De gemmer sig under bladene

I efteråret fik de nedfaldne blade lov til at dække den bare jord i blomsterbedene. Her gør de gavn gennem dage med nedbør og temperaturer, der af og til har været under nulpunktet. Regnorme og andre insekter har “spist” af bladene og de har tilført muld til jorden. Det går ikke længere – bladdækket er for kraftigt. De små forårsbebudere gemmer sig under bladene og har svært ved at udvikle sig, for lyset mangler.

Nu gælder det om at løfte de tunge klumper af blade ud af bedet uden at skade de spæde erantis – vintergækkerne er stærkere og gror bare op gennem bladdyngerne. Jeg forsøger stadig at efterlade en god del smågrene og halvopløste blade, for der skal stadig være mad til mikrolivet. Bladene lægger jeg på komposten sammen med de grene, der er blæst af træerne i de mange stormfulde dage, som vi har oplevet her på det seneste. Er grenene lange klipper jeg dem i lidt mindre stykker, så de nemmere kan komposteres.

De opretvoksende vintergækker i tætte klynger kan nemmere klare, at der er mange visne blade over dem

Vi er nu nået over halvvejs

Kyndelmisse faldt i år d. 2. februar, og vi er derfor over halvvejs med vinterens dage. I gamle dage brugte man kyndelmisse til at opgøre forrådet og derved få en fornemmelse af, om der var mad nok til resten af vinteren, eller om det var nødvendigt at rationalisere for at strække føden til det igen er muligt at høste nyt.

Så- og priklejord fås i mange udgaver. Jeg sværger ikke til et bestemt produkt, men jeg sørger altid for at bruge netop så- og priklejord. Årsagen til, at det er vigtigt at bruge netop denne jordblanding er, at den er meget svagt gødet. De små nye spirer af chili, salat, kål, ærter m.v. tåler nemlig ikke jord med højt gødningsindhold. Det bliver simpelthen for stærkt. 

Det betyder, at vi skal være mere opmærksomme på den jord vi bruger. Den vil ikke have de samme egenskaber, som vi kender, hvilket betyder, at vi f.eks. skal vande vores planter på en anden måde. Jeg har for to år siden forsøgt at forspire i jord helt uden spagnum. Det lykkedes ikke særlig godt.

Sol står op og sol går ned

Som en god ven sagde en dag, så er dagens længde måske nok ens for os alle, men der er forskel på, hvornår solen står op i Østdanmark og Vestdanmark. Indrømmet – først skulle jeg lige tygge lidt på den. Google kom mig til undsætning, for på Bornholm stod solen op denne morgen kl. 8.01, og i Esbjerg skulle de vente til kl. 8.28. Til gengæld vil de i Esbjerg først se solnedgangen 27 minutter senere, end den går ned på Bornholm.

Foråret er lige rundt om hjørnet

Det bedste ved denne årstid er, at de dage, hvor solen ikke generes af tunge skyer, så har den så meget positiv energi med sig. Du kan mærke dens energi og varme, når du vender ansigtet direkte mod den, og er du den type, der bare tager en ekstra sweater på, så kan kaffen sagtens komme med ud i haven – der hvor der er godt med læ og solen kan skinne. Dagen er nu 8 timer og 17 minutter lang. Den er tiltaget 1 time og 17 minutter siden vintersolhverv d. 21. december 2022.

Kom foråret i møde

Noget af det bedste ved en tur rundt i haven er at se, hvordan knopperne på buske og træer forbereder sig på foråret. Nogle af planterne er klar med de blomstrende knopper først, mens andre springer ud med grønne blade. Det er meget nemt at få de tidligst blomstrende grene til at springe ud i en vase, når de kommer ind i varmen. Klip grenene med et skråt snit og fyld vasen godt op med vand, så grenene bedre kan optage vandet. 

Grene, der egner sig til drivning:

1. Forsythia – vårguld
2. Kirsebærkornel
3. Mirabel
4. Magnolie
5. Birkegrene, fjeldribs og haslens flotte frøstande er også dekorative til vasen

Frøposerne er klar til salg i dit havecenter, så det gælder blot om at nyde lyset og en stille stund – så er frøene lagt til et tæppe af salat.

PS har du ikke jordbede i dit drivhus, så køb en pose så- og priklejord. Klip plasten af den ene side og brug så posen som såbed.

De første frø i frøbakken

Jeg traf en lettere febrilsk veninde den anden dag. Hun havde været på frøposeindkøb og stod lidt desperat og kiggede alle posernes bagside igennem for at finde dem, der kunne sås i januar. Slemt skuffet blev hun, da der ikke var nogle af de blomster og grøntsager, som direkte indikerede, at det var nu, hun kunne komme i gang med jord, vand, frøbakker og små frø.

Der er dog håb for den utålmodige

Hvis du vil sikre dig god høst af chili, så skal du faktisk i gang her i januar måned. Chiliplanterne er nemlig lang tid om at vokse sig store – ikke mindst frøspiringen tager tid. Har du derfor lyst til at dyrke dine egne chili fra frø, og har du plads i den lune stue eller køkken (måske på badeværelses gulvvarme), så er det nu, du kan få stillet noget af utålmodigheden for at komme i gang.

Tips til, hvordan chilidyrkningen lykkes bedst

1. Såjord i god kvalitet er vigtigt. Sørg for at jorden er godt fugtet op
2. Fyld jorden i små potter eller i en frøbakke med flere celler
3. Læg nu et frø i hver enhed og dæk med 0,5 cm jord. Klap jorden let til
4. Stil dem lunt – gerne over 25 grader C. De behøver ikke lys før de er spiret frem
5. De små planter skal have lys – evt. fra sydvendt vindue – de skal stadig stå varmt
6. Hold jorden fugtig og begynd at tilsætte lidt gødning i vandingsvandet. Undgå at vande for voldsomt – de små spæde chiliplanter må ikke drukne i vand!
7. Når rødderne er vokset ud til kanten af frøpotten, så skal planten pottes op i en større enhed
8. Først når temperaturen i drivhusets/orangeriets jord er over 15 grader C kan planterne sættes ud
9. Knib de første blomsterklaser af (de er ganske små). Det fremme væksten og giver planten mulighed for at danne mange flere chili
10. Vand altid med en svag gødningsblanding
11. Når det bliver august, så kan du begynde at høste dine egne dyrkede chili