Juni – Bio krydderurter

Juni – Bio krydderurter

Dyrk dine egne krydderurter

Plant forskellige krydderurter i en krukke eller anden flytbar beholder – så har du altid friskt grønt lige ved hånden

Nybagt pizza med frisk oregano, fisk på grillen med frisk estragon, nye kartofler med dild og persille, æggemad med frisk purløg – og melisse eller citronverbena til kanden med postevand. Mynte knust med is og sukker til Mojito-drikken, en frisk kvist rosmarin til gin og tonic eller friske solbærsalvieblomster på den hjemmelavede is. Skønne dressinger, krydrede olier og velsmagende te.

Der er uendelige muligheder for at booste gastronomien, når du kan række ud efter friske krydderurter. Nyplukkede har de det højeste indhold af æteriske olier, og når du dyrker dem i dit højbed, køkkenhave eller i krukker, så er de tilpasset det danske klima.

De traditionelle
Persille, purløg og dild. Så er du godt i gang. Purløg er flerårig, og du behøver kun at plante én gang. Kruspersille er toårig, hvorefter den går i blomst og dør. Bredbladet persille og dild er etårige urter, som du skal så eller plante ud hvert år.

De nemme
Oregano eller merian er nemme og robuste flerårige krydderurter. Citronmelisse er også nem, men pas på med de afblomstrede blomsterstandes frø – de kan nemt invadere dit bed med nye planter. Mynter gror godt; for godt vil nogen mene. De breder sig med udløbere, så mynter gør sig bedst i en nedgravet spand eller i krukker. Alle mynter er nemme at dyrke. Salvie er både smuk og spændende i madlavningen, og den almindelige grågrønbladede er som regel fint hårdfør og nem at dyrke. Ramsløg er supernem. Pluk bladene fra marts – maj, for herefter takker den af og visner ned. Løvstikke redder din sammenkogte ret og kaldes da også for maggi-urt.

De lidt mere specielle
Rosmarin kender vi alle, men planten er ikke hårdfør i alle egne af landet. Dog trives den fint i et uopvarmet drivhus eller i en krukke, der kan sættes i ly om vinteren. Det samme gælder citronverbena, som bliver en lille træagtig busk – den klarer ikke en hård vinter. Vintersar, Satureja, er ikke så almindelig, men er fuldt hårdfør og en dejlig krydderurt til mange retter og dressinger. Fransk estragon er helt speciel, men planten er ikke altid nem at overvintre. Timian burde alle plante. Når du sørger for godt dræn, så overlever timian vinteren, men den tåler ikke våd jord. Anisisop til te-drikkerne, kvan til desserten, basilikum, som altid klæder noget med tomater, koriander til salaten og de lidt stærke urter som lakridstagetes, vietnamesisk koriander, olivenurt og japansk mynte er spændende at prøve kræfter med.

Sol og sommer
De flerårige krydderurter har en lang sæson. De vintergrønne (eks. rosmarin, salvie, timian) kan du høste året rundt, mens andre tér sig som stauder, der først dukker op i foråret. Solen og varmen øger planternes indhold af smagsstoffer, så husk at høste masser af krydderurter, når sommerhalvårets mange retter skal tilberedes. Alle krydderurter elsker sol, og få kan vokse i halvskygge.

Høst og gem
Det er oplagt at høste de friske krydderurter til senere brug. Det optimale tidspunkt er lige inden planterne begynder at blomstre. På dette stadie er smagen den allerbedste. Du kan fryse de friske urter, lave pesto af dem, blande dem i eddike eller olie samt tørre dem. Tørring kan nemt klares ved at hænge planterne med toppen nedad et sted, hvor luftskiftet er stort, men hvor det ikke regner. Tørring kan også klares i en dehydrator, ovn eller mikrobølgeovn. De tørrede urter skal opbevares i lufttætte beholdere, så aromaen bevares.

 

Gød ikke

Gød ikke

Undlad at gøde jordbærplanterne


Jordbærplanter hører blandt dem, hvor vanding i tørre perioder betaler sig

GØDNING?
Jordbær kan nemt gødes forkert. Hvis du giver dine jordbærplanter gødning i foråret sammen med mange andre grøntsager, så risikerer du at få færre bær, der sidder og rådner under et væld af mørkegrønne blade. Planten bruger den ekstra næring på at vokse i stedet for at sætte frugter.

