03 | Artikler om haven, Forår, Græsplæne
Giv din plæne en hjælpende hånd
Så holdt det endelig op med at regne. Overskydende vand har fundet vej gennem jorddækket og gavner vores grundvand. Haven er mindre våd, og det giver os mulighed for at genoptage forårets mange gøremål. Græsset gror og her i foråret er vi mange, som skal gøre en ekstra indsats for at optimere plænen. Plænen må nemlig gerne være stærk nok til en fodboldkamp, et spil kroket eller utallige ture med trillebøren.
Luft plænen
Her i det tidlige forår er det oplagt at få luftet plænen godt. I de sidste mange måneder har plænen ligget passivt hen, og nu er det godt at få “vækket” den. Brug en bredtandet rive og løsn de døde planterester i bunden op. Når mos og visne græsstykker er revet sammen og fjernet, så vil plænen måske være lidt “tyndhåret”. Fortvivl ikke – den hårde behandling giver det tilbageblevne græs ekstra plads til at udvikle sig.
Bare pletter
Når temperaturen stiger lidt mere – omkring 8 – 10 grader i jorden, så kan du efterså de bare pletter i plænen. Brug topdres fra dit havecenter og læg et ca. 2 cm tykt lag ud på de tomme flader. Udså græsfrø svarende til 15 g pr. kvm.
Kompost på plænen
I vores iver for at gøre det så godt som muligt, vælger mange at lægge kompost ud over hele deres græsplæne. Kompost er et differentieret produkt – man kan ikke sammenligne produkterne 100%. Vi anbefaler derfor at du IKKE lægger kompost ud over hele plænen. Du risikerer nemlig at komposten er så kraftig, at græsset går ud. Gratis kompost fra genbrugsstationer er ofte ukrudtsfyldte, så her kan du risikere at få uønskede planter i din plæne.
Kom forbi og få en snak om din plæne
Gartneren i dit havecenter har masser af gode råd til, hvordan du kan få en flottere græsplæne. Måske skal den kalkes, hvis surhedsgraden er blevet for lav, måske skal der en vertikalskærer til at fjerne al mos, eller måske skal du blot gøde plænen og få stærkere græs. I dit lokale havecenter er der faglig rådgivning og et bredt udvalg af forskellige topdressinger, gødninger og nye græsfrø, som passer lige til din have.
03 | Artikler om haven, Forår, Planter
Helleborus i massevis
Der er utroligt mange forskellige påskeklokker at vælge imellem
Der er ikke mange stauder som blomstrer på denne årstid, men én af de slægter, som jeg næsten ikke kan få nok af er Helleborus – eller påskeklokker. Indtil for ca. en måned siden havde de hvide juleroser stjålet billedet – det er jo også Helleborus, men nu er der for alvor fuld fart på blomstringen hos de pragtfulde påskeklokker.
I min gamle landbohave er der gennem mange år plantet en hel del påskeklokker. Forskelligartede som de er, sætter de kulør på haven på en til tider mørk årstid. De fleste “gamle” sorter har nikkende hoveder, som kan være svære at få rigtig øje på, mens mange af de nyere sorter har mere opretstående blomsterstande med større og knapt så nikkende blomster. Fornøjeligt er det at bliver forelsket i flotte og fine sorter hos havecentre og i specialplanteskoler.
I første omgang har jeg sat de nyindkøbte planter i krukker, så de kan nydes hver dag. Når deres blomster falmer, planter jeg dem ud til de andre påskeklokker i haven.
HER TRIVES PÅSKEKLOKKER BEDST
I nordvendte bede og under træer får jeg mest glæde af at plante påskeklokker. De
kan godt stå mere solrigt, men så skal du huske at vande i en tør sommer. Mange har stor fornøjelse af påskeklokker i krukker, som på billedet herover, men det er svært at fastholde fugtigheden i krukkerne sommeren over, når de kun står med de mørkegrønne blade. Fugtighed er nemlig vigtig for at planten kan nå at danne blomsterknopper til den kommende sæson.
TIPS Ved plantning iblander jeg en god krukkemuld til jorden – så kommer de godt i gang med nyvækst. Vanding er nødvendig både ved plantning og løbende gennem foråret og sommeren det første år.
Du finder dit nærmeste havecenter via dette link
03 | Artikler om haven, Forår
Tjek jordens temperatur
De forspirede kartofler viser tegn på forår, men hvornår kan man egentlig gå i gang med at lægge kartofler?
Hvornår er jorden klar til at lægge kartofler i?
I disse feberrige influenzatider, så er husets termometer måske lidt hyppigere i brug. Vi måler også temperaturen i køleskabet, i frysere og i husets opholdsrum, men hvordan måler man egentlig temperaturen i jorden – og hvad skal man bruge den information til?
Mange planters livsfunktioner går mere eller mindre i stå om vinteren, hvor temperaturen er lav. Forårets komme vækker planterne, og her er temperaturen ofte afgørende for, hvornår planterne for alvor kommer i gang. Det gælder også for de planter, som vi gerne vil dyrke i eks. køkkenhaven, i højbedet og på terrassen.
