Det er ofte svært at undgå bladfald fra julestjernen
Traditionel, men også en lidt svær plante
Vi er mange som elsker at pynte op med blomster til jul. Især julestjernen, Euphorbia, er en kær gæst i tiden op til jul, men den er ikke altid lige tilfreds med beværtningen og resultatet er blade, der krøller og falder af.
Undgå at vande for meget
Den mest sandsynlige årsag til at bladene falder af skyldes overvanding. Julestjernen vokser naturligt omkring Middelhavet og i Centralamerika, hvor den i lange perioder ingen vand får. Gartnerier, der dyrker masser af julestjerner taler om at holde potteklumpens hjerte fugtigt samtidig med at holde top og bund tørre. Det kan jo ikke helt lade sig gøre, men det er en god huskeregel at følge, når du skal sikre dine planters holdbarhed.
Du får her 5 tips til at få din julestjerne til at holde længere
Vælg altid julestjerner, som er placeret inde i butikken – ikke ude på en vogn i kulden
Bed butikken om at svøbe planten eller behold posen på til du når helt hjem, for julestjerner tåler ikke træk
Undlad at vande din plante ovenfra. I gartneriet er de blevet vandet fra bunden, og på toppen er der ofte en del næringssalte, som du bør undgå at vande ned til rødderne
Placér planten, så den ikke står lige over en radiator – den varme luftstrøm stresser planten
Julestjerner kræver ikke ret meget vand. Bedste metode er at fylde en bakke med vand og lade planterne suge den mængde vand, de har brug for på ca. 30 min. Derefter flyttes planten tilbage i skjuleren. Det gælder om at holde pottens midte fugtig og undgå, at bund og top er våde
TIPS
Vander du din julestjerne ovenfra, så vand kun hver tredje dag og hæld overskydende vand ud af skjuleren
Har du lyst til at prøve at sætte din julestjerne i en vase, så har jeg tidligere skrevet et indlæg på www.haveglæder.dk
Her er det minijulestjerner, som jeg fjerner jorden fra og sætter i vand.
Det fungerer rigtig godt og de holder i mange uger.
Forberedelser til næste års druer i drivhuset starter nu
Inden nytår
Hvornår de forskellige haveplanter skal beskæres kan være svært at holde styr på. D. 1/1 er som regel en dato, de fleste kan forholde sig til, og det er en god dato at minde om rette tid for beskæring af vinranken i drivhuset.
Tidligt forår
I drivhuset står vinranken godt beskyttet mod kolde vintervinde og vil derfor ofte få forårsfornemmelser ret tidligt. Saften i planten stiger, og hvis du venter med at udføre vinterbeskæringen til efter nytår, så stiger risikoen også for, at planten allerede er i gang med at sende væske til de svulmende knopper. Klipper du i en plante med opadgående saftspænding, vil du måske opleve at planten gutterer (at der dannes dråber på de ar, som beskæringen efterlader).
I rette tid
Jeg blev sidste år spurgt, om man så ikke skal beskære sin vinranke, hvis man ikke nåede at gøre det inden nytår? Vi kan ikke altid nå ting på det rettet tidspunkt, og hvis du ikke når at klippe dette års sidegrene ind inden safterne stiger i planten i det nye år, så vil jeg anbefale, at du udsætter beskæringen til det tidspunkt, hvor de første grønne blade åbner sig. Det vil, afhængigt af vinteren, være omkring starten af marts måned.
Når du udsætter beskæringen, sikrer du dig, at planten med de nye blade har kræfter nok til at ”lappe sig selv”, hvis der flyder væske ud af sårene.
Bonussen ved at beskære nu i rette tid er, at de grene du klipper af ikke bruger af plantens ressourcer, men kan sende hele energiladningen efter de knopper, som du bestemmer, den skal bygge videre på.
Se med her, når vi viser, hvordan du vinterbeskærer vinranken i drivhuset – videoen tager kun godt 4 min.
Et udvalg af de planter fra haven, som kan bruges til dekorationer
Haven er et godt sted – også om vinteren
Det begynder at dufte lidt af gran og måske danser der et par snefnug fra himlen de nærmeste dage. Dekorationer, kranse og pynt, der byder gæster velkommen ved døren – måske med en lyskrans eller to. De levende lys med nedtælling melder snart deres ankomst, og der er mange, som tænder adventslys.
