fbpx
Æblefest – masser af opskrifter

Æblefest – masser af opskrifter

Efterårets æbler kan bruges til mange retter

 

Æblepandekager

Æblepandekager med æblesirup

Æblesirup skal småkoge i ca. 2 timer
7,5 dl æblemost
350 g rørsukker
1 vaniljestang

Skum undervejs urenhederne af og rør jævnligt i væsken. Den gyldne og tykke sirup kommes i et rent glas og opbevares på køl.

Pandekager med æble

100 g havregryn
50 g mandler
1 tsk. kanel
1 tsk. stødt kardemomme
1 tsk. bagepulver
1 tsk. vaniljepulver
2 æg
1 revet æble
1,7 dl mælk

Havregryn og mandler blendes til mel. Bland krydderier og bagepulver sammen med melet. Pisk æg, mælk og æble sammen i en anden skål. Nu blandes de tørre ingredienser i og dejen hviler i ca. 10 min. inden pandekagerne bages i smør eller olie.

Æblesalat

Spidskålsalat med æble

Ca. 300 g spidskål
2 modne avokadoer
1 æble
1 granatæble
4 spsk. mandler

Mandlerne ristes på en tør pande til de begynder at tage farve. Når de er afkølet hakkes de i grove stykker. Kålen snittes i tynde strimler. Æble og avokado skæres i både og tilsættes spidskålen. Nu blandes de hakkede mandler og kernerne fra granatæblet i og salaten kan hældes over med dressing.

Dressing:
4 spsk. olivenolie
1 – 2 spsk. æblecidereddike
Salt og peber

Æblesovs

Varm eller kold æblesovs kan sagtens bruges som tilbehør til aftensmaden. Æblesovs til grisekød eller kylling smager godt. Æblesovsen kan selvfølgelig også bruges ovenpå morgenmaden eller sammen med et stykke brød.

300 g madæbler skrælles og renses for kernehus. Skæres i mindre stykker
½ dl æblejuice eller -saft
1 stjerneanis
Sukker som sovsen smages til med
20 g smør

Kom æblestykkerne i en gryde med æblejuice og stjerneanis. Bring blandingen i kog og kom lidt sukker i. Smag til, så sovsen har den rigtige balance mellem syre og sødme. Når æblerne er kogt ud, så tag gryden af panden og rør smørret i. Kan serveres varm eller køles af. Holdbarhed i køleskab i en lille uge – kan nemt opvarmes.

Pocherede æbler

Sure æbler til kødretter

Man kan tilberede æbler i ovnen i en lage – det bliver til pocherede æbler.

4 syrlige æbler
5 spsk æblecidereddike
½ dl vand
2½ dl æblemost
1½ spsk sukker
1½ tsk salt
1 spsk smør
5-10 peberkorn
evt. dildskærm

Æblerne skylles grundigt uden at fjerne hverken skræl, blomst eller stilk. Lagen af eddike, vand most, sukker, salt, smør, peber og dildskærm bringes i kog i en gryde. Æblerne prikkes med en kødnål eller lignende og stilles i et ildfast fad. Nu skal æblerne overhældes med lagen og stilles i en 200 grader varm ovn i ca. 30 min til de er møre, men stadig beholder deres hele form.

Æblechutney

Æble og blommechutney

Chutney er en indisk krydret marmelade, som man bruger til retter med kød og især ris. Der findes mange varianter af chutney, og har du en forkærlighed for meget stærk chutney med masser af chili, så kan du sagtens justere denne opskrift.

250 g æbler
500 g blommer
1 løg
2 fed hvidløg
50 g frisk ingefær
1 – 2 chilier
1 tsk. knuste korianderfrø
½ tsk. salt
100 g rørsukker eller brun farin
¼ dl æblecidereddike

Æblerne skrælles og kernehuset fjernes. Skær dem i store tern. Udsten blommerne. Løget skæres i grove tern og hvidløg hakkes. Ingefær rives groft og chilierne skæres i smalle strimler.

Kom æbler, blommer, løg, hvidløg, ingefær og chili i en gryde med et par spsk. vand, så indholdet ikke brænder på. Når blandingen koger sænkes varmen, og nu skal det hele simre i omkring ½ time til det er godt mørt. Tilsæt koriander, salt, sukker og eddike og kog videre i ca. 20 min. uden låg. Smag chutneyen til med salt/sukker eller eddike.

Hældes på rene glas, som lukkes straks.

