03 | Artikler om haven, Blomsterløg, Forår
Blå og gule blomsterløg
Der er for alvor kommet godt gang i blomstringen hos mange blomsterløg. Det før så gule tæppe af erantis er udskiftet med en flot grøn bund, hvorunder de nye frø fra de visne blomstre ligger i ro og fred – en sikring af fremtidige generationer. Nu venter vi på, at de mange forskellige påskeliljer springer ud – de står allerede i knop!
NARCISSER
De kommer i mange afskygninger – både som mineudgaver og som store gule trompeter. Nogle sorter har traditionelle gule blomster, mens andre har fine gule nuancer. Lige nu er udvalget stort – også selvom narcisser egentlig skal lægges som løg om efteråret, så er flere gartnerier leveringsdygtige i fine fremdrevne potter med blomstrende løg. Dem kan du finde i dit havecenter, hvor du også kan se mange andre forårsløg.
SCILLA, VÅRIRIS OG PERLEHYACINTER
Ønsker du at bryde nogle af de gule nuancer, så er blå en god farvekombination. Egentlig er blå komblimentærfarve til orange og gul til lilla, men kombinationen går rigtig fint. Der er især tre typer af forårsløg, som er blå.
SCILLA med fine stjerneformede nikkende blomsterhoveder – her flittigt besøgt af humlebier og honningbier
VÅRIRIS er ikke ret høje – kun omkring 15 – 20 cm, men ligner i blomsten andre iris
PERLEHYACINTER findes i mange forskellige sorter – her er det én med meget sarte blå blomster
FYLD KRUKKERNE OP
Krukker, bakker eller andre beholdere kan enkelt og let dekoreres med forårets løgplanter fra potter. Om du vil have kraftige gule og blå farver, eller vælge nogle af de mere svovlgule narcisser og sarte blå perlehyacinter er helt op til dig.
SMID IKKE LØGENE UD EFTER BRUG
Du må endelig ikke kassere de afblomstrede forårsløg. Mange løg holder ikke så længe, når de står ved stuetemperatur, men fortvivl ikke – du kan se de selvsamme planter blomstre til næste forår, hvis du planter løgene ud i din have.
Først skal du vente på at planterne visner ned, og det kan godt tage nogle uger. HUSK at grave løgene så langt ned, at det svarer til 3 gange løgets højde. (2 cm store løg skal ned i en dybde på 8 cm)
03 | Artikler om haven, Forår, Stauder
Årets først stauder i blomst
Primula, lungeurt og vortemælk er blandt de tidligste stauder i blomst
Stauder i blomst fra det tidligste forår
Noget tyder på, at vinteren ikke sådan lige vender retur, og det kan man tydeligt se i haverne, som er langt foran med mange ting. Vinteren igennem har flere af stauderne stille og roligt øget mængden af deres overjordiske blade og blomster. Når dagen byder på sol og klart vejr, er det skønt at gå en runde i haven for at nyde de tidlige forårsbebudere.
Primula
De første kodrivere eller primula har stået med blomster længe. Det er ellers en plante, der helt forsvinder i efteråret, men som ikke kræver meget varme for at vokse. Derfor vil primula i en vinter som denne allerede kigge frem fra bedene i februar.
Lungeurt
Stauden med det knapt så skønne danske navn bør stå i alle haver. Det latinske navn er Pulmonaria officinalis, og lunge-navnet stammer fra den medicinske brug af planten blandt klostrenes munke. Lungeurt fås i flere sorter og mange af dem har dekorative blade, som retfærdiggør deres plads i bedet, selvom de kun har blomster frem til maj måned.
Vortemælk
Der er rigtig mange forskellige vortemælk, og én af dem er vintergrøn og danner meget tidligt blomst. Bladene er rødgrønne og når de står oprette i klynger, så er deres fylde i det tidlige forårsbed rigtig god. Euphorbia amygdaloides ‘Atropurpurea’ bliver 40 – 50 cm høj og blomstrer fra marts til maj med gulgrønne blomster.
Påskeklokker
De findes i mange forskellige udformninger og farver. Fælles for dem alle er, at de blomstrer i det tidlige forår – faktisk det meste af vinteren, når den kommer i den milde version. Jeg har bedst erfaring med dyrkning af påskeklokker, hvis de står i skyggebede eller under løvfældende træer. Her er udtørringen mindre, så de bedre klarer de varme somre. Tørke synes at være påskeklokkers største trussel.
