Et af weekendens små haveprojekter kan med fordel handle om køkkenhavens kartofler. Tæller vi tre uger frem, så nærmer vi os 1. april, hvor jorden ofte er varm nok til at lægge kartofler i. I de næste tre ugers ventetid kan kartoffelknoldene lægges til forspiring.
Forspiringen vækker kartoflerne og de begynder at danne spirer. Spirerne er en forløber for kartoffelknoldens etablering, og er de ”tyvstartede” med nye spirer, så vil de hurtigere vokse videre i jorden med mulighed for, at vi kan høste helt nye lækre sprøde kartofler tidligt.
Kolde kogte kartofler til frokostens rugbrødsmad er noget helt specielt
Stort udvalg i dit lokale havecenter eller planteskole
Hvert år udbyder detailhandlen poser med læggekartofler.
”Men kan man da ikke bare bruge dem med spirer under køkkenvasken”?
En kartoffel er vel en kartoffel!
Hertil er det korte svar NEJ – du skal altid bruge certificerede læggekartofler, så du ikke får sygdom i din have.
Emnet har jeg tidligere skrevet om, så du kan læse mere her.
Hungersnøden i Irland 1845 – 1849
Svampesygdommen Phytophthora infestans angreb kartoflerne og ødelagde den primære kilde til mad for mange irske familier. Sygdommen blev kaldt kartoffelpesten, og man mener, at omkring 1 million irere omkom som resultat af hungersnødens sygdomme.
Det var også på dette tidspunkt, at mange irere valgte at immigrere til lande som USA, Canada og Australien. Det efterlod et land med befolkningsnedgang på op mod 25% og en hovedafgrøde, der var plaget af sygdom.
Smittende sygdom
Så galt går det næppe i de danske hobbyhaver, men de professionelle kartoffelavlere, der dyrker store mængder kartofler, har stor respekt for bl.a. kartoffelpesten. Derfor anvender de altid læggekartofler, der er garanterede sunde og uden sygdomme, som kan smitte den jord, de dyrker i.
Sædskifte hvert fjerde år
En anden vigtig ting at huske på, når du vil dyrke egne kartofler er, at der skal gå fire år, inden du kan lægge kartofler i det samme stykke jord. Det kaldes sædskifte og sikrer, at din jord altid er i balance og ikke oparbejder det vi kalder for jordtræthed (som er en mere kompleks tilstand).
I dit lokale havecenter kan du finde et bredt udvalg af mange forskellige kartoffelsorter. Tidlige, middeltidlige, sene, asparges, bagekartofler, gule, røde og violette.
Karse spirer i løbet af få dage, andre frø spirer efter en uge – og andre igen tager flere uger, inden de bryder ud af frøhvilen og danner rod og top. Én af de lidt træge sommerblomster, som sjældent kan købes som udplantningsplante er de etårige ærteblomster. Da spiringsprocessen er langtrukken, så er det oplagt at lave forspiringen indenfor allerede nu i slutningen af februar måned.
Blanding af forskellige sorter af de dejligt duftende ærteblomster
Andre ”sløve” frø
Chili, tomater, artiskokker hører også til de frø, som det tager lang tid for at spire og gro. Kommer du for sent i gang med såningen, så trækker høsten tilsvarende ud til sommer. Forkultivering i februar vil, for de fleste planter, være for tidligt, men med disse frø, der er længe om at komme i gang, er det fint at starte op allerede nu.
Kunstigt lys
Andre frø kan med fordel sås tidligt, men så kræver det tilskudslys. Plantelys er en speciel sammensætning af lys, som fremmer tilvæksten hos planter. Oftest er det LED lamper som bruger minimal strøm. Lysets specielle sammensætning sikrer, at de nye planter forbliver kompakte og ikke strækker sig efter lyset og derfor bliver lange og ranglede.
I de fleste hjem, vil et sydvendt vindue med masser af sollys være tilstrækkeligt til, at de nye frø vil spire.
Marts er forkultiveringsmåned
Først når kalenderen viser marts måned går vi i gang her i haven. Tidspunktet afhænger også af, hvordan vejrprognoserne ser ud. Er der vinter på vej, så trækker vi tidspunktet, men står barometeret på forår, så er det svært at holde sig i ro. Vejret er noget omskifteligt i øjeblikket, men i skrivende stund skinner solen ind af vinduet og der er rigtig mange forårsblomster i havens bede. Prognosen for marts melder om perioder med lidt køligere vejr, men generelt tegner årets første forårsmåned sig mod en god start på havesæsonen.
Lige nu kan du med fordel gøre klar, så du har såjord, frø, skilte og potter. Måske er en skitse eller plan over hvilke planter, der skal fylde hvilke bede i din have, også en rigtig god idé.
Dit lokale havecenter eller planteskole har det store og brede sortiment af frø, og de står altid klar til at hjælpe dig i gang med forkultivering af nye planter til din have.
