Plant ikke rabarber for dybt – knolden skal sidde i jordoverfladen
Den første grøntsag kan snart høstes
En af de største fornøjelser ved at dyrke spiselige planter er, når foråret beriger os med den allerførste høst. Vi har stadig stor fornøjelse af at høste friske blade af ramsløg til salaten, pestoen og som smagsgiver til salt og olie. Snart – meget snart er det rabarberstængler, som kan gøre kaffepausen fra havearbejdet ekstra god. Har du tidligere læst med her på Haveglæder, så husker du nok vores favoritkage – rabarbertærten med kokos. Den glæder vi os til hvert år.
Rabarber og kokos er en god kombination i kager
Nye sorter til samlingen
Der findes rigtig mange forskellige sorter af rabarber. Nogle har et lavt oxalsyreindhold og et højt indhold af æblesyre – dem synes jeg bedst om. De er ofte meget røde i stænglerne. Planterne vokser måske ikke så kraftigt og stænglerne er ofte lidt tynde, men til gengæld er smagen rigtig god.
De fleste rabarbersorter har en kort sæson. De producerer rigtig mange stængler og blade i forårets måneder, men efter sankthans er produktionen stærkt reduceret. Stænglerne bliver underligt sprøde og træede.
Der er kommet nye spændende sorter på markedet – de remonterende. Et lidt mærkeligt begreb, som vi ofte forbinder med roser, der blomstrer igen og igen. Faktum er, at de remonterende rabarbersorter producerer nye stængler igen og igen. Stængler er af god kvalitet som giver mulighed for at høste rabarber langt ind i efteråret.
I år har jeg plantet den nye sort ’Kick Off’, som er en meget tidlig sort. Når planten er kommet i god vækst vil jeg til næste år teste om den er velegnet til drivning, og om den er endnu hurtigere end de sorter, jeg allerede har.
Ny start hvert år
Alle rabarberplanter visner ned om vinteren. Tilbage er en hård knold, der trodser vinterens forskellige udfordringer og pligtskyldigt dukker op hvert forår.
Nogle år har jeg sat lysklokker over knolden for at drive stænglerne på rabarber. Det er et godt tips til at fremme høsttidspunktet og mængden af rabarber. Lysklokkerne får nemlig rabarberplanten til at strække sig og derved bliver stænglerne meget lange og utroligt sprøde.
Jeg har forsøgt at smage forskel på de drevne og ikke drevne rabarberstængler og er kommet frem til den konklusion, at der ingen forskel er – har du mon prøvet det samme?
Du kan se eller gense denne video, som jeg tidligere har lavet
Har du plantet fersken-, nektarin- eller abrikostræer i dit drivhus, så kan du lige nu nyde de smukke rosafarvede blomster. Blomster, der minder os om, at det er tid til bestøvning.
Alle sydfrugter er selvbestøvende, men skal bestøves for at danne frugter. Det betyder, at der skal flyttes pollen fra blomst til blomst, så frugtanlægget kan danne en frugt, og denne bestøvning sker lige nu, hvor blomsterne står helt åbne med det fine gule pollen på støvfangerne.
På lune dage er det oplagt at åbne drivhusets vinduer, så humlebier får glæde af nektar og pollen, som de lever godt af. De flytter automatisk pollen fra blomst til blomst og sikrer, at der kommer masser af frugter på træerne. Vigtigt er det dog at huske at lukke vinduerne, når nætterne er kolde med frost – frosten har desværre en negativ effekt på frugtdannelsen.
Hjælp bierne
Har du ikke lige mulighed for at åbne og lukke vinduerne, så er det en god idé at hjælpe bierne lidt. Helt enkelt kan en tør pensel lege bi og flytte rundt på pollen. Du kan også ryste grenene lidt og håbe, at pollenstøvet lander på nye blomster.
Glæd dig til egne saftige frugter
De fleste år får vi rigtig mange ferskner på træet, som jeg netop har ”bestøvet” med min lille pensel. Det er en kæmpestor fornøjelse at sætte tænderne i de helt fuldt modne frugter fra egen avl. Vores træ har stået i drivhuset en del år og jeg har forsøgt at beskære det, så de tværgående grene bærer frugterne. Det er ikke perfekt, men det fungerer.
Sydfrugter findes i mange forskellige sorter, og du kan se udvalget i dit lokale havecenter eller planteskole. Jeg synes det er nemt at passe træet. Vigtigt er det dog at vande de første år indtil træet har fået godt fat og selv kan hente vand udenfor drivhusets ramme. Plant derfor gerne direkte i jorden og langs kanten af huset – så er træet ikke så afhængig af vanding.
Når træet har blomstret giver jeg det en lille håndfuld organisk gødning.
Beskæring af sydfrugter
De grene, som tidligere har båret frugt, visner ofte selv. Dem klipper jeg af. Derudover forsøger jeg at fjerne de lodretvoksende grene, som ikke giver frugter. Tidspunktet er september, når alle frugterne er høstet og spist. Sydfrugter hører til planteslægten Prunus og her er det bedst at beskære mens træet har blade, så sårene ikke ”bløder”.
