fbpx
Citrusplanter i marts – hvorfor taber oliventræet bladene?

Citrusplanter i marts – hvorfor taber oliventræet bladene?

Gode råd om citrusfrugter og oliventræer

 

citrontræ

Mens vi venter på foråret

Den næste uge minder vejret langt fra om forår. Kulde, sne og nattefrost får nok ikke mange ud i haven for at gøre forårsklar, men så kan du i stedet for kræse om dine citrusfrugter og oliventræer. De er nemlig også i forårshumør under mere beskyttede forhold, og det er lige nu, de har godt af at få lidt mere opmærksomhed.

PS har du andre “solide” eksotiske planter (eks. Clivia, Nerie og palmer kan du anvende de samme gode råd her)

Vand og gødning

Citrusplanter omfatter alle planter, der tilhører citrusfamilien. Udover citroner omfatter familien stueappelsin, appelsin og kumquat samt alle andre typer citrus. I takt med at dagene bliver længere og sollyset stærkere, vækkes planterne af deres dvale. Rødderne begynder at blive aktive og skal have vand og gødning. Her i marts er planterne stadig i deres spæde start, så vand moderat og kom en smule citrusgødning i vandkanden. 

Du kan læse mere om jordtype, krukkevalg, overvintring, akklimatisering, beskæring m.v. i dette blogindlæg som ligger på Haveglæders hjemmeside.

Oliventræ

Hjælp mit oliventræ taber bladene!

Jeg er den glade ejer af dette dejlige oliventræ, som har stået i en uopvarmet glasgang siden november, da kong vinter meldte sin ankomst. Som du måske kan se på billedet, så er planten blevet noget “tynd i toppen”, og jeg har samlet rigtig mange blade sammen under planten. En gang hver uge har jeg mærket efter, om jorden var helt udtørret, men den har faktisk været forholdsvis fugtig, så jeg har kun vandet min plante 3 – 4 gange siden november. I de sidste uger er planten så begyndt at danne nye skud og nye blade er på vej.

Katastrofen er endelig aflyst – planten har det godt igen.

Jeg har dog ikke været alvorlig nervøs, for det er ikke første år, jeg har overvintret oliven. Planten har det svært med vinteren på vores breddegrader, og den reagerer med at smide nogle af de ældste blade. Den gør det ikke lige med det samme – der går som regel en måned eller to inden bladene falder ned, og så gælder det om at have is i maven og ikke overreagere ved at fylde vand og gødning samt skrue op for varmen. Planten skal nok komme til hægterne igen. 

Hvorfor ikke overvintre ved stuetemperatur?

Man kan godt undre sig over, hvorfor planten ikke bare kan trives i en varm stue vinteren over. Tro mig – jeg har forsøgt, men med meget dårligt resultat!

Årsagen til det skyldes, at oliven er en træagtig plante, som normalt står ude hele året. I vinterhalvåret holder den pause – også når den vokser i Middelhavsområdet. Hvis vi derfor prøver at forlænge plantens vækstsæson ved at stille den ved 22 grader, så bruger den alle de oplagrede ressourcer på at gro, hvor der hverken er lys eller dagslængde nok.

Tilretning eller beskæring?

Når min lidt tjavsede version af oliven nu er gået i gang med at vokse igen, så er det oplagt at finde beskæresaksen frem og studse planten. Den øvelse agter jeg at gøre, men jeg venter faktisk lidt endnu. Jeg vil gerne kunne fornemme, at planten er ved at være stærk nok. At den kan komme sig, når jeg klipper de længste tynde grene tilbage, så den igen bliver kugleformet. Om ca. 14 dage, når nattefrosten er ved at være væk, så vil jeg beskære og flytte planten ud i mit uopvarmede drivhus. Her kan den få lov til at bryde fra biknopperne og danne nye skud. Skud, som ikke bliver tynde, lange og ranglede, for ude er lyset meget mere effektivt, end det er i min glasgang – og det giver mere kompakt vækst og en meget pænere plante:-)

Forårsnedklipning

Forårsnedklipning

Der klippes og gøres klar

 Vinteraks elefantgræs

… men prydgræsserne får lov at stå lidt endnu

 

“Otto” stormens rasen

I mange haver ligger efterårets blade stadig i bedene, hvilket er helt fint. Måske havde du fjernet dem og gjort forårsklar, men så kom stormen Otto forbi og ruskede lidt op i det hele. I vores have løsnede mange af de vinterbrune blade fra bøgehækken, så nu ligger de lidt hist og her – sammen med små og mellemstore grene fra træerne. Især fra ældre træer vil der være svage grene, som med tiden bliver mindre vitale og derfor brækker af. Dem har vi en del liggende af, for der er mange store gamle træer i vores have. 

Både blade og de halvmøre grene kommer i bunden af et tomt rum i komposten. Det er altid godt med lidt grovere organisk materiale i bunden af komposten – senere kan græsafklip og lignende sætte gang i den magiske nedbrydning og give lækker muld.

