06 | Artikler om haven
Agurker med fuld fart på
Fjern de første agurker
Jeg har allerede snuppet de første to mini-skoleagurker fra planterne i min plantesæk. Vejret er rigtig dejligt grovejr, og i drivhuset går det ekstra stærkt. Plantens små støttepinde, som kom med planten har ikke den store værdi – der skal bindes snore fast i taget og enden vikles omkring planten, så jeg kan sno den rundt, så toppen ikke falder om og eventuelt knækker. De to første små skoleagurker skyndte jeg mig at høste, fordi planten har brug for energi til at vokse sig stærk i roden og med nye blade – frugterne bruger alt for meget af den energi, og det er første step til at lykkes med agurker i drivhuset.
De næste uger er det vigtigt at holde planten vandet godt til. Jeg anvender selvvandingskasser, og de hjælper mig i en travl hverdag, MEN her i etableringsfasen skal jeg vande ekstra meget ovenpå jorden, for rødderne er endnu ikke helt stærke nok til selv at finde vej til vandet.
Kan være svært at få til at lykkes
Agurker er meget frodige og gror rigtig stærkt. Især skoleagurkeplanter er ivrige for at sætte mange frugter og lave mange sideskud. Derfor er det en god idé at tilse planterne et par gange om ugen. Her kan du med fordel hjælpe toppen på vej op ad snoren, sikre dig at der er fugtigt omkring roden og holde øje med, at sideskuddene ikke bliver for kraftige. Jeg beskærer sideskuddene efter 3. blad. Derefter kniber jeg evt. skud, som dannes i bladhjørnerne. Når sideskuddet har modnet de frugter, som der er plads til, så klipper jeg hele skuddet ind til stammen. Jeg holder også øje med de frugter, som ikke modner. De bliver gule og afstødes af planten. Det er plantens egen evne til at regulere, hvor mange frugter, den kan magte. Jo hurtigere du fjerner de afstødte frugter, des hurtigere får planten energi til at vokse videre.
Nye agurker dannes hurtigt i toppen af planten, og i løbet af sommeren vil planten nå taget. Nu kan du enten binde toppen ned og lave en ny opadgående top – eller du kan løsne snoren fra skuddet og trække planten ned, så der er plads til nye frugter. De nederste blade kan du løbende fjerne i takt med, at der i den del af plante ikke længere dannes agurker.
SE ELLER GENSE VIDEOEN OM AT FÅ AGURKEPLANTERNE TIL AT YDE DERES BEDSTE
 |
| Det kan være lidt af en udfordring at få agurkehøsten til at lykkes. Her i videoen forsøger jeg at forklare og vise, hvordan du kan beskære sideskuddene og vigtigheden af at fjerne de frugter, som ikke udvikles. |
05 | Artikler om haven
Smukke hjerter
Løjtnantshjerter i flere farver
Hjerter er røde, og det er den almindelige løjtnantshjerte, Dicentra spectabiles, også. Røde kronblade, der danner et hjerte omkring de sarte hvide, som er samlet omkring blomstens støvdragere. Denne smukke staude hører blandt favoritterne i den traditionelle bondehave, men har i de seneste år fået mere opmærksomhed, fordi den nu findes i flere farver.
Den helt hvide
Almindelig løjtnantshjerte har i mange år også været tilgængelig i en hvid version. Dicentra spectabiles ‘Alba’. Her er både de ydre og indre kronblade hvide. Løvet er identisk på den røde og den hvide – dog synes jeg, at løvet på den hvide er lidt mere lysegrøn. Især i det spæde udspring i foråret. Både den traditionelle røde og den hvide løjtnantshjerte bliver omkring 80 cm høje.
Den mørkerøde
‘Vallentine’ er en forædlet type af almindelig løjtnantshjerte. Både løv og især blomst har mørkere farve og det giver planten et mere intens udtryk. ‘Valentine’ bliver omkring 60 cm høj.
Den rosa
‘Cupid’ er en forholdsvis ny sort af løjtnantshjerte. De sarte rosa blomster holder farven gennem hele blomstringstiden, og de er næsten ikke til at stå for. ‘Cupid’ har en lidt mere kompakt vækstform og bliver omkring 60 cm høj.
