Er man to om at dele hus og have, så oplever jeg, at pasningen af græsplænen er mandens domæne. Måske hænger det sammen med, at arbejdet indebærer brugen af maskiner? Måske fordi her er et område, hvor det ikke gør så meget, at man er eneherskende?
Når det kommer til indretningen af haven med blomsterbede og valg af planter, kræver det ofte, at man har en snak om, hvordan det skal se ud. Eller også er det netop der, hvor manden passer sin plæne og fruen kan få lov at boltre sig i blomsterflor, rosenbeskæring og plantning af stauder.
I Haveglæders forårsmagasin har vi valgt at bruge en side på at gennemgå de mest almindelige gøremål, når det drejer sig om græsplæne:
Klik på billedet, hvis du vil downloade artiklen
Eftersåning
Er der i din plæne områder, hvor græsset er gået ud eller blevet tyndt, så kan du efterså.
Det bedste resultat får du når:
Du fjerner al vissent plantemateriale i området (brug en rive)
Løsner jorden, hvis den er komprimeret
Bruger græsfrø af god kvalitet
Giver frøet gode betingelser for at spire (tromler/klapper efter såning)
Freder arealet under spiringsprocessen
Plæneluftning
Hvis du vil skabe lys og luft til græssets rodzone, så er det en god idé at lufte plænen. Det kan udføres ved at vertikalskære plænen (på kryds og tværs), rive al løs plantevækst væk og lade plænen ”komme sig” indtil den er vokset til igen. Den lidt grove behandling af græsplænen bør kun udføres én gang om året, og må kun udføres på en plæne, der er i god vækst.
Topdressing
Er plænen blevet lidt ujævn henover vinteren, så vil topdressing være godt. Du kan evt. tromle plænen først – så er det tydeligere at se, hvor der mangler jord. Topdressing bør være en blanding af 80% sand og 20% findelt kompost. Maksimum ½ cm tykkelse, så græsset kan gro op gennem laget. Brug aldrig ren kompost!
TIPS Har du vertikalskåret din plæne, kan det være nødvendigt at sprede jord og evt. efterså med nyt græsfrø. Her kan topdressing anvendes. Harpet muldjord vil også være et udmærket valg.
Mos i plænen
Når der vokser mos i græsset skyldes det, at græsset ikke har optimale betingelser.
Er jordens surhedsgrad for lav? (lav en jordanalyse og tilfør evt. kalk)
Er jorden for fugtig?
Er der for lidt lys? (der findes græsblandinger til mere skyggede forhold)
Mangler der gødning?
Fjern mosset (brug evt. en vertikalskærer), sørg for bedre vækstbetingelser og undlad at klippe græsset for kort.
Gødning
Jordtypen i mange haver er lerjord med iblanding af større eller mindre mængder sand. I den type jord anbefaler vi følgende dosering af gødning:
Det er afgjort godt givet ud, når du her i foråret er ekstra opmærksom på, om du har snegle, der æder af dine planter i haven. Lige nu er sneglene nemlig meget sultne og ikke nær så store, som de når at blive senere på sommeren.
Ferramol sneglemiddel er godkendt til brug i haver. Det er også godkendt til økologisk produktion. Det er nemlig ikke en decideret gift. Midlet består af hvedemel blandet med en jern(lll)fosfat forbindelse. Melet lokker sneglene til og jernforbindelsen får sneglene til at miste appetitten og de dør efter et par døgn. Selve midlet nedbrydes meget hurtigt, så derfor er der ingen risiko for, at andre dyr (eks. ænder eller pindsvin) som skulle æde sneglene, bliver syge eller dør af at spise en snegl med sneglemiddel i kroppen. Der er heller ingen risiko for at hunden eller katten tager skade, hvis de får midlet på poterne.
Alternative måder at bekæmpe havens snegle
Der er andre metoder til at bekæmpe havens snegle. Dem kan du læse mere om i denne artikel fra Haveglæders arkiv.
Se denne video om sneglejagt med Ferramol
Hvilket aktivstof er der i sneglemidlet Ferramol?
De små blå sneglekorn består af hvedemel og jern(lll)fosfat forbindelse.
Hvilke snegle virker Ferramol sneglemiddel mod?
Sneglemidlet virker mod alle typer snegle. Jo mindre sneglene er, des bedre virker midlet.
Hvornår skal sneglemidlet spredes ud?
Sneglekornene kan holde i op til 6 uger. I meget fugtigt og regnfuldt vejr mindskes holdbarheden.
Hvor kan man købe Ferramol sneglemiddel?
Du kan bl.a. købe midlet i dit lokale havecenter eller planteskole.
Hvordan dør sneglene, når de spiser sneglekornene?
