Eller hjælp din nabo, børn eller børnebørn med nyttige gøremål i haven, omkring terrassen, på fritidsgrunden eller på altanen. Maj er nok den travleste havemåned. Alt skal ordnes, plantes, beskæres, gødes, klippes og lige for tiden er det begyndt at være tørt, så nu skal vi også vande. Trods de forholdsvis lave temperaturer, giver de lange dage og den dejlig sol os gode muligheder for at komme i mål med meget af havearbejdet.
Jeg kan godt lide, at der er tidspunkter, hvor jeg skal gøde mine planter, beskære og plante nyt. Krukkerne må meget gerne følge årstidens blomster, så det er dejligt at komme hjem efter en dag på jobbet. I nyttehaven er det skønt at klippe nyvæksten af krydderurterne af til måltiderne og se, hvordan kartoflerne bryder frem, ærteskuddene folder sig ud og løgtoppenes grønne spyd giver næring til løg, som jeg senere på sommeren hiver op, tørrer og gemmer til resten af året.
Nætterne er ved at være så lune, at tomater kan plantes i plantesække og gødning blandes i kapillærkasserne. En ny start med knibning af sideskud, opbinding og frugtsætning. Sommerens søde tomater direkte fra egen avl er svære at finde på supermarkedernes hylder.
Mangler stadig lidt arbejde med beskæresaksen
Jeg har ventet på, at mine lavendelbuske fik nye grønne skud. Det har de nu, så nu er jeg klar med saksen og får dem klippet så langt tilbage, at der stadig er synlig vækst. På den måde sikrer jeg mig ekstra mange blomster, tæt kompakt vækst og undgår dermed, at busken falder ud til siden og efterlader den bar i midten.
Hvis du er for voldsom, når du klipper lavendelbusken tilbage, risikerer du, at den ikke bryder igen.
HUSK, at det kun er de lavendler, som har artsnavnet angustifolia, der er hårdføre og kan overvintre. Andre typer er en sommerblomst, som dør til vinter.
Lavendler ELSKER sol og varme. De bryder sig ikke om at stå i jord, der er meget våd og tung om vinteren. De trives rigtig fint under et tagudhæng, men skal så vandes i tørre perioder indtil de har dannet et så stort rodnet, at de selv kan hente vand.
I videoen viser jeg, hvordan du skal være lidt forsigtig, når du klipper ældre lavendelbuske ned.
En af de mest aktuelle videoer på Haveglæders Youtube kanal er beskæring af frugtbuske. Beskæringen omfatter både ribs, solbær og stikkelsbær samt jostabær. Beskæringen er en foryngelsesbeskæring, hvor du kan fjerne 1/3 af de ældste og tykkeste grene i din busk. Når busken åbnes op og får mere lys og luft, så giver det grokraft til nye skud og større frugter. Der er ikke et videnskabeligt bevis for at der kommer flere kilogram frugt på din busk, men kvaliteten af frugten bliver bedre – ikke mindst bliver det noget lettere at høste frugten, når der er færre grene.
Hvor tit og hvornår?
Selvom der allerede nu er begyndende grønne blade på især ribs og jostabær, så kan du sagtens nå at beskære buskene. De er meget robuste og kan klare beskæring selvom de er i vækst. Omvendt er det bedst at hindre planten i at bruge for meget energi på vækst, som du alligevel fjerner, så vent ikke alt for længe med beskæringen.
Foryngelsesbeskæringen skal gøres når dine buske har vokset i din have i tre somre og er kommet i god vækst. Derefter er det en god idé at fjerne få grene (3 – 5) hvert år og dermed løbende forynge busken, så du kan få glæde af den i mange år.
På stregtegningen kan du fornemme, hvordan du kan tynde ud i de grene, som lægger sig langs jorden. Resten af “grenskelettet” viser en harmonisk busk med fin forgrening.
Se eller gense videoen, hvor jeg med ørnenæb fjerner grene i ribs og solbærbusken i min have
I mange haver ligger efterårets blade stadig i bedene, hvilket er helt fint. Måske havde du fjernet dem og gjort forårsklar, men så kom stormen Otto forbi og ruskede lidt op i det hele. I vores have løsnede mange af de vinterbrune blade fra bøgehækken, så nu ligger de lidt hist og her – sammen med små og mellemstore grene fra træerne. Især fra ældre træer vil der være svage grene, som med tiden bliver mindre vitale og derfor brækker af. Dem har vi en del liggende af, for der er mange store gamle træer i vores have.
Både blade og de halvmøre grene kommer i bunden af et tomt rum i komposten. Det er altid godt med lidt grovere organisk materiale i bunden af komposten – senere kan græsafklip og lignende sætte gang i den magiske nedbrydning og give lækker muld.
Tilbageklipning af stauder og prydgræsser
Når marts måned melder sin ankomst, så begynder jeg at klippe stauder og prydgræsser ned. Det tager nemlig lidt tid. Prydgræsserne er de sidste, jeg klipper, for de er så smukke med deres vinteraks. De fleste staudetoppe sidder meget løst og kan nemt fjernes med en løvrive. Vær forsigtig og kig efter i bunden, for nogle af de tidlige stauder er allerede fremme med små sarte spirer. Der er dog nogle stauder, som ikke så nemt slipper. Santkhansurt er en af dem, og purpursolhat er også lidt sart.
