ned

Klip havens visne toppe ned

KLIP STAUDER OG GRÆSSER NED

 


Jeg nyder de sidste dage 
For nu er det på høje tid at få klippet stauder og prydgræsser ned, så de grønne spæde nye skud kan få plads, lys og luft til at gøre deres entré.

Nogle af havens stauder har jeg allerede befriet for visne blade og tørre staudetoppe, men der mangler stadig en del. Det er især i den del af haven, hvor prydgræsserne står. De er stadig utroligt smukke med deres visne frøstande, og det bliver nu engang lidt bart, når saksen har været der.

  • Saksen skal slibes
  • Nogle stauder kan knækkes af, mens andre helst vil klippes
  • Græsserne kan man ikke knække – de skal klippes, og det kan være noget af et job, hvis man har mange. Har du en skarp hækkeklipper eller måske endda en buskrydder, så kan arbejdet lettes
  • Jeg klipper græsserne langt ned – gerne helt ned til jordoverfladen. UNDTAGEN er pampasgræs og japanske star, som får lov at stå med det meste af den toppen på
  • Al afklip kommer jeg i komposten. Især opstart af ny kompost fungerer rigtig godt, hvis bunden dækkes af staude og græstoppe
Stauder i blomst

Stauder i blomst

Årets først stauder i blomst

 

   Primula, lungeurt og vortemælk er blandt de tidligste stauder i blomst

Stauder i blomst fra det tidligste forår

Noget tyder på, at vinteren ikke sådan lige vender retur, og det kan man tydeligt se i haverne, som er langt foran med mange ting. Vinteren igennem har flere af stauderne stille og roligt øget mængden af deres overjordiske blade og blomster. Når dagen byder på sol og klart vejr, er det skønt at gå en runde i haven for at nyde de tidlige forårsbebudere.
 

Primula

De første kodrivere eller primula har stået med blomster længe. Det er ellers en plante, der helt forsvinder i efteråret, men som ikke kræver meget varme for at vokse. Derfor vil primula i en vinter som denne allerede kigge frem fra bedene i februar.  

Lungeurt

Stauden med det knapt så skønne danske navn bør stå i alle haver. Det latinske navn er Pulmonaria officinalis, og lunge-navnet stammer fra den medicinske brug af planten blandt klostrenes munke. Lungeurt fås i flere sorter og mange af dem har dekorative blade, som retfærdiggør deres plads i bedet, selvom de kun har blomster frem til maj måned.

Vortemælk

Der er rigtig mange forskellige vortemælk, og én af dem er vintergrøn og danner meget tidligt blomst. Bladene er rødgrønne og når de står oprette i klynger, så er deres fylde i det tidlige forårsbed rigtig god. Euphorbia amygdaloides ‘Atropurpurea’ bliver 40 – 50 cm høj og blomstrer fra marts til maj med gulgrønne blomster.
 

Påskeklokker

De findes i mange forskellige udformninger og farver. Fælles for dem alle er, at de blomstrer i det tidlige forår – faktisk det meste af vinteren, når den kommer i den milde version. Jeg har bedst erfaring med dyrkning af påskeklokker, hvis de står i skyggebede eller under løvfældende træer. Her er udtørringen mindre, så de bedre klarer de varme somre. Tørke synes at være påskeklokkers største trussel.

Liste med dyresikre stauder

Liste med dyresikre stauder

Dyresikre stauder

 


Solhat er på listen over stauder, som rådyr og harer ikke æder

 

LÆSER-ØNSKE!

Birgit fra Farum har store udfordringer med besøg af rådyr i sin have. Derfor har hun skrevet til os og bedt om en liste over stauder, som dyrene går udenom.

Når sådanne relevante og gode spørgsmål dukker op, så er det rart at have både Google som ven, men også gode fagbøger på hylden. Plantebuddene er ofte resultatet af egne erfaringer, og skal selvfølgelig tages med masser af forbehold. Hvis dyrene ikke har anden føde, så kan de nok finde på at gå på nogle af de nedenfor nævnte planter, men generelt bør valget af disse stauder, græsser, bregner og krydderurter ikke føre til noget tab.

Jane Schul giver i sin bog “Hvilken plante hvor” sit bud på NOGENLUNDE SIKRE PLANTER:

Listen er lang og indeholder bl.a.

