
Med fare for at lyde som de utilfredse landmænd…
Det er altså tørt – virkelig tørt. Dog har himlen over min have bevist, at der godt kan falde regndråber fra samlingen af mørke skyer, for således skete det i går morges og igen her til morgen. Alt blev for en stund fugtigt. Mængden var ikke stor, men nok til at friske de grønne farver op og bryde jordens hårde skorper.
I mange haver (også min) har mange planter det stadig godt. De står enten i skyggen af hækken eller under et stort frodigt bladtag fra store træer. Her er fordampningen ikke så stor, og der er gode pauser fra den direkte sol i løbet af dagen. Andre steder står planteren fuldt soleksponeret, og her har nogle planter det stadig helt fint, mens andre hænger med toppen midt på dagen.
Generelt er planter med tykke blade (eks. husløg og stenurt) tørketålende og planter med grålige behårede blade (lammeøre, krydderurten salvie, lavendel, tidselkugle) gode til høj varme og svigtende nedbør. HUSK dog altid på, at planterne skal være godt etablerede på voksestedet før du kan lade dem klare sig uden ekstra vand i tørre perioder.
Der findes en lang række planter, der bedre klarer tørke end andre. Du kan få god vejledning i dit lokale havecenter – her giver jeg dig blot inspiration til nogle af dem, jeg synes er gode:
14 tørketålende stauder
Asters, Aster amellus 
Blomstringstid august-september
Blomsterfarve rosa, rød, lilla, blå
Højde 50-70 cm
Antal planter pr. m2 5
Hør, Linum perenne 
Blomstringstid juni-august
Blomsterfarve hvid, lyseblå
Højde 40 cm
Antal planter pr. m2 9
Iris, Iris pumila 
Blomstringstid maj
Blomsterfarve hvid, blå, lilla, orange, gul
Højde 20-25 cm
Antal planter pr. m2 6
Kongelys, Verbascum nigrum 
Blomstringstid juli-august
Blomsterfarve gul
Højde 130 cm
Antal planter pr. m2 3
Kortlæbe, Teucrium 
Blomstringstid maj-oktober
Blomsterfarve rosa
Højde 30 cm
Antal planter pr. m2 7
Lammeøre, Stachys byzantina 
Blomstringstid juli-august
Blomsterfarve rosa
Højde 40 cm
Antal planter pr. m2 7
Løvehale, Phlomis russeliana 
Blomstringstid juni-august
Blomsterfarve gul
Højde 70 cm
Antal planter pr. m2 5
Prydtimian, Thymus serphyllum 
Blomstringstid juni-juli
Blomsterfarve hvid, rosa, rød, lilla
Højde 5 cm
Antal planter pr. m2 10-12
Raketblomst, Kniphofia 
Blomstringstid juni-september
Blomsterfarve gul, orange, rød
Højde 80 cm
Antal planter pr. m2 5
Røllike, Achillea 
Blomstringstid juni-september
Blomsterfarve hvid, rosa, rød, gul, orange
Højde 70 cm
Antal planter pr. m2 6
Sandvåner, Arenaria montana 
Blomstringstid maj-juni
Blomsterfarve hvid
Højde 10 cm
Antal planter pr. m2 7
Soløje, Helianthemum 
Blomstringstid maj-juli
Blomsterfarve hvid, rosa, orange, gul, rød
Højde 20 cm
Antal planter pr. m2 7
Sæbeurt, Saponaria ocymoides 
Blomstringstid maj-juli
Blomsterfarve violetrosa
Højde 20 cm
Antal planter pr. m2 6
Ærenpris, Veronica spicata 
Blomstringstid juni-august
Blomsterfarve blåviolet, rosa og hvide
Højde 40 cm
Antal planter pr. m2 7