02 | Artikler om haven, Beskæring, Forår
Der klippes og gøres klar
… men prydgræsserne får lov at stå lidt endnu
“Otto” stormens rasen
I mange haver ligger efterårets blade stadig i bedene, hvilket er helt fint. Måske havde du fjernet dem og gjort forårsklar, men så kom stormen Otto forbi og ruskede lidt op i det hele. I vores have løsnede mange af de vinterbrune blade fra bøgehækken, så nu ligger de lidt hist og her – sammen med små og mellemstore grene fra træerne. Især fra ældre træer vil der være svage grene, som med tiden bliver mindre vitale og derfor brækker af. Dem har vi en del liggende af, for der er mange store gamle træer i vores have.
Både blade og de halvmøre grene kommer i bunden af et tomt rum i komposten. Det er altid godt med lidt grovere organisk materiale i bunden af komposten – senere kan græsafklip og lignende sætte gang i den magiske nedbrydning og give lækker muld.
Tilbageklipning af stauder og prydgræsser
Når marts måned melder sin ankomst, så begynder jeg at klippe stauder og prydgræsser ned. Det tager nemlig lidt tid. Prydgræsserne er de sidste, jeg klipper, for de er så smukke med deres vinteraks. De fleste staudetoppe sidder meget løst og kan nemt fjernes med en løvrive. Vær forsigtig og kig efter i bunden, for nogle af de tidlige stauder er allerede fremme med små sarte spirer. Der er dog nogle stauder, som ikke så nemt slipper. Santkhansurt er en af dem, og purpursolhat er også lidt sart.
Disse venter jeg med
Udover prydgræsserne, så venter jeg også med at klippe lavendelbusken ned. Faktisk venter jeg helt til midt i marts. Så kan man nemmere vurdere, hvor langt ned i busken man kan klippe, for i april begynder de første nye skud at springe ud.
Sommerfuglebusken er allerede godt på vej med nye blade. Saftstigningen er allerede høj i busken, men alligevel venter jeg med at klippe den tilbage til midt i april – også selvom det betyder, at de nye skud kasseres. Når jeg udsætter beskæringen til april, undgår jeg at en periode med sen frost skader planterne.
Det samme gælder for havens roser. De har allerede nu store knopper og bladene er ved at folde sig ud. Alligevel venter jeg med at beskære til midt i april. Igen er det den sene forårsfrost, som kan være meget hård vil roserne.
02 | Artikler om haven, Beskæring, Forår, Vinter
Skal bladene klippes af?
Påskeklokker blomstrer så fint
Påskeklokker og deres grønne blade
Jeg får ofte stillet spørgsmålet om, hvornår jeg klipper de grønne blade af påskeklokkerne – og om det er vigtigt at gøre det. Vi har efterhånden en del planter i haven, for der findes så mange smukke sorter, og der er dejligt med blomster i vintermånederne.
I mange år undlod jeg – lidt i protest – at fjerne de grønne blade omkring havens påskeklokker. Min protest gik ud på, at det jo er helt skørt at fjerne maskinrummet for planternes overlevelse – grønkornene, som skal lave fotosyntese – omdanne solens stråler til mere plantevækst og lagring af CO2. Hvorfor dog fjerne dem?
Jeg har nu i nogle år været mere ude med saksen og fjeret helt raske blade på nogle af mine planter. Mest for at se, om min teori om, at bladene er vigtige og ikke bør fjernes er rigtig.
Konklusionen er, at der ikke er synlig forskel på, om bladene får lov at sidde/ligge omkring de oprette blomster, eller om de klippes af. Jeg vil dog anbefale, at man ved helt unge og nyudplantede påskeklokker beholder bladene de første år i haven.
Sygdom i bladene
I vores haves ældste bede står nogle meget gamle påskeklokker. De blomstrer ikke så flittigt som planten på billedet, men de er ret fine og lidt sjældne. Her er bladene altid sorte på bladstilkene og ser lidt usunde ud. Her har jeg altid fjernet bladene og resultatet er så fint – øjet finder de smukke blomster og forstyrres ikke af grimme blade.
