Efteråret banker på – her får du 8 bud på aktuelle og nyttige gøremål
Lug grundigt
Det er en rigtig god idé at gå havens bede igennem og fjerne sommerens ukrudt. Først og fremmest bremser du frøspredning (som giver endnu mere ukrudt) og ikke mindst får du kigget lidt nærmere på, hvordan dine planter trives.
Fjern nogle af de visne blomster
Slyng- og klatreroser er i gang med at danne nye blomster. Fjerner du de visne blomster, vil planten bruge mindre energi på at danne hyben/frø, og der er mere energi til nye blomster.
Sommerblomster kan du stadig holde i gang med dannelse af nye blomster, når du fjerner de visne.
Georginer og ærteblomster fortsætter blomstringen frem til frost, og du kan med fordel fjerne visne blomster her.
Fjern IKKE visne blomsterhoveder i stauder og græsser. Mange danner dekorative frøstande, og de er samtidig med til at give gode levevilkår for mange af havens dyr og insekter.
Forny udtjente krukker
Der er masser af skønne stunder tilbage i haven og på terrassen. Gå igennem dine krukker og skift nogle af de mest triste sommerblomster ud med årstidens fine blomster. Eks. alunrod, solbrud, lyng, asters, høstanemoner og fine græsser.
Tilfør sæsonens planter til bedet
Er der plads i dine bede, så forlæng blomstersæsonen med nogle af årstidens smukke planter. Solhat, purpursolhat, høstanemoner, pileurt og græsser. Sommerfuglebuske og hortensia er ligeledes aktuelle i det tidlige efterår. De fleste blomstrende planter hjælper havens insekter med livgivende nektar.
Plant nye jordbær
Jordbærplanter har godt af at blive fornyet, når de har givet frugt i ca. 3 år. Plant nye jordbærplanter i frisk havejord. Når du køber nye planter sikrer du, at der ikke går sygdom i dit jordbærbed.
Læg forårsløg
Gennem hele efteråret er det tid til at lægge de blomstrende forårsløg, som du synes bedst om. Du får allerede til næste forår fuld valuta for din indsats, for løgene når at danne nye rødder i jorden, får initieret blomster gennem vinteren, og danner nye blomster og blade til foråret.
Gør græsplanen klar
I takt med, at vejret bliver køligere, er det vigtigt at græsplænen kommer i god kondition inden vinteren. Giv evt. plænen 2 kg plænegødning pr. 100 m2, hvis den ikke vokser så godt. Har du sandjord, vil den måske være lidt sveden lige nu. Den vil dog nok snart blive grøn igen.
Planlæg årets nye planter
Snart går den store plantesæson i gang. Er det en ny hæk, som står på ønskesedlen? Flere frugtbuske eller -træer? Måske har du nydt dine rosers duft og smukke blomster ekstra meget igennem sommeren, og har mod på lidt flere af slagsen?
Savner du kulør i sensommerhaven, så er der rig mulighed for at finde skønne planter, som netop lever op til det.
Som så mange andre, oplever jeg hvert år, at dagslængden pludselig bliver kortere, morgenduggen tager til, og der er færre blomster i haven. Tiden flyver afsted i en fart, som man slet ikke kan forholde sig til.
Haven bruger jeg til at puste ud i. Lige reflektere over, hvordan dagen eller ugen er gået. Om jeg har husket at kigge på mine planter. Det er især nyttigt at finde saksen frem og gå en runde, så buketten i stuen er et helt aktuelt billede af, hvor dejligt det er at være haveejer.
Fossiler af tempeltræet er dateret tilbage til permtiden, som løb fra 299 – 248 mio. år siden. Det er den yngste tid i jordens oldtid og tempeltræet regnes for jordens ældste nulevende træart.
Der skulle dog gå en hel del århundreder før træet kom til Europa – det skete i 1730. Her blev der plantet et træ i en hollandsk botanisk have, og træet står der endnu og runder snart de 300 år!
Tempeltræer kan dog blive endnu ældre – man mener, at de kan nå en alder på omkring 1000 år.
