03 | Artikler om haven, Forår, Stauder
Årets først stauder i blomst
Primula, lungeurt og vortemælk er blandt de tidligste stauder i blomst
Stauder i blomst fra det tidligste forår
Noget tyder på, at vinteren ikke sådan lige vender retur, og det kan man tydeligt se i haverne, som er langt foran med mange ting. Vinteren igennem har flere af stauderne stille og roligt øget mængden af deres overjordiske blade og blomster. Når dagen byder på sol og klart vejr, er det skønt at gå en runde i haven for at nyde de tidlige forårsbebudere.
Primula
De første kodrivere eller primula har stået med blomster længe. Det er ellers en plante, der helt forsvinder i efteråret, men som ikke kræver meget varme for at vokse. Derfor vil primula i en vinter som denne allerede kigge frem fra bedene i februar.
Lungeurt
Stauden med det knapt så skønne danske navn bør stå i alle haver. Det latinske navn er Pulmonaria officinalis, og lunge-navnet stammer fra den medicinske brug af planten blandt klostrenes munke. Lungeurt fås i flere sorter og mange af dem har dekorative blade, som retfærdiggør deres plads i bedet, selvom de kun har blomster frem til maj måned.
Vortemælk
Der er rigtig mange forskellige vortemælk, og én af dem er vintergrøn og danner meget tidligt blomst. Bladene er rødgrønne og når de står oprette i klynger, så er deres fylde i det tidlige forårsbed rigtig god. Euphorbia amygdaloides ‘Atropurpurea’ bliver 40 – 50 cm høj og blomstrer fra marts til maj med gulgrønne blomster.
Påskeklokker
De findes i mange forskellige udformninger og farver. Fælles for dem alle er, at de blomstrer i det tidlige forår – faktisk det meste af vinteren, når den kommer i den milde version. Jeg har bedst erfaring med dyrkning af påskeklokker, hvis de står i skyggebede eller under løvfældende træer. Her er udtørringen mindre, så de bedre klarer de varme somre. Tørke synes at være påskeklokkers største trussel.
03 | Artikler om haven, Forår
Tid til at drive rabarber
Rabarberknoldene viser tegn på liv, så det er nu, du skal ud med “klokkerne”
Rabarber er måske nok den allerførste plante, som du kan høste fra haven. Vel vidende, at mange hele vinteren har høstet friske kålskud, gravet vinterporer op og måske også har plukket persille og purløg, så hører rabarber nu alligevel til blandt de tidligste.
DRIVNING
Er du (også) lidt utålmodig, og hører du til dem, der godt kan lide at eksperimentere lidt, så prøv at drive dine rabarber. Der er i princippet to forskellige måder, du kan drive planterne på.
I MØRKE
“Spærrer” du rabarber inde i mørke, så vil de strække sig op i håbet om at nå lyset. Det giver lange lige stængler i en lidt lysere rød farve, end når der er lys tilstede. Bladene er helt uden grønkorn – nærmest selvlysende gule. Når du fjerne den lystætte klokke, så er det enkelt at høste af de lange og fine stængler.
Du fremmer høsttidspunktet op mod 3 uger, når du driver rabarber frem i en klokke. Der er ikke stor forskel på smagen af stænglerne, hvis de er drevet frem i mørke, men stænglerne er meget sprøde og måske en anelse mindre syrlige.
Når du igen slipper planterne ud under åben himmel, så går der ikke mange dage før de igen får grønne blade og ligner helt almindelige rabarberplanter.
I LYS
Et fint lille drivhus eller blot en gennemsigtig klokke gør en stor forskel på, hvor hurtigt du kan høste rabarber i din have. Når planterne allerede er i gang nu, så vil der i løbet af 14 dage være stængler, som du kan høste. Måske ikke de store mængder, men nok til at lave lidt rabarberkompot til aftensmaden eller ovenpå et stykke friskbagt brød.