Gammeldaws æblekage 

6 personer

450 g skrællede æbler uden kernehus skåret i mindre tern
50 g rørsukker (justeres, hvis æblerne er meget syrlige)
½ tsk. stødt kardemomme
2 tsk. vaniljesukker
½ dl vand

2 dl piskefløde til flødeskum

Æbletern, vand, sukker, kardemomme/kanel og vaniljesukker kommes i en gryde og koges i ca. 15 min. til æblerne er blevet bløde. Æblegrøden køles ned.

Desserten samles, så der skiftevis lægges et lag æblegrød og et lag æblekagerasp eller knuste makroner. Afslut med æblekagerasp og læg flødeskum på toppen.

Æblegele

Æblegelé

Ca. 1 kg æbler (gerne paradisæbler), der vaskes og renses for blomst og stilk. Æblerne halveres eller kvartes – alt efter, hvor store de er

3 dl vand
300 g rørsukker

Du har brug for pektin for at få din æblegelé til at stivne, og meget af æblernes pektin sidder i kernehuset. Når du har kogt æblerne godt møre, skal saften sies fra. Brug et klæde, så alle urenheder sies fra. Æblesaften varmes op i en gryde uden låg. Tilsæt sukker. Kogetiden afhænger af, hvor højt pektinindhold æblerne har. Anvender du paradisæbler, så tager det ikke så lang tid, men bruger du almindelige spiseæbler, så kan geleringsprocessen godt tage 30 min. Skum af undervejs og test løbende saftens stivhed. Lad en smule væske køle af på en teske eller hæld lidt på en kold tallerken. Er væsken flydende, så kog lidt videre.

 

Æble crumble

Æblecrumble

6 – 8 personer

750 g æbler skåret i grove tern
2 – 3 spsk. rørsukker (afhængigt af, hvor syrlige æblerne er)
1 tsk kardemomme
1 spsk. kanel
evt. ½ vaniljestang (korn herfra)
lidt smør til bageformen

 

Crumble

150 g grovvalset havregryn
125 g hvedemel
30 g finthakkede mandler
50 – 75 g rørsukker (afhængigt af, hvor syrlige æblerne er)
125 g smør
1 tsk kanel
evt. ½ vaniljestang (korn herfra)

 

Æbletern blandes med sukker, kardemomme, kanel og vaniljekorn og fordeles i bunden af en bageform med en diameter på ca. 26 cm. Havregryn, mel, mandler, kanel, vaniljekorn og sukker blandes sammen. Smør smuldres ned i de tørre ingredienser og danner en smuldret dej. Fordel dejen ovenpå æblerne i fadet.

Bagetemperatur: 175 g varmluft
Bagetid: 45 min.

Serveres med cremefraiche, letpisket flødeskum eller vaniljeis

Sådan beskæres fersken – nektarin – abrikos VIDEO

Sådan beskæres fersken – nektarin – abrikos VIDEO

Sydfrugter og beskæring

Fersken, sydfrugt
Selvgjort er velgjort – du kan sagtens selv dyrke ferskner

Beskæring af sydfrugter

Ligesom blommer og kirsebær, hører fersken, nektarin og abrikos – de såkaldte sydfrugter – til blandt de frugttræer, der er lidt mere følsomme, når de skal beskæres. De tilhører nemlig gruppen af træer, som er “blødere”, og for at sikre, at de lukker deres beskæringssår godt, så bør du altid beskære i månederne juli, august eller september.

Hvorfor skal man beskære?

I videoen herunder har jeg valgt at mit ferskentræ skal være et espaliertræ på gavlvæggen af mit drivhus. Det står plantet inde i drivhuset, da sen nattefrost her i vores område gør, at det er usikkert at få frugt på træet, hvis det står plantet ude. 
Det betyder ikke, at du vil kunne opnå god frugtsætning ude, hvis du bor et lunt sted. Dog anbefaler vi, at træet skal stå solrigt, gerne ved en sydvendt mur, hvor sen nattefrost ikke så let når at ødelægge de følsomme blomster i det tidlige forår.
Du behøver ikke beskære dit sydfrugtstræ. Du kan vælge at lade det udvikle sig, som det træ, du har købt og så nyde frugterne. Ønsker du at sikre dig, at træet har en god grenopbygning, så det kan bære al den tunge frugt, så er det en god idé at beskære træet. Hvis du vil have et træ med gennemgående stamme, så skal sidegrenene standses, så de ikke tager over og konkurrerer med topskuddet, og hvis du vil lave et espaliertræ, så er det især vigtigt at få klippet de grene, som peger i de uønskede retninger væk. 

