fbpx
Efterårets pryd

Efterårets pryd

Bedårende blomster netop nu

Alpeviol
Alpeviol pryder efterårehaven

Et lille ekstra

 

Sådan har jeg det, når haven overrasker med årstidens smukke blomster. Jeg ved jo godt, at der under hjertetræet står en klynge med alpeviol. Planterne er hele sommeren dækket af græsplæne, som bliver slået, men nu rejser de helt specielle blomsterstængler sig fra knolden i jorden og beriger min have med et lille ekstra – og så må maskinen kører udenom.

Nem staude

Alpeviol bærer det latinske navn Cyclamen hederifolium. Dens blade er skinnende mørkegrønne 5 – 10 cm store og kan godt have sølvfarvede tegninger. Bladene er typisk rødlige på undersiden. Blomsterne er her rosaviolette, men alpeviol fås også med hvide eller rødviolette blomster. Blomsterne er relativt store – 2-3 cm og de står på op til 15 cm høje blomsterstilke. Når alpeviol først er etableret, så kræver den ingen pasning. Den skal hverken klippes, deles eller bindes op.

Jordbund

Alpeviol trives i rimelig næringsrig jord. Den er ikke sart med surhedsgraden, men fra naturens side vokser den i kalkholdig jord. Jorden skal være godt drænet, så knoldene ikke rådner. Når planten er godt etableret er den særdeles tørketålende. Min erfaring er, at den sagtens klarer konkurrencen fra græsset, som den vokser i her i haven. (Oprindeligt var der et bed, som siden er nedlagt og græsplænen blev udvidet) Bedst er det selvfølgelig, hvis den står uden konkurrencen fra græsset – det er blot et eksempel på, at alpeviol er en stærk og robust staude.

Sæson

Fordelen ved en staude som alpeviol er, at den afløser mange af havens andre blomster her i efteråret. Når alpeviolens blomster takker af, så trækker den stænglerne ned mod knolden, og herefter er det de grønne blade, som vi ser. I løbet af foråret og mod sommer, så visner bladene og planten “går ned”. Det betyder ikke noget, hvis jorden i det tidsrum er dækket af blade eller måske planter som har en kort levetid. Det kan være løgvækster som tulipaner og allium.

Der findes også en vintermodel

Alpeviol findes også som februar-marts blomstrende staude. Her er det latinske navn Cyclamen coum. Blomsterne ligner til forveksling den efterårsblomstrende Cyclamen hederifolium, men både blade og blomster er lidt mindre i C. coum versionen. 
Ikke alle steder modner figenfrugterne

Ikke alle steder modner figenfrugterne

Hvorfor modner mine figner ikke?

Figner
Ikke alle er så heldige, at deres figner vokser sig store og færdige til høst

Dyrk figner

 

Figner elsker varme og sol. Plant gerne op mod en lun sydvendt væg eller i dit drivhus.

Jord

Figenbusken stammer fra Middelhavet og her er jorden lerholdig, men stærkt drænende. Figner vokser kraftigt, når de vandes godt, men står de meget fugtigt i efteråret og vinteren, så mistrives planterne.

Plantning

Når du planter din figenbusk, så sørg for at grave et dybt plantehul – gerne 80 cm dybt. Ibland gerne lidt god plantemuld til jorden, du har gravet op. Sørg for at potteklumpen er godt vandet op. Placér planten, så den flugter med jordens højde og fyld så den løse jord ned omkring potteklumpen. Pres jorden til og vand nu med mindst 20 l vand.

Bestøvningsforhold

De typer af figen, som vi planter i Danmark er alle selvbestøvende. Du kan få flere forskellige sorter af figen. Nogle har deres oprindelse på Bornholm, Røsnæs eller Samsø. Det er lune steder, som figenbuske kvitterer for med masser af lækre fuldmodne figner hvert år.

Hvorfor modner fignerne ikke?