GODE RÅD
- Høst aldrig alle stængler på én gang. Lad altid ca. 1/3 sidde tilbage, så planten kan gro videre
- Snegle er vilde med rabarber, og er du dem gerne foruden, så læg sneglekorn (Ferramol) under drivklokkerne
- Gød med organisk gødning, så planterne har noget at vokse af
- HUSK at du ALDRIG må spise de grønne blade fra rabarber (bl.a. høje koncentrationer af oxalsyre)
- Høst rabarber frem til Sankthans
- Udvid sæsonen og plant sorter, der også vokser om efteråret – dem kan du både høste af i foråret og igen til efteråret
03 | Blomsterløg, Forår, Månedens Plante 2020, Planter
Vibens æg – en populær forårsbebuder
Vibeæg kaldes sådan, fordi blomsternes mønster er ternet som et æg fra viben
Blandt primula, perlehyacinter og narcisser skiller vibeæg sig markant ud. Rank med lange, tynde og elegante blomsterstængler bærer den de nikkende blomsterhoveder på næsten majestætisk vis. Blomsterfarven har den helt for sig selv – ingen andre af forårsløgene får denne farve. Plantens sarte udtryk gør den til noget helt særligt i krukker, eller når den dukker frem af havens jord i marts og blomstrer i april.
Formidabel i krukker
Vibeæg er en dejlig plante til at pynte op med. Der skal ikke mange rekvisitter til, før planten gør sig godt. Sat i en rustik urtepotte i en trækasse eller sammen med zink eller cortenstål, er det i al sin enkelthed smukt. Planten bliver omkring 30 cm høj og vil derfor fylde godt i højden, når du bruger den som krukkeplante. Den er ligeledes nem at dekorere med i sammenplantninger, hvor dens rolige farveudtryk passer godt sammen med andre forårsbebudere.
Tiltrækker bier
Sammen med mange andre forårsløg er vibeæg med til at sikre biernes overlevelse. De klokkeformede blomster gemmer på både pollen og nektar, som bierne lystigt indtager. Blomsternes holdbarhed er forholdsvis lang, og over en periode på 3 – 4 uger vil blomsterne stå flot.
Årstidens drevne krukkevibeægs holdbarhed er også lang, når de sættes udenfor – i stuerne holder de ca. 2 uger.
Plant dem i haven
Vibeæg er et blomsterløg, som vokser vildt i store dele af Europa. I Danmark kan man støde på dem i naturen, men de kommer fra tilplantninger. Løget er ca. 2,5 cm bredt, og vibeæg kan så sig selv. Har du vibeæg plantet i din have, vil du derfor opleve, at planterne godt kan dukke op andre steder i haven. Når vibeæg vokser fra frø, tager det 4 – 5 år, inden de kommer i blomst.
Forårsblomstrende blomsterløg skal lægges om efteråret, og vibeæg bør lægges i grupper med min. 5 – 7 blomsterløg. Der skal være ca. 10 cm mellem hvert løg, og de skal lægges i en dybde på ca. 8 – 10 cm.
Sådan genbruger du pottede vibeæg
Når du fristes af små potter med drevne vibeæg her i marts måned, kan du sagtens nyde dem inde som ude. Når deres blomster visner, så genbrug planten.
- Stil de afblomstrede vibeæg et køligt sted, hvor der er frostfrit
- Sørg for at jorden, de vokser i, er fugtig
- I løbet af 3 – 4 uger er alle overjordiske dele af planten visnet ned
- Nu kan du grave løgene ned i din have – husk de skal 8 – 10 cm ned
Så kan løget få tid til at gro fast og gøre sig klar til en ny sæson til næste forår, hvor din have igen vil prydes med smukke blomster.
Vibeæg trives i skovbundsbedet, hvor jorden er forholdsvis muldrig og veldrænet uden at tørre ud.
05 | Beskæring, Forår, Månedens Plante 2019, Planter, Vanding
Blomster som perler på en snor
Overdådige blomster på denne Klematis montana ’Rubens’, der har blomstret fra maj måned og langt ind i juni
Klematis har førertrøjen på, når det gælder om at danne blomster. De er slyngplanternes darlings, når det gælder om at pryde og tiltrække sig opmærksomhed. Nemt går det til, når de fortsætter deres vækst i et hegn, på en pergola eller i et træ.
