(Vi er) mange som har brug for at gøre status for året. Blev dine målsætninger for året fuldført? Måske havde du ikke en lang liste af nytårsforsæt, som skulle fuldføres – blot nogle gøremål, som du gerne ville i mål med.
2024 var ikke et nemt år at være haveejer i. Hele foråret var fugtigt og jorden næsten så våd, at det meste havearbejde måtte udskydes. Til gengæld frydede havens planter sig over den ekstra nedbør, hvilket igen fik mange af de lidt større buske og træer til at gå helt amok med alt for meget vækst. Mange havde travlt med at samle glubske snegle sammen.
Lige nu står havens planter med eller uden løv – de urteagtige planter rører på sig, og med det milde vintervejr vækker snart magnolietræets knopper til en ny sæson, hvor alting med garanti ikke bliver som i år.
Plantetid
Vi får tit spørgsmål om, hvornår man egentlig kan plante nye planter i haven. Det korteste svar er, at det kan du faktisk gøre året rundt, når blot jorden ikke er frossen.
Den optimale plantetid kan uddybes og forklares:
Efteråret er altid et godt tidspunkt, for her går planternes vækst i stå, jorden er stadig lun, og der kræves mindre vanding
Vintermånederne december, januar og februar er afhængige af vejret. I de milde perioder er plantning optimal, mens der i perioder med vintervarsling ikke bør plantes en hel masse. Vintervæden, altså jordens mætning af vand, er derimod en parameter, som vi bør være mere opmærksomme på. Svupper jorden, når du graver i den, bør den få fred for haveredskaber, men er den fin og porøs, er det optimalt at arbejde med den.
Foråret – især marts og april er gode måneder at plante i. Jorden er stadig til den kølige side, og mange af vores planter er i gang med at gro. Plantes de nu, vil de hurtigt danne nye rødder og komme godt i gang. Forårsplantninger kræver supplerende vandinger indtil planterne selv har dannet rødder.
Muligheden for at plante i sommerens måneder er igen afhængig af vejret. Lange varme og tørre perioder kræver en god gartner, så nye planter ikke når at tørre ud. Har du styr på vandingen om sommeren, vil planterne nemt kunne etablere sig og vokse sig store og stærke.
Ønsker til 2025
I denne søde juletid kan det være svært at finde på gode ønsker. Haven kan man altid ønske sig noget til. Krukker, kurve, planter, haveredskaber og tjenester. Hvorfor ikke supplere julehilsenen med et klippekort med timer til havehjælpen?
HUSK du altid kan give et gavekort til dit lokale havecenter. Mange har åbent frem til juleaften eller kan hjælpe med et elektronisk gavekort til dine kære.
Takker for din opmærksomhed
Haveglæder-projektet afhænger helt og holdent af, at du som læser fortsat ønsker at modtage nyhedsbreve og følge med i Haveglæders univers.
Haveglæder udkommer i 2025 med et nyt magasin i foråret (påsken), sommeren (Mors dag) og efterår (Havens Dag). Vi er så småt i gang med at lave indhold og sikre, at alle havecentre og planteskoler har friske eksemplarer til gratis uddeling.
Dette nyhedsbrev udkommer lidt færre gange i 2025, men du er altid velkommen til at følge med på Facebook og Instagram. Haveglæders YouTube-kanal bliver flittigt besøgt, og vi forsøger at få lavet nye relevante videoer.
Spred gerne budskabet om de mange gratis tips, vejledninger og aktuelle gøremål i din omgangskreds – vi har plads til mange flere.
Jule-fugle-mad
Når julens mad efterlader fedt, som du ikke lige ved, hvad du skal bruge til, så er det oplagt at omdanne madresterne til jule-fugle-mad.
På Haveglæder.dk findes der allerede et indlæg om selve processen. Du kommer direkte til indlægget ved at klikke på dette link.