Frø eller podning
Den almindeligste opformering af tempeltræer foregår ved at så et frø. I de små potter har et fynsk gartneri fundet en metode, hvor de ophæver frøhvilen og fremspirer de små søde tempeltræer. Genetikken i frøene vil variere og giver om mange år træer, der enten er smalkronede, har brede kroner, er kompakte eller langstrakte.
Derfor har kløgtige gartnere udvalgt forskellige genetiske former hos frøplanter af tempeltræet og podet dem, så man netop opnår det slanke, det bredkronede eller det kompakte kugleformede tempeltræ. Netop disse podninger gør det muligt at plante tempeltræer i små haver og sågar også i krukker, hvor de opstammede kuglerunde tempeltræskroner er særdeles dekorative.
Lysende søjle
I min have er vi så heldige, at der er plantet et frøformeret træ, som nu er omkring 8 – 10 m højt. Det søjleformede træ står netop lige nu med helt fantastiske gule blade. Holder frostvejret sig væk, vil vi kunne nyde de stærke høstfarver i endnu nogle uger. Rammer frosten, vil de hurtigt løsne sig fra grenene og falde til jorden.
Tempeltræet vokser meget langsomt, og man har målt 100 år gamle træer til at være 20 m høje med et stammeomfang på 2 – 3 m.
Han- og huntræer
Botanisk set er tempeltræet tvebo, hvilket betyder, at der både er hantræer og huntræer. Befrugtningen er helt speciel, men når det lykkes, er frugten forholdsvis stor og rund med en noget ækel lugt af sure sokker. Frøet er en hård sten, der er omgivet af frugtkød. Inden i stenen ligger en spiselig kerne. Det er sjældent at se frugter på tempeltræer i Danmark (endnu).
I Asien spiser de kernen på samme måde, som vi nyder peanuts fra dens skal.
Når græsset gror skal plænen fortsat klippes. Hvor længe det er nødvendigt afhænger først og fremmes af temperaturen, men du kan selv være med til at signalere, at sæsonen for græsklipningen er ved at være ovre.
Græsplænen skal slås så længe græsset fortsat gror. Det må ikke blive så langt, at det lægger sig ned, for så opstår risikoen for, at der går svampesygdomme i græsset, som så går ud.
Hvorfor skal klippehøjden justeres?
Når du hæver klippehøjden, er det et signal til græsplanterne om, at de ikke længere behøver at have vanvittigt travlt med at kompensere for beskæringen – de vokser langsommere.
Nogle justerer allerede klippehøjden i september, mens andre fortsat ønsker en tæt og kort plæne frem mod november.
Har du ikke allerede sat klippehøjden op, så gør det endelig nu!
Hvor vigtigt er det at fjerne blade fra plænen?
Drejer det sig om nogle få blade, så hjælper græsslåmaskinen med at findele bladene. De mindre stykker blade er føde for mange mikroorganismer i jorden og for regnormene. Regnorme og mikroorganismer hjælper til med at sikre iltningen af jorden omkring græsrødderne.
Igen – hvis din plæne kan sammenlignes med en golfgreen, så ønsker du ikke en masse ”ormehuller”, og så skal de mindste nedfaldne blade væk fra plænen.
Større mængder nedfaldne blade skal fjernes så græsset får lys og luft. Lader du dynger af blade ligge på plænen, vil græsset blive gult og i værste fald gå ud.
Brug nedfaldne blade i komposten eller dæk køkkenhavens bare jord med et tykt lag.
Kan jeg stadig nå at så græsfrø?
Jordens temperatur ligger lige nu på ca. 12 grader og er for nedadgående.
Du kan tjekke jordtemperaturen i dit område på dette link:
En tommelfingerregel siger, at jordens temperatur minimum skal være 7 grader for at græsfrøene kan spire. Det optimale tidspunkt for såning er april – maj og igen fra august til oktober.
Skal jeg fjerne mos fra plænen nu?
Helst ikke.
Græsplænen har brug for ro og hvile, så planternes rødder og skud ikke forstyrres til vinteren. Vent med at rense plænen for mos til det bliver forår. Til gengæld kan du stadig nå at kalke din plæne. Kalken er med til at hæve jordens surhedsgrad, hvilket giver bedre betingelser for græsset og mindre gode betingelser for mos.
