Gingko træet

Gingko træet

Efterårstræ med masser af historie


Tempeltræets blade er utroligt smukke – og så farves de lysende gule inden bladfald

TEMPELTRÆET 
Gingko biloba er botanisk set et utroligt spændende træ. Det taber sine blade her i efteråret, men botanikerne har placeret tempeltræet sammen med palmer og nåletræer, som er planter, der normalt ikke kaster deres blade. Kigger du efter, så ligner bladene faktisk også sammenvoksede nåle. Tempeltræet er tvebo – der findes han- og huntræer. Træerne bliver først kønsmodne efter 20 år, og det er ikke muligt at skille hanner fra hunner. Frugtsætning ses derfor meget sjældent i Danmark. I Asien, hvor tempeltræet er et naturligt voksende træ høster man de blommelignende frugter. Det er nødden inde i den hårde kerne, der spises.
Tempeltræet bliver gammelt og højt. Man mener, at det første plantede træ i Europa står i den botaniske have i Utrecht, Holland og er fra 1743. I Danmark er det første træ plantet omkring år 1800.
Tempeltræet er meget hårdført, men bør vinterbeskyttes de første år efter plantningen.

ØGLEFØDE
Tempeltræet menes at være så gammelt, at de allerede for 150 – 230 millioner år siden fandtes. Forestil dig, at kæmpeøglerne gik omkring disse fine træer og åd af deres blade og skud? Man mener også at kunne bevise, at tempeltræet har været udbredt på det meste af jordkloden. Således har man fundet forstenede blade i Grønland og på Bornholm.

LEGENDER
I Kina er der plantet Gingko biloba omkring mange templer. Dels fordi træet er særdeles smukt, men også fordi munkene kunne nedsætte deres vandladningstrang, når de spiste frugterne på træet. I dag er man mere interesserede i bladene, der ved indtagelse som te skulle kunne give evig ungdom – eller noget i den retning. Ved at drikke Gingko-te udvider blodkarrene sig og vil derfor afhjælpe kredsløbsforstyrrelser.

Har du ikke plads til et stort tempeltræ, så har man udvalgt nogle meget svagtvoksende sorter, der fås som podede træer med en fin lille krone. Det kan du høre meget mere om i dit lokale havecenter.

Du finder alle vores havecentre her

Opskrifter

Opskrifter

                                       Weekendens gøremål

Kvædegelé                                  

1 kg rengjorte kvæder skæres i mindre stykker og koges til de er møre. Kvædemassen hældes gennem et klæde på stativ. Saften måles op og tilsættes sukker (375 g pr. ½ l), hvorefter det igen koges op. Når geleringspunktet er ramt, så er massen klar til at komme på rengjorte glas.

 

Marmelade af grønne tomater  

800 g grønne tomater
1 økologisk citron
1 dl vand
7 dl sukker
Tomaterne skæres i stykker og lægges sammen med den fint snittede hele citron i en gryde med vand. Lad blandingen koge i ca. 20 minutter og tilsæt sukker. Når sukkeret er opløst koges blandingen godt igennem i 2 minutter, hvor efter den skummes og hældes i rene glas. Opbevar marmeladen koldt og brug den til brunch sammen med pølser og bacon eller som sød/surt til kødretter vinteren igennem. Marmeladen smager himmelsk på et stykke nybagt brød, og har du lidt smagfuld ost, så passer den også rigtig godt til.
Nyttigt haveaffald

Nyttigt haveaffald

Behold selv de nedfaldne blade


Store mængder nedfaldne blade skal væk fra græsplænen. En presenning kan flytte mange blade på komposten eller i køkkenhaven

BLADFALD 
De løvfældende træers blade er i fuld gang med at løsne sig og falde til jorden. Nogle af træerne og buskene har først brilleret med smukke løvfarver, men faktum er, at bladene nu har fundet et nyt sted at opholde sig. På en dejlig frostklar dag er en tur i haven med rive og trillebør et dejligt job. Vær dog opmærksom på, at bladene har en dejlig beskyttende rolle, når de ligger i rosenbedet, staudebedet og i køkkenhaven. Der er længe til forårets komme, så bladene vil i mellemtiden være til gavn både for planter og dyr.