De løvfældende træer har holdt fast på bladene ekstra længe i år. Det lune efterårsvejr har skubbet planterne naturlige tidspunkt for afmodning – deres vækstsæson har været længere. Det betyder, at der stadig sidder lidt blade tilbage på enkelte af havens planter, men frostvejret får dem til at slippe de sidste vedholdende blade.
Lander bladene på græsplænen, så skub dem ind under træerne eller saml dem sammen i en stak, så de kan kompostere. Har du en køkkenhave, så er det en god idé at dække den med de våde visne blade. Det giver god næring til regnorme og andre mikroorganismer, som til foråret skal hjælpe dig med at dyrke planterne optimalt.
Klip lidt af haven ind til julens dekorationer
Brug havens klip til dekorationer
Advent nærmer sig og det vrimler med inspirerende dekorationer og julede kranse på alle sociale medier og i butikker. De grønne grene fra gran, cypres, ene og cypres blander sig med kogler, nødder og frø fra træer. Der er lagt op til fri leg med de nålebærende planter i blanding med tørrede blomster, smukke bånd og flotte lys.
De fleste kan binde en krans eller sammensætte en dekoration på en klump ler – det kan både børn, børnebørn, onkler eller oldemødre. Det er tid til at mindes vores kære, som ligger på kirkegården, og her kan du selv binde eller dekorere med en bid fra din have.
Mangler du noget at binde med og af, så har havecentrene et bredt udvalg af alt, hvad du skal bruge. De har også færdige kranse og dekorationer.
Her beskyttes “abernes skræk”
Beskyt de sarte planter
Du har forhåbentligt flyttet dine urteagtige pelargonier, nerie og lignende eksotiske planter ind i frostfrie omgivelser. Middelhavsplanter som oliven er relativt hårdføre, men alle planter der er i citrusfamilien bør stå i temperaturer over 8 grader. Hørpalmer klarer også ”den smule” vinter vi er udsat for i denne uge, men bør beskyttes, når det igen bliver koldt.
Flyt planterne på plantehotel
Gartnerier, havecentre og planteskoler rundt om i landet tilbyder at passe på dine sarte planter vinteren igennem. Det er en god løsning for især de meget store og dyre eksotiske planter.
Flyt dem i uopvarmet drivhus
Det er også en løsning, hvis du isolerer dit drivhus og evt. varmer det op, når temperaturen dykker under frysepunktet.
Pak dem ind i isolerende materiale
Det er også en mulighed at rykke de store krukker eller baljer ind mod husmuren, ind i carporten eller et udhus. De fleste eksotiske planter klarer sig ok uden lys vinteren igennem. Kom isolerende materiale omkring rodklumpen (evt. en vintermåtte) og investér i en isolerende hætte, som toppen kan beskyttes med, når kolde vinde truer med at skade planten.
I skrivende stund daler snefnuggene lystigt fra en gråhvid himmel. Endnu et lag sne tilføres haven, som de seneste dage er forvandlet til et sandt juleeventyr. Alting lyses op – selv på en grå dag, og selv om trafikken er ramt, så er det nu svært at finde noget negativt at sige om novembersne.
Ingen panik
Sne er, ifølge Wikipedia, porøst frosset vand, der i form af snefnug falder som nedbør. Hvert eneste snefnug er unikke – bygget op af snekrystaller. Dens fysiske form formår at holde stand, hvis temperaturen er under 0 grader. Falder sneen i mængder, så den danner et låg på jorden, så lukker den af for jordvarmen. For jordens temperatur er ikke i minus. Den ligger de fleste steder omkring 3 – 6 grader.
Det er derfor ikke nødvendigt at gå i panik, når vinteren melder sin ankomst på denne måde. Jeg vil tro, at selv dahlia-knoldene ikke vil tage skade af fortsat at være i jorden. Det samme gælder for rodfrugter som knoldselleri, rødbeder, persillerod og pastinak. Snedækket har nærmest omfavnet afgrøderne med en isolerende dyne, hvor temperaturen er konstant.
