fbpx
Nye tider

Nye tider

Sommertiden er slut

 


Natten til søndag d. 25. oktober skal urene og havemøblerne tilbage

 

ER HAVESÆSONEN SLUT?

Hvert år slutter sommertiden den sidste søndag i oktober, og det er i år natten til søndag d. 25. oktober. Udover, at der går lidt mere kludder i det med tidspunktet, hvor solen står op og går ned, så er sommertidens slutning også en reminder på, at nogle af havens gøremål er ved at være oppe over.

HAVEMØBLERNE

Mange husker sommertidens regler med havemøblernes rejse fra i marts måned at komme frem (uret sættes 1 time frem) til at havemøblerne den sidste søndag i oktober skal tilbage (uret sættes 1 time tilbage). Uret skal vi alle indordne os efter, men hvorvidt du sætter dine havemøbler ind, må du jo selv bestemme. Efteråret er jo ganske mildt og frosten ligger langt ude i vejrprofeternes horisont, solens stråler varmer dejligt, så måske er det godt at lade nogle af møblerne stå lidt endnu. Nogle havemøbler behøver faktisk slet ikke komme ind (dem af plastik), mens de fleste har godt af at tørre lidt op og komme i ly for årstidens nedbør.

GEORGINERNE

Har frosten været forbi og ødelagt georginernes toppe, så er der ikke så meget at være i tvivl om – knoldene skal op. Kan du stadig finde blomster til vaserne, så kan du sagtens lade planterne stå. Hvis du vil være sikker på, at knoldene til næste forår gror frem igen, så er det en god idé at tage fat på at få dem gravet op nu.

TIPS – sæt en farvet tråd omkring basis af planten – trådens farve skal matche blomsternes farve. Nu ved du hvilke knolde der skal stå sammen til næste år. 

DRIVHUSET 

Har du haft travlt med at dyrke tomater og agurker i dit drivhus, så er det også ved at være tid til at få ryddet op. Meget af toppen er ramt af nedbrydningssvampe, og det går meget langsomt med modning af de sidste tomater. Det er en rigtig god idé at gøre grundigt rent, for sprosser og sprækker kan gemme på både skadedyr og irriterende svampe. 

Et rengjort drivhus er eminent til at overvintre krukker og lidt sarte planter gennem vinteren. 

Ny video

Ny video

Beskæringsvideo

 

Nu er der gået to år og træet skal beskæres  

I sidste uge kunne du se denne video, hvor jeg plantede et frugttræ. Nu er der gået to år, og i en ny video viser jeg, hvordan jeg beskærer selv samme frugttræ. Videoen er lidt længere end dem, jeg normalt laver, men der følger også en del forklaring med, når man skal i gang med beskærersaksen.

Du kan se min video, hvor jeg viser hvordan du kan beskære dit unge frugttræ via dette link

Sådan gør du:

  • Fjern først de nederste grene som hænger så lavt, at de rører jorden
  • Sørg for en god og skarp saks eller ørnenæb
  • Beslut dig for, hvilket skud, der skal danne kronen
  • Reducér grenene, så årsskuddene står tilbage med 1/3
  • Ret træet op med en pæl, hvis det er nødvendigt

Rigtig god fornøjelse!

Efterårsferie

Efterårsferie

Kartoffelferie

Uge 42 var i gamle dage ugen, hvor børnene hjalp til med at høste kartofler

 

DER VAR ENGANG…

Tilbage i 1823 fik bønderne lov til at holde børnene hjemme fra skole, når de skulle hjælpe til med at høste. Det gjaldt også kartoflerne. Man kan godt forestille sig en skole, hvor hele eller dele af klasserne ikke mødte op til undervisningen – det må have været noget af en udfordring for lærerne.

I 1899 lavede man derfor om på denne regel. Nu blev uge 42 afsat til kartoffelferie. Hvorvidt det var ferie er nok et spørgsmål, men børnene på landet oplevede ugen sammen med de voksne og fik løst en opgave. Netop bjergningen af kartofler i efteråret må have været hårdt arbejde med våde og klistrede jorder, hvor guldklumperne så blev sorteret fra. Når markerne så var høstede og de mange kartofler var i hus, så har de med sikkerhed haft en god fornemmelse af at være til gavn. Vinterens mange måltider blev sikret med nærende knolde, som hele familien havde været med til at sikre.