Jeg har været en tur i haven for at supplere bundter med gran med frøstande og andre bladstedsegrønne planter. Fandt også lidt røde bær på kristtorn og et par hyben.
Det har jeg lavet en video om, og du er velkommen til at blive inspireret til selv at gå en tur i din have og finde lidt friske skud og tørrede frøstande til dine kreativiteter.
Videoen varer 10 min, og jeg har tekstet den, så du kan se den uden lyd.
Agapanthus – afrikansk skærmlilje skal beskyttes mod hård frost
Sne og frost på vej
Det kan nærmest lyde som en overskrift fra de kulørte dagblade, men faktum er, at den første (tø)sne er faldet, og at nattens temperatur de næste uger flere gange lander under nul-punktet. Det lune efterår er trukket i mere vinterlige klæder, og det betyder, at du skal i gang med at sikre planter, der er frostfølsomme.
I denne artikel har jeg listet en række planter, som skal i ly for den lave temperatur. Graden af frostfølsomhed og din geografiske placering i landet er faktorer, som er meget individuelle. Listen kan du bruge som inspiration – det er ikke en af havens ”love”, der skal overholdes.
Hvor skal jeg gøre af mine eksotiske planter?
Der er havecentre og gartnerier rundt omkring i landet, der hjælper private haveejere med at opbevare deres kostbare frostfølsomme planter. De såkaldte ”plantehoteller” stiller plads og gartner til rådighed vinteren over, så planterne kommer sikkert gennem vinteren og vokser flot igen året efter.
Fuchsia er blandt de frostfølsomme planter, der skal beskyttes mod overvanding og minusgrader
Drivhuse, orangerier og carporte
Er du den glade haveejer af et drivhus, så kan du langt henad vejen klare overvintringen i dit eget drivhus. Det er især ly for nedbør, der sikrer overvintringen. De eksotiske planter er ofte aktive i rødderne selvom det er koldt, så deres rodsystem rådner let. Står de under tag (kan også være et tagudhæng eller carport) så klarer de sig ofte ret godt.
Du kan også indrette et frostsikret rum med bobleplast og vintermåtter. Dog skal du være opmærksom på, at al plastik er med til at holde luftfugtigheden høj og derved fremmer skimmelsvampe. Det er derfor bedst kun at frostsikre de nætter/dage, hvor det er nødvendigt. Resten af tiden skal planterne ”bare” stå i det fri.
Når du planter træer og buske er du med til at dræne overskydende vand væk fra haven
Foranderlige tider
Det er næsten ikke til at forstå, at vi tilbage i maj og juni sukkede efter regn. Danmarkskortet var glødende rødt med høje tørkeindekser. Europas store floder tørrede ud og afgrøderne på markerne kunne ikke finde vand til fremspiring.
Nu er det nærmest lige stik modsat. Alt er gennemvandet, vådt, mudret, klistret og ganske ubehageligt. Hvis man ikke lige trækker vejret dybt og ser alting lidt på afstand, minder det rigtig meget om kaos. Apropos kaos, så læste jeg en kommentar fra trendvirksomheden PEJ-gruppen. Teksten egner sig ikke direkte til et nyhedsbrev om haven, men essensen af Louise Byg Kongsholms ord er, at vi skal navigere i kaos, som søfarerne navigerede med kompas, når de befandt sig på ukendte farvande. Vi skal lære at se muligheder midt i alt det uoverskuelige. For man kan godt blive lidt havefrustreret, når vejret i den grad udfordrer havelivet.
På kort sigt
Lige nu er det vigtigt at undlade at trampe alt for meget rundt i haven, hvis den er total vandmættet. Lad endelig jorden opsuge og dræne al nedbøren i ro og mag. Der er plads til vandet og det skal nok fordele sig ned gennem jordlagene, det tager bare tid. Vent lidt med at rive bladene af plænen – den tager ikke skade af nogle dage med bladdække.
Har du et sted på plænen, hvor du ofte går – hvor jorden er sammenpresset og nu står under vand, så kan du med fordel bruge en spidsgreb og bore lodrette huller ned i den komprimerede jord.