Du skal vente med at gøde jordbærplanterne til der ikke høstes på dem længere. Planterne tager så en omgang tilvækst og slutter af med at danne blomsteranlæg til næste års bærhøst.

VAND
I maj måned blomstrer jordbærplanterne, og nu er det vigtigt at jorden er godt fugtig. Da maj måned ofte er meget nedbørsfattig, og da april måned ligeledes var tør, så er det en god idé at vande jordbærplanterne.
Du kan nedsætte mængden af vand ved at dække jorden mellem rækkerne med halm, tørt græs eller andet – jorddække mindsker fordampningen.
Når du vander jordbær fra tiden hvor de blomstrer frem mod høst, så får du større bær.

YNDLINGSSORTER
Hvilken jordbærsort smager bedst? Smag er meget svær at diskutere, og der er flere faktorer, der gør sig gældende, når smag udvikles i et bær. Mængden af vand og især antallet af solskinstimer er afgørende for, hvor søde og smagfulde bærrene bliver.

Når jordbærbedet skal plantes til, er det måske vigtigere at plante sorter, der er tidlige, middeltidlige og sene. På den måde vil der, over en længere periode, være friske bær at hente i egen have.

HVOR KOMMER JORDBÆRRET EGENTLIGT FRA?
Handelsrejsende bragte tilbage i 1600 – 1700 tallet mange forskellige planter med til Europa fra hele verden. Fra den østlige del af Amerika blev to forskellige arter af jordbær bragt til Europa, hvor der skete en helt naturlig krydsning mellem dem. Det resulterede i de planter, som vi i dag kender som jordbær, Fragaria x ananassa. Gennem årene er der videreudviklet på krydsningen, og det er der kommet en lang række spændende sorter ud af.

Det store sortsudvalg finder du i dit lokale havecenter.

TIPS
Skift dine jordbærplanter ud med nye friske og sygdomsfrie planter hvert 3. år, så sikrer du dig de bedste bær hvert år

Lav din egen syrensaft

Lav din egen syrensaft

Sødmefyldt syrensaft


Lige nu blomstrer de vilde syrener og snart er alle havesorterne også helt sprunget ud

Hegn med ”vilde” syrener er én af forårets smukkeste oplevelser. Naturen viser sin ynde og styrke på samme tid, og rykker du tættere på, vil du kunne se de mange nuancer af blomsternes farve og ikke mindst kunne nyde duften af blomsterne.

I haverne er det ofte de navngivne sorter af syrener, der har fundet en plads. De er podet på en grundstamme, som næsten ikke laver rodskud, hvilket er en fordel, hvis du ikke har plads til, at planterne skal brede sig. Det gør de “vilde” syrener nemlig.
 
Syrenblomsternes dejlige duft kan du få stor glæde af, hvis du laver saft på blomsterne. Saften kan efterfølgende fortyndes med vand ligesom hyldeblomstsaft, eller du kan bruge syreneliksiren til at pifte et glas hvidvin eller mousserende vin op.

Det er et hyggeligt lille projekt, og man kan let genkende den karakteristiske syrenduft i saften.
 
Opskrift på syrensaft
Kog en lage af:
1 l vand
1 kg rørsukker
Skrællen og saften af 2 usprøjtede citroner
Lad lagen køle af til max. 40 0C.
 
Syrenblomsterne klippes fri af de kraftigste stilke og rystes, så der ikke er insekter i. Saml så mange, at det fylder ca. 2 l. Fyld blomsterne i store sylteglas og hæld sukkerlagen over. Luk låget, og lad blandingen stå ca. 24 timer. Nu skal alt indholdet igennem et klæde, og den klare syrensaft kan hældes på rengjorte flasker, som opbevares i køleskabet.

Det er også muligt at koge saften ind, så den bliver til sirup – nu kan syrensmagen nydes på pandekager eller over en dejlig vanlijeis.

PS Har du mange duftende paradisæbleblomster i haven – og nænner du at plukke dem, så kan du også lave saft på dem

En god plante

En god plante

Effektiv og smuk bunddække

 


Biepehue, Epimedium, er en kærkommen bunddækkende plante til den nemme have

Når man elsker at gøre haven nemmere at passe og samtidig sætter pris på, at planterne er flotte, så er bunddække med bispehue værd at satse på.