Disse venter jeg med
Udover prydgræsserne, så venter jeg også med at klippe lavendelbusken ned. Faktisk venter jeg helt til midt i marts. Så kan man nemmere vurdere, hvor langt ned i busken man kan klippe, for i april begynder de første nye skud at springe ud.
Sommerfuglebusken er allerede godt på vej med nye blade. Saftstigningen er allerede høj i busken, men alligevel venter jeg med at klippe den tilbage til midt i april – også selvom det betyder, at de nye skud kasseres. Når jeg udsætter beskæringen til april, undgår jeg at en periode med sen frost skader planterne.
Det samme gælder for havens roser. De har allerede nu store knopper og bladene er ved at folde sig ud. Alligevel venter jeg med at beskære til midt i april. Igen er det den sene forårsfrost, som kan være meget hård vil roserne.
Jeg får ofte stillet spørgsmålet om, hvornår jeg klipper de grønne blade af påskeklokkerne – og om det er vigtigt at gøre det. Vi har efterhånden en del planter i haven, for der findes så mange smukke sorter, og der er dejligt med blomster i vintermånederne.
I mange år undlod jeg – lidt i protest – at fjerne de grønne blade omkring havens påskeklokker. Min protest gik ud på, at det jo er helt skørt at fjerne maskinrummet for planternes overlevelse – grønkornene, som skal lave fotosyntese – omdanne solens stråler til mere plantevækst og lagring af CO2. Hvorfor dog fjerne dem?
Jeg har nu i nogle år været mere ude med saksen og fjeret helt raske blade på nogle af mine planter. Mest for at se, om min teori om, at bladene er vigtige og ikke bør fjernes er rigtig.
Konklusionen er, at der ikke er synlig forskel på, om bladene får lov at sidde/ligge omkring de oprette blomster, eller om de klippes af. Jeg vil dog anbefale, at man ved helt unge og nyudplantede påskeklokker beholder bladene de første år i haven.
Sygdom i bladene
I vores haves ældste bede står nogle meget gamle påskeklokker. De blomstrer ikke så flittigt som planten på billedet, men de er ret fine og lidt sjældne. Her er bladene altid sorte på bladstilkene og ser lidt usunde ud. Her har jeg altid fjernet bladene og resultatet er så fint – øjet finder de smukke blomster og forstyrres ikke af grimme blade.
Der er nemlig en sygdom som går i planter af familien Helleborus. Sygdommen kan mindskes, hvis man fjerner bladene og øger hygiejnen i bedet. Her giver det god mening at beskære og fjerne de sygdomsramte blade.
Hos sorter af påskeklokker, hvor bladene er mørkegrønne og raske, behøver du ikke fjerne de gamle blade – med mindre du bare synes, at det ser pænere ud!
Selvgjort er velgjort – du kan sagtens selv dyrke ferskner
Beskæring af sydfrugter
Ligesom blommer og kirsebær, hører fersken, nektarin og abrikos – de såkaldte sydfrugter – til blandt de frugttræer, der er lidt mere følsomme, når de skal beskæres. De tilhører nemlig gruppen af træer, som er “blødere”, og for at sikre, at de lukker deres beskæringssår godt, så bør du altid beskære i månederne juli, august eller september.
Hvorfor skal man beskære?
I videoen herunder har jeg valgt at mit ferskentræ skal være et espaliertræ på gavlvæggen af mit drivhus. Det står plantet inde i drivhuset, da sen nattefrost her i vores område gør, at det er usikkert at få frugt på træet, hvis det står plantet ude. Det betyder ikke, at du vil kunne opnå god frugtsætning ude, hvis du bor et lunt sted. Dog anbefaler vi, at træet skal stå solrigt, gerne ved en sydvendt mur, hvor sen nattefrost ikke så let når at ødelægge de følsomme blomster i det tidlige forår. Du behøver ikke beskære dit sydfrugtstræ. Du kan vælge at lade det udvikle sig, som det træ, du har købt og så nyde frugterne. Ønsker du at sikre dig, at træet har en god grenopbygning, så det kan bære al den tunge frugt, så er det en god idé at beskære træet. Hvis du vil have et træ med gennemgående stamme, så skal sidegrenene standses, så de ikke tager over og konkurrerer med topskuddet, og hvis du vil lave et espaliertræ, så er det især vigtigt at få klippet de grene, som peger i de uønskede retninger væk.
To typer beskæring
Opstartsbeskæring
Et helt nyt og ungt sydfrugttræ står oftest med én gennemgående stamme med sidegrene fra bund og hele vejen op ad stammen. Afhængigt af, hvordan du ønsker dit træ, så kan du allerede det første år fjerne de nederste grene, så frugterne ikke falder ned og modner på jorden. Dernæst kan du lave et espalier eller danne en krone med eks. tre definerede kronegrene i træet. Du definerer kronegrenen ved at fjerne det styrende topskud og udpege de tre grene, som du vil bygge kronen på. Resten fjernes. Når skelettet på dit træ efter nogle år tager form, så er det en anden type af beskæring, som træet skal have.
