Planteportræt – sort slangeskæg

Sort slangeskæg – et planteportræt

Sort slangeskæg bidrager til gode kontraster – og flotte kombinationer. Her sammen med rosafarvede påskeklokker

Lilje med græslignende blade

Sammen med de første blomster står slangeskæg smuk med aflange smalle blade, der nærmest er helt sorte. Slangeskæg er i familie med konval, og den får både blomster og danner små runde bær.

Det latinske navn er Ophiopogon planiscapus ‘Nigrescens’ og er den mest dyrkede sort. Højden er ca. 15 cm, og som du måske kan ane på billedet, så danner den små tuer, hvorfra de nye blade dannes allerede her i det tidlige forår.

Fuldt hårdfør

I min have har vi plantet sort slangeskæg flere steder. Især i bede, der vender mod nord og derfor ikke er så solbeskinnede. Slår man planten op i litteraturen, så står den anbefalet til sol, og det er ikke helt forkert – den har det bare bedre, når den i dagens varmeste og mest solbeskinnede tid står lidt i skygge.

Planterne i min have har groet her i mindst 20 år. De breder sig meget moderat, og er på ingen måde invasiv. En hård og lang kold vinter kan godt svide nogle enkelte blade, men den bliver aldrig så grim, at det er nødvendigt at finde saksen frem – faktisk tror jeg aldrig, at jeg har klippet den.

I efteråret falder der en del blade ned ovenpå planterne – dem har jeg fjernet for ca. 1 måned siden, og trods de mange dage med kolde vinde, så reagerer sort slangeskæg på ingen måde negativt.

Højde ca. 15 cm
Blomst violet i juli – august måned. Efterfulgt af små blåsorte runde bær
Voksested fugtig, men veldrænet jord. Gerne iblandet humus. Trives også i surbundsbedet
Antal pr. kvm. 8 – 10

Drivhuset skal forårsrengøres

03 | Ikke-kategoriseret

Forårsrengøring

Rengør drivhuset

Udover glæden ved at kigge på rene glasruder, så er der faktisk en dybere mening med at skrubbe både sprosser og glas rene her i foråret. Selve arbejdet med at få gjort huset rent kan godt udfordre, for hvordan kommer man helt op i tagryggen? Her kan jeg kun inspirere til min egen metode – jeg er sikker på, at der findes mange bedre løsninger i jeres haver.

Regntøj, spand, børst og kost

Når jeg på en vindstille dag har iklædt mig vandtæt tøj, ruller jeg haveslangen ud. Jeg begynder inde. De planter/krukker/redskaber og kasser, som har holdt vinterhi i huset flytter jeg ud. Derefter overbruser jeg alle overflader af glas og aluminium. Nu bruger jeg en skammel eller stol til at nå op, hvor taget mødes. I min spand har jeg blandet brun sæbe i lunkent vand og fundet bilbørsten frem. Jeg starter altid oppefra og arbejder mig igennem alle flader, hjørner og sprosser. Når hele huset er sæbet ind, bruger jeg igen vandslangen til at vaske sæbe og snavs ned.

På ydersiden af huset kan det være rigtig svært at nå helt op i toppen af taget. En langskaftet kost plejer at være mit værktøj. Den dyppes i spanden med brun sæbe og vand og påføres tagets overflade. Bilbørsten bruges, hvor jeg kan nå op. Igen overbruses huset med rent vand, så sæbe og snavs vaskes ned.

PS jeg har før været i gang med en højtryksrenser, hvis huset var meget snavset, men jeg undgår helst den kraftige stråle og larmen:-)

Bedre indstråling

Når drivhuset er rent trænger solens stråler meget lettere igennem. Især i det tidlige forår har det stor værdi, for planterne i drivhuset har brug for ekstra meget lys for at komme godt fra start.

Færre sygdomme og skadedyr

I drivhuset er der ikke ret mange naturlige fjender, som kan få bugt med spindemider, lus og gråskimmel. Det er derfor en rigtig god idé at opretholde en god hygiejne, så dine planter ikke bliver generet af uønskede skadevoldere.

I vinterperioden har skadedyr og svampe ikke ret gode betingelser, men en del af dem er sejlivede og går i dvale, mens de skjuler sig i sprækker og revner. Når du grundigt vasker drivhuset rent med brun sæbe, så er der en god chance for, at eventuelle skadedyr og svampesygdomme ikke kan overleve.

De selvsamme skadevoldere kan ligeledes søge tilflugt i jorden, som du måske har i drivhuset. Jorden i drivhuset gør vi ikke noget ved. Den har nemlig selv en masse nyttige bakterier og svampe, som sørger for, at et eventuelt angreb ikke er ødelæggende. Dog vil jeg anbefale, at du tømmer tidligere anvendte plantesække – jorden kan du blot hælde ud i køkkenhaven eller omkring dine stauder.