Jeg har før fået dette spørgsmål, og svaret på spørgsmålet er ikke altid lige enkelt. Min egen erfaring med dyrkning af figen er svingende. Vores haves placering er ikke på en lun ø i de danske farvande. Her er koldt og foråret er ofte længe om at indtræffe. Vi har derfor plantet vores figenbusk i et drivhus, og så burde det måske være ganske enkelt…

Jeg oplever, at vores figenbusk, der er næsten 20 år gammel, har det alt for godt. Den vokser helt vildt, og jo mere jeg beskærer busken, des flere grene og skud skyder frem fra de tykke stammer. På grenene dannes små runde hårde grønne frugter, men kun en ganske lille del af frugterne når at modne.

Årsagen er højst sandsynligt, at den optimale tilvækst i drivhuset forvirrer årsrytmen. Når man ser figenbuske i deres naturlige omgivelser, så står de ofte helt tørt og bliver store, men ikke med kæmpe tilvækst. Ved årets afslutning dannes ganske små frugter, der sidder tilbage, når bladene falder af. Det er disse frugter, som når at modne i juni – august måned det efterfølgende år.

Det samme gør sig gældende på de danske lune øer. Buskene når at danne små frugter, der overvintrer i det milde klima. Når planten danner nye blade i foråret, så vokser de en smule og bruger derefter energi på at modne frugterne.

I mit drivhus dannes frugterne først sent på foråret og når ikke at modne. Desværre er frugterne for store til at overvintre i det kolde drivhus – havde jeg mulighed for at varme det op, så ville frugterne måske modne i foråret.

Mit bedste råd

Hvis du oplever, at dine figner ikke når at modne, så vil jeg råde dig til at passe din figenbusk lidt mindre. Man bør ikke være for flittig med vandingen (kræver dog, at planten har godt fat med nyt rodnet). Beskær mindst muligt – beskæring fremmer skudvæksten, og mindsker frugtsætningen.

Der findes som nævnt flere forskellige sorter af figen. Tal med gartneren i dit lokale havecenter – de har ofte erfaringer, som de deler ud af for det område du bor i.

Høst dine blommer

Høst dine blommer

Blommeparadiset

 


Det er let at spise sig mæt i havens blommer netop nu

Blommetid

 

Igen i år er der masser af lækker frugt i haven, og flere blommetræers grene hænger faretruende tungt fyldt med de lækreste frugter.

 

Flere forskellige slags

Blommer kan inddeles i tre grupper:

  1. Spiseklare dessertblommer
  2. Sveskeblommer
  3. Mirabelleblommer

De tidligst modne blommer er mirabelle, men de findes i flere sorter, så her kan du høste de første allerede midt juni, mens de sene sorter først er modne slut august.

De første sorter af spiseklare dessertblommer modner allerede fra slutningen af juli, mens de fleste er modne fra starten af september med de seneste hen i nærheden af 1. oktober. Her kommer sveskeblommerne også ind i billedet – det er dem, der modner som de sidste.  Der er stor forskel på smagen af blommer, så hvis du har mulighed for at smage dig frem til en favorit inden du planter, er du sikker på at få de sorter, du allerhelst vil have i mange, mange år frem. Blommetræer kan nemlig blive meget gamle, så selvom det tager 3 – 4 år inden du for alvor kan få masser af blommer på dit træ, så er det værd at vente på.

 

Gode bestøvere

Blommesorter kræver bestøvere (undtagelsen er sorterne ’Opal’, ’Rivers Early Profilic’ og ’Victoria’, som er selvbestøvende).
De storfrugtede mirabeller er desuden også alle sevlbestøvende. Resten af de mange blommesorter har brug for ”en makker” de kan bytte pollen med. Du kan altid finde en bestøvningsoversigt, når du tager i havecentret for at købe nye frugttræer.

Det kan du bruge blommer til

Udover at spise dem direkte fra træet, så kan blommer bruges til rigtig meget.  Marmelade, kager, chutney, råsyltede med forskellig alkohol eller som tørrede. Blommer i retter med fjerkræ – eks. ovnstegt kylling, hvor blommer er halveret og lagt ved under stegning.

