05 | Artikler om haven, Forår, Planter, Stauder
Smukke hjerter
Løjtnantshjerter i flere farver
Hjerter er røde, og det er den almindelige løjtnantshjerte, Dicentra spectabiles, også. Røde kronblade, der danner et hjerte omkring de sarte hvide, som er samlet omkring blomstens støvdragere. Denne smukke staude hører blandt favoritterne i den traditionelle bondehave, men har i de seneste år fået mere opmærksomhed, fordi den nu findes i flere farver.
Den helt hvide
Almindelig løjtnantshjerte har i mange år også været tilgængelig i en hvid version. Dicentra spectabiles ‘Alba’. Her er både de ydre og indre kronblade hvide. Løvet er identisk på den røde og den hvide – dog synes jeg, at løvet på den hvide er lidt mere lysegrøn. Især i det spæde udspring i foråret. Både den traditionelle røde og den hvide løjtnantshjerte bliver omkring 80 cm høje.
Den mørkerøde
‘Vallentine’ er en forædlet type af almindelig løjtnantshjerte. Både løv og især blomst har mørkere farve og det giver planten et mere intens udtryk. ‘Valentine’ bliver omkring 60 cm høj.
Den rosa
‘Cupid’ er en forholdsvis ny sort af løjtnantshjerte. De sarte rosa blomster holder farven gennem hele blomstringstiden, og de er næsten ikke til at stå for. ‘Cupid’ har en lidt mere kompakt vækstform og bliver omkring 60 cm høj.
‘Cupid’ har jeg haft fornøjelsen af at følge i min have i to år, og den er både frodig og fyldt med blomster her i maj måned.
HER TRIVES LØJTNANTSHJERTE BEDST
Fuld sol er ok, men når du planter løjtnantshjerter et sted, hvor der er vandrende skygge, så bliver de mere frodige. De trives naturligt i muldrig skovbundsjord, så iblander du lidt plantestarterjord, når du graver dine nye løjtnantshjerter ned i haven, så går det fint. Løjtnantshjerte har en forholdsvis kort periode i haven. De skyder tidligt frem i marts, blomstrer i maj – juni, og derefter visner de grønne blade næsten helt ned.
05 | Artikler om haven, Forår, Planter, Stauder
Hosta i mange variationer
Der er fart på denne sort af Hosta, som kan blive 1,3 m høj
Hosta – funkia
Hvorfor Hosta har fået det danske navn funkia, skal jeg ikke gøre mig klog på. Mange kender planten som Hosta, og egentlig gør det ikke så stor en forskel. Faktum er, at mangfoldigheden er kæmpestor og bliver man først grebet af denne skønne plante, så kan det være svært at stoppe med at udforske og plante nye sorter.
Her i vores have er den største Hosta den, som jeg har taget et billede af herover. Sorten hedder ‘Empress Wu’ og bliver kæmpestor. Derfor står den det sted i haven, hvor jeg ved, at der er mest fugtig jord. Her er jeg sikker på, at den ikke tørrer ud. I samme område står der også andre mellemstore Hosta, og de trives også fint, men når det kommer til de små og meget langsomtvoksende Hosta, så er de plantet andre steder i haven, hvor der sjældent er fuld vandmættet jord. De små Hosta skal nemlig ikke bruge ret meget vand for at trives – faktisk mistrives de, hvis de står i for fugtig jord.
Hosta og snegle
I år er det ikke nemt at være ibirisk skovsnegl. Der er ikke mange fugtige gemmesteder at søge hen. Alligevel er de der igen i år, og netop snegle og Hosta går ligesom hånd i hånd. Nogle år æder de løs på snart sagt alle de forskellige Hosta, som er her i haven, mens de i år har mest fokus på dem, der er brogede og lidt tynde i bladene. Sneglene er irriterende, men hvis du betragter Hosta som sneglefælder, så kan du få bugt med et stort antal snegle ret nemt. Sneglekorn er små blå korn, der er lavet af en speciel jernforbindelse, som sneglene ikke kan tåle. Især her i foråret er det et effektivt middel mod sneglene, der endnu ikke er fuldt udvoksede. Det tørre forår giver gode muligheder for at få sneglekorn til at virke optimalt, og når en snegl først er død af kornene, så lokkes andre til og dør.