‘Cupid’ har jeg haft fornøjelsen af at følge i min have i to år, og den er både frodig og fyldt med blomster her i maj måned.
HER TRIVES LØJTNANTSHJERTE BEDST
Fuld sol er ok, men når du planter løjtnantshjerter et sted, hvor der er vandrende skygge, så bliver de mere frodige. De trives naturligt i muldrig skovbundsjord, så iblander du lidt plantestarterjord, når du graver dine nye løjtnantshjerter ned i haven, så går det fint. Løjtnantshjerte har en forholdsvis kort periode i haven. De skyder tidligt frem i marts, blomstrer i maj – juni, og derefter visner de grønne blade næsten helt ned.
05 | Artikler om haven
Berusende syrener
Syrener i en vase inde eller ude bringer smilet frem
Syringa
Er det latinske navn for planteslægten, som vi i øjeblikket kan nyde duften og synet af. I de sydfynske egne kan man ligefrem være syrenturist og blive kørt rundt i busser ad ruter, hvor der langs vejene er hegn af vilde syrener i fuldt flor. Imponerende syn!
I haverne er det ofte de podede sorter af syrener, som mange har plantet. Her er blomsterhovederne lidt større og farvespillet ofte lidt kraftigere. De podede syrener er også dem, som er kommet i vaser på billederne herover. På billedet til venstre er buketten sammensat af de mange syrener, som Ole Heide har samlet på i mange år. Ole Heide er passioneret syrensamler, planteskolemand og driver sammen med sin kone Grethe et smukt og skønt havecenter nær Thisted. Ole har lært mig, hvordan man får syrener til at holde bedre i vasen.
Vand – klip og bank
Syrenblomster udvikles i enden af grene, som ikke så nemt suger vand op. Det er årsagen til, at det kan være svært at få syrenblomster til at holde i vasen. Som du kan se på buketterne, så er der ingen grønne blade. Bladene fjerner Ole, så de ikke bruger af den sparsomme vandmængde, som grenene suger. Når Ole går i sin samling for at plukke syrener, så har han en spand med vand med. Så snart han har klippet og fjernet blade, så kommer grenene med blomster i vand.Inden de sættes sammen til en overdådig buket, så banker han den nederste del af grenene – så trænger vandet bedre ind.
Elsker du også syrener?
I dit lokale havecenter finder du et stort og bredt sortiment af de skønne syrener. Planterne sælges i potter, så du kan sagtens plante syrener i din have og nå at nyde duften og synet af blomsterne allerede i dette forår – og selvfølgelig mange, mange år frem i tiden.
 |
| Jeg har lavet den skønneste syrensaft flere gange. Det kræver lidt tålmodighed at pille blomsterne af, for hvis man “brygger” saften på hele blomsterstanden bliver den bitter. I videoen viser jeg også hvordan jeg klipper grene af, fjerne blade og sætter dem direkte i en spand med vand.
PS videoen varer lidt mere end 4 min. |
05 | Artikler om haven
Hosta i mange variationer
Der er fart på denne sort af Hosta, som kan blive 1,3 m høj
Hosta – funkia
Hvorfor Hosta har fået det danske navn funkia, skal jeg ikke gøre mig klog på. Mange kender planten som Hosta, og egentlig gør det ikke så stor en forskel. Faktum er, at mangfoldigheden er kæmpestor og bliver man først grebet af denne skønne plante, så kan det være svært at stoppe med at udforske og plante nye sorter.
Her i vores have er den største Hosta den, som jeg har taget et billede af herover. Sorten hedder ‘Empress Wu’ og bliver kæmpestor. Derfor står den det sted i haven, hvor jeg ved, at der er mest fugtig jord. Her er jeg sikker på, at den ikke tørrer ud. I samme område står der også andre mellemstore Hosta, og de trives også fint, men når det kommer til de små og meget langsomtvoksende Hosta, så er de plantet andre steder i haven, hvor der sjældent er fuld vandmættet jord. De små Hosta skal nemlig ikke bruge ret meget vand for at trives – faktisk mistrives de, hvis de står i for fugtig jord.
