Æblets uge 5 – 11. oktober

Æblets uge 5 – 11. oktober

Årstidens høst af frugt fra egen have kan give dig og din familie en god fornemmelse af, at selvforsyning og trygheden ved at kunne dyrke selv, godt kan betale sig. Der er nemlig ikke mange ben i at dyrke frugter fra træer i egen have.

 

De Danske Havecentre afholder Æblets uge

Oktober og efterår er et godt tidspunkt at plante æble- og andre frugttræer. Jorden er stadig lun efter sensommeren, og årstidens nedbør har blødt jorden op, så den er nem at plante i. Tidspunktet for at afholde Æblets Uge er derfor nøje planlagt, så det er relevant og oplagt at få plantet netop nu.
En anden årsag til tidspunktet er, at det er muligt at få valgt den eller de æblesorter, der smager godt. Mange af æblesorterne kan man nemlig få smagsprøver på nu – det gør det jo endnu lettere at træffe et valg blandt de mange sorter.

Hjælp til selvhjælp

I april og maj måned, når kirsebær-, blomme-, pære- og æbletræerne blomstrer, så er der liv og glade dage. En summen af både vilde bier, honningbier og humlebier fylder luften omkring trækronerne. Der er travlhed, for bierne skal samle næring til deres bo og sikre de næste generationer. Med på deres vej tager de pollen, som flyttes fra den ene blomst til den anden. Den proces sikrer bestøvningen af vores frugttræer – uden bierne ville vi ingen frugt få. Når du planter frugttræer i din have, så hjælper du derfor både naturens insekter og din høst af de dejligste frugter.

Plant et træ

Hver gang vi planter et træ, så er det et plus på miljøkontoen. Træernes binding af CO2 er der ingen tvivl om, og træernes evne til at skygge og danne ilt, når de laver fotosyntese er også barndomslære. Æble- og andre frugttræer kræver plads, men du kan også plante frugttræer på svage grundstammer – så passer det måske bedre til din have? Måske har du plads til et træ som bliver så stort, at det kan bruges til at klatre i? Så skal træet være podet på en vildstamme, mens de mere almindelige sorter af frugt er podet på grundstammer, som formindsker kronens størrelse.
I dit lokale havecenter kan du få råd og vejledning i, hvilke frugtsorter der passer til din have. Her er den faglige kompetence og erfaring meget stor, og der er altid et stort udbud af planter til haven.

 

Du kan se denne instruktionsvideo, hvor vi viser, hvordan du planter et frugttræ:

 

Grav – plant – vand

Når du skal plante frugttræer, så er der ikke så meget du skal vide. Når placeringen (gerne i sol eller minimum halvskygge) er valgt, så gælder det blot om at få gravet et plantehul, så træet får gode muligheder for at gro videre ud i jorden. Fjern ukrudt og store sten. Nu kan potteklumpen (uden potte) sænkes ned i plantehullet og jorden fyldes op omkring træet. Plantehøjden skal nogenlunde være den samme, som da træet stod i potten, men det er altid en god idé at grave hullet lidt dybere – simpelthen for at få løsnet jorden i bunden.

HUSK at vande til og husk at fortsætte med at vande (min. 20 l pr. træ/uge) i de tørre forårsmåneder.

 

Når der er gået to år er det tid til den første tilretning af dit unge æbletræ – det viser vi i denne video:

 

 

________________________________________________________________________________________________

 

Klik på disse opslag – de er lige til at printe ud

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Forårsløg der ikke ædes

Forårsløg der ikke ædes

Dyresikre løg

 


Efterårets havearbejde handler bl.a, om at lægge løg, så vi kan glæde os til, når det igen bliver forår

HVOR BLEV DE AF?

Måske kender du også følelsen af, at du planter blomsterløg, men aldrig rigtig får blomsterne at se? Sådan er det ofte sket her i haven, for selvom vi er glade for dyrelivet, så vil vi nu gerne selv kunne nyde blomsterne. Det er især rådyr og mosegrise, som kan være en hindring for fine og flotte blomsterløg, og sidstnævnte synes rigtig godt om at bo her i haven.