Stort sortiment
Find inspiration til nye Hosta til haven i dit lokale havecenter. Her finder du et stort og bredt sortiment af Hosta – find dem i afdelingen for stauder.
03 | Artikler om haven, Buske, Forår, Planter, Stauder, Træer
Marts måneds mange gøremål
Foråret, og ikke mindst det gode vejr, kalder på gøremål i haven
Staudebedet
De fine grønne spirer fra sankthansurt, vortemælk, akeleje, violfrøstjerne og høstfloks er klar til et nyt blomstrende år i haven. Sidste års visne toppe kan du nu fjerne. Måske har du allerede været i gang? Så står de nye spirer blottet i nætternes frost, men sjældent gør det mere skade, end at planterne nok skal vokse videre og blomstre. Har du endnu ikke nået at rydde de visne toppe, så har det kun været en fordel for planterne. De har stået beskyttet mod de kolde vinde og frosne nætter.
Elefantgræs, rørhvene og staudehirse kan du også klippe toppen af nu. Mange af de andre græsser holder bladene henover vinteren, og skal ikke klippes helt tilbage, men blot studses, så de grimmeste blade ikke ses.
Græsplænen
Mange steder er græsplænen stadig våd. Hvis solens stråler ikke når at tø den i løbet af dagen, så vil plænen også være lettere frossen. Lige nu kan du ikke gøre ret meget – faktisk er det bedst at lade plænen være i fred, så dens rodnet kan komme i gang uden trykskader. I områder, hvor græsplænen har været meget fugtig, vil den ofte blive ujævn, og selvom det er meget fristende at tromle plænen, så den “retter sig ud”, så vent til græsset begynder at gro.
Frugthaven
Æble- og pæretræer er stadig helt i hvile. Kirsebær og blomme begynder at saftstige og blomsterknopper gør sig parate til at springe ud. Hvis du skærer et par grene til vasen, går det stærkt. Sydfrugter som fersken, abrikos og nektarin er endnu hurtigere fremme – har du dem i drivhus, vil de allerede nu stå med rosafarvede blomster. Det er stadig meget koldt, så insekter til at bestøve blomsterne er der ikke mange af. Hvis du vil sikre dig frugt, så skal du selv frem med en lille pensel og flytte pollen.
Blandt bærbuskene (ribs, solbær, stikkelbær og blåbær) sker der rigtig meget. Er dine buske store og kraftige, så er det en god idé at fjerne et par af de ældste grene helt ved basis af busken.
Sommerhindbær må du kun fjerne sidste års bærbærende skud på.
Efterårshindbær må du skære ned til 10 – 15 cm over jordens overflade.
Drivhuset
Udover at rydde op, gøre rent og fjerne gamle planter (og ukrudt), så gælder det om at gøre klar til en ny sæson i drivhuset. Har du planer om at dyrke tomater, agurker, aubergine, peber, chili og melon, så kan du allerede nu gøre klar med plantesække til selvvandingskasser eller frisk jord i drivhusets bede. Udplantningsplanterne skal vente til nattens temperaturer er varmere.
I drivhuset kan du også nyde de første forårsblomster i krukker. Primula, narcisser, tulipaner, perlehyacinter, scilla og mange flere af de smukke løgblomster. Nyd de solvarme dage under glastaget, og læg planer for din have i det kommende år.
