fbpx
Den svære krydderurt

Den svære krydderurt

Dyrk selv basilikum Haveglæder
Det er lidt af en sejr, når det lykkes at dyrke basilikum

 

Jeg får tit spørgsmålet ”hvordan kan jeg lykkes med basilikum?”.

Den elskede krydderurt, som smager så godt, men som også er umådelig sart og derfor tit går til, når vi selv forsøger at få den til at lykkes.

Sårbare stængler

De meget urteagtige stængler er så sprøde og sarte, at der blot skal få svampesporer til før de bliver brune og får hele stænglen til at knække.

I væksthusgartnerierne vander de deres planter på borde, der fyldes med vand. Planterne sørger selv for at trække det vand op i potteklumpen, som de har brug for. Her sikrer man, at planternes rodhalse står i et tørt klima og dermed undgår at blive dårlige.

Vand med forsigtighed

Når du selv vil dyrke basilikum i en krukke, så er det ikke altid muligt kun at vande planterne fra bunden. Hvis du følger disse tre rettelinjer, vil planterne nemmere kunne klare sig:

  • Vælg en forholdsvis stor krukke, så du ikke skal vande så ofte
  • Vand med tempereret vand (undlad iskoldt vand)
  • Vand med en kande, hvor du kan styre vandtilførslen – en tud, hvor du kan undgå at ramme planterne
  • Vand kun, hvis planterne har brug for vand. Hellere lidt og ofte, end en hel masse på én gang
  • Har du plantesække med selvvanding, så undgår du at vande planterne ovenfra

Placering

Basilikum skal stå varmt og i læ. Især i opstarten af plantens liv, hvor den skal bruge mange kræfter på at danne rødder i krukken eller plantesækken.

Høst

Du må aldrig klippe hele toppen af på én gang. Planten har brug for grønkorn for at kunne vokse. Hvis du høster plantens toppe, så danner planten nye sideskud og væksten fremmes. Vær derfor ikke ked af at tage topskuddene, når du skal bruge basilikum.

 

Ny video

Jeg har netop lavet denne nye video, hvor jeg både viser hvordan forspirede frøplanter prikles ud i plantesække, og hvordan jeg planter en stor plante ud i en krukke

Få flottere frugter

Få flottere frugter

Æbler dyrk selv Haveglæder

 

Efter junifald kan du udtynde frugter

I min have har havens frugttræer – især æbletræerne – blomstret overdådigt og nu kan jeg se, at der kommer ekstra mange æbler på træerne til efteråret. Jeg har gået og holdt øje med junifald. Det er her i juni, at træerne selv afstøder de frugter, som ikke er godt nok bestøvet eller som har mindre grokraft. Ret smart synes jeg.

Nu kan jeg gå i gang med at tynde de resterende frugter ud.

Hvorfor fjerne frugter?

Det kan synes helt forkert at fjerne helt raske og sunde små grønne æbler fra træet. Er det ikke synd at snyde sig selv for ekstra meget frugt?

Jeg har valgt at anskue mit æbletræ som en ”æblefabrik”, hvor der maksimalt kan produceres en vis mængde per træ. Hvis mit æbletræ kan give mig 10 kg æbler vil jeg så have 100 små æbler, der vejer 100 g eller vil jeg hellere have 40 æbler, der vejer 250 g?

40 store flotte æbler på et enkelt træ er nok for mig, så jeg vælger at fjerne de ekstra æbler, og det kan gøres her i juni måned.

 

Udtynding af æbler Haveglæder

3-2-1 og 5 cm

Herover viser jeg, hvordan en klase med tre æbler bliver til et enkelt æble. Kig godt på de enkelte frugter og fjern først dem, der har en skade eller ser mindst ud.

Der skal nu være minimum 5 cm til næste æble på træet.

Et ungt frugttræ bør ikke modne mere end 40 – 50 æbler, mens ældre æbletræer godt kan give mange flere. Det er ikke altid muligt at fjerne overskudsfrugter på høje træer, så denne udtynding er vigtigst i unge træer og i træer på svage grundstammer.

Spindemøl – snareorm

Spindemøl – snareorm

Spindemøl - snareorm

Spindemølslarver i æbletræet

De fleste har nok bemærket, at insekterne har haft gode vilkår i haverne i år. Selv om luseangrebene så småt er ved at aftage, er der stadig rigtig mange lus i bøgehækken, på roserne og snart også i køkkenhavens afgrøder.

Et andet af årets skadedyrsangreb handler om spindemøl. Særligt æbletræer er flere steder voldsomt plagede af spind med larvekolonier. Udover æble, så har æblespindemøl tjørn og blommer som værtsplante. I benved er det benvedssmindemøl, mens slåen har sin egen spindemølart som uønsket gæst.