Fersken frugt

 

To typer beskæring

Opstartsbeskæring

Et helt nyt og ungt sydfrugttræ står oftest med én gennemgående stamme med sidegrene fra bund og hele vejen op ad stammen. Afhængigt af, hvordan du ønsker dit træ, så kan du allerede det første år fjerne de nederste grene, så frugterne ikke falder ned og modner på jorden. Dernæst kan du lave et espalier eller danne en krone med eks. tre definerede kronegrene i træet. Du definerer kronegrenen ved at fjerne det styrende topskud og udpege de tre grene, som du vil bygge kronen på. Resten fjernes.
Når skelettet på dit træ efter nogle år tager form, så er det en anden type af beskæring, som træet skal have.

Vedligeholdelsesbeskæring

Frugterne dannes efter forårets blomstring og bestøvning. Sydfrugter er selvbestøvende, men du skal selv flytte pollen fra blomst til blomst, hvis du i foråret ikke har bier til at hjælpe dig. Frugterne dannes på disse andetårsskud, og når frugterne er modnet og du har spist dig mæt, så kan skuddet med fordel klippes af – ofte vil det selv visne bort.
Når de nye grene fra stammen eller sidegrenene gror, så vil de også efter to år blomstre og være frugtbærende. Du får på den måde et træ, hvor der er frugter på de små korte skud tæt på stammen og en større tilvækst af bløde grene med masser af blade. 
Du kan godt klippe lidt af de lange skud ind, når frugterne har valnøddestørrelse, men det er på ingen måde nødvendigt.
Beskæring og opbinding af fersken espalier, der ikke er det smukkeste træ – se også, hvordan et helt nyt træ i potte ser ud
Ny græsplæne?

Ny græsplæne?

September måneds lune havejord giver græsfrø de bedste betingelser

 

Ny græsplæne

Du kan med fordel så nyt græs nu og frem til midten af oktober måned. Jordens temperatur og fugtighed er helt optimal her i starten af efteråret og vil give dig et flot resultat. 

Det er nemt og hurtigt at så nye græsfrø, så din plæne bliver ekstra tæt og grøn. Har du meget mos eller døde græsplanter, så kan du med fordel anvende en vertikalskærer, der løsner de løse visne dele. Derefter er det godt at sprede lidt harpet muld for at udjævne de huller, som processen giver. Nu kan du sprede nye græsfrø, som snart vil spire frem.

Du kan se hvordan hele processen foregår i denne video

Skal du starte helt forfra på jord, som ikke tidligere har været plæne, kræver det lidt mere tid

Ingen planter trives på komprimeret jord – heller ikke græs. Sørg for, at jorden er gravet godt igennem eller kørt over med en jordfræser. Store sten, rodrester og lignende fjernes fra jorden og overfladen jævnes ud. Brug en græstromle eller træk en tung europalle på kryds og tværs henover stykket. Nu er jorden næsten klar. Lige inden såning skal du rive ganske let henover jorden, så den kommer til at ligne groft rugbrød. Græsfrø sås ovenpå jorden, og du skal bagefter rive endnu engang henover stykket – ganske lidt.

Er din jord for tør, skal du vande, INDEN du sår græsfrøene. Bliver det nødvendigt at vande efter såningen, så vent til arealet har et svagt grønt skær. 

Græs er ikke bare græs

Afhængigt af, om du ønsker en tæt plæne eller en mere grov plæne, er græsblandingerne forskelligt sammensat. Danmark er et græsfrøland, så de mange kvalitetsblandinger har gennemgået adskillige undersøgelser, så du får en god plæne med masser af græs og mindre mos og ukrudt.

Du finder de mange forskellige græsblandinger i dit lokale havecenter.

Havens Dag d. 11. september 2022

Havens Dag d. 11. september 2022

Plantetid

Efterår er plantetid
Hele landet har fået regn – nogle steder er der faldet RIGTIG meget vand, mens det i andre egne kun har regnet lidt. Temperaturen er faldet en del, men det er stadig dejligt at være ude. Nogle haver står grønne og frodige, men vi er også nogle, som har haft en total udtørret græsplæne og stauder, der helt afgjort trænger til nedbør. I min have er flere af stauderne blevet “brændt af” af sol og manglende vand. De har visne blade, men jeg tror nu på, at de nok skal komme sig, når regnen har fyldt rodzonen op, og planterne igen kan blive saftspændte.