Vedligeholdelsesbeskæring
Frugterne dannes efter forårets blomstring og bestøvning. Sydfrugter er selvbestøvende, men du skal selv flytte pollen fra blomst til blomst, hvis du i foråret ikke har bier til at hjælpe dig. Frugterne dannes på disse andetårsskud, og når frugterne er modnet og du har spist dig mæt, så kan skuddet med fordel klippes af – ofte vil det selv visne bort. Når de nye grene fra stammen eller sidegrenene gror, så vil de også efter to år blomstre og være frugtbærende. Du får på den måde et træ, hvor der er frugter på de små korte skud tæt på stammen og en større tilvækst af bløde grene med masser af blade. Du kan godt klippe lidt af de lange skud ind, når frugterne har valnøddestørrelse, men det er på ingen måde nødvendigt.
Beskæring og opbinding af fersken espalier, der ikke er det smukkeste træ – se også, hvordan et helt nyt træ i potte ser ud
Hvornår skal man beskære stedsegrønne planter, hvor kraftigt må man beskære, og hvordan formklipper man stedsegrønne planter?
Man vælger ofte stedsegrønne planter fordi det er godt at have noget grønt at se på hele året rundt. Selvom de fleste stedsegrønne planter vokser moderat, har de alligevel en evne til at fylde meget efter 10 år. Skal man så fælde dem og plante nyt? Eller kan man foryngre sine stedsegrønne planter for fortsat at kunne nyde dem – uden at de generer de andre planter i haven?
Formklipning
Er du frisk på at formklippe stedsegrønne planter? Det er en hyggelig måde at sætte et unikt præg på haven, når de skulpturelle planter året rundt står skarpt. Det kan være kuglerunde buksbom eller spiralformede cypresser. “Cloud” træer af taks eller fyr er nok noget af det ypperste, mens de syd på i Italien og Sydfrankrig ikke gerne klipper store figurer af giraffer og cykelryttere på racercykler.
Man kan starte med at købe formklippede planter og så fortsætte i den allerede fastsatte facon, man kan også købe et forholdsvis stort eksemplar af eks. en taks eller cypres, og så klippe den i ønsket facon. Man kan også komme på kursus i Topiary, som er en havekunstform lidt i stil med bonsai. Topiary har man praktiseret helt tilbage i romersk tid. Det går ud på at fremhæve planternes særegne egenskaber og danne former og figurer, ved gentagne gange at klippe og beskære planterne.
Reglen er simpel, for at forme skal man gennem sæsonen fra maj – september måned en eller flere gange klippe 1/3 – 2/3 af skudtilvæksten af.
Beskæring af nåletræer(gran, ædelgran, cypres, tuja, enebær, fyr)
1. Foryngelsesbeskæring:
Klip aldrig toppen af de stedsegrønne nåletræer – så mister den deres naturlige form.
Klip flerstammede til enstammede.
Klip sidegrenene af fra bunden og lav opstammede stedsegrønne.
Klip sidegrenene ind, men aldrig så langt at der ikke er grønne nåle tilbage på skuddet.
2. Vedligeholdelsesbeskæring:
Ved dannelse af flere topskud, beskæres så det kraftigste skud bevarer ”føringen”.
Knækkede grene eller grene med sygedom fjernes.
Sidegrenene klippes ind, så den kompakte vækstform bevares.
De bunddækkende stedsegrønne klippes, så de ikke breder sig.
Fyrretræernes ”lys” klippes tilbage, så 1/3 er tilbage for at få kompakt vækst.
Undtagelsen
Taks har evne til at kunne bryde fra gammelt ved. Det betyder, at den tåler så kraftig beskæring, at der ikke er synlige grønne nåle. Taks er særdeles velegnet til hække, som skal klippes hårdt. Lærk, som er et løvfældende nåletræ har samme evne til at kunne tåle tilbageskæring. Fældes et lærketræ, vil der fra stubben fremkomme nye grønne skud det efterfølgende år.
Hvornår skal man beskære sine stedsegrønne nåletræer?
Foryngelsesbeskæringen kan ske sent efterår i oktober – marts måned.
Fyrretræernes lys klippes i maj måned.
Vedligeholdelsesbeskæringen skal ske forår og sommeren frem til udgangen af september, så de nye skud, som dannes efter klipningen, kan nå at afhærde inden vinteren.
Beskæring af bladstedsegrønne planter (kristtorn, buksbom, liguster, mahonia, gedeblad og laurbærkirsebær)
Bladstedsegrønne planter bevarer deres blade om vinteren. De er gode til julens dekorationer og buketter, og så egner de sig som hække eller som solitære planter i havens bede. Mange af de bladstedsegrønne planter tåler endog ret hård tilbageskæring. Eks. er laurbærkirsebær god til at bryde fra bunden, hvis vinteren har været hård og har ødelagt toppen. Tidspunktet for kraftig beskæring af bladstedsegrønne er fra oktober – marts måned, mens klipning af hæk og justeringer kan ske løbende gennem foråret og sommeren.
