fbpx
Frostskader i haven

Frostskader i haven

Bøgehækkene er blevet brune

Det er lidt trist at se, hvordan bøgehækkene er blevet brune. Og hvorfor er de så det? Det skyldes ene og alene det faktum, at vi mange steder i landet fik et ordentlig kuldechok flere dage i træk. Det er ved at være et par uger siden, men resultatet af frosten kan for alvor ses nu.

HVAD KAN DU GØRE?
Uanset om det er en ung eller gammel hæk, så har de planteskud, der er brune fået et slemt chok. Det giver planten stress, for nu skal den bruge kræfter på at sætte nye skud.

Det bedste du kan gøre er derfor:

  • Sørg for at hækken ikke mangler vand
  • Give den lidt gødning
  • Luge ukrudtet under hækken, så der ikke er konkurrence om vand og næring
  • Undlade at klippe i den

ER DET FARLIGT?
Det er ikke helt let at svare på. En ældre veletableret hæk skal nok klare det, men anderledes vil det være med helt unge bøgehække, som jo ikke har så meget top og måske endnu mindre rodnet. Det bedste råd er at følge ovenstående råd og se tiden an.

HVORDAN REDDER JEG MIN NYE HÆK?
En af de største trusler i en ung bøgehæks liv er mangel på vand, og med meldinger om høje tørkeindeks mange steder i landet, går redningsplanen først og fremmest ud på at holde planternes rodnet fugtigt.

HVORFOR ER DET SÅ FORSKELLIGT? 
Der er faktisk ret stor variation i de skader, som kan ses i vores hække. Nogle steder er der ingen skader, mens der hos andre ses betydelige partier med svedne blade både på toppen af hækken, men også på siderne. Variationen skyldes først og fremmest planternes individuelle tidspunkt for udspring, hvilket har stor indflydelse på frostførheden. Dernæst er der også store lokale geografiske forskelle på, hvor hård frosten har været. Et læhegn eller ly fra en trækrone gør en verden til forskel. Varigheden af perioden med minusgrader gør ligeledes en forskel, men et er sikkert – de brune partier i bøgehækkene i år skyldes frost.

Vil du undgå ukrudt i din have?

Vil du undgå ukrudt i din have?

Sådan undgår du ukrudt

 

Du kender det med garanti – en tur i haven for at kigge på de smukke planter, og straks er du i gang med at fjerne ukrudt fra bedene. For du ved, at lader du ukrudtet vokse, så bliver det en uoverkommelig opgave at komme det til livs. Ukrudtet breder sig nemlig – enten ved at sprede frø eller ved at vokse med rodskud.

På Haveglæder elsker vi planter, så hvis du overvejer at fordele granitskærver i din have for at undgå ukrudtet, så skal du ikke læse videre i dette nyhedsbrev.

FORBEREDELSE ER VIGTIG
Når man skal undgå et fremtidigt ukrudtsboom i havens bede, så er det smart at:

  • Fjerne eksisterende ukrudt inden du planter
  • Grave jorden godt igennem og fjerne eventuelle rodrester af ukrudt
  • Ikke at fylde rødder fra rodukrudt (skvalderkål, kvikgræs, agerpadderokke, tidsler, brændenælde) på komposten
  • Supplere med en god kompost, så dine nye planter kommer godt fra start
  • Huske at vande, så dine nye planter hurtigt tager over

PLANTER
De meste ukrudt trives dårligt, når de står dækket af tykke blade, der hindrer at lyset kommer igennem. Hosta er et godt eksempel på en plante, hvor ukrudtet har svært ved at vokse under. Dog er der den ulempe ved Hosta, at de faktisk først bryder frem ret sent hvert forår. Lige nu kan man godt komme på lugearbejde inde i selve Hostaplanten, men snart åbner de store blade sig, og så er der ikke mere arbejde at komme efter. Der findes en lang række planter, som er meget effektive bunddækkende planter, men det er langt fra alle, som dækker jorden hele året rundt.