Køkkenhaven
Lige nu vil mange finde fræseren frem og blødgøre jorden, så den bliver klar til at lægge kartofler, sætte løg og så gulerødder. Sådan gjorde vi også engang, men de seneste år har vi undladt at fræse vores jord i køkkenhaven. Beslutningen blev taget, da vi fik en forklaring på, hvad “sund jord” er. I naturen kommer der ikke en fræser og flænser det øverste jordlag hvert forår. I naturen finder bakterier og svampe deres egen dagsorden og lagdeling. Det mikrobiologiske liv i jorden er helt unikt, og når man sætter fræserens skær i jorden, så laver man uorden i balancen. Derfor har vi undladt at fræse vores køkkenhavejord de seneste snart 10 år.
Der er ikke noget forkert i at fræse eller grave jorden i køkkenhaven, men det er ikke nødvedigt for at få et godt resultat.
Hele vinteren har køkkenhaven været dækket af et lag nedfaldne blade fra havens lindetræer. Det har givet regnormene masser af mad, bakterierne gode betingelser og svampene har haft masser af biologisk materiale at formere sig på. Lige nu flytter vi resterne af bladene hen på komposten, så jorden kan tørre op i det fine vejr. Inden længe kan vi finde på at dække et lille areal med plastik for at varme jorden op, så der kan lægges kartofler. Sætteløg kan godt vokse i den forholdsvis kolde jord, og mon ikke der bliver sået et par rækker med hestebønner og ærter?
10 | Artikler om haven, Efterår, Planter, Stauder
Asters til vasen
Asters er nemme skærehaveblomster
Mormorplanter eller retro – asters hører måske ikke lige til de allermest moderne stauder, men hvor er det dog nogle taknemmelige stauder til at skære ind i vaser. Deres stive stængler med masser af sidegrene, hvor der hele tiden dannes nye blomster, kan hurtigt fylde en vase.
Botanik
Aster er en stor slægt med mere end 600 arter og udbredelse i det meste af verden. Med få undtagelser blomstrer asters sent startende i september og hen mod november. De mange arter har resulteret i endnu flere sorter, og du kan få asters med hvide, rosa, mørkerosa, røde, rødviolette, orangerøde, lyseblå, blå, mørkeblå og blåviolette blomster.
Aster amellus er en af de mest dominerende stauder i de danske haver og højden er 60 cm og er dermed også egnet til buketter.
Pudeasters, Aster dumosus, er også anvendt flittigt. De forskellige sorter varierer i højder fra 20 – 40 cm. En enkelt gren fra pudeasters giver en buket i sig selv.
Plantested
Asters er nemme stauder og kan gro i de fleste jordtyper. Dog må jorden ikke være meget våd eller mangle vand. Asters, der vokser i tør jord angribes ofte af meldug på bladene. Placeres i fuld sol eller halvskygge – står de mere skyggefyldt, så vil blomstringen mindskes.
Plantepartnere
Vil du gerne danne et bed, hvor der er fest og farver på samme tid, så vil asters passe fint sammen med sankthansurt og høstanemoner.
Vil du gerne danne et bed, hvor asters tager over for andre stauder, så plant dem sammen med akelejer, engblomme, violfrøstjerne og storkenæb. Når de forårsblomstrende stauders sæson er ovre, så gror de sene asters frem med fyldigt løv og dejlige blomster.
Tips
- Det kan være nødvendigt at banke de hårde stængler i de nederste 10 cm, så vandet kan optages
- Skift vandet i vasen hver anden dag – buketten holder nemt en uge
PS Hvis du bliver nysgerrig på asters, så prøv de japanske, Aster ageratoides, der med deres relativt små blomster passer rigtig godt ind i haven med et vildt udtryk. De har et stort og bredt udvalg af asters i dit lokale havecenter
09 | Artikler om haven, Efterår, Planter, Stauder
Bedårende blomster netop nu
Alpeviol pryder efterårehaven
Et lille ekstra
Sådan har jeg det, når haven overrasker med årstidens smukke blomster. Jeg ved jo godt, at der under hjertetræet står en klynge med alpeviol. Planterne er hele sommeren dækket af græsplæne, som bliver slået, men nu rejser de helt specielle blomsterstængler sig fra knolden i jorden og beriger min have med et lille ekstra – og så må maskinen kører udenom.
