09 | Artikler om haven, Efterår, Græsplæne
September måneds lune havejord giver græsfrø de bedste betingelser
Du kan med fordel så nyt græs nu og frem til midten af oktober måned. Jordens temperatur og fugtighed er helt optimal her i starten af efteråret og vil give dig et flot resultat.
Det er nemt og hurtigt at så nye græsfrø, så din plæne bliver ekstra tæt og grøn. Har du meget mos eller døde græsplanter, så kan du med fordel anvende en vertikalskærer, der løsner de løse visne dele. Derefter er det godt at sprede lidt harpet muld for at udjævne de huller, som processen giver. Nu kan du sprede nye græsfrø, som snart vil spire frem.
Du kan se hvordan hele processen foregår i denne video
Skal du starte helt forfra på jord, som ikke tidligere har været plæne, kræver det lidt mere tid
Ingen planter trives på komprimeret jord – heller ikke græs. Sørg for, at jorden er gravet godt igennem eller kørt over med en jordfræser. Store sten, rodrester og lignende fjernes fra jorden og overfladen jævnes ud. Brug en græstromle eller træk en tung europalle på kryds og tværs henover stykket. Nu er jorden næsten klar. Lige inden såning skal du rive ganske let henover jorden, så den kommer til at ligne groft rugbrød. Græsfrø sås ovenpå jorden, og du skal bagefter rive endnu engang henover stykket – ganske lidt.
Er din jord for tør, skal du vande, INDEN du sår græsfrøene. Bliver det nødvendigt at vande efter såningen, så vent til arealet har et svagt grønt skær.
Græs er ikke bare græs
Afhængigt af, om du ønsker en tæt plæne eller en mere grov plæne, er græsblandingerne forskelligt sammensat. Danmark er et græsfrøland, så de mange kvalitetsblandinger har gennemgået adskillige undersøgelser, så du får en god plæne med masser af græs og mindre mos og ukrudt.
Du finder de mange forskellige græsblandinger i dit lokale havecenter.
08 | Artikler om haven, Beskæring, Sommer
Beskæring og formklipning af stedsegrønne planter
Hvornår skal man beskære stedsegrønne planter, hvor kraftigt må man beskære, og hvordan formklipper man stedsegrønne planter?
Man vælger ofte stedsegrønne planter fordi det er godt at have noget grønt at se på hele året rundt. Selvom de fleste stedsegrønne planter vokser moderat, har de alligevel en evne til at fylde meget efter 10 år. Skal man så fælde dem og plante nyt? Eller kan man foryngre sine stedsegrønne planter for fortsat at kunne nyde dem – uden at de generer de andre planter i haven?
Formklipning
Er du frisk på at formklippe stedsegrønne planter? Det er en hyggelig måde at sætte et unikt præg på haven, når de skulpturelle planter året rundt står skarpt. Det kan være kuglerunde buksbom eller spiralformede cypresser. “Cloud” træer af taks eller fyr er nok noget af det ypperste, mens de syd på i Italien og Sydfrankrig ikke gerne klipper store figurer af giraffer og cykelryttere på racercykler.
Man kan starte med at købe formklippede planter og så fortsætte i den allerede fastsatte facon, man kan også købe et forholdsvis stort eksemplar af eks. en taks eller cypres, og så klippe den i ønsket facon. Man kan også komme på kursus i Topiary, som er en havekunstform lidt i stil med bonsai. Topiary har man praktiseret helt tilbage i romersk tid. Det går ud på at fremhæve planternes særegne egenskaber og danne former og figurer, ved gentagne gange at klippe og beskære planterne.
Reglen er simpel, for at forme skal man gennem sæsonen fra maj – september måned en eller flere gange klippe 1/3 – 2/3 af skudtilvæksten af.
Beskæring af nåletræer (gran, ædelgran, cypres, tuja, enebær, fyr)
1. Foryngelsesbeskæring:
- Klip aldrig toppen af de stedsegrønne nåletræer – så mister den deres naturlige form.
- Klip flerstammede til enstammede.
- Klip sidegrenene af fra bunden og lav opstammede stedsegrønne.
- Klip sidegrenene ind, men aldrig så langt at der ikke er grønne nåle tilbage på skuddet.
2. Vedligeholdelsesbeskæring:
- Ved dannelse af flere topskud, beskæres så det kraftigste skud bevarer ”føringen”.
- Knækkede grene eller grene med sygedom fjernes.
- Sidegrenene klippes ind, så den kompakte vækstform bevares.
- De bunddækkende stedsegrønne klippes, så de ikke breder sig.
- Fyrretræernes ”lys” klippes tilbage, så 1/3 er tilbage for at få kompakt vækst.
Undtagelsen
Taks har evne til at kunne bryde fra gammelt ved. Det betyder, at den tåler så kraftig beskæring, at der ikke er synlige grønne nåle. Taks er særdeles velegnet til hække, som skal klippes hårdt. Lærk, som er et løvfældende nåletræ har samme evne til at kunne tåle tilbageskæring. Fældes et lærketræ, vil der fra stubben fremkomme nye grønne skud det efterfølgende år.
Hvornår skal man beskære sine stedsegrønne nåletræer?
- Foryngelsesbeskæringen kan ske sent efterår i oktober – marts måned.
- Fyrretræernes lys klippes i maj måned.