Der er så mange forskellige klematis at vælge mellem. Der er dem, der vokser sig mange meter høje, dem der bliver størrelse medium; og så findes der også klematis, der er så kompakte i væksten, at de sagtens kan vokse hele deres planteliv i en krukke. Den store mangfoldighed gør klematis til én af de planter, der kan anvendes i et væld af mulige plantesteder.
Altid plads til én til…
Klematis vokser i højden og fylder nærmest ingenting i jorden. Du kan derfor altid finde plads til endnu en klematis i din have. Den slyngende vækst giver mulighed for placering midt i havens bede på et stativ eller espalier, op ad en husmur, et hegn, en pergola eller i et træ i haven.
Vidste du at…
Klematissorten ”Jackmanii” var den første i en lang række sorter af klematis, som planteskolefolk krydsede tilbage i 1862? ”Jackmanii” var med sine intense purpurfarvede blomster og lysende gulgrønne støvdragere med til at bane vejen for et væld af nye sorter. I dag fortsætter forædlere og planteskolefolk med forædlingen, og i disse år er der fokus på at fremavle klematis med egenskaber til at lave bunddække og klematis, der er meget mere duft i.
De mange forskellige klematissorter kan groft opdeles i grupper, der angiver deres hovedblomstringsperiode. Blomstringsperioden afgør samtidig hvilken beskæringsgruppe, de tilhører. Således er:
Blomstringsgruppe 1 (april – maj måned) tilhørende beskæringskode 1.
Blomstringsgruppe 2 (maj-juni og august-september) tilhørende beskæringskode 2.
Blomstringsgruppe 3 (juli-september) tilhørende beskæringskode 3.
Sådan gør du
Korrekt plantning af klematis er afgørende for at få god succes med klematis. Plantehullet skal være 40 – 50 cm dybt med løs jord i bunden. Planten skal så langt ned, at overfladen på potten er 10 cm under jordens overflade. Plant i god humusholdig kvalitetsjord.
Vand med min. 10 l pr. plante ved vanding. Det første år skal du fortsat vande i tørre perioder, men herefter har planten udviklet et dybt og effektivt rodnet. Vær dog opmærksom, hvis du planter under tagudhæng – så skal plantens rodnet ud, hvor der falder regn!
Beskæring er kun nødvendig hvert 3. – 5. år. Følg disse anvisninger, så du ikke mister årets blomstring.
Beskæringskode 1 Beskæring i juni – juli til 1 m højde (efter endt blomstring)
Beskæringskode 2 Beskæring i juli til 1 m højde (efter første blomstring)
Beskæringskode 3 Beskæring i januar – marts ned til 20 cm højde (før blomstring)
05 | Artikler om haven, Forår, Planter
Syrenerne blomstrer
I det sydfynske landskab kan man hvert år opleve de smukke hegn med vilde syrener. Smukke syrenfarvede blomster i mange nuancer af lilla over mod lyserød bugter sig i det bakkede land. Blomsterne sender den dejligste duft, og en vandretur eller cykeltur i området kan stærkt anbefales. Vilde syrener hedder Syringa vulgaris på latin. Den kan man selv anskaffe sig og plante i egen have, og den findes sågar også i en hvid version, som hedder Syringa vulgaris ‘Alba’. Det er frøplanter, som giver mange fine blomster.
PODEDE SYRENER
Du kan også vælge at plante udvalgte sorter af den smukke busk. De hedder også Syringa vulgaris, men har derefter et sortsnavn. Det kan være ‘Sensation’, ‘Charles Joly’, ‘Andenken an Ludwig Späth’, ‘Mme Lemonie’, ‘Primrose’, ‘Beauty of Moscow’ og mange andre. Disse sorter er podet på en syrengrundstamme, og fælles for dem alle er, at blomsterstandende er store og blomsterne er utrolig flotte. Lige nu er der masser af forskellige blomstrende planter at finde i dit lokale havecenter, så ønsker du dig podede syrener, er det et godt tidspunkt at komme ud at se.