NUTIDENS KARTOFFEL

I min køkkenhave står stadig ½ række med kartofler. Jeg behøver næppe en hel uge for at få dem gravet op, og måske lader jeg dem egentlig bare ligge til de skal bruges. Hvert forår lægger vi mange læggekartofler i køkkenhaven, højbedet eller i spande. Startskuddet lyder allerede i marts måned, hvor knoldene kan lægges til forspiring og senere ud i jorden, når den er blevet varm nok. Kapløbet om at få de første nye kartofler til maden er i gang, og når juni oprinder, så smovser vi i de lækreste kartofler.

GEMMEKARTOFLER

For et år siden var efteråret præget af regn. Alt var vådt og de kartofler, som lå tilbage i jorden risikerede at rådne. Derfor besluttede jeg mig for at grave kartoflerne op. Sådan er det ikke helt i år. Godt nok er jorden fugtig, men det driver ikke af den, og kartoflerne ligger fint ned i jorden uden at rådne.

Hvis du vil gemme dine kartoffelknolde, så er der nogle få tips til at få dem til at holde længe:
 

  1. Grav dem op og ryst så meget jord af, som det er muligt
  2. Du kan enten skylle dem rene eller lade en smule jord sidde tilbage (jeg foretrækker at skylle jorden af)
  3. Nu skal knoldene ligge i ét lag bredt ud i kasser med huller i bunden, så de kan tørre på overfladen
  4. Tørringsprocessen kan godt foregå ude – bare det ikke regner på dem. Du må ikke lade kartoflerne stå i mere end 1 – 2 dage ude i lyset. (Så knoldene ikke bliver grønne)
  5. Når kartoffelknoldene er overfladetørrede, så kan du lægge dem sammen i færre kasser og stable dem. Jeg lægger et tykt lag aviser i bunden og op ad siderne på kassen, så lyset ikke trænger ind. Et låg af aviser eller pap er også nødvendigt
  6. Opbevaring under tag, men så køligt som muligt
  7. Tjek løbende for rådne kartofler – de smitter hurtigt de raske i kassen

KARTOFFELFAKTA:
 

  • Der dyrkes kartofler i over 125 forskellige lande verden over
  • Kina er den største kartoffelproducent i verden
  • Kartoflen er den fjerde største fødevare i verden efter hvede, ris og majs
  • En kartoffel består af 80% vand, og den er beslægtet med både tomater og tobak
  • Hver dansker spiser op mod 40 kg kartofler om året

DEN KOMMENDE FERIE

Med hjemmeboende skolebørn falder uge 42 på et godt tidspunkt. Skoleåret er godt i gang, og det er på tide at få en pause fra undervisningen. Familietid med fælles projekter hjemme i og omkring huset eller måske går turen til sommerhuset? Vi krydser fingre for dejlige solskinstimer, hvor traveskoene skal luftes i skov og på strand. Hestekastanjer skal med hjem i lommerne og måske er der også flotte blade med høstfarver? De orange græskar skal der snittes i og laves fine eller uhyggelige ansigter af, og mon ikke køkkenet kommer til at dufte af årstidens dejlige kager med æbler?

Ønsker alle en dejlig efterårsferie i naturen, haven eller over puslespillet med varm kakao og æblekage 🙂

Plantetid

Plantetid

Plant vintergrønne stauder

 


En forhave fyldt med kæmpestenbræk eller staudebedet med lammeøre – der er mange planter at vælge mellem, hvis du vil plante vintergrønne stauder

“Huller” i havens bede

En hurtig gennemgang af havens bede afslører muligvis åbne felter, hvor ukrudtet har lidt for gode betingelser. Hvis du fylder hullerne ud med vintergrønne stauder, så undgår du vinterukrudt. De fleste vil kunne mærke en forskel, når havens jord er dækket med planter, for så mindskes lugningen. En sidegevinst er også, at du gennem vinteren kan nyde bedene ekstra meget, når ukrudtet ikke driller, men en smuk grøn plante i stedet fanger morgenduggen og giver ly for havens små insekter.