Som du kan se på listen af løg, som er dyresikre, så er der stadig mange forskellige blomsterløg at vælge mellem, så selvom dyrene strejfer rundt i din have, så er der blomsterløg, dyrene ikke bryder sig om. 

RÅVILDTSIKRE BLOMSTERLØG

  • Kejserkroner
  • Vibeæg
  • Påskeliljer
  • Pinseliljer
  • Krokus
  • Prydallium
  • Vintergækker
  • Botaniske iris

MOSEGRISESIKRE BLOMSTERLØG

  • Prydallium
  • Påskeliljer
  • Pinseliljer
  • Kejserkroner
  • Vibeæg

   

TULIPANER

Du mangler måske at se tulipaner på listen? Desværre er tulipaner netop de blomsterløg, som både råvildt og mosegrise bare elsker at gnaske i. Hvis mosegrisene ikke allerede har gnavet løget i stykker, så snupper råvildtet knopperne inden de springer ud. Det kan du komme til livs ved at lægge tulipanløg i krukker og opbevare dem i drivhuset, carporten eller udhuset til det bliver forår. Råvildtet kan stadig finde på at æde knopperne, men så gælder det om at placere krukkerne, så dyrene ikke så let kan komme i nærheden af dem.

dit lokale havecenter finder du et stort og bredt udvalg af prydløg til forårshaven
Oktober – Pampasgræs

Oktober – Pampasgræs

Magisk græsfontæne

 

Nogle sorter af pampasgræs bliver kun godt 1 m høje og er gode til store baljer eller krukker

 

 

Man kan med rette kalde pampasgræs for græssernes konge. Stor og mægtig står den med de elegante fyldige blomsteraks fra august måned og frem mod vinteren. Først er de cremehvide, men senere bliver de mere brune, men dekorative er de længe. Pampasgræs er velegnet som tørret blomst, og du har måske lagt mærke til brugen af den i de mange trendy tørrede buketter?

 

Langt fra hjemmehørende

Pampasgræs hører ikke naturligt til på vores breddegrader. Vi skal helt over til Sydamerika, hvor den vokser naturligt i Argentina, Chile og Brasilien. Navnet pampas kommer fra betegnelsen for området, hvor den stammer fra – pampassen. Det beskrives som et frugtbart steppelandskab i en noget lunere klimazone end vores. Pampasgræs er derfor mindre kuldetolerante, end andre af vores græsser til haven.

 

Elsker sol og varme

Der er et par ting, som skal opfyldes, for at få succes med at plante pampas i din have. Først og fremmest skal de stå i fuld sol. Solen giver optimal varme, men også læ er med til at sikre en høj temperatur omkring planten. Den gode placering i læ er også med til at beskytte mod kolde udtørrende vinde i vinterhalvåret. Pampasgræs vokser nemlig fra hjerteskud, der sidder forholdsvis højt i planten, så skades disse, vokser planten ikke videre.

 

Beskyt den om vinteren

Især de helt unge og nyplantede pampasgræsser har godt af at blive beskyttet om vinteren. Det gøres nemt ved at lægge grangrene omkring den nederste del af planten. Du skal endelig ikke klippe toppen af, for den er ligeledes med til at hindre frosten i at lave skader. Har du erfaring med, at der i din have ofte sker frostskader, så bør du plante pampas i store baljer eller krukker, som du kan sætte ind i ly for vinteren.

HUSK at plante i en god muldrig jord, som kan holde vand i tørre perioder, men som SKAL være veldrænet, så planten ikke drukner og rådner i en nedbørsrig vinter.

 

De høje og de mindre høje

Det latinske navn for pampasgræs er Cortaderia selloana. Det er en græs med aflange 1 – 1,5 cm brede grågrønne blade. Den bestøver sig selv, så det er muligt at finde nye små planter omkring den. Dog er vinterhårdførheden ikke så god, og de fine frøplanter vil som regel ikke klare det. Derfor har gartnere udvalgt nogle gode sorter med større mulighed for at klare det skandinaviske kolde vejr. Disse sorter er formeret ved deling for at sikre samme genetik i alle planterne.