Hver uge henter vi hvidløg ind fra udhuset, hvor de ligger køligt og mørkt. Hvidløgene gravede jeg op i juli måned, da toppene blev gule og dermed meddelte, at nu var løgene blevet store nok. De lå til tørre i nogle uger inden de blev lagt på lager. Saften og kraften fra de hjemmedyrkede hvidløg kan på ingen måde sammenlignes med de importerede hvidløg, som mange supermarkeder sælger. Og det er faktisk nemt at dyrke egne hvidløg.
Først skal de i jorden
Her i oktober måned skal fed af hvidløg i jorden. I Danmark er vi så heldige, at der er dygtige hvidløgsdyrkere, der producerer sætteløg til os. Dem kan du altid få i dit lokale havecenter (også økologisk dyrkede). De findes i flere forskellige sorter – tror at mine på billedet her hedder ’Germidour’.
Nogle af de allerførste blomster i haven kommer fra løg nede i jorden. Vintergækker, erantis, krokus, perlehyacinter, tulipaner, vibeæg og et væld af narcisser. Kan du heller ikke få nok forårsløg i haven, så er det lige nu du skal ud og lægge dem. Forårsløg skal nemlig i jorden, så de kan nå at danne lidt rødder og ikke mindst få ophævet den naturlige hvile, som det løg du får i en pose, netop har.
Halvårige planter
Mange af vores blomsterløg har deres naturlige blomstring i det tidlige forår. Efter blomstringen visner de langsomt ned og er helt usynlige henover sommeren og efteråret. Først når det igen bliver forår, har de samlet nok kræfter til en ny blomstring.
På Haveglæders hjemmeside ligger artikler, der handler om forårsløg
En tur i haven i det smukke efterårsvejr bringer minderne om forår og sommer frem. Du kan måske huske de smukke forårsblomstrende stauder og tulipaner eller de sarte spæde blade på hjertetræet eller bøgehækken? Havens planter er fyldt med overraskelser, og selvom der her i efterårets have kan være lidt langt mellem farvefyrværkeriet, så er det helt magisk, når det opstår.
Brug krukkerne
Wow-effekten kan du få, når du laver en samling af krukker med nogle af årstidens allersmukkeste planter. Det kan være græsser, bærbærende planter, dem med spektakulære bladfarver eller måske endda lidt blomster?
Lyng er altid et hit, og de findes i så mange farver og former, at der altid vil være sorter, der passer ind i din opsætning. Tilbage er blot at fylde lidt jord i bunden af en krukke, fjerne plastikpotterne og plante til med lidt ekstra jord i hulrummene. Det tager ikke mange minutter at få nyt liv i krukkerne.
Men kan de nu tåle at stå ude?
Så længe du holder dig til planter i staudegruppen, så er risikoen for, at planterne går til efter lidt nattefrost minimal. Lyng er også en plante, der ikke reagerer på let frost – den kan dog ikke tåle at tørre ud, så her skal du lige kontrollere vandforsyningen i tørre perioder.
Vanding
Årstidens lave temperaturer gør, at der som regel ikke er det store behov for vand. Netop derfor er det heller ikke så vigtigt, at krukken har en stor jordvolumen, for planterne skal kun stå her i nogle få måneder inden de evt. kan plantes ud et sted i haven. De lidt mindre krukker gør det også muligt hele tiden at flytte lidt rundt på krukkerne. Måske skal de hen foran en anden indgang i boligen? Måske skal et par af krukkerne op på havebordet og stå – eller måske helt ind på spisebordet, hvis der kommer gæster på besøg? Det kan de sagtens tåle.
For meget vand er til gengæld ikke godt. Står rødderne under 100% vandmættede forhold, så rådner de og planten får svært ved at etablere sig, når du vil plante den ud senere. Sæt evt. krukkerne op på små krukkefødder. Det hjælper overskydende vand til at løbe ud. Du kan måske også stille krukkerne under et tagudhæng op mod husmuren, når vejret er barskt?