Hosta og snegle
I år er det ikke nemt at være ibirisk skovsnegl. Der er ikke mange fugtige gemmesteder at søge hen. Alligevel er de der igen i år, og netop snegle og Hosta går ligesom hånd i hånd. Nogle år æder de løs på snart sagt alle de forskellige Hosta, som er her i haven, mens de i år har mest fokus på dem, der er brogede og lidt tynde i bladene. Sneglene er irriterende, men hvis du betragter Hosta som sneglefælder, så kan du få bugt med et stort antal snegle ret nemt. Sneglekorn er små blå korn, der er lavet af en speciel jernforbindelse, som sneglene ikke kan tåle. Især her i foråret er det et effektivt middel mod sneglene, der endnu ikke er fuldt udvoksede. Det tørre forår giver gode muligheder for at få sneglekorn til at virke optimalt, og når en snegl først er død af kornene, så lokkes andre til og dør.
Stort sortiment
Find inspiration til nye Hosta til haven i dit lokale havecenter. Her finder du et stort og bredt sortiment af Hosta – find dem i afdelingen for stauder.
05 | Artikler om haven
Spis forårets spæde løvblade
Pluk de nye birkeblade til en kop te
Birketræet
Birk er et almindeligt træ i Danmark. De flotte hvide stammer og de smukke bøjelige grene med små rakler og fine lysegrønne blade gør træet letgenkendeligt. I udspring er bladenes indhold af garvesyre meget lavt, mens indholdet af C-vitamin er højt, og det er oplagt at høste nogle blade og spise dem.
Det kan du bruge bladene til:
- kog te på de unge blade
- lav birkesnaps (hæld vodka eller snaps over – er klar efter en uge)
- kom bladene i en salat
- i gryderetter
- supper
- i brød
TIPS
Du kan også høste de unge blade og tørre dem til senere brug i te eller bagværk.
Bøgeblade
Bøgen er det mest almindelige løvtræ i Danmark. Det kan blive op til 40 m højt og danner en solid skygge under den brede krone. Mange danske haver har plantet bøgehække, der klippes og holdes i den juvenile fase og derfor beholder de brune visne blade vinteren over. De høje bøgetræer og bøgehækken er den samme plante.
De helt unge bøgeblade er lige nu ved at rulle sig ud og folde de plisserede rynker ud for at blive helt glatte. Bladene er spiselige og smager mildt, friskt, syrligt og lidt nøddeagtigt. Det siges, at man kan undgå dårlig ånde, hvis man tygger et par friske unge bøgeblade.
Det kan du bruge bladene til:
- kom bladene i en salat
- vikl bladene om små ostekugler
- brug bladene i en burger eller bagel
- hæld vodka over bladene og lav en bøgesnaps
OBS – OBS – OBS
Når du plukker blade af bøgehækken eller dit birketræ, så gælder det om at plukke lidt hist og her for ikke at forstyrre planten for meget. Planterne har brug for deres blade til at lave fotosyntese, så vær varsom, hvis træet eller hækken er meget ung og planterne små.
05 | Artikler om haven
Lækker ramsløgspesto
De første blomster er sprunget ud
Længe har vi haft glæde af at pifte salaten op med ramsløgblade, men snart er det slut – det er de hvide blomster, som minder os om, at planterne snart visner ned. Vil du forlænge glæden ved ramsløg, så er det en god idé at lave ramsløgspesto.
Sådan laver du pesto af ramsløg
Den friskgrønne pesto er velsmagende og holder i lang tid, hvis du opbevarer den i køleskab i tætsluttede glas.
Du får en fin portion ud af denne mængde:
5 håndfulde rensede ramsløgblade
50 g cashewnødder (eller solsikkekerner)
60 g grovhakket parmasanost
ca. 5 spsk. olivenolie
Saften fra en lille citron
Salt og peber
Ramsløgblade, nødder eller kerner, parmasanost, olie og citronsaft blændes og smages til med salt og peber. Hæld på rengjorte glas og stil i køleskab. Pestoen kan også fryses ned.