HAVENS DAG

Den anden søndag i september (i år er det 11. september) fejrer mange af landets havecentre og planteskoler Havens Dag. Det har de gjort de sidste 30 år, og måske har du tidligere været forbi i dit lokale havecenter i weekenden, hvor Havens Dag holdes? Da de danske planteproducenter og havecentre for over 30 år siden besluttede, at de hvert år skulle lave Havens Dag, var det fordi, de fleste haveejere kun går i haven om foråret. Det er lidt en skam, for det er netop her i sensommeren, at jorden er lun og fugtig – lige til at plante nyt i. Havens Dag er derfor en anledning til at kigge forbi i dit havecenter for at blive inspireret og evt. købe et par planter med hjem til haven. Havens Dag fejres på forskellig vis i havecentrene landet over. Nogle steder er der spændende oplæg fra en podemester eller havearkitekt, andre steder er der små konkurrencer for børn og voksne. Butikkerne er fyldt op med lækre planter, der lige nu er helt friske fra de danske producenter. Har du planer om at inddrage noget af græsplænen til plantebed, eller har du tomme steder i din have og omkring terrasseområdet, så er der et ekstra stort udvalg af planter netop nu.

Årets tema

Hvert år er der sat et tema op til Havens Dag. I år handler det om frodighed og om at øge biodiversiteten. Modsat de “grå” haver (dem med masser af fliser og granitskærver), så vil haver plantet til med planter, der blomstrer året rundt, bidrage til biodiversitetskrisen. Vi skal alle være med til at skabe gode biotoper til insekter og dyr. Diverse rapporter afslører, at det står galt fat – nu kan du være med til at gøre en forskel. 
Hjælpen til at vælge planter, der er ekstra gode til insekt- og dyrelivet har vi samlet i tre løsblade, som havecentrene deler ud. Det er lister over stauder, træer, buske, slyngplanter, knolde, løg og etårige planter med angivelse af, hvornår på året de blomstrer.

Du kan smugkigge de tre “Året rundt” lister på www.havensdag.dk  scroll ned på siden og find listerne i bunden.

  

Beskæring og formklipning af stedsegrønne planter

Beskæring og formklipning af stedsegrønne planter

Beskæring og formklipning af stedsegrønne planter

Beskæring stedsegrønne

 

Hvornår skal man beskære stedsegrønne planter, hvor kraftigt må man beskære, og hvordan formklipper man stedsegrønne planter?

Man vælger ofte stedsegrønne planter fordi det er godt at have noget grønt at se på hele året rundt. Selvom de fleste stedsegrønne planter vokser moderat, har de alligevel en evne til at fylde meget efter 10 år. Skal man så fælde dem og plante nyt? Eller kan man foryngre sine stedsegrønne planter for fortsat at kunne nyde dem – uden at de generer de andre planter i haven?

 

Formklipning

Er du frisk på at formklippe stedsegrønne planter? Det er en hyggelig måde at sætte et unikt præg på haven, når de skulpturelle planter året rundt står skarpt. Det kan være kuglerunde buksbom eller spiralformede cypresser. “Cloud” træer af taks eller fyr er nok noget af det ypperste, mens de syd på i Italien og Sydfrankrig ikke gerne klipper store figurer af giraffer og cykelryttere på racercykler.

Man kan starte med at købe formklippede planter og så fortsætte i den allerede fastsatte facon, man kan også købe et forholdsvis stort eksemplar af eks. en taks eller cypres, og så klippe den i ønsket facon. Man kan også komme på kursus i Topiary, som er en havekunstform lidt i stil med bonsai. Topiary har man praktiseret helt tilbage i romersk tid. Det går ud på at fremhæve planternes særegne egenskaber og danne former og figurer, ved gentagne gange at klippe og beskære planterne.

Reglen er simpel, for at forme skal man gennem sæsonen fra maj – september måned en eller flere gange klippe 1/3 – 2/3 af skudtilvæksten af.

 

Beskæring af nåletræer (gran, ædelgran, cypres, tuja, enebær, fyr)

1. Foryngelsesbeskæring:

  • Klip aldrig toppen af de stedsegrønne nåletræer – så mister den deres naturlige form.
  • Klip flerstammede til enstammede.
  • Klip sidegrenene af fra bunden og lav opstammede stedsegrønne.
  • Klip sidegrenene ind, men aldrig så langt at der ikke er grønne nåle tilbage på skuddet.