En værtsplante er en plante, som insekter er afhængige af for at kunne videreføre nye generationer. Nogle insekter kan anvende flere forskellige værtsplanter – som eks. spindemøl, mens andre har meget specifikke værtsplanter. Eksempelvis kan citronsommerfuglen kun formere sig på tørst eller vrietorn.

Beskytter sig selv

De mange spindemølslarver lever trygt indhyllet i et tæt fællesspind. Det er ret praktisk, for på den måde undgår de, at deres naturlige fjender (fugle) æder dem. Her kan de i fred og ro æde sig store og robuste, inden de forpupper sig og den magiske forvandling til den voksne spindemøl sker.

Kun én generation om året

Spindemøllet lægger sine æg i værtsplanterne i juli måned. Efter nogle uger klækker æggene, og larverne etablerer sig i planten. De er dog stadig små og går i en form for dvale resten af året og gennem vinteren. Først med forårets varme og sol vækkes larverne og spinder nu deres beskyttende spind.

Det kan du gøre

Havens fugle – især mejser – er spindemøllarvernes naturlige fjender. Hvis de kan prikke hul på spindet, får de let adgang til de lækre larver. Også snyltehvepse kan hjælpe ved at parasiterer larverne. En have med mange forskellige planter skaber biodiversitet – og dermed også flere nyttedyr, der kan holde skadedyrene i skak.

Hvis du selv vil hjælpe havens træer, kan du prikke hul i spindemølskolonierne, så fuglene nemmere kan komme til. Er angrebet voldsomt, kan det være nødvendigt at klippe skuddene af og fysisk klemme larverne, så de ikke angriber nye skud. Nogle har succes med at spule spindet med en hård stråle vand.

Minimal skade

Spindemølslarverne æder bladene, men det er sjældent så voldsomt, at hele træet afløves. Når larverne er klar til deres puppestadie, stopper de med at æde, og træet får ro til at vokse videre. Er træet kraftigt angrebet af spindemølslarver, så kan det have indflydelse på næste års frugtsætning.

 

Dæk op til gæster med sommerens blomster

Dæk op til gæster med sommerens blomster

Sommerblomster i skål

Sæt sommerblomsterne på bordet

Bring sommerstemningen helt tæt på, når du dækker op på havebordet. Brug sommerblomster som ”buketter med rod” – et charmerende og kreativt alternativ til den klassiske buket, hvad enten den er købt eller plukket i haven.

I denne romantiske skål har jeg plantet rose, nellike, tvillingblomst og japansk myrte i rosa toner. Hvis det regner for kraftigt, flytter jeg skålen ind i ly. Når planterne skal vandes, sætter jeg skålen i vasken, så jeg nemt kan tippe den og hælde overskydende vand væk.

Sæt høje og lave planter sammen

Her er to enkle eksempler på, hvordan du kan dække et smukt sommerbord:

Det hvide tema - sommerblomster

På en zinkbakke har jeg arrangeret forskellige potter med sommerblomster i. Antallet af planter afhænger af størrelsen på bakken.

I det hvide tema skaber den grønne græs i den høje potte en rolig baggrund, der får blomsterne til at stå smukt. Læg mærke til de grønne æbler, som er strøet omkring planterne – de skulle alligevel tyndes ud på æbletræet😊

 

Det rosa tema - sommerblomster

I det rosa tema er det stolt kavaler, der skaber højden, mens spansk marguerit og tvillingeblomst i forgrunden skaber et spændende spil mellem store og små blomster.

Find mere inspiration

Disse idéer er blot et par eksempler fra Haveglæder Sommer – magasinet, som du kan hente gratis i dit lokale havecenter eller læse online på www.haveglæder.dk

Direkte link til Haveglæder Sommer

 

Gør sommeren ekstra smuk – dæk op med blomster og skab stemning i haven.

 

Hvorfor er der så mange lus i planterne i år?

Hvorfor er der så mange lus i planterne i år?

Bøgebladlus
På bagsiden af dette bøgeblad har en mariehøne lagt sine æg (de gule dimser). De er netop lagt her – tæt på dens fødekilde, som er lusene

Insekterne har kronede dage

En mild vinter, masser af forårssol og tidligt udspring, er nogle af de faktorer, som medvirker til, at der er ekstra mange lus i planterne.

Og der er masser af bladlus i træer, buske, roser og hække. De sidder nærmest oven på hinanden og kæmper om at få snablen ned i planternes celler for at suge nærende saft. De har mange farver og vokser sig store på rekordtid. Nogle er meget store, mens andre er meget små. Fælles for dem er, at de ikke behøver en parring for at frembringe nye individer. Næsten alle bladlus er hunner, og de så at sige spytter deres levende unger ud i et væk. Opformeringen er kæmpestor. På blot 7 – 10 dage kan de fordoble deres antal.

Der findes i Danmark op mod 500 forskellige arter af bladlus.