En vigtig reminder
Det betyder ikke, at vi sådan bare kan regne med, at alting ordner sig af sig selv. Måske vil næste vinterlige pust starte med frostvejr uden sne, og så er det en helt anden sag. Barfrost går i jorden og så vil de eksotiske dahlia-knolde sprænges og rådne op. Det samme gælder for rodfrugterne i køkkenhaven.
Når det markante vejrskifte smelter sneen og giver rigelige mængder nedbør, så planlæg at få gravet dahlia-knolde og rodgrøntsagerne op.
Kan man stadig plante?
Det korte svar er JA. Så længe jorden ikke er frossen, så kan du med fordel få plantet den bestilte hæk, drømmen om flere frugttræer i haven, roserne til pergolaen, bunddækkeplanterne under buske og træer, det nye smukke prydkirsebærtræ, som længe har stået på ønskelisten og den flotte vintergrønne plante, som lyskæderne skal monteres i.
Det er helt fint både at plante i havens jord, i altankassen, i krukkerne og hvor du nu ønsker dig, at der skal være bonus på oplevelser i den mørke tid, hvor vi får besøgt hinanden.
Fossiler af tempeltræet er dateret tilbage til permtiden, som løb fra 299 – 248 mio. år siden. Det er den yngste tid i jordens oldtid og tempeltræet regnes for jordens ældste nulevende træart.
Der skulle dog gå en hel del århundreder før træet kom til Europa – det skete i 1730. Her blev der plantet et træ i en hollandsk botanisk have, og træet står der endnu og runder snart de 300 år!
Tempeltræer kan dog blive endnu ældre – man mener, at de kan nå en alder på omkring 1000 år.
Frø eller podning
Den almindeligste opformering af tempeltræer foregår ved at så et frø. I de små potter har et fynsk gartneri fundet en metode, hvor de ophæver frøhvilen og fremspirer de små søde tempeltræer. Genetikken i frøene vil variere og giver om mange år træer, der enten er smalkronede, har brede kroner, er kompakte eller langstrakte.
Derfor har kløgtige gartnere udvalgt forskellige genetiske former hos frøplanter af tempeltræet og podet dem, så man netop opnår det slanke, det bredkronede eller det kompakte kugleformede tempeltræ. Netop disse podninger gør det muligt at plante tempeltræer i små haver og sågar også i krukker, hvor de opstammede kuglerunde tempeltræskroner er særdeles dekorative.
Lysende søjle
I min have er vi så heldige, at der er plantet et frøformeret træ, som nu er omkring 8 – 10 m højt. Det søjleformede træ står netop lige nu med helt fantastiske gule blade. Holder frostvejret sig væk, vil vi kunne nyde de stærke høstfarver i endnu nogle uger. Rammer frosten, vil de hurtigt løsne sig fra grenene og falde til jorden.
Tempeltræet vokser meget langsomt, og man har målt 100 år gamle træer til at være 20 m høje med et stammeomfang på 2 – 3 m.
Han- og huntræer
Botanisk set er tempeltræet tvebo, hvilket betyder, at der både er hantræer og huntræer. Befrugtningen er helt speciel, men når det lykkes, er frugten forholdsvis stor og rund med en noget ækel lugt af sure sokker. Frøet er en hård sten, der er omgivet af frugtkød. Inden i stenen ligger en spiselig kerne. Det er sjældent at se frugter på tempeltræer i Danmark (endnu).
I Asien spiser de kernen på samme måde, som vi nyder peanuts fra dens skal.
Når græsset gror skal plænen fortsat klippes. Hvor længe det er nødvendigt afhænger først og fremmes af temperaturen, men du kan selv være med til at signalere, at sæsonen for græsklipningen er ved at være ovre.