Mindre algedannelse

Mos- og algedannelse er svært at undgå. Når du anvender brun sæbe som rengøringsmiddel, så vil du dæmpe risikoen for at få algevækst, men den kan ikke 100% undgås. Det er især algevækst, der hæmmer indstrålingen i dit drivhus, så det er godt at bruge et par timer på at få skrubbet overfladerne rene.

Det kan du gøre i marts

03 | Artikler om haven

Marts måneds mange gøremål

Foråret, og ikke mindst det gode vejr, kalder på gøremål i haven

Staudebedet

De fine grønne spirer fra sankthansurt, vortemælk, akeleje, violfrøstjerne og høstfloks er klar til et nyt blomstrende år i haven. Sidste års visne toppe kan du nu fjerne. Måske har du allerede været i gang? Så står de nye spirer blottet i nætternes frost, men sjældent gør det mere skade, end at planterne nok skal vokse videre og blomstre. Har du endnu ikke nået at rydde de visne toppe, så har det kun været en fordel for planterne. De har stået beskyttet mod de kolde vinde og frosne nætter.

Elefantgræs, rørhvene og staudehirse kan du også klippe toppen af nu. Mange af de andre græsser holder bladene henover vinteren, og skal ikke klippes helt tilbage, men blot studses, så de grimmeste blade ikke ses.

Græsplænen

Mange steder er græsplænen stadig våd. Hvis solens stråler ikke når at tø den i løbet af dagen, så vil plænen også være lettere frossen. Lige nu kan du ikke gøre ret meget – faktisk er det bedst at lade plænen være i fred, så dens rodnet kan komme i gang uden trykskader. I områder, hvor græsplænen har været meget fugtig, vil den ofte blive ujævn, og selvom det er meget fristende at tromle plænen, så den “retter sig ud”, så vent til græsset begynder at gro.

Frugthaven

Æble- og pæretræer er stadig helt i hvile. Kirsebær og blomme begynder at saftstige og blomsterknopper gør sig parate til at springe ud. Hvis du skærer et par grene til vasen, går det stærkt. Sydfrugter som fersken, abrikos og nektarin er endnu hurtigere fremme – har du dem i drivhus, vil de allerede nu stå med rosafarvede blomster. Det er stadig meget koldt, så insekter til at bestøve blomsterne er der ikke mange af. Hvis du vil sikre dig frugt, så skal du selv frem med en lille pensel og flytte pollen.

Blandt bærbuskene (ribs, solbær, stikkelbær og blåbær) sker der rigtig meget. Er dine buske store og kraftige, så er det en god idé at fjerne et par af de ældste grene helt ved basis af busken.

Sommerhindbær må du kun fjerne sidste års bærbærende skud på.
Efterårshindbær må du skære ned til 10 – 15 cm over jordens overflade.

Drivhuset

Udover at rydde op, gøre rent og fjerne gamle planter (og ukrudt), så gælder det om at gøre klar til en ny sæson i drivhuset. Har du planer om at dyrke tomater, agurker, aubergine, peber, chili og melon, så kan du allerede nu gøre klar med plantesække til selvvandingskasser eller frisk jord i drivhusets bede. Udplantningsplanterne skal vente til nattens temperaturer er varmere.

I drivhuset kan du også nyde de første forårsblomster i krukker. Primula, narcisser, tulipaner, perlehyacinter, scilla og mange flere af de smukke løgblomster. Nyd de solvarme dage under glastaget, og læg planer for din have i det kommende år.

Køkkenhaven

Lige nu vil mange finde fræseren frem og blødgøre jorden, så den bliver klar til at lægge kartofler, sætte løg og så gulerødder. Sådan gjorde vi også engang, men de seneste år har vi undladt at fræse vores jord i køkkenhaven. Beslutningen blev taget, da vi fik en forklaring på, hvad “sund jord” er. I naturen kommer der ikke en fræser og flænser det øverste jordlag hvert forår. I naturen finder bakterier og svampe deres egen dagsorden og lagdeling. Det mikrobiologiske liv i jorden er helt unikt, og når man sætter fræserens skær i jorden, så laver man uorden i balancen. Derfor har vi undladt at fræse vores køkkenhavejord de seneste snart 10 år.

Der er ikke noget forkert i at fræse eller grave jorden i køkkenhaven, men det er ikke nødvedigt for at få et godt resultat.

Hele vinteren har køkkenhaven været dækket af et lag nedfaldne blade fra havens lindetræer. Det har givet regnormene masser af mad, bakterierne gode betingelser og svampene har haft masser af biologisk materiale at formere sig på. Lige nu flytter vi resterne af bladene hen på komposten, så jorden kan tørre op i det fine vejr. Inden længe kan vi finde på at dække et lille areal med plastik for at varme jorden op, så der kan lægges kartofler. Sætteløg kan godt vokse i den forholdsvis kolde jord, og mon ikke der bliver sået et par rækker med hestebønner og ærter?