Den almindelige pampasgræs når nemt at blive 1 m høj, og når blomsteraksene bryder frem i august, så er det ikke ualmindeligt, at planten når fulde 2 m.

Dværgpampasgræs fås i flere forskellige sorter – heriblandt ’Pumila’, som bliver omkring 80 cm høj med blomsteraks på 1,2 m.

 

Den videre pasning

I modsætning til mange andre prydgræsser, så må du ikke klippe pampasgræs tilbage i foråret. Du må dog altid fjerne visne blade og skud. Du kan studse noget af længden af, mens de visne aks inde i planten måske lettest fjernes med en rive, som du nænsomt ”reder” planten med. Gød hvert forår og giv nyplantede planter godt med vand. Planter du i krukker eller baljer, skal du også huske at vande hyppigt.

 

PAS PÅ – pampasgræs har meget skarpe blade, som man let skærer sig på, hvis man ikke anvender handsker.

Græsplænen er sur

Græsplænen er sur

Mos i plænen

Efteråret et et velegnet tidspunkt at få kalket plænen

 

SUR JORD

Hvad vil det egentlig sige, at man har en ”sur” jord? Ja, det betyder ikke, at humøret i jorden er dårligt, men at surhedsgraden er lav. Surhedsgraden betegnes som pH, og er pH 7, så er der tale om et neutralt surhedsniveau. Ved værdien 7, er det hverken surt eller basisk. Viser det sig, at surhedsgraden falder til omkring 5 – 5,5, så er der tale om en sur plæne. Symptomer på en sur græsplæne er ofte stor forekomst af mos.

 
NEDBRYDNING AF JORDENS MINERALER

Det er af afgørende betydning, at pH ikke er helt skæv, når jordens mineraler og derved frigørelsen af næringsstoffer til planterne sker. Hvis pH kommer under 5, så har planterne sværere ved at optage den kvælstof, de har brug for.

HVORFOR BLIVER JORDEN SUR?

Det er der flere forskellige årsager til. Den kemiske forklaring på at en jord bliver sur er, at mængden af brintioner H+ stiger. Følgende forhold bidrager til, at der kommer flere brintioner:

  • Når planterne vokser, udskilles en kulsyre, der er medvirkende til, at mængden af H+ stiger
  • Omsætningen af humussyre øger H+
  • En mindre del kommer fra vores forurening med fossile brændstoffer (syreregn)

 
OPTIMALE FORHOLD FOR DIN PLÆNE

Surhedsgraden i jorden under din græsplæne bør være pH 6,0 – 6,5. Hvis du vil tjekke din plænes surhedsgrad, så skal du huske at udtage en jordprøve i det jordlag, hvor græssets rødder vokser. En relativ nem metode er at bruge en spade og grave et snit ud af plænen. Den mest repræsentative jordprøve får du, hvis du (iført handsker) udtager en mængde jord, der svarer til en spiseskefuld 8 – 10 steder i haven. De små snit, du graver op, lægger du blot ned i plænen igen.
Hvis du hælder ca. 100 g af din jordprøve i et glas med låg og fylder det med 1 dl demineraliseret vand (pH 7) og ryster glasset, vil jordvæsken blande sig med væsken. Når vandet er blevet næsten klart, kan man aflæse værdien. Nogle havecentre kan hjælpe dig eller du kan rekvirere et pH kit eller lakmuspapir. 
 

HVORNÅR SKAL MAN KALKE?

Kalkning af jorden virker i princippet hele året, og sænkningen af pH sker uafhængigt af temperaturen. Processen er meget langsom, så kalk skal tildeles plænen 2 – 3 måneder før, du ser effekten. Kalkning sent efterår eller vinter er derfor optimalt for græsplænen.
 

HVOR MEGET?