Her får du nogle bud på vintergrønne bunddækkende planter

  • Efeu – både med små blade og større blade
  • Dværgmispel
  • Singrøn, vintergrøn
  • Vinterglans
  • Krybende benved
  • Hasselurt

og IKKE vintergrønne bunddækkende planter:

  • Bispehue (nogle sorter beholder løvet om vinteren)
  • Mange typer af storkenæb (især bølgekronet storkenæb er god til at fortrænge ukrudt, da den er tidligt fremme om foråret)
  • Dagliljer
  • Hosta
  • Lodden løvefod
  • Skovmærke

TIPS
Maj måned er en god måned at plante bunddækkende planter i haven. Her får de hurtigt fat og du får et godt resultat allerede i år. HUSK at plante tæt, så der ikke kan komme ukrudt mellem planterne. Vand godt og ofte til planterne selv får fat og sørg for at supplere med vand hele sommeren igennem.

Dit lokale havecenter har et stort udvalg af forskellige løsninger, så du kan nyde haven uden at skulle luge ukrudtet hele tiden.

Her ser du oversigten over havecentre i Danmark

Maj – Pæoner

Maj – Pæoner

Pæoner som i mormors have

 

Lykken er at kunne skære en kæmpebuket af de vidunderlige pæoner

Maj måneds blomsterhave er vidunderlig. Lange dage, dejligt solskinsvejr og lune temperaturer giver optimale betingelser for mange af vores blomstrende stauder, og her hører pæonerne til.

Pæoner er stauder, der danner en rodknold, hvorfra nye skud bryder frem hvert forår. Smukt ser det ud, når de nye bladstængler i det tidlige forår skubber jorden til side og baner sig vejen frem. Allerede fra slutningen af april måned kan man se de kuglerunde blomsterknopper, der dag for dag svulmer op for til sidst at folde sig ud. Resultatet er store blomsterhoveder med fyldte, halvfyldte eller enkle blomster. Mangfoldigheden er stor, og blomstringstiden kan strækkes ved at tilplante et bed af forskellige bonderoser og silkepæoner i tidlige og sentblomstrende sorter.

Vidste du at…

Man i Kina anser pæoner for at være blomsternes dronning? Siden Tang dynastiet fra år 618-906 har pæonerne bragt lykke i Kina, og i det lidt senere Song dynasti (960-1279) fik pæonerne titlen som blomsten, der bragte rigdom og prestige.

Bonderoser har været almindelige i mange klosterhaver, hvor man anvendte roden og frøene som helbredende naturmedicin. Epilepsi og især tandpine har været lidelser, som man kunne bruge bonderoser mod.

Bonderoser hedder Paeonia officinalis, og blomstrer lidt før silkepæonerne. Der er sjældent duft i bonderoser.

Silkepæoner hedder Paeonia lactiflora, og blomstringstiden varer fra maj – juli måned. De dufter alle dejligt.

Træpæoner hedder Paeonia suffutricosa eller itoh. De bliver mere træagtige og kan blive noget højere.

Sådan gør du

Plantning i fuld sol. Pæoner skal plantes højt. Det vil sige, at den rodknold, hvorfra blade og blomsterskud udgår, højst må være 2 – 3 cm under jordens overflade. Når pæoner ikke danner blomster, skyldes det ofte, at de er plantet for dybt.

Vanding i forbindelse med plantning er essentiel. Først når planten har vokset 2 – 3 år i din have, er det en veletableret pæon med så stærkt et rodnet, at det sjældent er nødvendigt at tilføre yderligere vanding. Gød altid hvert forår, når de første skud bryder jordskorpen.

Pasning i det tidlige forår er vigtig. Her klippes sidste års visne skud tilbage. Derudover kan det komme på tale at binde planterne sammen, når de tunge blomsterhoveder truer med at vælte.