Lusenes ekskrementer hedder honningdug og er sød og klistret. Når dråberne slynges ud, ses et glinsende lag på bladene. Det sukkerholdige sekret øger risikoen for, at sodskimmel angriber bladet. De sorte plamager hindrer bladet i at ”ånde” og hæmmer plantens vækst og trivsel.

Det kan du gøre

Det er især unge planter og nyplantede planter, som lusene kan genere så meget, at planten risikerer at gå til. Kig efter de nyeste skud, hvor lusene ofte koloniserer sig.

  • Knus lusekolonierne med fingrene
  • Spul planteskuddene med koldt vand
  • Klip evt. skudspidsen af
  • Vent på, at lusenes naturlige fjender tager fat

De naturlige fjender

Bladlusenes naturlige fjender – dem vi kalder for nyttedyr – er afhængige af lune nætter. Foråret 2025 har især været præget af kolde nætter, så lusene har fået et forspring i år. Men der er håb på vej – balancen mellem fjende og venner er så småt begyndt at indfinde sig.

Guldøjens larve kan nå at æde 600 bladlus i dens larvestadie. De voksne guldøjer lægger op mod 400 æg, så de er vigtige insekter mod bladlus.

Mariehønen og dens larver er vilde med bladlus og er altid hjælpsomme. Måske har du lagt mærke til, at myrerne hjælper lusene af med deres honningdug og samtidig holder vagt, så mariehøns ikke angriber lusene?

Snyltehvepse er supereffektive og når at parasiterer omkring 300 lus i deres levetid.

Bladlusgalmyg snupper omkring 100 stk. lus hver især, og svirrefluer kan klare mellem 250 – 1000 i deres levetid.

Alle nævnte nyttedyr lever i vores natur og indgår i den almindelige biologiske balance. Hvis vi sørger for, at der er gemmesteder, ynglesteder og vand til dem, er vi med til at sikre en øget biodiversitet.

Personligt lever jeg med, at der er lus i roserne og at bøgehækkens skudspidser er klistrede med uldlus. Til gengæld glæder jeg mig over fuglenes sang, de mange forskellige insekter, sommerfuglene og mariehøner, der lander på mine arme.

Klip, knib og bind op

Klip, knib og bind op

Sommerbeskæring vin
Nye vindrueklaser er dannet

Vinranke og tomater

Der har været langt mellem forårets regnbyger. Det er ellers regnen, som får mig i ly i drivhuset, hvor der både vokser vin, tomater og agurker. I drivhuset er der nemlig en del småjobs, som løbende skal klares netop med disse planter.

Der kunne også vokse aubergine, meloner og peber samt chili, men i år bliver det vist ”bare” til tomater og agurker.

Hvorfor er det vigtigt at beskære vinranken?

Lader du planten vokse, som den lyster, så danner den meterlange sideskud, som også når at buske sig med nye sideskud. Der vil dannes vindrueklaser på alle grenene og til sidst vil planten fylde så meget, at den helt skygger for sig selv. Det giver både små og umodne druer.

Druerne skal nemlig have masser af sol for at blive søde og lækre.

Sommerbeskæring er en løbende proces, men især her i foråret gør jeg en del ud af at standse skuddene efter 2 – 3 blade efter klasedannelsen.

Du kan se med her i videoen, som jeg lavede for nogle år siden.

 

 

Tomater i kurv

Hvorfor er det vigtigt at fjerne sideskud på tomatplanter

Der findes rigtig mange forskellige sorter af tomater. Nogle danner ret hurtigt små skud i bladhjørnerne, mens andre blot vokser op i vejret. Hvis dine tomatplanter danner små sideskud i bladhjørnerne, så kan du enten vælge at beholde dem (eller et par stykker af dem) og så binde skuddene op, så du får flere toppe, der kan levere tomater – eller du kan fjerne dem, så din hovedtop får fuld styrke og kræfter til levering af de flotteste tomater.

Jeg beholder ofte 1 – 2 skud på de tomatsorter, som giver cherrytomater eller blommetomater. Sorter, som giver store bøf-lignende tomater fjerner jeg alle sideskud på, så de kun danner en enkelt top. Når jeg har udset mig de toppe, som jeg vil have, sørger jeg for at fjerne alle øvrige sideskud. På den måde sikrer jeg mig, at plantens rodnet har kræfter nok til at forsyne de udvalgte plantedele.

Planten vil hele tiden forsøge at forgrene sig, så opgaven med at fjerne sideskud foregår helt frem til efteråret. Jo hurtigere du fjerner sideskuddene, des mindre kræfter bruger planten. De små spæde skud er desuden nemme at brække af med fingrene, og så er det ikke så ofte, at der kommer nye sideskud i samme bladhjørne.

Det forklarer jeg i denne korte video