ØKOSYSTEM
Haven er egentlig et stort økosystem, hvor naturen selv tager sig af at nedbryde det biologiske affald. Således vil bladene også roligt, men sikkert blive nedbrudt til gavn for planterne, men bestemt også til gavn for insekter og dyr. Blade er den bedste regnormemad, og regnorme har vi i den grad brug for, så jordens struktur ikke klasker helt sammen (især i de meget lange våde perioder). Dertil er der alle de usynlige mikroorganismer, der sørger for øget liv i jorden. At vi opretholder livet i jorden giver samtidig sunde planter, så havens økosystem kører i cirkler og giver en god balance.

GRÆSPLÆNEN
Der er dog nogle steder, hvor bladene ikke har en positiv virkning. Ligger de i tykke lag på græsplænen, så skygger de så meget, at græsset bliver gult og får svamp. I sådanne situationer må vi ud med bladriven, trillebøren eller haveaffaldsposen. Bladene behøver dog ikke at få adgangsforbud i haven, de kan med fordel komme på den bare jord i køkkenhaven, ligge under frugtbuskene eller komme på komposten.

Er bladlaget minimalt, så kan plæneklipperen gøre en stor forskel. En tur med de roterende skarpe knive findeler bladene, så græsset igen kan få lys og luft. De fint snitdelte blade falder ned gennem græslaget, hvor regnormene er klar til at gnaske løs.

November Amaryllis

November Amaryllis

Amaryllis er faktisk Ridderstjerner

Det er nu, du skal starte ”de fire årstider” op for at få dem i blomst til jul

Vintertiden nærmer sig, og vi søger ly for kraftige vinde og dage med regn og diset havevejr. Mørket slutter sig om os på årstidens korte dage, så hjernens dopaminproduktion trænger til et boost med smukke blomster. Én af årstidens dejligste blomster er Amaryllis.

Egentlig betyder det jo ikke noget, når vi kalder planterne ved et mindre korrekt navn. Dog skal du ikke snydes for sandheden omkring Amaryllis. Det latinske navn er Hippeastrum, og er en planteslægt med ca. 75 arter fra Sydamerikas græs- og skovområder. Det danske navn for Hippeastrum er ridderstjerne. Amaryllis – eller på dansk belladonnalilje er en anden løgplante med en mere kompakt blomsterstængel og mindre, men flere blomster. De to forskellige løgplanter minder om hinanden, og det er højst sandsynligt derfor navneforvirringen er opstået.

Månedens Plante i november er Ridderstjerner, men fortvivl ikke, når havecentrene rundt i landet sælger dem under navnet Amaryllis.

Vidste du at…

De fire verdenshjørner er et andet folkeligt navn for ridderstjerne? Kært barn har mange navne, og derfor vil nogen også nikke genkendende til ”grammofonlilje”, som jo nok er associeret med de gammeldags grammofoner med store tragtformede højtalere.

Ridderstjerner har meget store løg, der godt kan være 8 – 12 cm i diameter. Løgene er på denne årstid plantet i potter, hvor rødderne sørger for at opretholde saftspændingen. Når man køber en potte med Ridderstjerne, så er blomsten som regel stadig skjult i løget, og efter nogle uger strækker blomsterstænglen sig og fremtryller den store smukke blomst.

Som noget forholdsvis nyt, så har man fundet en metode til at svøbe løget i voks og beklæde det med dekorative farver. Helt uden vanding og jord kan man så efter nogle uger se, hvordan løget udvikler den fineste blomst.

Sådan gør du

Plantning af løg i potter er en fin måde at starte ridderstjerner op. Brug en god pottemuld og vand den fyldte potte godt op. Placér løget, så det står så højt i potten, at kun halvdelen er dækket af jord.

Vandes jævnligt, så pottejorden ikke tørre ud. Omvendt må jorden ikke være vandlidende så løget rådner.

Blomstring sker, når rødderne er udviklet og løget er klar til at danne den 40 – 80 cm høje blomsterstængel, hvorpå de 2 – 4 store tragtformede blomster dannes. Blomsterfarven kan være ensfarvet, men sorter med stribede og tofarvede blomster findes også. Når de første blomster er færdige med blomstringen, så kan de største løg faktisk præstere endnu en fin, men lidt lavere blomst.

