fbpx
Eventyrlige blodblomme

Eventyrlige blodblomme

Der er ikke meget blod at spore hos blodblommetræet, men navnet refererer til de blodrøde blommer som kankomme på det smukke træ. Blommerne er dog uden smag og egner sig bedst som fugleføde.

En af forårets allerførste lyserødt blomstrende træer er blodblommen, som mange steder dekorerer parker, forhaver eller andre dele af haverne. De helt sarte blomster sidder side om side og klæder grenene i et nærmest candyfloss lignende slør. Hurtigt springer de første bronzefarvede blade ud, og måske netop den farvekombination af de helt sarte blomster og det meget mørke løv gør, at blodblommetræerne for alvor vækker opsigt.

Stille og roligt fyldes træet mere og mere med det fine løv, og når blomstringen er ovre, står det tilbage med purpurfarvede blade resten af sommeren. Hvert efterår kaster træet sine blade, og nu står det tilbage med dekorative nøgne grene – lige indtil næste år.

Blodblommes latinske navn er Prunus ceracifera ‘Nigra’ og blive et ca. 4 m højt træ med en 2-3 m bred krone. Det vokser bedst på en solrig vokseplads og kan både plantes som enkeltstående træ eller som en allé.

Dværgblodblomme
Et fint alternativ er den noget lavere dværgblodblomme, Prunus x cistena, som er en langsomtvoksende busk, der opnår en højde på ca. 2 m. Den starter foråret med at vise de smukke mørke purpurfarvede blade, hvorefter hvide blomster dekorerer den fine busk. Er særdeles velegnet til mindre haver.

Både blodblomme og dværgblodblomme er almindelige i havecentrenes gængse sortiment.

Du finder dit nærmeste havecenter via dette link

Frøsånings dilemma

Frøsånings dilemma

Uret tikker og dagene flyver afsted

Forårets midterste måned, april, byder på blandet vejr med nattefrost, nedbør, kraftige vinde fra øst og dage med høj sol og tocifrede temperaturer. April måned har altid været en lumsk måned – vejrmæssigt.

Frøsånings dilemma
De utålmodige havefolk har for længe siden købt nye poser med frø, som skal sås, prikles og plantes ud i haven. Mange grøntsager skal ud på denne rejse, men også blomster – især dem, som bierne elsker, skal der være plads til i haven.

Men…

Hvornår er det rigtige tidspunkt? Skal frøene sås inde i vindueskarmen, i drivhuset eller direkte i jorden. Hvilke planter er kuldefølsomme, og hvilke er kuldetolerante? Hvor store potter skal man så i?

Frøets størrelse
Der er stor forskel på det enkelte frøs størrelse. Chilifrø og tomatfrø er meget små, mens frøene fra ærteblomster er store og nemme at arbejde med. Græskarfrø hører blandt de største frø, og netop frøets størrelse indikerer om den nye plante spirer som en meget lille plante, eller om det bliver en stor én af slagsen. Så de små frø i små plugs eller flere sammen i samme potte, og så de store frø i større enheder. i dit lokale havecenter har de flere forskellige såkasser med tilbehør, der gør det enkelt og let at forspire dine egne frø.

Kuldefølsomme planter 
For at undgå at dit såprojekt ikke lykkes, så skal du tjekke frøposens vejledning i, hvor du skal forså dine frø. De kuldefølsomme planter (eks. chili, peber, tomat) skal spire ved stuetemperaturer og tåler ikke lave grader og slet ikke frost. De kuldetolerante planter (eks. dild, spinat, majroe) kan sagtens tåle de lave temperaturer og du får bedste resultat, hvis du sår dem under køligere forhold.

Det rigtige tidspunkt 
Mange utålmodige havefolk har sået de første frø for flere måneder siden. Det kræver “grønne fingre” tilskudslys og plads til at kunne prikle de spæde planter op i større enheder. Hvis du ikke er begyndt at forspire endnu, så er april måned en god måned at starte din nye frøplanteproduktion. Nu er lyset med os, og drivhusets temperaturer er især om dagen så gode, at frøene nemt kan komme i gang. Du skal dog fortsat holde de kuldefølsomme planter beskyttet inde i varmen lidt endnu. Har du mulighed for at planterne kan komme ud i drivhuset på lune dage, så er det en rigtig god idé. Husk blot at de skal ind, når nattens lave temperaturer sætter ind.

Hvornår skal man prikle? 
Helt spæde nye planter kan prikles, når der er 1 – 2 sæt nye “rigtige” blade på planterne. En tommelfingerregel siger, at når planterne har rødderne ude langs pottekanten, så skal de plantes om. Den nye potte skal dog ikke være meget større, end man kan få en finger ned langs kanten – for store potter til små planter kan virke som et større chok for planten, og de mindre potter løser problemet med pladsmangel.