På længere sigt
Er der områder i din have, hvor der kun er jord, og står jorden gentagne gange under vand, så er det en god idé at overveje, om der ikke skal planter i jorden. Planternes rødder fungerer nemlig som vandledende kanaler. Rødderne åbner jorden og sikrer, at der kan passere vand – også her uden for sæsonen, hvor planternes vandforbrug er minimalt.
Samme gode råd gælder også, hvis du på plænen har gentagne oplevelser med vand, der ikke kan trænge ned. Græsplænens planter har ikke et særlig dybdegående rodnet, og færdsel på plænen er med til at hindre dybdegående dræn. Det vil derfor være mere givtigt at plante buske eller træer for at bryde jordens dybere jordlag.
Hvad med planterne – tager de skade af for meget vand?
Ja nogle vil tage skade, hvis de står 100% vandmættet over længere tid. Slemt bliver det, hvis vandet også når at fryse til is, og planten derfor står i en stor isterning – det er ikke godt.
Her i haven har vi gennem årene mistet planter i den del af vores have, hvor der er mest vandmættet. Nogle planter tåler bedre fugtigheden end andre, men jo flere år de står under ikke optimale forhold, des mere svækkede bliver de.
Den bedste navigering i havens fugtige kaos var, da vi besluttede at få gravet et aflangt lille vandhul eller dam, der aftager en del af det overskydende vand. Det har både gavnet planterne, græsplænen og ikke mindst hjulpet både insekter og fugle (og husets kat), at der er adgang til vand.
Der er en lang række stauder, buske, træer og klatreplanter som klarer sig godt på fugtige jorde. Hvis du har brug for vejledning, så tag forbi dit lokale havecenter og få mere at vide.
Jeg har tidligere skrevet om kalkning af græsplænen, og du kan bl.a. se dette indlæg, hvor jeg til en familiemiddag med golfspillere havde en længere snak om, hvorfor de kan undgå at få mos på greenen, men at mos nemt får mulighed for at etablere sig i haverne.
Hvad sker der, hvis man undlader at kalke?
Vi nåede det ikke lige – eller vejret var ikke lige til havearbejde. Sådan er der nok mange, som har det lige nu. Det er ellers netop lige nu det er optimalt at få kalket plænen. Kalken skal nemlig ned til rødderne, og her er nedbøren en stor hjælp. Selve processen med at hæve pH-værdien og gøre jorden mindre sur (som mos ikke kan lide) tager tid, så hvis du drømmer om en mere tæt plæne til foråret, så gælder det om at kalke her i efteråret/vinteren.
Der findes forskellige kalkprodukter, og du kan på produktet se den anbefalede mængde.
Robotklippede plæner har mindre mos
Jeg har ikke selv erfaring med robotklippere, men har hørt fra flere, at netop denne form for vedligeholdelse af plænen er med til mindske mosdannelsen. Forklaringen skal måske findes i, at den kontinuerlige klipning holder græsset i god kondition og det derfor er vanskeligt for mos at etablere sig.
Skyggede forhold
I vores have har vi også græsplæne med mos. Vi har også arealer med græs og store træer, og det skaber skygge. Netop skyggen fremmer mængden af mos, og mindsker græsplanternes vækst. Er det også tilfældet i din have, så vil kalkning ikke løse hele problemstillingen med mos.
Du kan:
Beskære træerne, så der kommer mere lys
Så en blanding af græs, der er egnet til skyggede forhold
Plante i arealet og gøre plænen mindre
Lev med det
I de mest skyggede arealer i vores have benytter jeg mig af at kunne samle mos ind til julens dekorationer eller som fint dække i krukkerne. Vi nænner ikke at beskære de store træer, så vi lever med, at der er mere mos end græs under de tætte kroner. Vi har dog indskrænket plænen flere steder og plantet skyggetålende buske og stauder i stedet for.
Mest irriterende er mosset i det tidlige forår, hvor det er brunligt og grimt. Her kan jeg godt finde på at vertikalskære og rense op i plænen med eftersåning. Hvis det ikke er så slemt, får det lov til at passe sig selv.
Har du spørgsmål til din græsplæne, så står gartneren klar til at hjælpe dig i dit lokale havecenter.