Sneglene lokkes til at spise de blå sneglekorn, der indeholder hvedemel. Jernforbindelsen gør, at de mister deres appetit og derved dør.
En af de mest aktuelle videoer på Haveglæders Youtube kanal er beskæring af frugtbuske. Beskæringen omfatter både ribs, solbær og stikkelsbær samt jostabær. Beskæringen er en foryngelsesbeskæring, hvor du kan fjerne 1/3 af de ældste og tykkeste grene i din busk. Når busken åbnes op og får mere lys og luft, så giver det grokraft til nye skud og større frugter. Der er ikke et videnskabeligt bevis for at der kommer flere kilogram frugt på din busk, men kvaliteten af frugten bliver bedre – ikke mindst bliver det noget lettere at høste frugten, når der er færre grene.
Hvor tit og hvornår?
Selvom der allerede nu er begyndende grønne blade på især ribs og jostabær, så kan du sagtens nå at beskære buskene. De er meget robuste og kan klare beskæring selvom de er i vækst. Omvendt er det bedst at hindre planten i at bruge for meget energi på vækst, som du alligevel fjerner, så vent ikke alt for længe med beskæringen.
Foryngelsesbeskæringen skal gøres når dine buske har vokset i din have i tre somre og er kommet i god vækst. Derefter er det en god idé at fjerne få grene (3 – 5) hvert år og dermed løbende forynge busken, så du kan få glæde af den i mange år.
På stregtegningen kan du fornemme, hvordan du kan tynde ud i de grene, som lægger sig langs jorden. Resten af “grenskelettet” viser en harmonisk busk med fin forgrening.
Se eller gense videoen, hvor jeg med ørnenæb fjerner grene i ribs og solbærbusken i min have
Uanset om det gælder planter i krukker, altankassen, højbedet eller i havens bede, så er det tidlige forår en af de bedste årstider at plante nye planter på. Jorden er, takket være de sidste dages regnvejr, helt opvandet og klar til, at dine nye planter hurtigt får mulighed for at vokse videre og derved sikre en god etablering.
De stigende varmegrader er med til at gøre en stor forskel, når frugtbuskene, prydbuskene, det nye prydtræ eller stauderne skal vokse til hos dig. Det samme gælder for roserne og krydderurterne. Det kan sagtens betale sig at bruge lidt flere timer i haven her i det tidlige forår, for alt, hvad du når at plante, får du allerede glæde af i år. Selv nye æbletræer når at danne nye frugter. Jordbærplanterne giver de første bær allerede i slutningen af juni, og blomsterne fra stauder og roser kan du allerede i år binde til flotte buketter.
Har du brug for at få skiftet en gammel hæk – eller har du slet ingen hæk og gerne vil ramme haven ind, så er plantning af barrodede hækplanter muligt helt frem til slutningen af maj måned. Jo tidligere du planter din hæk, des nemmere er det at få den godt på vej, for den skal vandes godt til indtil den selv danner rødder nok til at finde vand i jorden.
Hjælp dig selv med mindre havearbejde
Hvis du “lider af ukrudt” i din have, så er det en kæmpe hjælp at plante de arealer til, som du altid skal ud og hakke og luge. Det kan være under nogle buske, mellem roserne eller under træerne. Vil du gerne slippe for at holde jorden fri for ukrudt, så tag en snak med din gartner – hun/han har sikkert flere gode forslag til, hvilke planter der vokser lige der i haven, hvor du har brug for mindre havearbejde.
Gode råd, når du skal plante nyt
rengør jorden, som du skal plante til for ukrudt og store sten
især rodukrudt som kvikgræs, skvalderkål, tidsler og brændenælder er gode at få ud af jorden
vand dine nye planter godt op inden du planter. Stil dem evt. i en balje med vand i ca. 30 min. inden du tager potten af
bryd rodkagen i bunden af potteklumpen, så spreder de nye rødder sig bedst
grav et hul, der er 1½ gang større end potteklumpen
placér planten, så overkanten er max. 5 cm under jorden (gælder ikke for roser, hvor podestedet skal 10 – 15 cm under jorden)
pres jorden godt til, så der er god kontakt mellem rødder og jord
vand til med min. 20 l vand pr. kvadratmeter eller pr. træ
Det er ikke tilfældigt, at denne fine viol har fået sit navn martsviol. Trods sne og kulde står den med mørkegrønne blade og smukke lilla små blomster her i marts. Faktisk har den været fremme med blomster allerede i februar, men der er flere blomster i den lille lave plante, som minder os om, at foråret er kommet. Fakta om martsviolen
Det latinske navn er Viola odorata og den er nært beslægtede med andre violer (hornvioler, stedmoderblomster).
Den har sit hjemsted omkring Middelhavet, men er blevet ført via Kaukasus over Iran til hele Europa og til dele af Nordamerika.