Undgå madspild i køkkenhaven

Undgå madspild i køkkenhaven

Kulde og regn er afløst af sol og varme

Det vidunderlige forårsvejr skal nydes i fulde drag, for jorden er ved at være god at arbejde i, og lige om lidt kan vi sætte løg og lægge kartofler.

Køkkenhaven har mange udseender. Den kan være åben og firkantet, rund og omkranset, anlagt som højbede eller måske blot være i en stor krukke. Uanset størrelse, så bruges køkkenhaven til at dyrke spiselige afgrøder og måske også som skærehave. En ny havesæson i køkkenhaven starter nu, og inden du går i gang med fræser og frøposer, bør du lige overveje disse punkter:

  • Er der stadig mad i de overvintrede grøntsager fra sidste år?
  • Hvordan er det nu med sædskiftet?
  • Hvilke frø kræver højere jordtemperatur?

Høst friske skud
I min køkkenhave står grønkålen fra sidste år stadig tilbage. Den skyder med nye friske skud, der smager rigtig godt. Der er også en halv række med vinterporrer, bladbeder, selleri og nogle rødbeder, som vi aldrig fik gravet på sidste år. Disse grøntsager er ikke nye i min have, men det nye er, at vinteren har været så mild, at de stadig gror og kan høstes. Derfor får de lov til at stå tilbage i bedene lidt endnu.

Sæt ekstra krydderi på
Ramsløgene er langt fremme, purløgene er grønne, de første skud på merian, melisse og mynte er også at finde, og så har løvstikken fart på. Der er rig mulighed for at sætte ekstra krydderi på retterne til weekendens måltider

Sædskifte
Det er noget som landmanden går op i, men det bør du også. Du sikrer dig et godt resultat, hvis grøntsager fra samme familie ikke gror på samme stykke jord år efter år. Der bør gå mindst 4 år mellem hver gang du dyrker eks. kartofler på samme jordstykke. Denne flytten rundt kaldes for sædskifte. Vigtigst er det at der skiftes til nye jordstykker, når du dyrker kål og kartofler, men det er altid en god idé at rotere mellem rodfrugter (gulerødder, rødbeder, pastinak, selleri) og bælgfrugter (ærter og bønner).

Jordens temperatur
Når jorden når op på omkring 8 grader kan du for alvor komme i gang med at så disse grøntsager:

  • Bladbeder
  • Salatmix
  • Ærter
  • Gulerødder
  • Rødbeder
  • Løg – sætteløg
  • Kartofler

Du finder et stort udvalg af både læggekartofler og frø i dit lokale havecenter.

Du finder dit nærmeste havecenter via dette link
April – Japansk kirsebær

April – Japansk kirsebær

Der findes en lang række forskellige prydkirsebær til haven, og du kan se mange af sorterne i dit lokale havecenter

 

Romantiske kirsebærblomster

Prydkirsebær er robuste og solide træer i haven. Nogle bliver store med brede kroner, mens andre vokser i søjleform eller med nedhængende grene. Fælles for dem alle er de smukke sarte blomster i april måned.

Er du den lykkelige ejer af et prydkirsebærtræ, så kender du sikkert til den lyksalige fornemmelse, der opstår, når træet står i fuldt flor. Alle grene er dækket med de mest romantiske blomster i hvide, sart rosa eller rosa farve. At stå under sådan et smukt træ og skue en skyfri blå forårshimmel er et utrolig smukt syn. Ejer du endnu ikke et smukt prydkirsebærtræ, så hold øje med haverne på din vej eller i din by – der er mange flotte eksemplarer, og man kan jo altid ønske…

Vidste du at…

Prydkirsebær er indført til Nordeuropa fra Japan i nyere tid? I Østasien, og især i Japan, har man dyrket de smukke træer i 1.000 år, og mange valfarter til landet, når de smukke træer står i blomst. I Danmark er selvsamme blomsterturister at finde – bl.a. på Bispebjerg Kirkegård, hvor den store allé af prydkirsebærsorten ’Accolade’ hvert år i april tiltrækker 150.000 besøgende.

Prunus er det latinske navn for prydkirsebær? Det er også navnet for nektarin, fersken, sødkirsebær, surkirsebær, blommer og laurbærkirsebær. Planteslægten Prunus er stor og omfattende, og de mange forskellige prydkirsebær er krydsninger, som først og fremmest er lavet for prydværdien – altså ikke som frugtsorter.

Prydkirsebær er podede planter. Mange er podet lige over jordoverfladen, mens andre er podet på en top. Du kan få gode råd til valg af prydkirsebær, når du besøger dit lokale havecenter.

Sådan gør du

Plantning på en solrig plads i almindelig kalkholdig havejord, der er gravet godt igennem. Tung lerjord bør iblandes spagnum i forbindelse med plantningen.

Vanding er vigtig i forbindelse med plantning. Vand med mindst 20 l pr. træ, og fortsæt med at vande de to første vækstsæsoner. Først når træet er kommet godt i gang med at vokse, har det nok rødder til at finde vand i jorden.