April – Japansk kirsebær

April – Japansk kirsebær

Der findes en lang række forskellige prydkirsebær til haven, og du kan se mange af sorterne i dit lokale havecenter

 

Romantiske kirsebærblomster

Prydkirsebær er robuste og solide træer i haven. Nogle bliver store med brede kroner, mens andre vokser i søjleform eller med nedhængende grene. Fælles for dem alle er de smukke sarte blomster i april måned.

Er du den lykkelige ejer af et prydkirsebærtræ, så kender du sikkert til den lyksalige fornemmelse, der opstår, når træet står i fuldt flor. Alle grene er dækket med de mest romantiske blomster i hvide, sart rosa eller rosa farve. At stå under sådan et smukt træ og skue en skyfri blå forårshimmel er et utrolig smukt syn. Ejer du endnu ikke et smukt prydkirsebærtræ, så hold øje med haverne på din vej eller i din by – der er mange flotte eksemplarer, og man kan jo altid ønske…

Vidste du at…

Prydkirsebær er indført til Nordeuropa fra Japan i nyere tid? I Østasien, og især i Japan, har man dyrket de smukke træer i 1.000 år, og mange valfarter til landet, når de smukke træer står i blomst. I Danmark er selvsamme blomsterturister at finde – bl.a. på Bispebjerg Kirkegård, hvor den store allé af prydkirsebærsorten ’Accolade’ hvert år i april tiltrækker 150.000 besøgende.

Prunus er det latinske navn for prydkirsebær? Det er også navnet for nektarin, fersken, sødkirsebær, surkirsebær, blommer og laurbærkirsebær. Planteslægten Prunus er stor og omfattende, og de mange forskellige prydkirsebær er krydsninger, som først og fremmest er lavet for prydværdien – altså ikke som frugtsorter.

Prydkirsebær er podede planter. Mange er podet lige over jordoverfladen, mens andre er podet på en top. Du kan få gode råd til valg af prydkirsebær, når du besøger dit lokale havecenter.

Sådan gør du

Plantning på en solrig plads i almindelig kalkholdig havejord, der er gravet godt igennem. Tung lerjord bør iblandes spagnum i forbindelse med plantningen.

Vanding er vigtig i forbindelse med plantning. Vand med mindst 20 l pr. træ, og fortsæt med at vande de to første vækstsæsoner. Først når træet er kommet godt i gang med at vokse, har det nok rødder til at finde vand i jorden.

Pasning er enkel. Gød hvert forår med en almindelig havegødning. Vand i tørre perioder. Beskæring er sjældent nødvendig, men bør udføres lige efter blomstring, hvis det er nødvendigt. Grene kan klippes af til drivning i vaser fra februar.

Marts – Citrusfrugter

Marts – Citrusfrugter

 

 

Dyrk selv dine citrusfrugter

 

SommerdrikX900

Drømmen om egne citroner til en drink på terrassen på en lun forårsdag kan nemt gå i opfyldelse

Citrusplanters evne til at skabe en eksotisk stemning i drivhuset og på terrassen om sommeren er uovertruffen. De mange forskellige citrusfrugter giver rig mulighed for at indrette en skøn oase, som du og din familie kan nyde hele sommeren.

Citrusplanter vokser ganske langsomt, og de stedsegrønne planter med små dejligt duftende blomster danner nemt frugter, som du kan plukke og anvende til drinks, kager og desserter. Pasning af citrusfrugter er ikke besværligt, når du blot følger nedenstående anvisninger; og der er mange forskellige muligheder for høje og store planter, men også for mindre planter, der lettere kan flyttes ind og ud.

Vidste du at…

Citrusplanten tilbage i 1700-tallet var en vigtig prestigeplante i Europa? Dengang var planterne dyre, og hvis man kunne fremvise de eksotiske og dekorative planter i større antal, så voksede man i anseelse. Anretning med egne dyrkede citrusfrugter på taffelbordet vakte opsigt, og udvindingen af æteriske olier fra planterne både var og er stadig vigtig.