Bispehue
Er en af de bedste bunddækkende planter, fordi den klarer sig i fuld skygge og tåler endog særdeles meget tørke. I det store sortiment af stauder, der har bunddækkende evner, er det ikke altid sikkert, at bispehue kommer i betragtning, når der skal vælges planter – og det er synd. Der er nemlig tale om meget stærke planter, der både er dekorative og gør havearbejdet meget nemmere.

Små, men dekorative blomster
Bispehue er først og fremmest planter, der med deres bispehueformede blade danner en form for tagdækning hvor bladene dækker indover hinanden. Fra april måned og to måneder frem blomstrer de. De fleste sorter har relativt små blomster, der med deres edderkoppeform næsten svæver over bunden på helt tynde blomsteraks.

Planterne ser tynde ud
Når du går i dit havecenter og finder frem til bispehue (latinske navn er Epimedium), så tænker du nok – kan det overhovedet nogensinde blive som planten på billedetiketten? Det kan de – du skal bare vente et års tid, så får du masser af syn for sagen.

Blomstring:     april-juni
Placering:       halvskygge, skygge
Antal pr. m2     7-9 stk.
Højde:             15 – 30 cm

Få succes i Rhododendronbedet

Få succes i Rhododendronbedet

Gode råd til Rhododendronbedet

 

En stor del af hemmeligheden bag en vellykket surbundshave skal rettes mod alt det, der ligger under jorden. Surbundsplanter er nemlig lidt specielle netop på dette punkt, og et mislykket rododendronbed skyldes ofte, at jorden ikke passer til planterne.

Alle bede, hvor man vil have rododendron og andre surbundsplanter, skal tilføres meget store mængder af spagnum, der har den rette surhedsgrad og porøsitet, som planterne fordrer. Det er altså ikke nok, at den potteklump, som planten kommer i fra havecentret er surbundsjord – jorden i bedet skal også være sur, porøs, fugtighedsbevarende og drænende.

SÅDAN PLANTER DU

  • Ved store rododendron skal plantedybden være 40 – 50 cm.
  • Ved små og dværgrododendron skal plantedybden være 30 cm.
  • Plantehullets bredde skal være så stort som muligt, men minimum 50 cm.
  • Plantedybden skal være den samme, som planten har stået ved i potten.
  • Brug gerne krukker til rododendron, men sørg for at krukken er stor nok, så rodsystemet kan udvikle sig. ”Klemte” rododendron i krukker får hurtigt et kedeligt løv.

SÅDAN VEDLIGEHOLDER DU DIT RHODODENDRONBED

Vinter/tidligt forår

  • I milde perioder kan du topdresse dit rododendronbed med 3 – 5 cm surbundsjord, hvis det synker lidt.
  • Plant gerne nye eksemplarer til din samling eller lav et helt nyt bed
  • Har du skæve planter eller er planterne blevet for store, kan du på denne årstid lave en kraftig tilbageskæring til eks. 40 – 50 cm. Selvom der ingen blade er tilbage, vil planten starte ny vækst fra sovende knopper. Du kan lave denne grove beskæring frem til 1. april.

Forår

  • I begyndelsen af april måned gødes første gang. Anvend surbundsgødning eller en mineralsk gødning. Større eksemplarer skal have lidt mere gødning, end de små. Se doseringsvejledning på produktet.
  • Har du brug for at flytte planter rundt i dit bed, kan du gøre det nu.
  • Plant nye rododendron fra potter.
  • Har du brug for at opstamme eller justere formen på dine planter, er foråret den bedste årstid. Du kan beskære frem til Sankthans.

Sommer

  • Senest 15. juni gødes anden gang. Ældre bede har ikke behov for denne gødning, men de yngre bede, der har en stor tilvækst trænger til gødning lige inden den nye tilvækst starter.
  • Har du en rododendronhæk, skal den trimmes eller klippes lige efter blomstringen.
  • Yngre eksemplarer af rododendron har godt af at få knebet de visne blomsterstande.
  • I lange tørre perioder er det nødvendigt at vande bedet grundigt igennem. En vippevander i ca. 3 timer er en god retningslinje. Eller brug 15 – 20 l pr. plante.

Efterår

  • Plantesæsonen er i fuld gang.
  • Du kan flytte på rododendron i din have frem til oktober måned.