Da haven for få uger siden var dybfrossen og dækket af sne, havde jeg nogle forventninger eller måske nærmere forhåbninger om, at det, som nogle kalder ”utøj” gik til i kulden.
Glæden ved at se de mange forårsblomstrende løgvækster blev dog lidt mindre, da jeg desværre også kunne se, at vintergækkernes hvide kronblade havde gnav. Det har jeg set før – og jeg kender også til skadevolderen. Efter at have rodet lidt rundt i bladene under ”gækkerne” fandt jeg da også et fint eksemplar af en iberisk skovsnegl – dræbersneglen.
De mange dage med meget koldt vejr er altså ikke nok til at forhindre deres raseren i haven. Det er nemlig sådan, at sneglene danner en slags frostvæske i kroppen, når vinteren nærmer sig. Samtidig graver de sig ned i jorden og skjuler sig under de blade, som vi altid lader ligge i bedene vinteren over.
Hvad gør man så?
Når den første ærgrelse har lagt sig, så nyder jeg nu stadig de smukke opretvoksende tuer af hvide vintergækker og det gule duftende tæppe af erantis. Snegle eller ej.
Til gengæld kan jeg finde en lille glæde i allerede nu at være klar over, at sneglene ikke forsvandt – de skal stadig bekæmpes. Køkkenhavens spæde skud skal beskyttes, og når sommerblomsterne skal ud i krukker og bede, så må sneglene heller ikke her ødelægge glæden.
Sneglekorn
Her i foråret er sneglekorn den mest effektive måde at mindske antallet af snegle i haven. Når de bliver store og tykke, så synes jeg ikke det virker særlig godt. De æder det nærmest bare. I det stadie hakkes de over, samles sammen og hældes over med kogende vand.
Som haveejer er det bare en af de opgaver, der hører med, når man gerne vil glædes over alt det dejlige i haven. I stedet for at lade det være en plage, skal det bare være en del af arbejdet, som skal gøres. Måske lidt ligesom nu, hvor drivhuset skal vaskes ned inden en ny sæson med tomater og agurker går i gang. Det er heller ikke de sjoveste havearbejde…
Vil du se eller gense en våd og lidt forpjusket mig gøre drivhuset rent, så kig med på denne YouTubevideo på Haveglæders kanal
Inden længe kan vi plante forårets krukker til med skønne blomster
Kyndelmisse
Mandag d. 2. februar er det kyndelmisse – også kaldet kristi lysmesse.
”Kyndelmisse slår sin knude – vinteren er halvt ude.”
Traditionen blev udøvet ved at bære lys i kirken på denne dag, og netop lyset er det centrale ved denne dag. Her begynder lyset for alvor at vinde over mørket, og det har stor betydning for, hvordan planterne reagerer.
Et vendepunkt
Ved kyndelmisse er dagen endnu ikke længere end natten – det sker først omkring forårsjævndøgn den 20. – 21. marts. Det er fornemmelsen af mere lys, der er afgørende. Siden vintersolhverv omkring 21. december er dagen allerede tiltaget med ca. 1½ time, og solen står højere på himlen.
Det er nok til, at planterne begynder at reagerer. Knopperne på træer og buske begynder langsomt at svulme. Forårsløgene er meget tæt på at blomstre og de biologiske processer i rodnettet går i gang. Selv i år, hvor vi har en kold vinter, vil planterne være klar, når tiden er inde.
Gøremål i haven
Det er endnu for tidligt at udføre en hel masse havearbejde, men der er opgaver, du sagtens kan udføre i haven netop nu.
Klip grene ind til vasen. Hassel, pil, vårguld, blodribs og kirsebær springer nemt ud
Tjek havens redskaber og gør dem klar til en ny sæson. Måske kræver det slibning, smøring og nye reservedele
Kig forbi dit havecenter og kig på frøposerne – planlæg, hvad du vil så til den nye sæson
Haveglæden stiger
Kyndelmisse markerer også et mentalt skifte. Haven er på vej mod foråret, hvor alt spirer og gror. Langsomt vækkes både tanker og handlinger – helt på naturens præmisser.
Giv dig selv tid til at gå ture i haven. Kig under buske og visne stauder. Der er masser af krible-krable-liv, og måske sidder mariehønen klar til at fange de første bladlus på roserne?
En gang var det Danmarks nationalspise. i 1800-tallet spiste hver dansker 120 kg kartofler om året. Det tal er faldet til 40 kg pr. dansker.
Tidlige – middeltidlige og sene sorter
Kartofler er en vigtig afgrøde for de professionelle landbrugere, som lever af at dyrke kartofler. Derfor er der løbende forædling af nye sorter, så man hele tiden har de sundeste og bedste sorter.
Det kommer hobbyhaveejere til gavn, så hvis du har mod på at nørde lidt med forskellige sorter af kartofler, så er det en mulighed.
Tidlige sorter
Vil du dyrke tidlige kartofler, så skal du allerede lægge dem fra midten af marts måned. Forspiring fremmer processen og tager ca. 3 uger.