 

Tilbageklipning af stauder og prydgræsser


Når marts måned melder sin ankomst, så begynder jeg at klippe stauder og prydgræsser ned. Det tager nemlig lidt tid. Prydgræsserne er de sidste, jeg klipper, for de er så smukke med deres vinteraks. De fleste staudetoppe sidder meget løst og kan nemt fjernes med en løvrive. Vær forsigtig og kig efter i bunden, for nogle af de tidlige stauder er allerede fremme med små sarte spirer. Der er dog nogle stauder, som ikke så nemt slipper. Santkhansurt er en af dem, og purpursolhat er også lidt sart. 

 

Disse venter jeg med

Udover prydgræsserne, så venter jeg også med at klippe lavendelbusken ned. Faktisk venter jeg helt til midt i marts. Så kan man nemmere vurdere, hvor langt ned i busken man kan klippe, for i april begynder de første nye skud at springe ud. 

Sommerfuglebusken er allerede godt på vej med nye blade. Saftstigningen er allerede høj i busken, men alligevel venter jeg med at klippe den tilbage til midt i april – også selvom det betyder, at de nye skud kasseres. Når jeg udsætter beskæringen til april, undgår jeg at en periode med sen frost skader planterne. 

Det samme gælder for havens roser. De har allerede nu store knopper og bladene er ved at folde sig ud. Alligevel venter jeg med at beskære til midt i april. Igen er det den sene forårsfrost, som kan være meget hård vil roserne.

Helleborus med eller uden blade?

Helleborus med eller uden blade?

Skal bladene klippes af?

Påskeklokker
Påskeklokker blomstrer så fint

 

Påskeklokker og deres grønne blade

Jeg får ofte stillet spørgsmålet om, hvornår jeg klipper de grønne blade af påskeklokkerne – og om det er vigtigt at gøre det. Vi har efterhånden en del planter i haven, for der findes så mange smukke sorter, og der er dejligt med blomster i vintermånederne.

I mange år undlod jeg – lidt i protest – at fjerne de grønne blade omkring havens påskeklokker. Min protest gik ud på, at det jo er helt skørt at fjerne maskinrummet for planternes overlevelse – grønkornene, som skal lave fotosyntese – omdanne solens stråler til mere plantevækst og lagring af CO2. Hvorfor dog fjerne dem?

Jeg har nu i nogle år været mere ude med saksen og fjeret helt raske blade på nogle af mine planter. Mest for at se, om min teori om, at bladene er vigtige og ikke bør fjernes er rigtig.

Konklusionen er, at der ikke er synlig forskel på, om bladene får lov at sidde/ligge omkring de oprette blomster, eller om de klippes af. Jeg vil dog anbefale, at man ved helt unge og nyudplantede påskeklokker beholder bladene de første år i haven.

Sygdom i bladene

I vores haves ældste bede står nogle meget gamle påskeklokker. De blomstrer ikke så flittigt som planten på billedet, men de er ret fine og lidt sjældne. Her er bladene altid sorte på bladstilkene og ser lidt usunde ud. Her har jeg altid fjernet bladene og resultatet er så fint – øjet finder de smukke blomster og forstyrres ikke af grimme blade.

Der er nemlig en sygdom som går i planter af familien Helleborus. Sygdommen kan mindskes, hvis man fjerner bladene og øger hygiejnen i bedet. Her giver det god mening at beskære og fjerne de sygdomsramte blade.

Hos sorter af påskeklokker, hvor bladene er mørkegrønne og raske, behøver du ikke fjerne de gamle blade – med mindre du bare synes, at det ser pænere ud!

Hjertelige stauder

Hjertelige stauder

Smukke hjerter

 

Løjtnantshjerte

Løjtnantshjerter i flere farver

Hjerter er røde, og det er den almindelige løjtnantshjerte, Dicentra spectabiles, også. Røde kronblade, der danner et hjerte omkring de sarte hvide, som er samlet omkring blomstens støvdragere. Denne smukke staude hører blandt favoritterne i den traditionelle bondehave, men har i de seneste år fået mere opmærksomhed, fordi den nu findes i flere farver.

    

Den helt hvide

Almindelig løjtnantshjerte har i mange år også været tilgængelig i en hvid version. Dicentra spectabiles ‘Alba’. Her er både de ydre og indre kronblade hvide. Løvet er identisk på den røde og den hvide – dog synes jeg, at løvet på den hvide er lidt mere lysegrøn. Især i det spæde udspring i foråret. Både den traditionelle røde og den hvide løjtnantshjerte bliver omkring 80 cm høje.

Den mørkerøde

‘Vallentine’ er en forædlet type af almindelig løjtnantshjerte. Både løv og især blomst har mørkere farve og det giver planten et mere intens udtryk. ‘Valentine’ bliver omkring 60 cm høj.

Den rosa

‘Cupid’ er en forholdsvis ny sort af løjtnantshjerte. De sarte rosa blomster holder farven gennem hele blomstringstiden, og de er næsten ikke til at stå for. ‘Cupid’ har en lidt mere kompakt vækstform og bliver omkring 60 cm høj.

‘Cupid’ har jeg haft fornøjelsen af at følge i min have i to år, og den er både frodig og fyldt med blomster her i maj måned.