03 | Artikler om haven, Forår
Tid til at drive rabarber
Rabarberknoldene viser tegn på liv, så det er nu, du skal ud med “klokkerne”
Rabarber er måske nok den allerførste plante, som du kan høste fra haven. Vel vidende, at mange hele vinteren har høstet friske kålskud, gravet vinterporer op og måske også har plukket persille og purløg, så hører rabarber nu alligevel til blandt de tidligste.
DRIVNING
Er du (også) lidt utålmodig, og hører du til dem, der godt kan lide at eksperimentere lidt, så prøv at drive dine rabarber. Der er i princippet to forskellige måder, du kan drive planterne på.
I MØRKE
“Spærrer” du rabarber inde i mørke, så vil de strække sig op i håbet om at nå lyset. Det giver lange lige stængler i en lidt lysere rød farve, end når der er lys tilstede. Bladene er helt uden grønkorn – nærmest selvlysende gule. Når du fjerne den lystætte klokke, så er det enkelt at høste af de lange og fine stængler.
Du fremmer høsttidspunktet op mod 3 uger, når du driver rabarber frem i en klokke. Der er ikke stor forskel på smagen af stænglerne, hvis de er drevet frem i mørke, men stænglerne er meget sprøde og måske en anelse mindre syrlige.
Når du igen slipper planterne ud under åben himmel, så går der ikke mange dage før de igen får grønne blade og ligner helt almindelige rabarberplanter.
I LYS
Et fint lille drivhus eller blot en gennemsigtig klokke gør en stor forskel på, hvor hurtigt du kan høste rabarber i din have. Når planterne allerede er i gang nu, så vil der i løbet af 14 dage være stængler, som du kan høste. Måske ikke de store mængder, men nok til at lave lidt rabarberkompot til aftensmaden eller ovenpå et stykke friskbagt brød.
GODE RÅD
- Høst aldrig alle stængler på én gang. Lad altid ca. 1/3 sidde tilbage, så planten kan gro videre
- Snegle er vilde med rabarber, og er du dem gerne foruden, så læg sneglekorn (Ferramol) under drivklokkerne
- Gød med organisk gødning, så planterne har noget at vokse af
- HUSK at du ALDRIG må spise de grønne blade fra rabarber (bl.a. høje koncentrationer af oxalsyre)
- Høst rabarber frem til Sankthans
- Udvid sæsonen og plant sorter, der også vokser om efteråret – dem kan du både høste af i foråret og igen til efteråret
03 | Blomsterløg, Forår, Månedens Plante 2020, Planter
Vibens æg – en populær forårsbebuder
Vibeæg kaldes sådan, fordi blomsternes mønster er ternet som et æg fra viben
Blandt primula, perlehyacinter og narcisser skiller vibeæg sig markant ud. Rank med lange, tynde og elegante blomsterstængler bærer den de nikkende blomsterhoveder på næsten majestætisk vis. Blomsterfarven har den helt for sig selv – ingen andre af forårsløgene får denne farve. Plantens sarte udtryk gør den til noget helt særligt i krukker, eller når den dukker frem af havens jord i marts og blomstrer i april.
Formidabel i krukker
Vibeæg er en dejlig plante til at pynte op med. Der skal ikke mange rekvisitter til, før planten gør sig godt. Sat i en rustik urtepotte i en trækasse eller sammen med zink eller cortenstål, er det i al sin enkelthed smukt. Planten bliver omkring 30 cm høj og vil derfor fylde godt i højden, når du bruger den som krukkeplante. Den er ligeledes nem at dekorere med i sammenplantninger, hvor dens rolige farveudtryk passer godt sammen med andre forårsbebudere.
Tiltrækker bier
Sammen med mange andre forårsløg er vibeæg med til at sikre biernes overlevelse. De klokkeformede blomster gemmer på både pollen og nektar, som bierne lystigt indtager. Blomsternes holdbarhed er forholdsvis lang, og over en periode på 3 – 4 uger vil blomsterne stå flot.
Årstidens drevne krukkevibeægs holdbarhed er også lang, når de sættes udenfor – i stuerne holder de ca. 2 uger.
Plant dem i haven
Vibeæg er et blomsterløg, som vokser vildt i store dele af Europa. I Danmark kan man støde på dem i naturen, men de kommer fra tilplantninger. Løget er ca. 2,5 cm bredt, og vibeæg kan så sig selv. Har du vibeæg plantet i din have, vil du derfor opleve, at planterne godt kan dukke op andre steder i haven. Når vibeæg vokser fra frø, tager det 4 – 5 år, inden de kommer i blomst.