Du kan lade dig inspirere af planterne på denne liste, hvor det danske navn er efterfulgt af det latinske slægtsnavn:

LAVE VINTERGRØNNE STAUDER

  • Læbeløs – Ajuga
  • Kalkkarse – Arabis
  • Engelsk græs – Armeria
  • Hasselurt – Asarum
  • Blåpude – Aubrieta
  • Hønsetarm – Cerastium
  • Canadisk hønsebær – Cornus
  • Alpeviol – Cyclamen
  • Nellike – Dianthus
  • Jordbær – Fragaria
  • Plettet tvetand – Lamium
  • Trædebregne – Leptinella
  • Vinterglans – Pachysandra
  • Pudefloks – Phlox subulata
  • Stenbræk – Saxifraga
  • Husløg – Sempervivum
  • Prydtimian – Thymus
  • Vintergrøn – Vinca minor
  • Hornviol – Viola cornuta
  • Guldjordbær – Waldsteinia

MELLEMHØJE VINTERGRØNNE STAUDER

  • Kæmpe-stenbræk – Bergenia
  • Bispehue – Epimedium (ikke alle)
  • Vortemælk – Euphorbia
  • Storkenæb – Geranium cantabrigiense/Geranium macrorrhizum
  • Julerose/påskeklokke – Helleborus
  • Alunrod – Heuchera
  • Lavendel – Lavandula angustifolia
  • Lammeøre – Stachys
  • Kortlæbe – Teuchrium
  • Storbladet vintergrøn – Vinca major

HØJE VINTERGRØNNE STAUDER

  • Fingerbøl – Digitalis
  • Løvehale – Phlomis
  • Kongelys – Verbascum

Besøg dit lokale havecenter til en snak med din gartner

Æblets uge 5 – 11. oktober

Æblets uge 5 – 11. oktober

Årstidens høst af frugt fra egen have kan give dig og din familie en god fornemmelse af, at selvforsyning og trygheden ved at kunne dyrke selv, godt kan betale sig. Der er nemlig ikke mange ben i at dyrke frugter fra træer i egen have.

 

De Danske Havecentre afholder Æblets uge

Oktober og efterår er et godt tidspunkt at plante æble- og andre frugttræer. Jorden er stadig lun efter sensommeren, og årstidens nedbør har blødt jorden op, så den er nem at plante i. Tidspunktet for at afholde Æblets Uge er derfor nøje planlagt, så det er relevant og oplagt at få plantet netop nu.
En anden årsag til tidspunktet er, at det er muligt at få valgt den eller de æblesorter, der smager godt. Mange af æblesorterne kan man nemlig få smagsprøver på nu – det gør det jo endnu lettere at træffe et valg blandt de mange sorter.

Hjælp til selvhjælp

I april og maj måned, når kirsebær-, blomme-, pære- og æbletræerne blomstrer, så er der liv og glade dage. En summen af både vilde bier, honningbier og humlebier fylder luften omkring trækronerne. Der er travlhed, for bierne skal samle næring til deres bo og sikre de næste generationer. Med på deres vej tager de pollen, som flyttes fra den ene blomst til den anden. Den proces sikrer bestøvningen af vores frugttræer – uden bierne ville vi ingen frugt få. Når du planter frugttræer i din have, så hjælper du derfor både naturens insekter og din høst af de dejligste frugter.

Plant et træ

Hver gang vi planter et træ, så er det et plus på miljøkontoen. Træernes binding af CO2 er der ingen tvivl om, og træernes evne til at skygge og danne ilt, når de laver fotosyntese er også barndomslære. Æble- og andre frugttræer kræver plads, men du kan også plante frugttræer på svage grundstammer – så passer det måske bedre til din have? Måske har du plads til et træ som bliver så stort, at det kan bruges til at klatre i? Så skal træet være podet på en vildstamme, mens de mere almindelige sorter af frugt er podet på grundstammer, som formindsker kronens størrelse.
I dit lokale havecenter kan du få råd og vejledning i, hvilke frugtsorter der passer til din have. Her er den faglige kompetence og erfaring meget stor, og der er altid et stort udbud af planter til haven.

 

Du kan se denne instruktionsvideo, hvor vi viser, hvordan du planter et frugttræ:

 

Grav – plant – vand

Når du skal plante frugttræer, så er der ikke så meget du skal vide. Når placeringen (gerne i sol eller minimum halvskygge) er valgt, så gælder det blot om at få gravet et plantehul, så træet får gode muligheder for at gro videre ud i jorden. Fjern ukrudt og store sten. Nu kan potteklumpen (uden potte) sænkes ned i plantehullet og jorden fyldes op omkring træet. Plantehøjden skal nogenlunde være den samme, som da træet stod i potten, men det er altid en god idé at grave hullet lidt dybere – simpelthen for at få løsnet jorden i bunden.

HUSK at vande til og husk at fortsætte med at vande (min. 20 l pr. træ/uge) i de tørre forårsmåneder.

 

Når der er gået to år er det tid til den første tilretning af dit unge æbletræ – det viser vi i denne video:

 

 

________________________________________________________________________________________________

 

Klik på disse opslag – de er lige til at printe ud