Planter til inspiration – billedet ovenover ”klippet” i små stykker
Alunrod – Heuchera
En hårdfør vintergrøn staude, der findes i mange forskellige sorter med lige så forskellige blade. Blomsterne er små og sidder på lange stilke fra juni og frem mod september.
Canadisk hønsebær – Cornus canadensis
Er en fin bunddækkende surbundsplante, der holder bladene længe, og som hvert efterår får de smukkeste røde bladfarver inden løvfald. Små hvide blomster i maj – juni. Vokser med jordudløbere og giver krukken en god fylde.
Lyng – Calluna
Efterårets flotte lyng hører årstiden til og er et MUST, når efterårskrukkerne skal plantes til. Gerne i en krukke med andre planter, men også – som her – enkeltstående i en forholdsvis lille krukke. Er hårdfør, men må ikke få for meget vand i krukken om vinteren. Klippes ned om foråret.
Myrtekrukke – Pernettya
Vintergrøn lille busk med spidse grønne blade. De fine pink bær holder nogle måneder ude i den kølige efterårsluft. Planten er ikke 100% hårdfør, men står den i et veldrænet bed er chancerne for overvintring størst.
Julerose/påskeklokke – Helleborus ’Victoria’
En meget tidligtblomstrende julerose med rosa blomster har fundet vej til dette efterårs krukkeleg. De mørkegrønne blade holder hele vinteren, og blomsternes lange holdbarhed gør, at det er en oplagt efterårskandidat.
Angel Wings – Senecio
De lysende grå store blade lyser op i efterårets lidt mere dæmpede farver. ”Angel Wings” er en plante, som ikke tåler frost, så her gælder det om at være hurtig, når nattefrosten melder sin ankomst.
Det er sensommer, men magnolien blomstrer allerede
Hvorfor blomstrer magnolien igen?
I den frodige sensommerhave dukker der pludselig de fineste lyserøde blomster frem. Det er magnolietræet/busken som ikke kan vente og derfor allerede nu sender en lille sød hilsen i alt det grønne.
Remotante planter
Mange af vores forårsblomstrende træer og buske har allerede nu dannet de blomsteranlæg, som de skal bruge til forårets blomstring. Almindeligvis vil blomsterne være i dvale og først åbne deres knopper, når det bliver forår. Ind imellem sker det dog, at planten lige får behov for at bryde med et par blomsterknopper – dem kan man kalde for remontante planter. Altså planter, der ikke normalt blomstrer to gange, men som indimellem gør det.
Hvorfor?
Ofte vil planter, der er stressede eller i fare for at dø reagere ved at blomstre ivrigt og lidt uden for det normale. Blomstringen afstedkommer nemlig en frøsætning og dermed sikring af en ny generation. Tilbage i årene, hvor der var længerevarende tørke, reagerede flere planter ved at blomstre en ekstra gang.
Sådan er det måske også for magnolietræet – det skal jeg ikke gøre mig klog på, men i år er vores haves magnolietræer utroligt frodige og på ingen måde stressede, så jeg er helt rolig og nyder blot de fine blomster.
Bliver vi snydt til foråret?
Den blomsterknop som har udviklet sin blomst her i sensommeren, vil ikke være i stand til at udvikle endnu en blomst til foråret – det kan den ikke nå. Planten har på en måde allerede brugt kvoten for antal af blomster og der vil være de færre blomster til forårsblomstringen. Så lidt snydt bliver vi, men mon ikke der er rigeligt med uudsprungne blomsterknopper, som først venter med deres ynde til april?
Spiselige blomster
Hvis du ikke allerede ved det, så er magnolieblomsten spiselig og den smager faktisk godt. Den kan med fordel anvendes på en grøn salat, som pynt på en kage eller bare som havesnack. Prøv også at bruge blomsterbladene som smagsgiver til eks. mælk eller is.
PS jeg har observeret forskellig smag afhængigt at sorten. Nogle er mere søde, mens andre har toner af purløg
Se den helt nye video, hvor jeg fortæller om de mange blomster udenfor den normale blomstersæson.
