Beskæring og formklipning af stedsegrønne planter

 

Hvornår skal man beskære stedsegrønne planter, hvor kraftigt må man beskære, og hvordan formklipper man stedsegrønne planter?

Man vælger ofte stedsegrønne planter fordi det er godt at have noget grønt at se på hele året rundt. Selvom de fleste stedsegrønne planter vokser moderat, har de alligevel en evne til at fylde meget efter 10 år. Skal man så fælde dem og plante nyt? Eller kan man foryngre sine stedsegrønne planter for fortsat at kunne nyde dem – uden at de generer de andre planter i haven?

 

Formklipning

Er du frisk på at formklippe stedsegrønne planter? Det er en hyggelig måde at sætte et unikt præg på haven, når de skulpturelle planter året rundt står skarpt. Det kan være kuglerunde buksbom eller spiralformede cypresser. “Cloud” træer af taks eller fyr er nok noget af det ypperste, mens de syd på i Italien og Sydfrankrig ikke gerne klipper store figurer af giraffer og cykelryttere på racercykler.

Man kan starte med at købe formklippede planter og så fortsætte i den allerede fastsatte facon, man kan også købe et forholdsvis stort eksemplar af eks. en taks eller cypres, og så klippe den i ønsket facon. Man kan også komme på kursus i Topiary, som er en havekunstform lidt i stil med bonsai. Topiary har man praktiseret helt tilbage i romersk tid. Det går ud på at fremhæve planternes særegne egenskaber og danne former og figurer, ved gentagne gange at klippe og beskære planterne.

Reglen er simpel, for at forme skal man gennem sæsonen fra maj – september måned en eller flere gange klippe 1/3 – 2/3 af skudtilvæksten af.

 

Beskæring af nåletræer (gran, ædelgran, cypres, tuja, enebær, fyr)

1. Foryngelsesbeskæring:

• Klip aldrig toppen af de stedsegrønne nåletræer – så mister den deres naturlige form.
• Klip flerstammede til enstammede.
• Klip sidegrenene af fra bunden og lav opstammede stedsegrønne.
• Klip sidegrenene ind, men aldrig så langt at der ikke er grønne nåle tilbage på skuddet.

2. Vedligeholdelsesbeskæring:

• Ved dannelse af flere topskud, beskæres så det kraftigste skud bevarer ”føringen”.
• Knækkede grene eller grene med sygedom fjernes.
• Sidegrenene klippes ind, så den kompakte vækstform bevares.
• De bunddækkende stedsegrønne klippes, så de ikke breder sig.
• Fyrretræernes ”lys” klippes tilbage, så 1/3 er tilbage for at få kompakt vækst.

Undtagelsen

Taks har evne til at kunne bryde fra gammelt ved. Det betyder, at den tåler så kraftig beskæring, at der ikke er synlige grønne nåle. Taks er særdeles velegnet til hække, som skal klippes hårdt. Lærk, som er et løvfældende nåletræ har samme evne til at kunne tåle tilbageskæring. Fældes et lærketræ, vil der fra stubben fremkomme nye grønne skud det efterfølgende år.

Hvornår skal man beskære sine stedsegrønne nåletræer?

• Foryngelsesbeskæringen kan ske sent efterår i oktober – marts måned.
• Fyrretræernes lys klippes i maj måned.
• Vedligeholdelsesbeskæringen skal ske forår og sommeren frem til udgangen af september, så de nye skud, som dannes efter klipningen, kan nå at afhærde inden vinteren.

Beskæring af bladstedsegrønne planter (kristtorn, buksbom, liguster, mahonia, gedeblad og laurbærkirsebær)

Bladstedsegrønne planter bevarer deres blade om vinteren. De er gode til julens dekorationer og buketter, og så egner de sig som hække eller som solitære planter i havens bede. Mange af de bladstedsegrønne planter tåler endog ret hård tilbageskæring. Eks. er laurbærkirsebær god til at bryde fra bunden, hvis vinteren har været hård og har ødelagt toppen. Tidspunktet for kraftig beskæring af bladstedsegrønne er fra oktober – marts måned, mens klipning af hæk og justeringer kan ske løbende gennem foråret og sommeren.