Græsplænen skal slås så længe græsset fortsat gror. Det må ikke blive så langt, at det lægger sig ned, for så opstår risikoen for, at der går svampesygdomme i græsset, som så går ud.
Hvorfor skal klippehøjden justeres?
Når du hæver klippehøjden, er det et signal til græsplanterne om, at de ikke længere behøver at have vanvittigt travlt med at kompensere for beskæringen – de vokser langsommere.
Nogle justerer allerede klippehøjden i september, mens andre fortsat ønsker en tæt og kort plæne frem mod november.
Har du ikke allerede sat klippehøjden op, så gør det endelig nu!
Hvor vigtigt er det at fjerne blade fra plænen?
Drejer det sig om nogle få blade, så hjælper græsslåmaskinen med at findele bladene. De mindre stykker blade er føde for mange mikroorganismer i jorden og for regnormene. Regnorme og mikroorganismer hjælper til med at sikre iltningen af jorden omkring græsrødderne.
Igen – hvis din plæne kan sammenlignes med en golfgreen, så ønsker du ikke en masse ”ormehuller”, og så skal de mindste nedfaldne blade væk fra plænen.
Større mængder nedfaldne blade skal fjernes så græsset får lys og luft. Lader du dynger af blade ligge på plænen, vil græsset blive gult og i værste fald gå ud.
Brug nedfaldne blade i komposten eller dæk køkkenhavens bare jord med et tykt lag.
Kan jeg stadig nå at så græsfrø?
Jordens temperatur ligger lige nu på ca. 12 grader og er for nedadgående.
Du kan tjekke jordtemperaturen i dit område på dette link:
En tommelfingerregel siger, at jordens temperatur minimum skal være 7 grader for at græsfrøene kan spire. Det optimale tidspunkt for såning er april – maj og igen fra august til oktober.
Skal jeg fjerne mos fra plænen nu?
Helst ikke.
Græsplænen har brug for ro og hvile, så planternes rødder og skud ikke forstyrres til vinteren. Vent med at rense plænen for mos til det bliver forår. Til gengæld kan du stadig nå at kalke din plæne. Kalken er med til at hæve jordens surhedsgrad, hvilket giver bedre betingelser for græsset og mindre gode betingelser for mos.
Hver uge henter vi hvidløg ind fra udhuset, hvor de ligger køligt og mørkt. Hvidløgene gravede jeg op i juli måned, da toppene blev gule og dermed meddelte, at nu var løgene blevet store nok. De lå til tørre i nogle uger inden de blev lagt på lager. Saften og kraften fra de hjemmedyrkede hvidløg kan på ingen måde sammenlignes med de importerede hvidløg, som mange supermarkeder sælger. Og det er faktisk nemt at dyrke egne hvidløg.
Først skal de i jorden
Her i oktober måned skal fed af hvidløg i jorden. I Danmark er vi så heldige, at der er dygtige hvidløgsdyrkere, der producerer sætteløg til os. Dem kan du altid få i dit lokale havecenter (også økologisk dyrkede). De findes i flere forskellige sorter – tror at mine på billedet her hedder ’Germidour’.
Nogle af de allerførste blomster i haven kommer fra løg nede i jorden. Vintergækker, erantis, krokus, perlehyacinter, tulipaner, vibeæg og et væld af narcisser. Kan du heller ikke få nok forårsløg i haven, så er det lige nu du skal ud og lægge dem. Forårsløg skal nemlig i jorden, så de kan nå at danne lidt rødder og ikke mindst få ophævet den naturlige hvile, som det løg du får i en pose, netop har.
Halvårige planter
Mange af vores blomsterløg har deres naturlige blomstring i det tidlige forår. Efter blomstringen visner de langsomt ned og er helt usynlige henover sommeren og efteråret. Først når det igen bliver forår, har de samlet nok kræfter til en ny blomstring.
På Haveglæders hjemmeside ligger artikler, der handler om forårsløg