  • Stormhat, Aconitum
  • Indianermynte, Agastache
  • Akeleje, Aquilegia
  • Hasselurt, Asarum
  • Asters, Aster
  • Blåpude, Aubrieta
  • Kærmindesøster, Brunnera
  • Bjergmynte, Calamintha
  • Hønsetarm, Cerastium
  • Duehoved, Chelone
  • Liljekonval, Convallaria majalis
  • Kransskønhedsøje, Coreopsis verticillata
  • Ridderspore, Delphinium
  • Løjtnantshjerte, Dicentra
  • Fingerbøl, Digitalis
  • Tidselkugle, Echinops
  • Bispehue, Epimedium
  • Mandstro, Eryngium
  • Vortemælk, Euphorbia
  • Juleroser, Helleborus
  • Aftenstjerne, Hesperis
  • Iris
  • Raketblomst, Kniphofia
  • Plettet tvetand, Lamium maculatum
  • Lavendel, Lavandula angustifolia
  • Havemargerit, Leucanthemum
  • Pragtskær, Liatris
  • Nøkketunge, Ligularia
  • Lupin, Lupinus
  • Hestemynte, Monarda
  • Forglemmigej, Myosotis
  • Katteurt, Nepeta
  • Pæon, Paeonia
  • Valmue, Papaver
  • Perovskia
  • Løvehale, Phlomis
  • Fodblad, Podophyllum
  • Potentil, Potentilla
  • Lærkespore, Corydalis
  • Lungeurt, Pulmonaria
  • Bronzeblad, Rodghersia
  • Solhat, Rudbeckia
  • Salvie, Salvia
  • Lammeøre, Stachys
  • Kortlæbe, Teuchrium chamaedrys
  • Frøstjerne, Thalichrum
  • Singrøn, Vinca

 

Du kan downloade hele listen her

    

Skulle du ligge inde med et spørgsmål, som du mener mange vil have glæde af at få svaret på, så må du gerne skrive til mig – du kan blot svare på mailen, som nyhedsbrevet sendes fra.

Du er selvfølgelig også mere en velkommen til en snak med din gartner i dit lokale havecenter

Stauder i efterårets have

Stauder i efterårets have

Kulør i staudehaven

HØSTENS BLOMSTRENDE STAUDER
Vi kan så småt ane tegn på, at dagene bliver kortere og at blomstringen i staudehaven er på retur. Alligevel er det muligt at plante de skønneste sensommerblomstrende stauder og få en have, hvor der stadig er masser af farver.

 

Du får her 10 bud på stauder, der er gode, robuste, længeblomstrende og sentblomstrende:

SØLVLYS
180 cm høj og rank staude med stærke blomsteraks og bund af dybt violette blade. Kraftig duft på de smukke hvide blomster i september – oktober. Fuld sol eller halvskygge.
    
HØSTANEMONER
40 – 100 cm høje i mange sorter med hvide eller rosafarvede enkle eller dobbelte blomster. Blomstrer frem til oktober. Fuld sol eller halvskygge.

 

    
SOLHAT ‘GOLDSTURM’
60 cm høj gul blomst med sort midte. Blomstrer frem til oktober. Fuld sol.

PILEURT
40 – 120 cm i flere forskellige sorter med rosa, hvide, røde eller mørkerøde blomster. Blomstrer fra juli og frem til frosten. Fuld sol eller halvskygge.

    
STAUDESOLSIKKE ‘LEMON QUEEN’
200 cm høj med limegule blomster fra juli og langt hen i oktober. Fuld sol.

  
KÆMPEJERNURT 
120 – 180 cm høje med små lilla blomster samlet i små buketter. Blomstrer fra juli – frost og skal plantes i fuld sol.
 

    
SANKTHANSURT
40 – 50 cm høje i flere sorter med hvide, rosa eller vinrøde blomster og blade. Blomstrer fra august til oktober. Plantes i fuld sol.
 

    
HJORTETRØST
200 cm høje kraftige stængler med mørkerøde blomster fra august – oktober. Plantes i sol eller halvskygge.

    
ASTERS
Med sen blomstring fra september – november, er høstasters med til at berige haven på en årstid med få blomster. Fås i mange sorter i højder fra 40 – 120 cm og i hvide, rosa og lilla farver.
STORKENÆB ‘ROZANNE’
Ca. 40 cm høj staude med utrolig lang blomstringstid fra maj – frost i december. Plantes solrigt.

PS Alle billederne er taget i dag – i min egen have 🙂

Du kan finde endnu flere sensommerblomtrende stauder i dit lokale havecenter eller planteskole. Du finder dem her

Red lidt af naturen

Red lidt af naturen

Tid til at plante nyt i haven

På søndag d. 8. september kan vi fejre Havens Dag, og hvis du planter nyt, er du med til at redde lidt af naturen

STAUDER OG GRÆSSER MED FRØSTANDE
Du kan med fordel plante stauder og græsser med frøstande i din have, for når blomstringen er ovre, så dannes frøstande, der vinteren igennem er vigtig fødekilde for havens fugle. Som bonus få du så noget særdeles smukt at se på – hele året rundt.
Læs mere her

