Bedårende blomster netop nu
Alpeviol pryder efterårehaven
Et lille ekstra
Sådan har jeg det, når haven overrasker med årstidens smukke blomster. Jeg ved jo godt, at der under hjertetræet står en klynge med alpeviol. Planterne er hele sommeren dækket af græsplæne, som bliver slået, men nu rejser de helt specielle blomsterstængler sig fra knolden i jorden og beriger min have med et lille ekstra – og så må maskinen kører udenom.
Nem staude
Alpeviol bærer det latinske navn Cyclamen hederifolium. Dens blade er skinnende mørkegrønne 5 – 10 cm store og kan godt have sølvfarvede tegninger. Bladene er typisk rødlige på undersiden. Blomsterne er her rosaviolette, men alpeviol fås også med hvide eller rødviolette blomster. Blomsterne er relativt store – 2-3 cm og de står på op til 15 cm høje blomsterstilke. Når alpeviol først er etableret, så kræver den ingen pasning. Den skal hverken klippes, deles eller bindes op.
Jordbund
Alpeviol trives i rimelig næringsrig jord. Den er ikke sart med surhedsgraden, men fra naturens side vokser den i kalkholdig jord. Jorden skal være godt drænet, så knoldene ikke rådner. Når planten er godt etableret er den særdeles tørketålende. Min erfaring er, at den sagtens klarer konkurrencen fra græsset, som den vokser i her i haven. (Oprindeligt var der et bed, som siden er nedlagt og græsplænen blev udvidet) Bedst er det selvfølgelig, hvis den står uden konkurrencen fra græsset – det er blot et eksempel på, at alpeviol er en stærk og robust staude.
Sæson
Fordelen ved en staude som alpeviol er, at den afløser mange af havens andre blomster her i efteråret. Når alpeviolens blomster takker af, så trækker den stænglerne ned mod knolden, og herefter er det de grønne blade, som vi ser. I løbet af foråret og mod sommer, så visner bladene og planten “går ned”. Det betyder ikke noget, hvis jorden i det tidsrum er dækket af blade eller måske planter som har en kort levetid. Det kan være løgvækster som tulipaner og allium.
Der findes også en vintermodel
Alpeviol findes også som februar-marts blomstrende staude. Her er det latinske navn Cyclamen coum. Blomsterne ligner til forveksling den efterårsblomstrende Cyclamen hederifolium, men både blade og blomster er lidt mindre i C. coum versionen.