Pasning er enkel. Gød hvert forår med en almindelig havegødning. Vand i tørre perioder. Beskæring er sjældent nødvendig, men bør udføres lige efter blomstring, hvis det er nødvendigt. Grene kan klippes af til drivning i vaser fra februar.

Forårskur til plænen

Forårskur til plænen

Giv din plæne en hjælpende hånd

Så holdt det endelig op med at regne. Overskydende vand har fundet vej gennem jorddækket og gavner vores grundvand. Haven er mindre våd, og det giver os mulighed for at genoptage forårets mange gøremål. Græsset gror og her i foråret er vi mange, som skal gøre en ekstra indsats for at optimere plænen. Plænen må nemlig gerne være stærk nok til en fodboldkamp, et spil kroket eller utallige ture med trillebøren.
Luft plænen
Her i det tidlige forår er det oplagt at få luftet plænen godt. I de sidste mange måneder har plænen ligget passivt hen, og nu er det godt at få “vækket” den. Brug en bredtandet rive og løsn de døde planterester i bunden op. Når mos og visne græsstykker er revet sammen og fjernet, så vil plænen måske være lidt “tyndhåret”. Fortvivl ikke – den hårde behandling giver det tilbageblevne græs ekstra plads til at udvikle sig.

Bare pletter
Når temperaturen stiger lidt mere – omkring 8 – 10 grader i jorden, så kan du efterså de bare pletter i plænen. Brug topdres fra dit havecenter og læg et ca. 2 cm tykt lag ud på de tomme flader. Udså græsfrø svarende til 15 g pr. kvm.

Kompost på plænen
I vores iver for at gøre det så godt som muligt, vælger mange at lægge kompost ud over hele deres græsplæne. Kompost er et differentieret produkt – man kan ikke sammenligne produkterne 100%. Vi anbefaler derfor at du IKKE lægger kompost ud over hele plænen. Du risikerer nemlig at komposten er så kraftig, at græsset går ud. Gratis kompost fra genbrugsstationer er ofte ukrudtsfyldte, så her kan du risikere at få uønskede planter i din plæne.

Kom forbi og få en snak om din plæne
Gartneren i dit havecenter har masser af gode råd til, hvordan du kan få en flottere græsplæne. Måske skal den kalkes, hvis surhedsgraden er blevet for lav, måske skal der en vertikalskærer til at fjerne al mos, eller måske skal du blot gøde plænen og få stærkere græs. I dit lokale havecenter er der faglig rådgivning og et bredt udvalg af forskellige topdressinger, gødninger og nye græsfrø, som passer lige til din have.

TIPS
Første græsklipning skal være på ca. 6 cm, derefter sættes klippehøjden ned til 4 cm.

Du kan læse denne korte vejledning til gødskning af din græsplæne – artiklen ligger på www.haveglæder.dk hvor du kan finde mange nyttige oplysninger.

Påskeklokkeparadis

Påskeklokkeparadis

Helleborus i massevis


Der er utroligt mange forskellige påskeklokker at vælge imellem

 

Der er ikke mange stauder som blomstrer på denne årstid, men én af de slægter, som jeg næsten ikke kan få nok af er Helleborus – eller påskeklokker. Indtil for ca. en måned siden havde de hvide juleroser stjålet billedet – det er jo også Helleborus, men nu er der for alvor fuld fart på blomstringen hos de pragtfulde påskeklokker.

I min gamle landbohave er der gennem mange år plantet en hel del påskeklokker. Forskelligartede som de er, sætter de kulør på haven på en til tider mørk årstid. De fleste “gamle” sorter har nikkende hoveder, som kan være svære at få rigtig øje på, mens mange af de nyere sorter har mere opretstående blomsterstande med større og knapt så nikkende blomster. Fornøjeligt er det at bliver forelsket i flotte og fine sorter hos havecentre og i specialplanteskoler.

I første omgang har jeg sat de nyindkøbte planter i krukker, så de kan nydes hver dag. Når deres blomster falmer, planter jeg dem ud til de andre påskeklokker i haven.

HER TRIVES PÅSKEKLOKKER BEDST
I nordvendte bede og under træer får jeg mest glæde af at plante påskeklokker. De kan godt stå mere solrigt, men så skal du huske at vande i en tør sommer. Mange har stor fornøjelse af påskeklokker i krukker, som på billedet herover, men det er svært at fastholde fugtigheden i krukkerne sommeren over, når de kun står med de mørkegrønne blade. Fugtighed er nemlig vigtig for at planten kan nå at danne blomsterknopper til den kommende sæson.

TIPS Ved plantning iblander jeg en god krukkemuld til jorden – så kommer de godt i gang med nyvækst. Vanding er nødvendig både ved plantning og løbende gennem foråret og sommeren det første år.

Du finder dit nærmeste havecenter via dette link