Påskeklokker og visnesyge

Både juleroser og påskeklokker kan risikere at blive angrebet af en speciel svampesygdom. Sygdommen ses som runde eller aflange mørke bladpletter, som med tiden resulterer i helt gule blade, der visner. Det er især her i det tidlige forår, at svampen stortrives. Lige nu er vejret tilpas fugtigt og gunstigt for svampesporerne, der nemt spreder sig. Erfaringen viser, at det især er hos juleroserne, at svampesygdommen ses – sjældnere hos påskeklokker.

Det kan du gøre

Når du fjerner problemet, så mindsker du smitten. Er du i tvivl om, hvorvidt du har smittede blade, så vælg at klippe de gamle og lidt slidte blade af alligevel. Resultatet er faktisk ret smukt, for nu fremstræder de smukke blomster endnu flottere, planten tørrer bedre ud og generelt mindskes risikoen for at svampe smitter planten.

Har du sunde planter?

Er du sikker på, at du har sunde planter, så undlad at klippe de gamle blade af. Vent gerne med at fjerne bladene til de nye grønne blade kommer op – så giver det mere mening at beskære planten. Planten har nemlig ikke brug for, at du fjerner dele, som bidrager til fotosyntesen, og når du ikke klipper, så skåner du tilmed planten for at få mange små åbne sår i det fugtige vejr.

Skal toppen på komposten?

I min haves kompost sorterer vi ikke svampeinficerede blade fra. De kommer med i den organiske omsætning – sammen med smågrene, grøntsagsaffald, blade, staudetoppe og ukrudtsspanden. Når de biologiske omsætningsprocesser går i gang, så vil der opstå en ny balance mellem bakterier og svampe. Komposten bliver som regel spredt på køkkenhavens sorte jord, så jeg har ingen problemer med at “gensmitte” påskeklokkerne. Hvis du selv komposterer dine afklippede blade fra påskeklokkerne med det formål at sprede komposten i bedet med påskeklokker, så vil jeg nok anbefale dig, at du, for en sikkerheds skyld, bortskaffer bladene som brændbart affald.

De første frø kan nu forspires

Nogle af de første frø, som du kan komme i jorden er ærteblomster – Lathyrus. De dejligt duftende ærteblomster er uundværlige i haven. Fra slutningen af juni og helt hen til frosten bliver for hård, danner de nye blomster på de lange ranglede skud. Du skal derfor altid plante ærteblomster op ad et stativ, som bladene kan slynge sig omkring.

Ærteblomster er lidt lang tid om at spire. De hører ikke til frøene, som skal koldspire, så du skal gøre plads til såkasserne inde i husets opvarmede rum. Har du mulighed for at stille dem i en vindueskarm, hvor temperaturen er omkring 18 grader, så vil de vokse frem med kompakte spire i løbet af 3 – 4 uger.

Sæt frøene i blød først

Ærteblomstens frø er helt runde og hårde som sten. De har derfor godt af at blive blødt op, inden du sår dem. Læg dem i blød 1 – 2 dage inden du sår, så spirer de mere ensartede og hurtigere.

Såbakker og pladsmangel

Der findes mange gode løsninger til at forspire frø i. Såbakker med små plugs eller huller, hvor du kan fylde såjord i er velegnede til at så enkeltfrø i. De fylder ikke så meget, men kan omvendt ikke fortsat vokse i de små jordklumper – de skal prikles op indtil de kan komme ud på deres endelige voksested i haven, og så fylder de mere.

Har du ikke uanede mængder af plads, så skal du overveje at vente med at forkultivere til april. De planter, som allerede sås i februar har brug for plads til at vokse, men vil til gengæld hurtigere give et færdigt resultat i haven.

HUSK at du altid skal forspire i jord, der er egnet til formålet. Så- og priklejords gødningsindhold er meget lavt, og det er MEGET vigtigt, at gødningssalte ikke ødelægger det spæde frøs mulighed for at spire.