Ovn
Mos
Bagning
Kogning
Salat
Solist
x
x
Maya
x
x
x
Mikado
x
x
x
Middeltidlige kartofler
Disse sorter skal i jorden fra april – maj, og kan høstes fra juli/august og helt hen til september.
Ovn
Mos
Bagning
Kogning
Salat
Folva
x
x
x
Ballerina
x
x
x
x
Ally
x
x
x
x
Linzer
x
x
Middelsene kartofler
Læggetidspunktet er fra april – maj. Høsten starter ofte i august og kan vare frem til oktober.
Ovn
Mos
Bagning
Kogning
Salat
Asparges
x
x
Ditta
x
x
x
Sava
x
x
x
x
Santera
x
x
x
x
Bintje
x
x
Tinca
x
x
x
x
Ovennævnte oplysninger er fra Danespo, som er leverandør af læggekartoflerne ”Bondens Bedste”.
På bagsiden af dette bøgeblad har en mariehøne lagt sine æg (de gule dimser). De er netop lagt her – tæt på dens fødekilde, som er lusene
Insekterne har kronede dage
En mild vinter, masser af forårssol og tidligt udspring, er nogle af de faktorer, som medvirker til, at der er ekstra mange lus i planterne.
Og der er masser af bladlus i træer, buske, roser og hække. De sidder nærmest oven på hinanden og kæmper om at få snablen ned i planternes celler for at suge nærende saft. De har mange farver og vokser sig store på rekordtid. Nogle er meget store, mens andre er meget små. Fælles for dem er, at de ikke behøver en parring for at frembringe nye individer. Næsten alle bladlus er hunner, og de så at sige spytter deres levende unger ud i et væk. Opformeringen er kæmpestor. På blot 7 – 10 dage kan de fordoble deres antal.
Der findes i Danmark op mod 500 forskellige arter af bladlus.
Lusenes ekskrementer hedder honningdug og er sød og klistret. Når dråberne slynges ud, ses et glinsende lag på bladene. Det sukkerholdige sekret øger risikoen for, at sodskimmel angriber bladet. De sorte plamager hindrer bladet i at ”ånde” og hæmmer plantens vækst og trivsel.
Det kan du gøre
Det er især unge planter og nyplantede planter, som lusene kan genere så meget, at planten risikerer at gå til. Kig efter de nyeste skud, hvor lusene ofte koloniserer sig.
Knus lusekolonierne med fingrene
Spul planteskuddene med koldt vand
Klip evt. skudspidsen af
Vent på, at lusenes naturlige fjender tager fat
De naturlige fjender
Bladlusenes naturlige fjender – dem vi kalder for nyttedyr – er afhængige af lune nætter. Foråret 2025 har især været præget af kolde nætter, så lusene har fået et forspring i år. Men der er håb på vej – balancen mellem fjende og venner er så småt begyndt at indfinde sig.
Guldøjens larve kan nå at æde 600 bladlus i dens larvestadie. De voksne guldøjer lægger op mod 400 æg, så de er vigtige insekter mod bladlus.
Mariehønen og dens larver er vilde med bladlus og er altid hjælpsomme. Måske har du lagt mærke til, at myrerne hjælper lusene af med deres honningdug og samtidig holder vagt, så mariehøns ikke angriber lusene?
Snyltehvepse er supereffektive og når at parasiterer omkring 300 lus i deres levetid.
Bladlusgalmyg snupper omkring 100 stk. lus hver især, og svirrefluer kan klare mellem 250 – 1000 i deres levetid.
Alle nævnte nyttedyr lever i vores natur og indgår i den almindelige biologiske balance. Hvis vi sørger for, at der er gemmesteder, ynglesteder og vand til dem, er vi med til at sikre en øget biodiversitet.
Personligt lever jeg med, at der er lus i roserne og at bøgehækkens skudspidser er klistrede med uldlus. Til gengæld glæder jeg mig over fuglenes sang, de mange forskellige insekter, sommerfuglene og mariehøner, der lander på mine arme.
Billetklip i bladene og planter, der går ud fordi rødderne er spist. Øresnuden er en træls plage, men det er muligt at gøre noget ved det.
Den sorte bille lægger sine æg i jordoverfladen i juli-august måned. Æggene klækkes og larverne vokser langsomt til i efteråret – godt i skjul under jorden, hvor de æder af planterødder. Vinteren over ligger de i dvale i jorden og er klar til at spise sig endnu større i foråret. Inden længe forvandles de til voksne biller, som igen gnasker af bladene og lægger deres æg i juli-august. En ny generation er under vej.
Nematoder er øresnudebillelarvens naturlige fjende. De findes i jorden, og du kan booste antallet af nematoder ved at tilføre en ekstra portion. Bedste tidspunkt for anvendelse af nematoder mod øresnudebillens larver er når jorden er 10 – 15 grader varm (april – maj) og igen i september, når æggene er klækket og de nye larver vokser.
Rodukrudt
Vi kommer ikke udenom, at der er ukrudt, som er knapt så romantisk – som man ikke lige får bugt med efter en enkelt lugning.