Blommetrifli – en supernem dessert

Får du lige lyst til en dessert, eller melder vennerne deres ankomst, så kan denne trifli relativt nemt laves. Opskriften er til fire portioner.

Bagte blommer
350 g halverede blommer uden sten
2 spsk sukker
½ tsk vaniljesukker
evt. 2 spsk lys rom
De halve blommer lægges i et fad med bagepapir i bunden. Sukker og vaniliesukker røres sammen og strøs over blommerne, der skal i en 175 grader varm ovn i ca. 20 min. Når de er afkølet fordeles rom over (kan udelades).

Nøddeknas og chokolade
100 g hasselnødder
100 g mælkechokolade
Nødderne ristes på en pande eller bages i ovnen. Evt. hinder gnides af i et viskestykke. Hak de afkølede nødder og chokoladen og bland de to ingredienser.

Råcreme
2 æggeblommer
1 ½ spsk sukker
½ tsk vaniliesukker
1 dl piskefløde
Æggeblommer piskes med sukker og vaniliesukker til en æggesnaps. Pisk fløden til en luftig flødeskum og vend nu æggesnapsen i.

Anretning
Fordel blommerne i fire skåle eller glas. Kom råcreme ovenpå og drys nu nødder og chokolade på toppen.

Gør en forskel

Gør en forskel

Kom til Havens Dag og gør en forskel


Insektæg på bagsiden af et bladMange af havens planter er fødeplanter for vores insekter

Hvad er Havens Dag?

 

Den grønne branches producenter (Danske Planteskoler) og detailbranchen (Danske Havecentre) gik for 30 år siden sammen om at skabe Havens Dag. Den har altid været afholdt d. 2. søndag i september. Formålet med Havens Dag er kort og godt at gøre opmærksom på, at efteråret er et rigtig godt tidspunkt at plante nyt i.Vi er alle meget opsatte på at komme i haverne i foråret, hvor alt springer ud efter en lang og grå vinter. Når sommeren er ovre, skolerne starter og alle fritidsaktiviteterne hober sig op, så er motivationen til at komme i haven lidt mindre. Nogle taler endog om at være ramt af lidt havetræthed! 

Faktum er, at det her i efteråret er rigtig godt at investere lidt tid i haven. Dels for at beskære og rydde op, så den ser indbydende ud, men også for at holde rent og fylde eventuelle huller i bedene ud. Ved du, at du gerne vil lave nye bede, så er efteråret et helt perfekt tidspunkt at plante både træer, buske, roser og stauder i. Jorden er forholdsvis fugtig, den er lun og selvom vi har solrige dage, så er der ikke samme tryk på fordampningen og derved lykkes plantningerne oftest langt bedre.

Det kræver stadig vand

Mange har erfaring med at plante her i efteråret. Det kræver ikke så mange vandinger, men man kan ikke springe vandingerne over. Der skal vand til – især under selve plantningen og i særdeleshed i den efterfølgende periode, hvis der ikke kommer regn.

Havens Dag har fokus på dyrelivet

Når man er så heldig at have mulighed for at dyrke planter, så har man også mulighed for at gøre en forskel. Om din have eller terrasse udgør få kvadratmeter eller om du har en fritidsgrund på 1000 kvadratmeter – de fleste planter bidrager på en eller anden måde til dyrelivet. Måske er det blomsternes rige nektar og pollenindhold – måske er det planternes blade, der udgør larvernes første føde?
 

Nogle af de bedste fødeplanter

Til Havens Dag kan du hente en liste over planter, der især egner sig som fødeplanter.  

Du kan også trække listen ned ved at trykke på billederne.

Sæt kryds i din kalender søndag d. 12 september (nogle havecentre afholder Havens Dag hele weekenden)

Hegn med nytteværdi

Hegn med nytteværdi

Plant et spiseligt hegn

 

Paradisæble - spiseligt hegn
Lige nu modner de mange paradisæbler

Nyttehave

 

Haven skal være til nytte for både mennesker og dyr. Planternes nytteværdi dækker ofte over det behov, de skal dække. Skal planterne skærme for naboen? Skal planterne kranse grunden ind eller skal planterne levere blomsterbuketter?