2. Vedligeholdelsesbeskæring:

  • Ved dannelse af flere topskud, beskæres så det kraftigste skud bevarer ”føringen”.
  • Knækkede grene eller grene med sygedom fjernes.
  • Sidegrenene klippes ind, så den kompakte vækstform bevares.
  • De bunddækkende stedsegrønne klippes, så de ikke breder sig.
  • Fyrretræernes ”lys” klippes tilbage, så 1/3 er tilbage for at få kompakt vækst.


Undtagelsen

Taks har evne til at kunne bryde fra gammelt ved. Det betyder, at den tåler så kraftig beskæring, at der ikke er synlige grønne nåle. Taks er særdeles velegnet til hække, som skal klippes hårdt. Lærk, som er et løvfældende nåletræ har samme evne til at kunne tåle tilbageskæring. Fældes et lærketræ, vil der fra stubben fremkomme nye grønne skud det efterfølgende år.


Hvornår skal man beskære sine stedsegrønne nåletræer?

  • Foryngelsesbeskæringen kan ske sent efterår i oktober – marts måned.
  • Fyrretræernes lys klippes i maj måned.
  • Vedligeholdelsesbeskæringen skal ske forår og sommeren frem til udgangen af september, så de nye skud, som dannes efter klipningen, kan nå at afhærde inden vinteren.


Beskæring af bladstedsegrønne planter (kristtorn, buksbom, liguster, mahonia, gedeblad og laurbærkirsebær)

Bladstedsegrønne planter bevarer deres blade om vinteren. De er gode til julens dekorationer og buketter, og så egner de sig som hække eller som solitære planter i havens bede. Mange af de bladstedsegrønne planter tåler endog ret hård tilbageskæring. Eks. er laurbærkirsebær god til at bryde fra bunden, hvis vinteren har været hård og har ødelagt toppen. Tidspunktet for kraftig beskæring af bladstedsegrønne er fra oktober – marts måned, mens klipning af hæk og justeringer kan ske løbende gennem foråret og sommeren.

Elsket jernurt

Elsket jernurt

Smukke lilla skyer

Verbena bonariensis

Kæmpejernurt er en sikker vinder

Verbena bonariensis

Jeg kender ikke nogen, som ikke kan lide de små blomsterstande fra kæmpejernurt, der nærmest danner lilla skyer i havens bede. De høje (op til 2 m) stive firkantede stængler står strunke – selv i tørt eller vådt vejr. Blomstringstiden er meget lang og de små tubeformede let duftende blomster er gode både til haven, buketten og ikke mindst for de nektarhungrende insekter, der på denne årstid godt kan have lidt svært ved at finde blomster.

Der findes 250 arter af jernurt, som enten er enårige sommerblomster eller flerårige stauder.

Du kan kende Verbena på:

  • Planternes firkantede stængler
  • De små hår på blade og stængler, som får den til at gribe fat i dit tøj
  • De små tubeformede let duftende blomster
  • Nøddeagtige små frø

Kæmpejernurt

Kan kæmpejernurt klare vinteren?

Et yderst relevant spørgsmål, som der desværre ikke er et helt klart svar på. Mine erfaringer med kæmpejernurt viser, at nogle af planterne faktisk ikke dør, men skyder fra bunden – ligesom mange af stauderne gør. Har vinteren været meget nedbørsrig og kold, så sker det meget sjældent. Står planterne mere tørt, så sker der ikke så meget, når det er koldt – de gror videre året efter. Til gengæld, så er kæmpejernurt utrolig til at kaste frø, som året efter spirer som en tæt masse i bedet. Dem skal du være klar til at luge eller tynde ud i, for de kan sagtens hæmme andre planter, som du har planlagt skulle vokse der. Når du planter kæmpejernurt (Verbena bonariensis) og planter i din have, så kan du glæde dig over, at den blomstrer hele efteråret.

Verbena officinalis Bampton

Giv også plads til ‘Bampton’

Én af de nyeste medlemmer af jernurt-familien hedder Verbena officinalis var. ‘Bampton’. De små juvellignende rosa blomster sidder på de lidt “vilde” stængler, og både blade og stængler har en mørkere næsten purpur farve, hvilket skaber en flot kontrast. Busken her er ca. 90 cm høj, og den har blomstret siden juni og fortsætter frem til november. ‘Bampton’ dør ikke om vinteren. Den bryder frem året efter som de fleste stauder gør. Planten på billedet har stået i en af de fugtigste områder i min have i tre år. Den er superrobust og synes heller ikke at lide, når nedbøren svigter, som den netop har gjort den sidste måned.