HER TRIVES LØJTNANTSHJERTE BEDST

Fuld sol er ok, men når du planter løjtnantshjerter et sted, hvor der er vandrende skygge, så bliver de mere frodige. De trives naturligt i muldrig skovbundsjord, så iblander du lidt plantestarterjord, når du graver dine nye løjtnantshjerter ned i haven, så går det fint. Løjtnantshjerte har en forholdsvis kort periode i haven. De skyder tidligt frem i marts, blomstrer i maj – juni, og derefter visner de grønne blade næsten helt ned.

Maj måneds syrener

Maj måneds syrener

Berusende syrener

Syrener i buketter

Syrener i en vase inde eller ude bringer smilet frem

Syringa

Er det latinske navn for planteslægten, som vi i øjeblikket kan nyde duften og synet af. I de sydfynske egne kan man ligefrem være syrenturist og blive kørt rundt i busser ad ruter, hvor der langs vejene er hegn af vilde syrener i fuldt flor. Imponerende syn!

I haverne er det ofte de podede sorter af syrener, som mange har plantet. Her er blomsterhovederne lidt større og farvespillet ofte lidt kraftigere. De podede syrener er også dem, som er kommet i vaser på billederne herover. På billedet til venstre er buketten sammensat af de mange syrener, som Ole Heide har samlet på i mange år. Ole Heide er passioneret syrensamler, planteskolemand og driver sammen med sin kone Grethe et smukt og skønt havecenter nær Thisted. Ole har lært mig, hvordan man får syrener til at holde bedre i vasen.
 

Vand – klip og bank
Syrenblomster udvikles i enden af grene, som ikke så nemt suger vand op. Det er årsagen til, at det kan være svært at få syrenblomster til at holde i vasen. Som du kan se på buketterne, så er der ingen grønne blade. Bladene fjerner Ole, så de ikke bruger af den sparsomme vandmængde, som grenene suger. Når Ole går i sin samling for at plukke syrener, så har han en spand med vand med. Så snart han har klippet og fjernet blade, så kommer grenene med blomster i vand.Inden de sættes sammen til en overdådig buket, så banker han den nederste del af grenene – så trænger vandet bedre ind.

Elsker du også syrener?

I dit lokale havecenter finder du et stort og bredt sortiment af de skønne syrener. Planterne sælges i potter, så du kan sagtens plante syrener i din have og nå at nyde duften og synet af blomsterne allerede i dette forår – og selvfølgelig mange, mange år frem i tiden.

 

Jeg har lavet den skønneste syrensaft flere gange. Det kræver lidt tålmodighed at pille blomsterne af, for hvis man “brygger” saften på hele blomsterstanden bliver den bitter. I videoen viser jeg også hvordan jeg klipper grene af, fjerne blade og sætter dem direkte i en spand med vand. 

PS videoen varer lidt mere end 4 min.

Mangfoldige hosta

Mangfoldige hosta

Hosta i mange variationer

Hosta

Der er fart på denne sort af Hosta, som kan blive 1,3 m høj

Hosta – funkia

Hvorfor Hosta har fået det danske navn funkia, skal jeg ikke gøre mig klog på. Mange kender planten som Hosta, og egentlig gør det ikke så stor en forskel. Faktum er, at mangfoldigheden er kæmpestor og bliver man først grebet af denne skønne plante, så kan det være svært at stoppe med at udforske og plante nye sorter.

Her i vores have er den største Hosta den, som jeg har taget et billede af herover. Sorten hedder ‘Empress Wu’ og bliver kæmpestor. Derfor står den det sted i haven, hvor jeg ved, at der er mest fugtig jord. Her er jeg sikker på, at den ikke tørrer ud. I samme område står der også andre mellemstore Hosta, og de trives også fint, men når det kommer til de små og meget langsomtvoksende Hosta, så er de plantet andre steder i haven, hvor der sjældent er fuld vandmættet jord. De små Hosta skal nemlig ikke bruge ret meget vand for at trives – faktisk mistrives de, hvis de står i for fugtig jord.

 

Hosta og snegle

I år er det ikke nemt at være ibirisk skovsnegl. Der er ikke mange fugtige gemmesteder at søge hen. Alligevel er de der igen i år, og netop snegle og Hosta går ligesom hånd i hånd. Nogle år æder de løs på snart sagt alle de forskellige Hosta, som er her i haven, mens de i år har mest fokus på dem, der er brogede og lidt tynde i bladene. Sneglene er irriterende, men hvis du betragter Hosta som sneglefælder, så kan du få bugt med et stort antal snegle ret nemt. Sneglekorn er små blå korn, der er lavet af en speciel jernforbindelse, som sneglene ikke kan tåle. Især her i foråret er det et effektivt middel mod sneglene, der endnu ikke er fuldt udvoksede. Det tørre forår giver gode muligheder for at få sneglekorn til at virke optimalt, og når en snegl først er død af kornene, så lokkes andre til og dør.

Stort sortiment

Find inspiration til nye Hosta til haven i dit lokale havecenter. Her finder du et stort og bredt sortiment af Hosta – find dem i afdelingen for stauder.