Gemmeæbler plukkes nu

Gemmeæbler plukkes nu

Gemmeæbler skal plukkes og samles nu

Disse Ildrød Pigeonæbler dækker smukt græsset under det store træ, men vil du sikre dig flotte røde pigeonæbler på julebordet, så skal du sørge for at få samlet dem op i en fart og lagre dem 

De sent modnede æblesorter som Cox Holstein, Elstar, Lobo, Filippa, Rød Ingrid Marie og Belle Boskoop er klar til høst. De skal helst plukkes direkte fra træet, så de ikke bliver stødte – det forlænger holdbarheden.

Afhængigt af sorten, kan man lagre æblerne i kortere eller længere periode.

SE EKSEMPELVIS DISSE SORTERS HOLDBARHED:

Cox Holstein høstes i ugerne 40-42 og kan lagres frem til uge 48.
Rød Ingrid Marie høstes i ugerne 42-45 og kan lagres frem til uge 4 i 2020
Belle Boskoop høstes i ugerne 44-46 og kan lagres frem til uge 10 i 2020

DEN BEDSTE LAGRING

  1. Høst æblerne direkte fra træet
  2. Sørg for at æblerne er rene og fri for blade og snegle
  3. Overfladen behøver ikke være tør – fugtigheden øger lagringstiden
  4. Læg æblerne i et lag, og vend dem så stilken er oppe (som på træet)
  5. Stil dem frostfrit, men så køligt som muligt (i efteråret er carporten eller under et udhæng et godt sted)
  6. Du kan godt stable kasser, men sørg for at der er god ventilation, så det modningshormon (ethylen), som frugterne danner kan komme væk
  7. Efterse kasserne jævnligt og fjern rådne frugter 

Står du og mangler et god æblesort til lagring, så er sortimentet stort og bredt i dit lokale havecenter.

Kastanjetid

Kastanjetid

Hvilke kastanjer kan spises?

HESTEKASTANJER
Vi har nok alle boret kødnåle og tandstikker i de hårde kastanjer, der for tiden dratter ned fra de store hestekastanjetræer. Hyggeligt er det at samle de flotte skinnende runde frugter op og bruge dem til pynt og leg. Egentlig er det træets frø vi samler og gennem vinteren og næste forår vil de spire og danne nye kastanjetræer.

Det danske navn “heste” kastanje er fremkommet af den græske betydning af det botaniske navn for hestekastanjer – Aesculus hippocastanum. Hippo kommer fra det græske ord Hippos og betyder hest.

Hestekastanjer er ikke giftige, men det er nærmest umuligt at spise frugterne. I krigstider har man forsøgt at tilberede den næringsrige frugt, men den endte ofte som foder til husdyrene.

PS De store flotte hestekastanjetræer er desværre udfordrede med især kastanjemøllet, som bor i bladene, der hurtigt får et vissent og trist udseende. De aggressive møl går specifikt på hestekastanjetræet, og der er altid kun et minimalt angreb i den rødblomstrende version Aesculus carnea. Til gengæld er mængden af frugter både mindre i størrelse og antal hos den rødblomstrende hestekastanje.

SPISEKASTANJE
Kaldes også for ægte kastanje, og nu er vi i den botaniske verden et godt stykke væk fra hestekastanjen. Spisekastanjens botaniske navn er Castanea sativa og er nært beslægtet med vores bøgetræ. Bladene er aflangt lancetformede og i juli ses op til 25 cm lange hanrakler med små hvidgule blomster. Frugtstanden er meget karakteristisk kuglerund med et stort antal skarpe pigge. Når frugterne modner åbner den flotte frugtstand og de modne kastanjer falder ud. Spisekastanjer vokser naturligt i Sydeuropa, hvor de kæmpestore lækre kastanjer høstes og spises med stor fryd – nogle af den bringes op til vores grøntsagsmarkeder, men du kan sagtens selv dyrke spisekastanjer i din egen have.

Spisekastanje er et rigtig fint prydtræ, der med de blanke mørkegrønne blade og de kuglerunde lysegrønne frugtstande er ret flot. Når blot du sørger for at plante en podet sort, så vil træet hurtigt danne frugter – og det er vel at mærke frugter, som er fyldt med den dejligste friske nøddelignende smag, som både kan spises rå og bagt i ovnen.
 

Husk at du her i efteråret sagtens kan nå at plante i din have. De spiselige kastanjetræer finder du i dit lokale havecenter.

Du finder oversigten over havecentre og planteskoler her