DVÆRGSYRENER
I hælene på de podede syrener blomstrer dværgsyrenerne også. Her er både planter og blomster i miniversion. Der findes en del sorter af dværgsyren, som du kan se i dit havecenter, heriblandt de helt nye og dejligt blomstrende sorter i serien Bloomerang, som blomstrer hele sommeren og sensommeren. Både de traditionelle dværgsyrener og Bloomerang fås som buske og podet på stammer – sidstnævnte er et oplagt valg til en større krukke, hvor der er plads til lidt sommerblomster under.
SYRENSAFT
Til denne opskrift skal der anvendes så mange syrenblomster, som der kan være i 2 l. Blomsterne skal rystes fri for insekter og de kraftige stilke klippes af.
En lage af:
1 l vand
1 kg rørsukker
Skrællen og saften af 2 usprøjtede citroner
– koges op til sukkeret er smeltet. Derefter skal lagen køle ned til max. 40 grader C og hældes over blomsterne, som er lagt i sylteglas. Når blandingen har stået i ca. 24 timer, hældes indholdet igennem et klæde og den fine syrensaft kan hældes på rengjorte flasker og opbevares i køleskab.
Kan nydes som al anden saft, bibringe drinken et spændende smag af forår, eller koges ind som sirup, der er god til mange desserter og kager.
SYRENSNAPS
Kom 5-10 toppe med syrenblomster i en flaske og hæld snaps (uden smag) eller vodka over. Ryst blandingen dagligt og filtrer efter ca. 3 uger. Nu er der dejlig snaps til osten eller sildemaden.
Du finder dit lokale havecenter her
05 | Artikler om haven, Forår, Gødning, Hæk, Vanding
Bøgehækkene er blevet brune
Det er lidt trist at se, hvordan bøgehækkene er blevet brune. Og hvorfor er de så det? Det skyldes ene og alene det faktum, at vi mange steder i landet fik et ordentlig kuldechok flere dage i træk. Det er ved at være et par uger siden, men resultatet af frosten kan for alvor ses nu.
HVAD KAN DU GØRE?
Uanset om det er en ung eller gammel hæk, så har de planteskud, der er brune fået et slemt chok. Det giver planten stress, for nu skal den bruge kræfter på at sætte nye skud.
Det bedste du kan gøre er derfor:
- Sørg for at hækken ikke mangler vand
- Give den lidt gødning
- Luge ukrudtet under hækken, så der ikke er konkurrence om vand og næring
- Undlade at klippe i den
ER DET FARLIGT?
Det er ikke helt let at svare på. En ældre veletableret hæk skal nok klare det, men anderledes vil det være med helt unge bøgehække, som jo ikke har så meget top og måske endnu mindre rodnet. Det bedste råd er at følge ovenstående råd og se tiden an.
HVORDAN REDDER JEG MIN NYE HÆK?
En af de største trusler i en ung bøgehæks liv er mangel på vand, og med meldinger om høje tørkeindeks mange steder i landet, går redningsplanen først og fremmest ud på at holde planternes rodnet fugtigt.
HVORFOR ER DET SÅ FORSKELLIGT?
Der er faktisk ret stor variation i de skader, som kan ses i vores hække. Nogle steder er der ingen skader, mens der hos andre ses betydelige partier med svedne blade både på toppen af hækken, men også på siderne. Variationen skyldes først og fremmest planternes individuelle tidspunkt for udspring, hvilket har stor indflydelse på frostførheden. Dernæst er der også store lokale geografiske forskelle på, hvor hård frosten har været. Et læhegn eller ly fra en trækrone gør en verden til forskel. Varigheden af perioden med minusgrader gør ligeledes en forskel, men et er sikkert – de brune partier i bøgehækkene i år skyldes frost.