Den er fuldt hårdfør.
Planten vokser med krybende rodstængler og bliver, afhængigt af stedet, 5 – 15 cm høj.
Blomsterne kan spejlvendes og har fem kronblade og en lige spore.
Myrerne hjælper til
På martsviolens frø sidder et vedhæng, som er rigt på fedt og protein – et såkaldt elaiosom. Det tiltrækker myrer (kaldes også for et myrelegeme), som bringer frøene til myretuen, hvor de spiser vedhænget og derefter skubber frøet ud af tuen, hvor der er gode vækstvilkår og dermed spredning af planterne.
Duft bliver til smag Duften af martsvioler er skøn, og da planten er spiselig, kan du forvandle duften til en dejlig smag. Du kan kandisere blomsterne, tørre dem til te, lave sukker eller give massagemandelolien en dejlig duft. Martsviol sukker 1 dl friskplukkede martsvioler (undlad at skylle dem) 1 dl sukker (gerne rørsukker)1 knivspids salt
Alle dele blendes til en ensartet masse og fyldes på en lukket beholder.
Ønsker du at plante martsvioler i din have, så er foråret et godt tidspunkt at plante dem i.
Det tager ca. 3 uger at forspire kartoflerne, og netop forspiringen gør, at du kan høste dine egne kartofler meget tidligere.
Spirerne bryder frem fra små biøjne på kartoffelknoldene – noget du helt sikkert har bemærket, når gemte kartofler ligger lidt for længe under køkkenvasken. Spirerne er kartoflens helt naturlige måde at starte et nyt liv på. Knolden indeholder nok næring til, at starte væksten på en ny plante – kartoffelplanten. Når først kartoffelknolden får de rigtige vækstbetingelser, så vil den grønne top sørge for, at der dannes nye rodstængler, der hver især giver næring til nye knolde – dem, som vi fra juni måned kan nyde som kold kartoffelsalat, i skiver på en skive rugbrød eller som tilbehør til diverse varme retter.
Det er let at forspire kartoflerne
En god spire på kartoflen, der lægges i jorden fra starten af april måned, er hurtigt oppe med grøn top. Læg kartoflerne i eks. en æggebakke og stil dem lyst ved temperatur mellem 10 – 15 grader C. Efter ca. 3 uger er spirerne korte og klar til at komme i jorden.
I modsætning til de lange lyse spirer, som kartoflerne får, når vi glemmer dem under køkkenvasken, er spirerne på læggekartofler korte og faste. Netop det gør, at de kan håndteres, når du skal i gang med at lægge dem – de brækker ikke af.
HUSK at købe certificerede læggekartofler. De er dyrket med fokus på sundhed, så du ikke får sygdomme i din jord – netop derfor er de godkendte som læggekartofler,
Speed processen op
Hvis du kunne tænke dig at fremme kartoflen yderligere, så kan du med fordel dække det stykke jord i din køkkenhave eller i dit højbed, hvor kartoflerne skal gro med plastik. Plastikken skal være klar, så solens stråler kan varme jorden op.
Når du har lagt kartoflerne ned i jorden, så dæk igen med plastikken. Hold øje med, når de første grønne skud dukker op – nu skal du tage plasten af. Hold plastikstykket klar, hvis eller når nattefrosten melder sig igen. Den kan hurtigt dækkes henover de nye spæde spirer, så de ikke ødelægges af kulden.
Sådan lægger du kartofler i jorden
Læg hver knold 10 cm ned i jorden med en afstand på ca. 30 mellem hver. Læg næste række med en afstand på 40 – 50 cm. Du behøver ikke give kartoflerne gødning, men har du mulighed for at tilføre lidt kompost til din jord, inden du lægger knoldene ned i jorden, så vokser planterne godt til.
Sådan lægger du kartofler i spande eller poser
Det er sjovt at dyrke kartofler i spande, og det er oplagt at få børn eller børnebørn med i arbejdet. Metoden er god, hvis du ikke har en køkkenhave eller højbede. Har du tilmed et drivhus, så er der stor fornøjelse i at se, hvordan de forspirede kartoffelknolde hurtigt får dannet en grøn top, når spandene står inde i det solopvarmede glashus. Du kan også lægge kartoflerne direkte ned i en kartoffelsæk eller -pose. Husk blot at prikke hul i bunden, så vandet kan løbe ud, når du kommer til at vande dem for meget.
TIPS Når kartoffelplanterne er vokset godt til, så er det en fordel at rykke spandene eller poserne ud under åben himmel. Det giver en mere kompakt kartoffeltop og nedsætter væksten, så planten kan bruge kræfter på at danne knolde og knapt så meget grøn top.