Måske har du lagt mærke til de marker, der i øjeblikket dækkes af plast eller fiberdug? Det er de grøntsagsavlere, som allerede nu har lagt kartofler, og som benytter plasten eller dugens evne til at hæve temperaturen i jorden – og dermed fremme processen hos de nylagte læggekartofler. Det kan synes som et stort arbejde, men hvem vil ikke gerne være med til at sælge de første nyopgravede danske kartofler?
Du kan selv måle jordens temperatur
Ved brug af et jordtermometer er det enkelt at holde øje med temperaturen, men har du ikke lige sådan et, så er der hjælp at hente. Landbruget har nemlig udarbejdet en service, hvor jordbrugerne kan få oplyst den temperatur, som er netop i deres område.
HER KAN DU SE JORDTEMPERATUREN I DIT POSTNUMMER
Når du klikker på ovenstående link, så kommer du ind op Landbrugets hjemmeside med jordmålinger. Du søger på dit postnummer under grafen og venter nogle sekunder – så dukker en ny graf op.
Det er lidt sjovt at følge med i jordtemperaturen, og når jorden er omkring 8 grader varm, så kan de forspirede kartofler komme i jorden. (så er regnen måske også løbet igennem)
Har du lyst til at prøve nye typer af læggekartofler, så har dit havecenter fået friske forsyninger hjem, og de har ofte mange sorter at vælge imellem.
03 | Artikler om haven, Forår, Gødning
Vent med at gøde haven
Marts måned er altid lidt lumsk og uforudsigelig – i hvertfald vejrmæssigt
For et år siden var landet dækket af sne omkring d. 8. marts, og på min telefon er der foto af de botaniske krokus i haven d. 20. marts – de selv samme krokus har allerede været på retur den seneste uge i dette forår. Erantis stod i 2018 gule og flotte til påsken, som faldt den sidste uge af marts – de stråler ikke længere i min have, men dækker bunden med en friskgrøn farve. Forårsløgene har i den grad sat gang i foråret meget tidligt i år, og snart kan vi glæde os over de mange narcisser, hyacinter, scilla og perlehyacinter.
Marts måned er også det tidspunkt, hvor der ryddes op i havens bede og gøres klar til en ny sæson i haven. Nu skal der klippes, rives og gødes. Gødningen skal ud i bedene og på græsset – MEN sådan som regnen har fyldt alle depoter op de sidste uger, vil gødningen ikke blive – men hurtigt blive vasket ud og ned til grundvandet.
Inden weekendens regnsystemer har passeret landet, er det meget sandsynligt at vi når over 100 mm regn i marts – hvilket tangere rekorden!
FORSKELLIGE GØDNINGSTYPER
Handelsgødning – eller NPK gødning og kalksalpeter er gødning kemisk fremstillet af næringssalte. De er hurtigtopløselige og meget flygtige. Under “normale” omstændigheder vil gødskning med handelsgødning lige inden en regnbyge på 5 – 10 mm være optimalt, men lige nu er havens jord fyldt op til randen med vand, og så kan gødningen slet ikke blive, hvor planterne har brug for den. Vent derfor med at sprede handelsgødning i haven til det ikke længere “svupper”, når du går på græsset eller betræder bedene.
Naturgødning er, som ordet så retteligt antyder, lavet på naturlige gødninger fra planter, tang, dyremøg eller noget helt fjerde. Naturgødning er ikke letopløseligt og frigives meget langsommere, end en traditionel handelsgødning. Naturgødning er ikke flygtig på samme måde, som handelsgødning, så rykker det i dig for at give gødning til haven i det regnvåde vejr, så bør du vælge en naturgødning. Mange af havens planter er allerede i fuld gang med at vokse, så det er oplagt at bringe gødning ud, men vent gerne til midten af næste uge, hvor meteorologerne kan se mildere temperaturer og TØRVEJR ude i horisonten- jubii!
Har du brug for yderligere råd og vejledning om gødning til din have, så er gartneren i dit lokale havecenter klar med anvisninger og gode råd.
03 | Artikler om haven, Blomsterløg, Forår
Lidt om krokus
Krokus er én af forårets tidlige løgblomster. I midten ses en storblomstret gul, mens de to blå højst sandsynligt er botaniske sorter
Der er fart på løgblomsterne i haven
Mens tulipanerne har travlt med at skyde op af jorden med de første grønne blade, nyder vi de mange krokus, som netop nu er i fuldt flor. Der er stor variation i farver og former – og ikke mindst størrelsen på krokusblomsterne, så her får du et lille indblik i planteslægten Crocus.
Tilbage i efteråret kunne man frit vælge blandt en masse dejlige sorter af krokus på hylderne med løgplanter. Nu kan vi glæde os over dem vi fik lagt i efteråret, men også dem der hvert år frivilligt genblomstrer i haven. Det er nemt at kende krokus. Deres helt smalle blade med den genkendelige hvide midterstribe kommer først op af jorden, men snart følger de smukke vaseformede blomster.Krokus deles op i de forårsblomstrende og de efterårsblomstrende – her handler det kun om dem, der blomstrer i foråret.