- Vedligeholdelsesbeskæringen skal ske forår og sommeren frem til udgangen af september, så de nye skud, som dannes efter klipningen, kan nå at afhærde inden vinteren.
Beskæring af bladstedsegrønne planter (kristtorn, buksbom, liguster, mahonia, gedeblad og laurbærkirsebær)
Bladstedsegrønne planter bevarer deres blade om vinteren. De er gode til julens dekorationer og buketter, og så egner de sig som hække eller som solitære planter i havens bede. Mange af de bladstedsegrønne planter tåler endog ret hård tilbageskæring. Eks. er laurbærkirsebær god til at bryde fra bunden, hvis vinteren har været hård og har ødelagt toppen. Tidspunktet for kraftig beskæring af bladstedsegrønne er fra oktober – marts måned, mens klipning af hæk og justeringer kan ske løbende gennem foråret og sommeren.
03 | Artikler om haven, Forår
Haveglæder er både et magasin, en hjemmeside, Facebook og Instagram.
På hjemmesiden kan du søge blandt tusindvis af planter, finde det nærmeste havecenter og læse artikler og se videoer for at få inspiration til din have
Kig øverst til højre i menuen – her kan du se vores aktuelle blogindlæg, søge på videoer og se, hvor alle havecentrene ligger.
Du kan også gå direkte til www.haveglæder.dk
Meld dig til vores ugentlige nyhedsbrev via dette link
Månedens plante i september
Sankthansurt – blomster hele efteråret
Vibeæg kaldes sådan, fordi blomsternes mønster er ternet som et æg fra viben
Blandt primula, perlehyacinter og narcisser skiller vibeæg sig markant ud. Rank med lange, tynde og elegante blomsterstængler bærer den de nikkende blomsterhoveder på næsten majestætisk vis. Blomsterfarven har den helt for sig selv – ingen andre af forårsløgene får denne farve. Plantens sarte udtryk gør den til noget helt særligt i krukker, eller når den dukker frem af havens jord i marts og blomstrer i april.
Læs mere om september måneds plante her
12 | Artikler om haven, Blomsterløg, Vinter
Juleblomster – helt uden vanding
Blomster i den mørke tid er skønt og jeg har tidligere fortalt om, hvordan man relativt nemt kan vaske jorden af hyacintløg og sætte dem i glas, hvor de så klarer resten helt selv.
Her i nyhedsbrevet har jeg også vist, hvordan man kan fjerne jorden fra julestjernerne og sætte de nøgne rødder i vand.
I år har havecentrene også solgt amaryllis helt uden potte og jord – bare med en spiral i bunden og et dekorativt vokslag udenpå selve løget. Ja faktisk har jeg også set voksebelagte hyacintløg, men endnu ikke selv testet, om det virker. Testet har jeg dette amaryllisløg, som har stået i min varme stue siden d. 24. november, og nu er blomsten sprunget ud – helt uden vanding eller pasning på nogen måde – det er da smart!
12 | Artikler om haven, Vinter
Sådan laver du julemad til fuglene
Kulden har indtaget landet, og der er stor brug for hjælp til de mange fugle, som har valgt at overvintre her i landet. I vores haver er der mange forskellige planter, og når vinterens kolde vinde suser om ørene på os, så går vi i læ i de varme stuer og fuglene finder et dejligt gran- eller fyrretræ eller en stedsegrøn busk, hvor de putter sig i kulden.
Måske søger de også ly i de redekasser, som du selvfølgelig har en hel masse af i haven? Hvis ikke, så er det jo snart jul, og mangler du et godt ønske, kunne det jo være en redekasse til haven.
Vi er mange, som sørger for at fodre havens fugle, så de ikke går sultne til ro, og det er både fornøjeligt at se dem trives, og lige pludselig er det jo forår, og så gør fuglesangen i haven en stor forskel.
Der findes mange gode foderblandinger, men du kan jo også hygge dig med at lave dine egne blandinger. Mejserne elsker nødder og solsikkefrø, mens kornet ofte falder til jorden, hvor gråspurven og skovspurven rydder op. Mejsekugler i net er altid populære blandt mange af havens spændende fugle, og hvis du har lyst til at lave dekorative fedtmåltider til fuglene, så er det supernemt.
SÅDAN LAVER DU DINE EGNE MEJSEKUGLER
Al slags fedt, der kan størkne er brugbart. Svinefedt, oksefedt, lammefedt, kokosolie eller palmin.
- Smelt fedtet og bland så solsikkefrø, havregryn, græskarkerner og nødder i
- Lad blandingen stivne en lille smule – hvis det er helt flydende løber det ud af formene
- Rør godt i blandingen og fordel nu fuglemaden i kageforme, hvor der sættes en snor i
- Du kan også fylde små urtepotter, som er nemme at hænge op
- Når fedtet er helt størknet (kan komme en tur i fryseren), så hold formene under rindende lunken vand, så er de nemme at få til at slippe
En rigtig dejlig aktivitet sammen med både små og større børn – for julen handler jo om at gøre godt for hinanden, og her må du ikke glemme havens fugle.
HUSK
Er du først begyndt at fodre fuglene i haven, så skal du fortsætte hele vinteren, da fuglene bliver lidt afhængige af din gode mad.
Fuglene har hårdt brug for vand, så er der ikke vand i din have, så skal du sætte et fuglebad eller lignende op.
HUSK at tø vandet op, når det bliver frostvejr.