Nem staude
Alpeviol bærer det latinske navn Cyclamen hederifolium. Dens blade er skinnende mørkegrønne 5 – 10 cm store og kan godt have sølvfarvede tegninger. Bladene er typisk rødlige på undersiden. Blomsterne er her rosaviolette, men alpeviol fås også med hvide eller rødviolette blomster. Blomsterne er relativt store – 2-3 cm og de står på op til 15 cm høje blomsterstilke. Når alpeviol først er etableret, så kræver den ingen pasning. Den skal hverken klippes, deles eller bindes op.
Jordbund
Alpeviol trives i rimelig næringsrig jord. Den er ikke sart med surhedsgraden, men fra naturens side vokser den i kalkholdig jord. Jorden skal være godt drænet, så knoldene ikke rådner. Når planten er godt etableret er den særdeles tørketålende. Min erfaring er, at den sagtens klarer konkurrencen fra græsset, som den vokser i her i haven. (Oprindeligt var der et bed, som siden er nedlagt og græsplænen blev udvidet) Bedst er det selvfølgelig, hvis den står uden konkurrencen fra græsset – det er blot et eksempel på, at alpeviol er en stærk og robust staude.
Sæson
Fordelen ved en staude som alpeviol er, at den afløser mange af havens andre blomster her i efteråret. Når alpeviolens blomster takker af, så trækker den stænglerne ned mod knolden, og herefter er det de grønne blade, som vi ser. I løbet af foråret og mod sommer, så visner bladene og planten “går ned”. Det betyder ikke noget, hvis jorden i det tidsrum er dækket af blade eller måske planter som har en kort levetid. Det kan være løgvækster som tulipaner og allium.
Der findes også en vintermodel
Alpeviol findes også som februar-marts blomstrende staude. Her er det latinske navn Cyclamen coum. Blomsterne ligner til forveksling den efterårsblomstrende Cyclamen hederifolium, men både blade og blomster er lidt mindre i C. coum versionen.
06 | Artikler om haven, Planter, Sommer, Stauder, Video guides til haven
Et lilla blomsterhav
Kom med i mit lilla staudebed – fyldt med blomsterkugler af prydallium
Juni måneds mange stauder er i fuldt flor, og der er rigtig meget at glæde sig over. Det mest overdådige sted i min have er lige nu bedene med prydallium. Det har jeg optaget en lille video med – den tager 4 min. og du er meget velkommen til at kigge med.
Nemt og enkelt
Der findes et væld af forårsblomstrende forårsløg, og mange af dem giver forårshaven et tiltrængt blomsterløft på en årstid, hvor der er lidt langt mellem blomsterne. Prydallium blomstrer først fra slutningen af maj måned, men holder de fine runde blomsterhoveder i relativt lang tid. Når de lille stjerneformede blomster falder af, dannes frøstande, der er næsten lige så dekorative. Der er ingen opbinding, opgravning eller besvær ved at lægge prydallium. Skulle jeg påpege et minus, så er det mængden af visne blade i bunden af bedet – det er ikke så kønt. Heldigvis forsvinder de lige så langsomt og er nemme at samle sammen i begyndelsen af juli måned. Herfra bruger løgene i jorden sine kræfter på at lagre energi til næste forårs blomstring.
Robuste og fuldt hårdføre
Prydallium er robuste. Fuldt hårdføre. Tåler både en masse nedbør og tørkeperioder. Sneglene er lidt på jagt efter de grønne blade, men det går ikke ud over blomsterne. Prydallium er desuden ikke hjorte og harernes favorit.
Vent til efteråret
Du skal vente til efteråret med at lægge de forårsblomstrende løg. I dit lokale havecenter vil de fra september måned være klar med et stort og bredt udvalg af bl.a. prydallium, for de findes også i andre versioner end denne ‘Purple Sensation’, som jeg har i mit pæonbed.