Der findes flere forskellige kalkprodukter. Dolomitkalk har et stort indhold af magnesium, havekalk eller perlekalk er mere almindelige. Kalk sviner en del, så et forholdsvis nyt produkt er blevet vel modtaget – det hedder AQUA kalk og det støver stort set ikke. Du kan se doseringen af kalken på produkterne, men der er ofte tale om en dosering på 20 – 30 kg pr. 100 m2 plæne, så det er ikke et ”lille drys”.

 
KAN MAN KALKE FOR MEGET?

Ja, det kan man let komme til. Fordi vi så gerne vil gøre forholdene i haven optimale, så risikerer vi at gøre noget ”for godt”. Det er derfor helt afgørende at få udtaget en jordprøve til pH test.
 

P.S. husk at fjerne nedfaldne æbler og blade, inden du kalker plænen

OPSKRIFT

OPSKRIFT

En julet æblekage

 

Æblekageopskrifter vælter ind over os   

Man skal ikke kigge i ret mange retninger, før der dukker opskrifter på æblekager op. Nogle er mere kendte end andre, og måske har du prøvet en masse og falder tilbage til den helt klassiske med æblemos og æblekagerasp med flødeskum på toppen.

Har du mod på at prøve en ny, så kan jeg varmt anbefale denne:

Æblekage med et twist af jul

Ingredienser:

5 – 6 skrællede æbler uden kernehus
1 dl vand
Lidt sukker eller honning
125 g smør
200 g rørsukker
1 stang vanilje (kan erstattes med vaniljesukker)

3 æg
1 dl mælk
300 g hvedemel

1 tsk. natron
2 tsk. stødt kanel
1 tsk. stødt nellike
1 tsk. salt
100 g rosiner
100 g grofthakkede valnøddekerner

Flormelis til toppen

1. De skrællede æbler skæres i kvarte og kommes i en gryde sammen med vand. Når æblerne er kogt ud til mos smages de til med lidt sukker eller honning. Lad mosen køle af til stuetemperatur.
2. Smør, sukker og vanilje røres til en luftig æggesnaps
3. Rør æggene i en ad gangen
4. Mel blandes med krydderier, natron og salt
5. Rør skiftevis mel, æblemos og mælk i dejen
6. vend rosiner og valnødder i dejen som derefter kommes i en bageform – rund eller firkantet
7. Bages i en 175 grader varm ovn i ca. 45 min.
8. Når kagen er afkølet sigtes flormelis på toppen

Kagen minder en del om squashkage, men har krydrede toner, som leder tankerne i retning af pebernødder.

Rigtig god fornøjelse!

Invitér bierne ind i din efterårshave

Invitér bierne ind i din efterårshave

Bivenlige efterårsplanter

 


Georginer, nøgen jomfru, liljer, septemberkrokus, blåskæg, buskbenved, syrisk rose og fuchsia
er blot nogle af de planter, som bierne elsker her i efteråret

Giv os naturen tilbage

Vi kan alle gøre en forskel – sådan er det. Vi kan spare på de fossile brændstoffer ved at tage cyklen i stedet for bilen, og vi kan spare på benzinen til plæneklipperen, hvis vi lader græsset gro. Bonderøven og biologipigerne fra fjernsynet er gået aktivt til kamp mod monokulturer og vil have flere blomster ind i de danske haver. Blomsterne skal tiltrække et større antal insekter, for mængden af insekter er kraftigt reduceret. Reduceres antallet yderligere, vil det gå betragteligt ud over bestøvningen af bl.a. frugttræer. Manglen på arter giver ubalance, og når noget mangler, så vil andet som regel få mere plads, hvilket kan resultere i plager fra enkelte arter.

Du kan være med til at gøre en forskel ved at vælge mellem planter, der er mere insektvenlige.

I det seneste nummer af Haveglæder kan du på side 18 og 19 se et opslag, hvor vi har listet planter, som netop her i efteråret har en stor betydning for bierne.

Selve listen over planterne ser således ud:

Find endnu flere insektvenlige planter i dit lokale havecenter