Dyrk selv – kartofler

03 | Artikler om haven

Kartoffeltid

Det er herfra de nye spirer bryder frem på kartoffelknoldene

Foråret nærmer sig

Regntiden er ovre og solen skinner næsten hver dag. Det er så koldt om natten, at de første blomster ligger fladt på jorden hver morgen, men så snart solens stråler varmer jord og planter op, står de oprette med åbne kronblade – parate til at byde de første insekter på et måltid nektar.

En stor glæde

De første nye kartofler gravet op fra egen have er altid populært. Måske har du en lille kamp med naboen om, hvem der først henter greben for at vippe toppen af kartoffelplanten og spændt søge efter de runde sprøde knolde i den brune jord? Dejligt er det at skylle dem rene – måske skrabe den sprøde hinde af og koge knoldene i 10 – 12 min. og servere dem til aftensmåltidet. Vil du gerne være klar med tidlige kartofler til sommermiddagen, så kan du allerede nu begynde forberedelserne.

Små tykke spirer er bedst

Forspiring

Når du vil sikre sunde og sygdomsfrie kartofler, så skal du købe læggekartofler. Gamle knolde, der ligger under køkkenvasken kan risikere at smitte din jord med ubehagelige bakteriesygdomme. Når du har hentet de sorter af læggekartofler, som du vil dyrke i din have i dit lokale havecenter, så kan du med fordel lægge dem til forspiring. Det tager ca. 3 uger for knoldene at danne spirer, og det bedste resultat er små tykke spirer. Det er bedst at stille dem i et køligt lokale (ca. 10 – 15 grader) og gerne med lysindfald fra et vindue. Forspirer du i mørke, vil de nye spire være lange, lyse og sprøde.

Som du kan se på billederne, så er æggebakker et godt sted at lægge kartofler til forspiring, men har du ikke lige nogle, så kan du sagtens lægge dem i en kasse – sørg blot for, at de ligger i ét lag.

Da yngstebarnet her i huset var barn, var der altid hjælp at hente – nu er han blevet teenager og “holder pause” fra havearbejdet

Opvarm jorden

Når kartoffelknoldene har dannet spirer og er klar til at komme i havens jord, er det ikke altid, at jorden er klar til det. Vinterens varighed er meget forskellig – og måske er foråret koldt. Du skal vente til temperaturen i jorden er ca. 10 grader.

Du kan med fordel dække jorden, som dine kartofler skal lægges i, til med gennemsigtigt plastik, som sørger for, at solen varmer jorden godt op – og sørger for, at den varme, som jorden har, ikke forsvinder så let. Når du har lagt knoldene dækkes jordstykket til igen. Først når de nye spirer presser på plasten, skal du fjerne den.

Temperaturen kan du måle med et jordtermometer.

Tjek jordtemperaturen

Vil du vente med at lægge dine kartofler til jorden naturligt er varm nok, så brug denne hjemmeside landbrugsinfo.dk hvor jordtemperaturen er målt i 10 cm dybde rundt i hele landet. Når du indtaster dit postnummer, får du oplysningerne for netop dit område.

Robuste planter til vandlidende haver

02 | Artikler om haven

Stærke planter til vandmættede jorde

For meget og for lidt

Om det skyldes klimaforandringer skal jeg ikke være dommer over, men faktum er, at vi oftere bliver udfordret i haven og derved også tit må sande, at de planter, som vi har købt og plantet ikke altid klarer de ekstreme vejrforhold. Vinteren 2022 er ekstrem våd, og måske bliver sommeren tilsvarende tør?

Du får derfor her en liste over nogle af de planter, der ikke sådan lige bukker under, når væde og tørke udfordrer os.

Bærmispel, Amelanchier
Tjørn, Crataegus
Magnolie, Magnolia
Paradisæble, Malus
Sommerfuglebusk, Buddleja
Hvid kornel, Cornus alba
Rynket rose, Rosa rugosa ‘Dagmar Hastrup’
Amerikansk blærespiraea, Physocarpus
Alm. kvalkved, Viburnum opulus
Lodden løvefod, Alchemilla mollis
Stjerneskærm, Astrantia
Storkenæb, Geranium
Daglilje, Hemerocallis
Funkia, Hosta
Sibirisk iris, Iris sibirica
Kattehale, Lythrum salicaria
Tæppepileurt, Persicaria affinis
Blåhat, Knautia
Høstfloks, Phlox paniculata
Lammeøre, Stachys byzantina
Kæmpejernurt, Verbena bonariensis
Drejeblomst, Physostegia

Dem, som jeg har mistet…

Når jeg tænker tilbage på planter, som ikke har klaret en våd vinter her i min have, så kan jeg også komme i tanke om nogle forskellige planter. Hvorvidt det samme gør sig gældende i din have, skal jeg ikke kunne sige – men her får du mine personlige erfaringer.