Der blev eksperimenteret med krydsninger for at vise sjældne frugter frem, og den indsats kan vi i dag nyde godt af, for udbuddet er stort og bredt.

Sådan gør du

Plantning i citrusjord er vigtig. Når du hvert 3. – 5. år omplanter dine citrusplanter, så skal du købe specialjord. Mange citrusplanter er gravet op i marker omkring Middelhavet, og her er jorden lerholdig og tung. Når du planter om, så fjern gerne noget af den gamle lerjord.

Vanding med regnvand er bedst. Undgå at vande planterne, så de er for vandmættede, men pas på ikke at tørre potten helt ud. Du skal tilføre citrusgødning ved hver vanding fra maj – oktober, mens planten om vinteren kun vandes med rent vand.

Pasning af citrusplanter behøver ikke være besværligt. Køb kun de citrusplanter, der passer til dine opbevaringsmuligheder, for mange citrusplanter skal opbevares frostfrit og ved 5 – 15 grader C hele vinteren igennem. Stil planterne, så de får gavn af så meget lys som muligt eller tænd en lampe med grolys. Også luftfugtigheden har indflydelse på resultatet. En luftfugtighed mellem 50 – 70% er optimal, og jævnlige overbrusninger er meget effektive. Når foråret skifter til sommer, så skal planterne hærdes udenfor drivhuset i to uger, hvor de kun står i skygge. Derefter er de klar til at komme ud i fuld sol på en lun plads med godt læ.

Beskæring kan være nødvendig, og du skal klippe større grene og skud i april/maj, mens du resten af sommeren kniber endeskuddene af for at bevare en kompakt og fin form på planten.

 

Månedens plante november

Månedens plante november

Lille træ med stor effekt

Perlerøn 595x595

Man kan altid finde plads til perlerøn med det dekorative løv og hvide bær – bliver kun 2 m høj

Rønnetræer viser deres pragt flere gange om året. Når vinterens bare grene med hårde knopper om foråret forvandles til en frodig trækrone dækket med smukke blade, så er det blot optakten til en smuk blomstring i maj – juni måned.

De relativt store blomsterstande omdannes til særdeles dekorative bær, der frem mod vinteren er til stor fornøjelse for både fugle og haveejeren. Nogle arter af røn når at kaste deres høstfarvede løvdragt, så bærrene sidder tilbage som perleplader i stærke farver.

Vidste du at…

Rønnebær er godt nok sure, men det skyldes det høje indhold af C-vitamin? De kan da også anvendes til at lave gelé eller marmelade. En blanding med æble kan anbefales.

Røn er forskelligartede. Japansk røn bliver kun omkring 5 – 7 m høj, mens bredbladet røn nemt når 10 m. De mange forskellige arter af røn gør det muligt at opfylde mange havedrømme, og har du ikke mod på et ”rigtigt” rønnebærtræ, så kan du plante den søjleformede røn, den langsomtvoksende røn eller perlerøn, som mere er en busk og kun bliver 2 m høj. Perlerøn får dekorative hvide bær.

Rønnetræernes flotte høstfarver er et udmærket argument for at invitere planten ind i haven. Især de japanske røn får ualmindeligt flotte høstfarver, og de stærkt fligede blade er store og giver træet et helt specielt udseende.

Blomsterstandene har en helt speciel duft, som lokker mange fluer til. De flittige fluer mæsker sig i nektar og sørger for en god bestøvning.

Sådan gør du

Plantning i almindelig havejord – røn er ikke et krævende træ. Plant i samme dybde, som træet leveres i fra havecentret. Bind træet til en støttepæl. Du kan plante røn hele året, når blot jorden ikke er frossen.

Vanding i forbindelse med plantningen er nødvendig. Brug 10 l vand pr. plante umiddelbart efter, du har plantet. Opfølgende vanding er vigtig den første sæson i tørre perioder.

Pasning med gødskning hvert forår. Røn kan sagtens beskæres, så skab selv den størrelse, som passer ind i din have.