 

Spiseligt hegn
 

Lige nu kan man føle sig som lidt af en viking, når man går tur og spiser løs af de vilde brombær, mirabellerne og de bedske slåen. Hyldebærrene modner og ved stranden kan du være heldig at finde havtorn.

I det helt nye nummer af Haveglæder, viser vi hvordan du relativt let kan plante et spiseligt hegn, hvor planterne er til at styre, men hvor du kan fornøje dig af at kunne spise frugterne på planterne.

Vi forslår disse planter:

  • Paradisæble
  • Hyld
  • Havtorn
  • Hassel
  • Surbær
  • Hybenroser
  • Japansk kvæde
  • Kirsebærkornel

Vil du se hele magasinet Haveglæder Efterår 2021, så kan du hente et gratis eksemplar i dit havecenter. Du kan også se bladet i en elektronisk form via dette link.

Plant nye rækker med jordbær nu

Plant nye rækker med jordbær nu

Forny dit jordbærbed nu

jordbær plantning

Forbered næste sommers høst af skønne jordbær nu

 

Plantevejr

Vi er begunstiget af en vejrmæssig stabil periode med dejlig varme, svag vind og solskin. Morgenen er kølig og meget fugtig, men op ad dagen tørrer duggen og havearbejdet føles som en leg. Jorden er fugtig (i de fleste haver) og når der skal planter i jorden, så er der gode chancer for at de vil gro godt til. 

Hvorfor skal jordbærbedet fornyes?

Jordbær er en forholdsvis kortlivet plante, der efter 3 – 4 år ikke længere giver så mange bær. Har du eks. 3 rækker jordbær, så nedlæg den ældste og plante en ny række – på den måde vil du altid have friske jordbærplanter og muligheden for at plukke store, flotte og velsmagende jordbær i juni – juli måned.

Brug et par timer i dit jordbærbed lige nu

Et par timer i jordbærbedet i denne tid er rigtig godt givet ud. 

  1. Grav den/de ældste jordbærplanter op
  2. Gå resten af rækkerne igennem og klip alle udløbere af – så står rækkerne fint tilbage
  3. Mål ud og sæt en snor, så der er 80 – 100 cm til nærmeste række (plant altid i jord, der ikke har været jordbær i tidligere)
  4. Plant nye jordbærplanter 3 – 4 pr. meter
  5. Vand godt til
  6. Afslut dit job i jordbærbedet med at gøde planterne. Køb en organisk gødning eller fordel et lag kompost

Kan man ikke bruge sine egne jordbærplanter?

Vi får tit stillet spørgsmålet om, hvorfor man ikke bare selv kan lave nye planter af de udløbere, som jordbærplanterne danner. Det kan man jo godt, MEN vil du sikre dig sunde og vitale planter, så bør du anskaffe dig et par bakker jordbær fra dit havecenter. Disse planter kommer fra kontrollerede opformeringsplanteskoler og er de samme, som de professionelle jordbæravlere anvender. De er testet i laboratorier, så sygdomme og skadedyr ikke spredes. Eksempler på irriterende sygdomme i jordbær:
 
  • Rødmarv er en svampesygdom, der angriber rødderne og den er meget smitsom.
  • Dværgmider giver krøllede blade og meget små og misdannede bær.

Hvor kommer jordbærret egentligt fra?

Handelsrejsende bragte tilbage i 1600 – 1700 tallet mange forskellige planter med til Europa fra hele verden. Fra den østlige del af Amerika blev to forskellige arter af jordbær bragt til Europa, hvor der skete en helt naturlig krydsning mellem dem. Det resulterede i de planter vi i dag kender som jordbær, Fragaria x ananassa. Gennem årene er der videreudviklet på krydsningen, og det er der kommet en lang række spændende sorter ud af.