Se eller gense min video om beskæring herunder.
PS Står dine planter under åben himmel er de nok endnu i knop.
Bestøvningen på friland sker ofte helt af sig selv. Dog har du mulighed for at beskytte frugtsætningen mod frost, hvis du dækker træet med frostbeskyttende klæde, når der er risiko for nattefrost.
Vi skriver altid, at det skal være midt april (Dronningens fødselsdag) før saksen slibes og beskærer roserne. Det er stadig en god retningslinje, for når vi kommer lidt længere ind i foråret, så vil der være mindre risiko for, at der kommer så hård frost, at toppen af roserne fryser helt ned.
Der er jo ingen garanti for, at vinteren ikke vender tilbage med hård frost. Mange kan sikkert huske et bestemt årstal, hvor der var snestorm eller isnende kulde langt inde i foråret.
Det værste, der kan ske er, at kolde vinde sprænger cellerne i rosens grene, så de bliver brune og visner ned til jorden. Har du husket at plante rosen podested 5 – 7 cm under jorden, så burde den være i stand til at bryde fra basis med nye skud, hvis frosten er ekstra hård.
Det kan selvfølgelig også ske, hvis du undlader at beskære roserne nu, men jo mere top, des mere kulde kan rosen stå imod med.
Forsytiaen blomstrer (næsten)
Jeg har – indrømmet – klippet lidt i et par af de store kraftige klatre- eller slyngroser, som står op ad vores husgavl. Der var knækkede grene og grene, der var sorte og syge. Desuden fik jeg spredt de lange grene lidt ud i en vifteform, så der kan dannes små sideskud med blomster. Et par af de store historiske buskroser er også blevet tyndet lidt ud, men jeg har ikke klippet længden af grenene – endnu.
Buket- og storblomstrende roser venter jeg med. De har ikke så mange grene, så her ”gemmer” jeg lidt til frosten.
Jeg venter også med…
Sommefuglebusken og lavendelbuskene. De er lidt drilske, for der er allerede saftstrømning i planterne, og der er dannet små nye skud. De bruger grenenes ressourcer til at danne nye blade, men er endnu ikke aktive i deres rødder (jorden er for kold).
Hvis jeg klipper i dem, så stresser jeg dem unødigt og kan risikere, at rødderne ikke kommer i gang, og at en evt. kold vejrmæssig periode ødelægger planterne.
PS der kan være geografiske forskelle som gør, at disse anbefalinger ikke passer til dit område. Bor du i en lun egn af landet, kystnært eller i byen, så vil en periode med vintervejr i foråret ikke være nær så udfordrende, som hvis du bor midt på Sjælland, i Jylland eller midt på Fyn.
Et af weekendens små haveprojekter kan med fordel handle om køkkenhavens kartofler. Tæller vi tre uger frem, så nærmer vi os 1. april, hvor jorden ofte er varm nok til at lægge kartofler i. I de næste tre ugers ventetid kan kartoffelknoldene lægges til forspiring.
Forspiringen vækker kartoflerne og de begynder at danne spirer. Spirerne er en forløber for kartoffelknoldens etablering, og er de ”tyvstartede” med nye spirer, så vil de hurtigere vokse videre i jorden med mulighed for, at vi kan høste helt nye lækre sprøde kartofler tidligt.
Kolde kogte kartofler til frokostens rugbrødsmad er noget helt specielt
Stort udvalg i dit lokale havecenter eller planteskole
Hvert år udbyder detailhandlen poser med læggekartofler.
”Men kan man da ikke bare bruge dem med spirer under køkkenvasken”?
En kartoffel er vel en kartoffel!
Hertil er det korte svar NEJ – du skal altid bruge certificerede læggekartofler, så du ikke får sygdom i din have.
Emnet har jeg tidligere skrevet om, så du kan læse mere her.
Hungersnøden i Irland 1845 – 1849
Svampesygdommen Phytophthora infestans angreb kartoflerne og ødelagde den primære kilde til mad for mange irske familier. Sygdommen blev kaldt kartoffelpesten, og man mener, at omkring 1 million irere omkom som resultat af hungersnødens sygdomme.
Det var også på dette tidspunkt, at mange irere valgte at immigrere til lande som USA, Canada og Australien. Det efterlod et land med befolkningsnedgang på op mod 25% og en hovedafgrøde, der var plaget af sygdom.
Smittende sygdom
Så galt går det næppe i de danske hobbyhaver, men de professionelle kartoffelavlere, der dyrker store mængder kartofler, har stor respekt for bl.a. kartoffelpesten. Derfor anvender de altid læggekartofler, der er garanterede sunde og uden sygdomme, som kan smitte den jord, de dyrker i.
Sædskifte hvert fjerde år
En anden vigtig ting at huske på, når du vil dyrke egne kartofler er, at der skal gå fire år, inden du kan lægge kartofler i det samme stykke jord. Det kaldes sædskifte og sikrer, at din jord altid er i balance og ikke oparbejder det vi kalder for jordtræthed (som er en mere kompleks tilstand).