Crocus chrysanthus– botaniske krokus i sorter
Arten stammer fra det sydøstlige Europa, og de mange sorter fås med hvide, gule, citrongule, svovlgule, cremegule, orangegule, lyseblå, blå og lilla toner. De har forholdsvis små blomster og bliver kun omkring 6 – 10 cm høje.
Crocus tommasinianus – snekrokus
Denne art er oftest den, man planter i græsplæner. Den danner mange blomster fra hver knold og har karakteristisk lys midte.Den fås i flere sorter med hvide og blålilla farvenuancer. Blomstrer som nogle af de første.
Storblomstrede krokus – vårkrokus
Sortimentet af de storblomstrede krokus er opstået som resultat af krydsning mellem den gule Crocus flavus og den blålige Crocus vernus. Plantesamlere går en stor bue uden om disse storblomstrede typer, men i haverne har vi stor glæde af dem. Disse krokus blomstrer først senere end de botaniske. Da de er mere kraftfulde i farverne, er det ofte de storblomstrende krokus, der er lagt i kommunale anlæg i byerne – og det er jo et fantastisk syn.
‘Jeanne D’Arc’ er en hvid sort
‘Dutch Yellow’ – eller store gule krokus dækker behovet for gule storblomstrede krokus
‘Pickwick’ er et godt bud på en stribet sort
‘Remembrace’ er lilla
‘Vanguard’ er en mere sart blå sort
Det er nu, du skal lægge en plan for, hvor i haven disse dejlige forårsbebudere skal placeres – og hvilke sorter du skal på udkig efter, når havecentrene igen til efteråret får hylderne fyldt op med friske blomsterløg.
03 | Artikler om haven, Beskæring, Buske, Forår, Planter, Stauder, Træer
Aktuelt i marts
Er det tid til beskæring?
Den daglige tur rundt i haven er ren fryd for øjnene – hvis man vel og mærke har vintergækker, erantis, dorthealiljer og krokus. Kigger man nærmere, så er der liv i rigtig mange planter, for det milde vintervejr har lokket mange planter til allerede nu at starte deres tilvækst. Foruroligende sagde en staudegartner til mig den anden dag. Han var bekymret for de mange stauder, der ikke kan holde sig tilbage i det lune vintervejr. Hvis og måske når vi får et snert af vinter, så vil de nye skud blive ramt af frost og derved blive skadet.Med den besked in mente, så skal forårskådheden måske tøjles lidt endnu. Det er ellers nærliggende at klippe alt ned, fjerne det beskyttende lag af visne toppe og “åbne” staudebedene op, så der er lys og luft til de nye fremspirede skud. Meteorologerne forsøger at tage deres forbehold for en slud- eller snebyge i de næste uger, men reel kuldeperiode med dagsfrost ser det ikke ud til.
Der er flere faktorer, som spiller ind, når beskæringstidspunktet skal fastsættes:
- Den enkelte plantes saftspænding
- Havens geografiske placering
- Vejrudsigten
- Kalenderen
1. Et eksempel er den ferskenplante, som vokser i mit drivhus. Den har irriterende tværgående grene, som jeg gerne vil klippe i, men fersken (og andre sydfrugter) bør man ikke klippe i, før der er blade på planterne. De er nemlig “blødere” og vil trække en masse plantesaft op og ud gennem sårene, og det har planten ikke godt af.
2. Det lokale vejr har stor betydning for, om vi får frostskader i haven. Bor man midt inde i landet, så er døgnets temperatur som regel lavere, end den er ved kysten. Du kan følge temperaturerne på hjemmesider og i TV for at få en fornemmelse af, om du bor i et koldt område af landet. De kolde egne bør afvente nedklipning og oprydning i staudebedene.
3. Trods udsving i troværdigheden blandt de flinke meteorologer, så må vi skæve til 5-dages prognoser, men også langtidsprognoserne, inden vi farer ud med saks og sav i haven. Forventes frost, så vent med at klippe.
4. I dag er det officielt forår. Nogle planter – eks. roserne bør først klippes tilbage i april, så kalenderen bør være bestemmende for nogle af havens nedklipninger.
DETTE HAR JEG KLIPPET NED ELLER BESKÅRET NU
- Prydbuske som dværgsyren, pibeved, klokkebusk, træagtig hortensia, havehortensia
- Stedsegrønne planter som taks, cypres, tuja
- Sommerhindbær, efterårshindbær
- Solbær, ribs, jostabær, stikkelsbær, blåbær og brombær
- Stauder
- Figen i drivhuset
- Vinstok i drivhuset
- Klematis med blomstring fra juli – september
- Æbletræer, pæretræer, kvæde
- Hasselbuske
DETTE VENTER JEG MED AT KLIPPE NED/BESKÆRE
- Roser
- Prydgræsser
- Sydfrugter
- Alm. hortensia
- Valnøddetræet
- Birk
- Ahorn
- Kirsebær, blommer
- Rododendron
- Klematis med forårsblomstring
