05 | Artikler om haven
Græsplænen er ofte det element i haven, som får de enkelte dele til at hænge sammen – til at blive en helhed. Blomsterbedene, terrassen, indkørslen og afgrænsningen i form af hæk eller hegn til naboen. Det hele bliver til én stor sammenhæng, når græsset binder det sammen.
Hvad enten man ønsker at etablere en ny græsplæne eller man ønsker at renovere sin gamle græsplæne, er forberedelserne de mest besværlige, men også de mest afgørende for resultatet.
(more…)
04 | Artikler om haven
Jorden er ganske tør og den nyligt faldne regn gør stor gavn i vores haver. Temperaturen i jorden er fortsat relativt lav, så få ikke dårlig samvittighed, hvis du endnu ikke har fået sået alle gulerødderne.
Til gengæld skal du hurtigt i gang, hvis du skal nå at få noget ud af løg.
(more…)
04 | Artikler om haven
Græsset skal gødes for at vokse optimalt.
Hvorfor skal man gøde plænen?
Planter trives bedst, hvis de jævnligt får tilført gødning. Ved at gøde græsset opnår du, at græsplanterne kan vokse under mere optimale betingelser – du hjælper dem med at vokse sig stærke og robuste, for gødningen øger både rod- og topvæksten.
Hvis der er mos i plænen
Når man gøder græsset, hæmmes mosvæksten i plænen. Græsset vinder simpelthen kampen og levner ikke plads til mos. I dit havecenter kan du vælge mellem flere forskellige typer af gødning og har du tilbagevendende problemer med mos i plænen, kan du anvende en gødning, der er tilsat ekstra jern og som dermed hæmmer mosvæksten.
Hvor tit og hvor meget
Du kan bruge denne vejledende gødningsplan til din plæne:
Pr. 100 kvm. plæne på lerjord
Primo april 3 kg naturgødning eller 2 kg kunstgødning
15. maj 3 kg naturgødning eller 2 kg kunstgødning
1. august 3 kg naturgødning eller 2 kg kunstgødning
Pr. 100 kvm plæne på sandjord
Primo april 2 kg naturgødning eller 1,3 kg kunstgødning
1. maj 2 kg naturgødning eller 1,3 kg kunstgødning
1. juni 2 kg naturgødning eller 1,3 kg kunstgødning
1. august 2 kg naturgødning eller 1,3 kg kunstgødning
04 | Artikler om haven
Ét oplagt projekt i haven er at lave et krydderurtebed. Et bed, der liver alle sanserne op. Selv om mange af planterne er grønne, så har de hver især deres blomstringsperiode, som er med til at live bedet endnu mere op.
Alligevel er det godt at sætte fokus på bladform, farve og ikke mindst højden. De forskellige varianter af salvie kan kombineres med eks. citrontimian, som lyser op imellem persille, purløg og citronmelisse.
(more…)
04 | Artikler om haven
Nattefrosten satte en voldsom opbremsning i foråret og har skadet rigtig mange planter i haven.
Magnolieplanterne er hårdt ramte. De allerede udsprungne planter ser mildelst talt forfærdelige ud, mens dem, der endnu står med uufoldede knopper nok skal nå at give et smukt billede. Trods de frostsvedne blomster, vil magnolietræerne hurtigt komme sig, danne blade og på ny danne blomster til foråret næste år.
Den anden plante på billedet er figen. Dens oprindelse er skal findes langt fra Danmark, og her er der lidt større bekymring, når det gælder dens videre mulighed for at komme sig. Den hårde frost har skadet de nye skud og først når planten har fundet levedygtige hvilende knopper, vil den komme i vækst igen.
Det samme gælder for en lang række sommerblomster, som er mere eller mindre sarte, når nattefrosten rammer. Er planterne helt “punkterede”, vil de højst sandsynligt være døde og det kræver nye planter til krukkerne for at rette op på skaden.
Det store spørgsmål er, hvor store skader, der er sket? Og hvorfor er der så stor forskel på, hvilke planter, der skades, når der nu står andre lige ved siden af uden nogen tegn på frostskader? Alle planter er sat i verden for at overleve. De har en mision og funktion i hele økosystemen, men det er langt fra i alle egne af verden, at de samme planter kan trives. De planter, der oftest rammes af frostskader stammer oprindeligt fra egne i verden, hvor der sjældent er frost i netop det udviklingstrin de står i.
Hvad kan du gøre?
Når eller hvis der igen kommer så kraftig nattefrost, skal du ud og dække dine frostfølsomme planter med fiberdug. De har brug for varme og ro til at klare sig, så yderligere frostskader giver bestemt ikke dem gode vilkår for overlevelse.
Andre planter i haven, der er skadet er: løjtnantshjerter, bronzeblad, nye kartofler, blodribs og forsytia. Rosernes nye skud er også svedne, men forhåbentligt gælder det for alle vores flerårige planter, at de finder styrke til at vokse videre fra reserveknopperne. Du kan godt klippe de ramte plantedele af, men vent nogle uger, for skulle det kolde forår vende tilbage, så beskytter selv de visne dele på planten den nye vækst.
Er du i tvivl om, hvorvidt dine planter stadig er i live, så kan du skrabe i barken med en negl – er der saftspænding og grønt er planten i live, er barken mørk og helt tør eller falder af, så er planten død.