I dit lokale havecenter kan du finde et bredt udvalg af mange forskellige kartoffelsorter. Tidlige, middeltidlige, sene, asparges, bagekartofler, gule, røde og violette.
Karse spirer i løbet af få dage, andre frø spirer efter en uge – og andre igen tager flere uger, inden de bryder ud af frøhvilen og danner rod og top. Én af de lidt træge sommerblomster, som sjældent kan købes som udplantningsplante er de etårige ærteblomster. Da spiringsprocessen er langtrukken, så er det oplagt at lave forspiringen indenfor allerede nu i slutningen af februar måned.
Blanding af forskellige sorter af de dejligt duftende ærteblomster
Andre ”sløve” frø
Chili, tomater, artiskokker hører også til de frø, som det tager lang tid for at spire og gro. Kommer du for sent i gang med såningen, så trækker høsten tilsvarende ud til sommer. Forkultivering i februar vil, for de fleste planter, være for tidligt, men med disse frø, der er længe om at komme i gang, er det fint at starte op allerede nu.
Kunstigt lys
Andre frø kan med fordel sås tidligt, men så kræver det tilskudslys. Plantelys er en speciel sammensætning af lys, som fremmer tilvæksten hos planter. Oftest er det LED lamper som bruger minimal strøm. Lysets specielle sammensætning sikrer, at de nye planter forbliver kompakte og ikke strækker sig efter lyset og derfor bliver lange og ranglede.
I de fleste hjem, vil et sydvendt vindue med masser af sollys være tilstrækkeligt til, at de nye frø vil spire.
Marts er forkultiveringsmåned
Først når kalenderen viser marts måned går vi i gang her i haven. Tidspunktet afhænger også af, hvordan vejrprognoserne ser ud. Er der vinter på vej, så trækker vi tidspunktet, men står barometeret på forår, så er det svært at holde sig i ro. Vejret er noget omskifteligt i øjeblikket, men i skrivende stund skinner solen ind af vinduet og der er rigtig mange forårsblomster i havens bede. Prognosen for marts melder om perioder med lidt køligere vejr, men generelt tegner årets første forårsmåned sig mod en god start på havesæsonen.
Lige nu kan du med fordel gøre klar, så du har såjord, frø, skilte og potter. Måske er en skitse eller plan over hvilke planter, der skal fylde hvilke bede i din have, også en rigtig god idé.
Dit lokale havecenter eller planteskole har det store og brede sortiment af frø, og de står altid klar til at hjælpe dig i gang med forkultivering af nye planter til din have.
Ønsker du at se eller gense den 3 min. lange video om såning af ærteblomster, så er der link til den lige her:-)
Jeg dåner også i mit stille havesind, når Claus Dalby dekorerer sin have eller indgangsport med et stort antal krukker med de skønneste blomster. Han er den ukronede havekonge, men for de fleste er hans værk noget uoverskuelig at nå.
Mindre kan også gøre det.
Har du spredt dine forårskrukker rundt omkring, så prøv at sætte dem sammen, så de danner et samlet billede. De kan sagtens være plantet i forskellige krukker – både størrelse og farve. De små hornvioler blomstrer længe hvert forår, og synes du de bliver lidt kedelige at se på, så er krukkerne jo nemme at sætte i en ny kombination, hvor de igen giver masser af stemning.
Nye huse med nye familier og nye haver med fliser lagt næsten på alle husets sider er ivrige efter at bløde de nybyggede flader op, og her kan det godt være svært at få det til at “ligne noget” fra start.
Det ved vi, der har haft have i mange år. Der skal mere end et par krukker til, for at få det til at syne af frodighed og blomsterrigdom. Det afhænger selvfølgelig af, hvad der er i krukkerne, men handler det om stauder, sommerblomster eller buske, så er de sammen i en gruppe langt mere synlige, end hvis de står en og en.
Lottes krukkesamling
For en uge siden var jeg til fødselsdag hos Lotte Bjarke, der bl.a. har skrevet flere bøger om at dyrke haveglæden. Hun har i mange, mange år arbejdet med planter og ikke mindst blomster i krukker. Hendes bud på krukkesamling er blevet piftet op af et par gule planter. Det er et rigtig dejligt friskt pust – og måske også et modigt indslag til mange andres også flotte samlinger.
Lotte formår at indbygge de friske gule blomster med lette hvide blomster fra nordisk fjeldavre, de noget tungere Salvia argentea (med de sølvgrå blade) og de hvide margueritblomster kommer fra en ny sort af marokkansk marguerit. Den fine gule petunia har sortsnavnet ‘Bee’s Knees’ og er vist én af de nye sorter, som Lotte er god til at afprøve i hendes have.
Tips til at gøde dine krukker med blomster
Den mest enkle metode er at tilsætte gødningstabletter
En lille krukke på 1 l har brug for 1 gødningstablet, mens en stor krukke på 12 l har brug for 6 – 7 tabletter.
1 l – 1 tablet
2 l – 1 tablet
3 l – 2 tabletter
4 l – 2 tabletter
6 l – 3 tabletter
9 l – 4-5 tabletter
12 l – 6-7 tabletter
Rabarber og kokos er en god kombination i kager