Det er de typer ukrudt, som vi kalder rodukrudt:
Tidsler
Brændenælder
Snerler
Agerpadderokke
Skvalderkål
Mælkebøtter
Måske har du nogle af disse ukrudtsarter i din have?
Jeg har – og jeg jagter dem altid temmelig meget her i det tidlige forår inden stauder og buske har fået alt for meget fart på. Når først bedet er groet til, slipper jeg kontrollen lidt. Sådan er det, og jeg lever med, at der kommer lidt snerler i ribsbusken og skvalderkål mellem storkenæb.
Det er meget svært at komme 100% af med ukrudt i denne kategori, så det er bedst at slutte frem med ”skidtet” og ikke lade sig gå på af, at der er lidt uønskede planter hist og her.
Desuden er der mange insekter og sommerfugle, som har stor nytte af både mælkebøtter, brændenælder, tidsler og skvalderkål.
Snegle
Vi kommer ikke udenom, at der er glubske snegle, der kun venter på, at nye skud af georginer, lupiner og asparges dukker op af jorden. De fleste dræbersnegle er endnu meget små, men så er der jo voldsneglene, som mange desværre også plages af. De kravler nemt højere op i planterne – endog helt op i havens træer.
Sidste års mange rædselshistorier fra mange haveejere er ikke glemt. Køkkenhaver blev så raserede, at mange gav op!
Behovet for sneglefælder og sneglekorn er stort, og det er nu i det tidlige forår, at vi nemmest får de gode resultater, for sneglene er unge og mere modtagelige.
Hjælp derfor dig selv og din have med at få fanget/fodret sneglene, så havens plage ikke tager glæden fra havesæsonen.
Har du brug for en snak om din haves plager, så søg råd og vejledning i dit lokale havecenter.
Vi har taget hul på årets sidste forårsmåned med alt, hvad haven og gøremålene byder på. Det gode vejr har givet alle planterne et boost med grønne blade og farverige blomster
Lugning og brug af hakkejernet kan sagtens føles som ren fornøjelse, for det hjælper!
”Hvis du mister en times ukrudtsjagt i april kan nemt blive til 20 timers (eller dages) lugning i august”, fik jeg refereret den anden dag. Der blev talt om rettidig omhu og økologisk landbrug, som i denne tid har travlt med at passe de nye afgrøder. Her må ukrudtet ikke blive så højt, at det når at kaste nye frø – så kan en times manglende radrensning i marken nemt blive til 20 timers eller 20 dages lugning i august.
Forårets solrige dage har givet os mulighed for at komme foran med lugearbejdet i haverne. Enten som fingerlugning eller med hakkejernet. De små nye ukrudtsplanter er nemme at luge væk og visner, når roden hakkes over. Man kan nemt blive helt optaget af at få bugt med det uønskede plantedække mellem buske, roser og stauder. Sådan kan jeg nemt glemme, hvad klokken er – glemme at klokken blev 15, uden at jeg fik spist frokost. Den tilstand kaldes at være ”i flow” – at være så optaget af en opgave, at man glemmer alt andet. Og det er sundt for alle, der har travlt og har mange indtryk og tanker, som skal bearbejdes.
Planterne gror
Således opløftet af nyttige gøremål nyder jeg at følge med i planternes udspring. Især i aftenlyset træder de mange nuancer af farver frem. For der skal være plads til at nyde haven. Går du meget alene i haven, så invitér naboen eller veninderne på besøg. Når du viser din have frem, ser du den men andre øjne – nærmest som en gæst i egen have.
Er du flittig med at så nye planter til køkkenhaven og blomster til skærehaven, så er der travlhed i den kommende tid. Planterne skal afhærdes, jorden gøres klar til udplantning, og når de spæde planter er lukket ud under åben himmel, skal de passes med vand.
Det du kan spise
De første asparges ligger godt i maven, og rabarberdesserter og -kager er bagt og smagt. Begge grøntsager kan du høste af helt frem til Sankthans. Krydderurternes nye skud er smagsfulde og pifter salaten eller rugbrødsmadden op, og de mange gule mælkebøttehoveder kan du bruge, hvis du vil lave en velsmagende sirup.
Opskrift på mælkebøttesirup
500 g mælkebøtteblomster
2 økologiske citroner
2 l vand
2 kilo rørsukker
Citroner vaskes og skæres i tynde skiver. Sammen med mælkebøttehovederne koges de i 2 l vand i 10 min. Saften sies gennem en saftpose.
Rørsukker tilsættes og væsken småkoger i ca. 1½ time, så det til sidst tykner. Når væsken er så tyktflydende som du ønsker, hældes den på skoldede glas.
Magnolieblomstens aroma kan du fange, hvis du tørrer den i sukker, laver lemonade eller lægger bladene i mælk til bagværk.
Syrenerne er ved at springe ud – også deres aroma, kan du omsætte til sirup eller saft.
Find opskriften på syrensaft her – eller se videoen, hvor jeg laver saften fra de smukke syrenblomster og giver tips til, hvordan du får buketten med syrener til at holde længe i vasen.
Øresnudebillens larver æder af planternes rødder