Ønsker du at se eller gense den 3 min. lange video om såning af ærteblomster, så er der link til den lige her:-)
Jeg dåner også i mit stille havesind, når Claus Dalby dekorerer sin have eller indgangsport med et stort antal krukker med de skønneste blomster. Han er den ukronede havekonge, men for de fleste er hans værk noget uoverskuelig at nå.
Mindre kan også gøre det.
Har du spredt dine forårskrukker rundt omkring, så prøv at sætte dem sammen, så de danner et samlet billede. De kan sagtens være plantet i forskellige krukker – både størrelse og farve. De små hornvioler blomstrer længe hvert forår, og synes du de bliver lidt kedelige at se på, så er krukkerne jo nemme at sætte i en ny kombination, hvor de igen giver masser af stemning.
Nye huse med nye familier og nye haver med fliser lagt næsten på alle husets sider er ivrige efter at bløde de nybyggede flader op, og her kan det godt være svært at få det til at “ligne noget” fra start.
Det ved vi, der har haft have i mange år. Der skal mere end et par krukker til, for at få det til at syne af frodighed og blomsterrigdom. Det afhænger selvfølgelig af, hvad der er i krukkerne, men handler det om stauder, sommerblomster eller buske, så er de sammen i en gruppe langt mere synlige, end hvis de står en og en.
Lottes krukkesamling
For en uge siden var jeg til fødselsdag hos Lotte Bjarke, der bl.a. har skrevet flere bøger om at dyrke haveglæden. Hun har i mange, mange år arbejdet med planter og ikke mindst blomster i krukker. Hendes bud på krukkesamling er blevet piftet op af et par gule planter. Det er et rigtig dejligt friskt pust – og måske også et modigt indslag til mange andres også flotte samlinger.
Lotte formår at indbygge de friske gule blomster med lette hvide blomster fra nordisk fjeldavre, de noget tungere Salvia argentea (med de sølvgrå blade) og de hvide margueritblomster kommer fra en ny sort af marokkansk marguerit. Den fine gule petunia har sortsnavnet ‘Bee’s Knees’ og er vist én af de nye sorter, som Lotte er god til at afprøve i hendes have.
Tips til at gøde dine krukker med blomster
Den mest enkle metode er at tilsætte gødningstabletter
En lille krukke på 1 l har brug for 1 gødningstablet, mens en stor krukke på 12 l har brug for 6 – 7 tabletter.
1 l – 1 tablet
2 l – 1 tablet
3 l – 2 tabletter
4 l – 2 tabletter
6 l – 3 tabletter
9 l – 4-5 tabletter
12 l – 6-7 tabletter
Det kan lyde som et kursus i naturvidenskab, men faktum er, at alle forårets nye fine planter risikerer at lide skade, hvis de ikke bliver passet ekstra godt i det flotte forårsvejr
Vand
Det tager mere end 4 år at blive udlært som gartner. Én af de færdigheder, som man skal kunne mestre er at vande. Det lyder måske meget simpelt, men det er det langt fra. Du har måske selv oplevet, at du har vandet dine nyindkøbte potter, men når du tager potten af, så er vandet kun kommet 2 cm ned i toppen af potten? En rodspændt potte er svær er vande op, så der er 100% vandmættet jord omkring alle rødderne.
Vand kan planterne også få for meget af. Du kan nemt komme til at vande så meget, at rødderne rådner. I god tro vander du hver dag og pludselig klasker planterne helt sammen!
“Grønne fingre” er måske et meget sigende begreb. Når den udlærte gartner mestrer vandingen, så lykkes det, fordi hun/han stikker fingrene i jorden og mærker efter, om den er vandet tilpas op, så planten har det godt.
Tips til vanding
Vand tidligt om morgenen
Undgå at dine planter tørrer helt ud – så er det lettere at få vand i jorden
Vand kun i stille vejr
Vand grundigt (sjatvanding er platvanding)
Bor huller i en spand og lad vandet sive langsomt ud i jorden
Brug siveslanger til nyplantet hæk
Opsaml regnvand og brug det før du tænder for haveslangen
Fyld vandkanden – der går meget vand til spilde, når haveslangen udfører vandingen
Gødning
Forårets grundgødning af planter, der allerede er plantet og gror i din have er en god ting, men ikke en absolut nødvendighed. Jeg grundgøder med en naturbaseret gødning og prioriterer disse planter:
frugtbuske
frugttræer
roser
stauder
rhododendron
græsser
græsplænen (så der ikke vokser mos)
asparges
rabarber
flydende gødning i selvvandingskasser med tomater og agurker
Havens træer og buske har ofte ikke brug for gødning, men de buske og træer, som jeg har plantet inden for de seneste 2 år får ligeledes lidt opstartsgødning når de er sprunget ud.
Det samme vil jeg gøre til en nyplantet hæk. Hækken skal gødes frem til det tidspunkt, hvor den er fuldt udvokset. Herefter kan man indstille gødskningen til hækken.