TRÆER TIL MINDRE HAVER
Du kan gøre en forskel, når du planter træer i din have. Træerne er nemlig med til at omdanne luftens CO2 sammen med sollys og vand. Resultatet af denne biokemiske proces (fotosyntesen) er ilt og kulstofforbindelser, der lagres i træmassen.
Du får her 8 bud på mindre træer til haven – de bidrager alle, når atmosfærens CO2 niveau skal reduceres, så jordens opvarmning mindskes og vores miljø forbedres.
Husk at træer desuden er med til at danne skygge – et vigtigt element i haven, når solen brager en varm sommerdag.
Læs mere her

DERFOR SKAL DU PLANTE OM EFTERÅRET
Sensommeren og efteråret er en fantastisk tid i haven. Alle planter har haft tid til at vise sig fra deres bedste side, og det er nu, du kan se, hvor der mangler noget. Vi ved godt, at du praktisk taget kan plante hele året rundt – når blot jorden ikke er frossen, men der er nu gode argumenter for at plante her i efteråret.

  • Sortimentet af planter er faktisk størst nu. Hele sommeren er gartnerier og planteskoler fyldt til bristepunktet med friske nye planter, og dem kan du plante løs af
  • Planterne er på deres højeste, er fuldgødede og parate til at komme hjem i din haves jord
  • Din havejord er fugtig og nem at grave i
  • Jordens temperatur er høj, og det får planten til at danne nye rødder i ro og mag
  • Luften er lun og luftfugtigheden høj
  • Du slipper for lange perioder med hedebølge og brændende sol
  • Nye planter skal altid passes med jævnlige vandinger, men i efteråret slipper du for at gøre det lige så ofte, som når du planter i foråret og henover sommeren
  • Når forårets mange haveopgaver hober sig op, så kan du blot nyde, at du allerede i efteråret fik plantet
  • De efterårsplantede planter er allerede på forkant til den kommende sæson, og du får maksimal haveglæde ud af dine planter til foråret og sommeren
  • Efterårsplantning gælder for de fleste flerårige planter til haven. Træer, buske, hække, roser, stauder, slyngplanter, prydløg og krydderurter

De fleste havecentre holder Havens Dag, og nogle steder medvirker de også i en frivillig kampagne – dem finder du her

Maj – Pæoner

Maj – Pæoner

Pæoner som i mormors have

 

Lykken er at kunne skære en kæmpebuket af de vidunderlige pæoner

Maj måneds blomsterhave er vidunderlig. Lange dage, dejligt solskinsvejr og lune temperaturer giver optimale betingelser for mange af vores blomstrende stauder, og her hører pæonerne til.

Pæoner er stauder, der danner en rodknold, hvorfra nye skud bryder frem hvert forår. Smukt ser det ud, når de nye bladstængler i det tidlige forår skubber jorden til side og baner sig vejen frem. Allerede fra slutningen af april måned kan man se de kuglerunde blomsterknopper, der dag for dag svulmer op for til sidst at folde sig ud. Resultatet er store blomsterhoveder med fyldte, halvfyldte eller enkle blomster. Mangfoldigheden er stor, og blomstringstiden kan strækkes ved at tilplante et bed af forskellige bonderoser og silkepæoner i tidlige og sentblomstrende sorter.

Vidste du at…

Man i Kina anser pæoner for at være blomsternes dronning? Siden Tang dynastiet fra år 618-906 har pæonerne bragt lykke i Kina, og i det lidt senere Song dynasti (960-1279) fik pæonerne titlen som blomsten, der bragte rigdom og prestige.

Bonderoser har været almindelige i mange klosterhaver, hvor man anvendte roden og frøene som helbredende naturmedicin. Epilepsi og især tandpine har været lidelser, som man kunne bruge bonderoser mod.

Bonderoser hedder Paeonia officinalis, og blomstrer lidt før silkepæonerne. Der er sjældent duft i bonderoser.

Silkepæoner hedder Paeonia lactiflora, og blomstringstiden varer fra maj – juli måned. De dufter alle dejligt.

Træpæoner hedder Paeonia suffutricosa eller itoh. De bliver mere træagtige og kan blive noget højere.

Sådan gør du

Plantning i fuld sol. Pæoner skal plantes højt. Det vil sige, at den rodknold, hvorfra blade og blomsterskud udgår, højst må være 2 – 3 cm under jordens overflade. Når pæoner ikke danner blomster, skyldes det ofte, at de er plantet for dybt.

Vanding i forbindelse med plantning er essentiel. Først når planten har vokset 2 – 3 år i din have, er det en veletableret pæon med så stærkt et rodnet, at det sjældent er nødvendigt at tilføre yderligere vanding. Gød altid hvert forår, når de første skud bryder jordskorpen.

Pasning i det tidlige forår er vigtig. Her klippes sidste års visne skud tilbage. Derudover kan det komme på tale at binde planterne sammen, når de tunge blomsterhoveder truer med at vælte.