Forårsblomstrende blomsterløg skal lægges om efteråret, og vibeæg bør lægges i grupper med min. 5 – 7 blomsterløg. Der skal være ca. 10 cm mellem hvert løg, og de skal lægges i en dybde på ca. 8 – 10 cm.
Sådan genbruger du pottede vibeæg
Når du fristes af små potter med drevne vibeæg her i marts måned, kan du sagtens nyde dem inde som ude. Når deres blomster visner, så genbrug planten.
- Stil de afblomstrede vibeæg et køligt sted, hvor der er frostfrit
- Sørg for at jorden, de vokser i, er fugtig
- I løbet af 3 – 4 uger er alle overjordiske dele af planten visnet ned
- Nu kan du grave løgene ned i din have – husk de skal 8 – 10 cm ned
Så kan løget få tid til at gro fast og gøre sig klar til en ny sæson til næste forår, hvor din have igen vil prydes med smukke blomster.
Vibeæg trives i skovbundsbedet, hvor jorden er forholdsvis muldrig og veldrænet uden at tørre ud.
02 | Artikler om haven, Planter, Vinter
Vand i haven
Det er et trist syn der møder én, når man går tur i haven i disse dage
I skrivende stund regner det ikke! Det er nærmest ugens breaking news, for regnvejr synes at være en vejrtype, der fylder alt for meget. De rekordstore mængder nedbør begynder også at have en negativ effekt på haverne.
NÅR HAVEN STÅR UNDER VAND
Det er ikke første gang, at haverne oplever så meget vand, men ofte er det om efteråret det sker, og her formår mange planter at bruge vandet. Det tidlige forår har også fået mange planter til at reagere med nyvækst, og så må vi håbe, at de store regnmængder kommer planterne til gode. April måned er altid nedbørsfattig, så måske er det faktisk en fordel med al den regn?
Faktum er, at græsset gror – flere har allerede slået plænen, mens andre må vente til vandet har trukket ned i jorden, så man kan færdes med græsslåmaskinen. Lidt panik kan nemt opstå, men det gode råd her må være, at så længe græsset gror, så bruger det også af vandet i jorden. Hvis du klipper græsset og laver dybe kørespor i plænen, så hæmmer du iltindholdet i rodzonen og hæmmer græsset i at vokse (og bruge vandet).
HER SKAL DU SÆTTE IND
De planter, som er mest pressede af den store regnmængde er de nyplantede. De har et mindre rodnet, og vil derfor være i fare for at drukne eller simpelthen falde om. Rodnettet er nemlig også med til at fastholde planterne, og er rodnettet svagt, så er planterne også svage.
Har du nyplantede træer eller store buske, så kan det være nødvendigt at sætte en støttepæl ned. Når planten er bundet til, så rykkes rodnettet ikke rundt, men får fred til at etablere sig.
Står de nye planter under vand, så skal du grave en rende og lede vandet væk. Med lidt snilde og ingeniør-agtig planlægning er det faktisk muligt at grave en lille rille, hvor vandet kan løbe væk. Tjek flere gange at der er frit løb, og at der er et lavtliggende område, som kan aftage vandet.
Metoden kan selvfølgelig også anvendes til planter, der har stået længe, men som nu står under vand.
Har du mulighed for at prikke dybe huller med en gravegreb, så kan det være med til at lede vandet ned i jorden. Det virker især godt på de dele af haven, hvor du sjældent graver og dermed løsner jorden.
Det er en god idé at forsøge at lede vandet væk fra de oversvømmede bede
MANGLENDE ILT ØDELÆGGER PLANTERNE
Vandlidende jord hindrer ilt i at komme til. Ilt skal planterne bruge til at vokse med. Ilt bruges også af mikroorganismer og mindre dyr som eks. regnorme, der er med til at omsætte de visne blade. Når der over en længere periode er iltfattige forhold, så går der forrådnelse i de organiske materialer – også i rødder fra planter.
Jordens struktur ødelægges også. Vandmættet jord falder sammen, og det kan du sikkert fornemme, når du kører med en trillebør på vandmættet jord – den er svær at få til at blive luftig og fungere igen. Et godt råd er derfor at undlade færdsel på de vandlidende dele af haven.