Sådan lød det fra min datter, da hun fiskede efter et ønske til mors dag. Fordi jeg er i den grønne branche og er omgivet af blomster og planter, mener min søde datter ikke, at det er oplagt at give mig blomster til Mors dag. Da hun var barn lavede hun en tegning eller perleplade og plukkede en sød buket fra haven. Nu er hun selv nybagt mor, så det med Mors dag bliver anderledes aktuelt for hende.
Jeg giver selv min egen mor en blomst eller en buket blomster til Mors dag. Den er hun rigtig glad for – ikke mindst fordi jeg betænker og tænker på hende på denne mærkedag. Hun bliver især glad, hvis jeg finder en ny slags sommerblomst eller staude, som hun kan plante i en krukke og nyde resten af sommeren.
…men hvor stammer Mors dag egentlig fra?
Det er ikke en mærkedag, som havecentre og planteskoler landet over har opfundet. Det kunne man måske ellers godt foranlediges til at tro. For når solen skinner og P-pladsen er fyldt med kunder, som leder efter en rigtig flot gave til mor, mormor eller farmor (måske endda oldemor), så er gartneren selvfølgelig klar til at inspirere og vejlede. Den anden weekend i maj er der masser af børn med i havecentret, og det er et rigtig godt tidspunkt at komme forbi og se, hvor mange smukke og flotte planter, de har i deres sortiment.
En gammel tradition fra USA
Mother’s Day Work Club er her, hvor det hele begyndte. Anna Marie Reeves Jarvis arbejdede i denne klub, som havde det formål at forbedre sanitære forhold og mindske børnedødeligheden. Hun mente, at amerikanerne skulle indføre en national mindedag for mødrenes arbejde. Hun døde i 1906, og nåede ikke i mål med sin idé.
Det blev derfor hendes datter Anna Jarvis, som formåede at få politikerne til at hædre mødrene, og allerede i 1909 havde den nye tradition spredt sig til flere amerikanske stater. I 1914 blev Mother’s Day officielt en national mærkedag.
Mors dag i Danmark
I 1929 fik Christian Svenningsen, som var aktiv i Foreningen for de Allierede Danske Våbenfæller, traditionen til Danmark. Han syntes også, at de danske mødre var helte og derfor skulle have deres egen mærkedag. Især i 1950’erne blev mødrene ekstra påskønnet for at være midtpunktet i familien og ofte den, som opofrede sig for familiens medlemmer.
Elsket og hadet mærkedag
Det er ikke alle, som synes at Mors Dag skal fejres. Heldigvis er det op til os hver især, hvornår og hvordan vi vil påskønne dem vi holder af – blomster har helt sikkert en positiv virkning – også selvom man arbejder i den grønne branche.
Asparges fra egen have har en fantastisk smag – og er nemme at få til at lykkes
Asparges med hjemmelavet ramsløgpesto
4 personer
2 store håndfulde ramsløgblade skæres i store stykker og kommes i blenderen med
1½ dl koldpresses rapsolie
1½ dl mandler
½ dl revet parmesanost
Blend, så massen bliver helt ensartet og smag til med salt, peber og en del citronsaft
12 grønne asparges
1 lille håndfuld friske rucolablade
Hjemmelavet ramsløgpesto
Skyl asparges og rucola. Damp aspargesskuddene i ca. 2 min. og skær dem i mundrette stykker. Anret asparges og rucolasalaten på en tallerken og hæld ramsløgpesto over. Kan bruges som tilbehør til både kyllingeretter, fiskeretter eller som en grøn salat med dejligt brød til.
Dyrk dine egne ramsløg
Hvor vi bor er der langt til en skov med ramsløg, så derfor har jeg plantet potter med ramsløg ud i min egen have. Det er supernemt at få dem til at gro, de skal bare plantes et sted, der minder lidt om en skov. Derfor har jeg placeret dem ved siden af min hæk, hvor der er ca. 1 m hen til mit hobbydrivhus. Når hækken skal klippes i juni er ramsløgplanterne visnet ned, så de står ikke i vejen.
Hvert forår glæder jeg mig over at kunne høste ramsløg til pesto, salt eller som grønt i kryddersmør.
Tips til dyrkning af asparges
Du kan plante asparges fra potter eller som barrodede planter. De skal stå solrigt, og du kan først høste de nye skud efter 2 – 3 år. Hver plante kan give op til 20 skud – ikke på en gang, men fra slutningen af april og frem til sankthans. Når skuddene er ca. 15 – 20 cm lange brækker du skuddene af. Alle grønne asparges vokser i lys, mens de hvide asparges er dækket med en vold af jord og stikkes med et specielt værktøj, når de høstes.
Jeg dækker bedet med asparges med jordforbedring, der dels giver næring til planterne, men som også hindrer ukrudtet i at vokse frem.