Der er nemlig en sygdom som går i planter af familien Helleborus. Sygdommen kan mindskes, hvis man fjerner bladene og øger hygiejnen i bedet. Her giver det god mening at beskære og fjerne de sygdomsramte blade.
Hos sorter af påskeklokker, hvor bladene er mørkegrønne og raske, behøver du ikke fjerne de gamle blade – med mindre du bare synes, at det ser pænere ud!
10 | Artikler om haven, Beskæring, Træer, Video guides til haven
Sydfrugter og beskæring
Selvgjort er velgjort – du kan sagtens selv dyrke ferskner
Beskæring af sydfrugter
Ligesom blommer og kirsebær, hører fersken, nektarin og abrikos – de såkaldte sydfrugter – til blandt de frugttræer, der er lidt mere følsomme, når de skal beskæres. De tilhører nemlig gruppen af træer, som er “blødere”, og for at sikre, at de lukker deres beskæringssår godt, så bør du altid beskære i månederne juli, august eller september.
Hvorfor skal man beskære?
I videoen herunder har jeg valgt at mit ferskentræ skal være et espaliertræ på gavlvæggen af mit drivhus. Det står plantet inde i drivhuset, da sen nattefrost her i vores område gør, at det er usikkert at få frugt på træet, hvis det står plantet ude.
Det betyder ikke, at du vil kunne opnå god frugtsætning ude, hvis du bor et lunt sted. Dog anbefaler vi, at træet skal stå solrigt, gerne ved en sydvendt mur, hvor sen nattefrost ikke så let når at ødelægge de følsomme blomster i det tidlige forår.
Du behøver ikke beskære dit sydfrugtstræ. Du kan vælge at lade det udvikle sig, som det træ, du har købt og så nyde frugterne. Ønsker du at sikre dig, at træet har en god grenopbygning, så det kan bære al den tunge frugt, så er det en god idé at beskære træet. Hvis du vil have et træ med gennemgående stamme, så skal sidegrenene standses, så de ikke tager over og konkurrerer med topskuddet, og hvis du vil lave et espaliertræ, så er det især vigtigt at få klippet de grene, som peger i de uønskede retninger væk.
To typer beskæring
Opstartsbeskæring
Et helt nyt og ungt sydfrugttræ står oftest med én gennemgående stamme med sidegrene fra bund og hele vejen op ad stammen. Afhængigt af, hvordan du ønsker dit træ, så kan du allerede det første år fjerne de nederste grene, så frugterne ikke falder ned og modner på jorden. Dernæst kan du lave et espalier eller danne en krone med eks. tre definerede kronegrene i træet. Du definerer kronegrenen ved at fjerne det styrende topskud og udpege de tre grene, som du vil bygge kronen på. Resten fjernes.
Når skelettet på dit træ efter nogle år tager form, så er det en anden type af beskæring, som træet skal have.
Vedligeholdelsesbeskæring
Frugterne dannes efter forårets blomstring og bestøvning. Sydfrugter er selvbestøvende, men du skal selv flytte pollen fra blomst til blomst, hvis du i foråret ikke har bier til at hjælpe dig. Frugterne dannes på disse andetårsskud, og når frugterne er modnet og du har spist dig mæt, så kan skuddet med fordel klippes af – ofte vil det selv visne bort.
Når de nye grene fra stammen eller sidegrenene gror, så vil de også efter to år blomstre og være frugtbærende. Du får på den måde et træ, hvor der er frugter på de små korte skud tæt på stammen og en større tilvækst af bløde grene med masser af blade.
Du kan godt klippe lidt af de lange skud ind, når frugterne har valnøddestørrelse, men det er på ingen måde nødvendigt.
 |
| Beskæring og opbinding af fersken espalier, der ikke er det smukkeste træ – se også, hvordan et helt nyt træ i potte ser ud |
08 | Artikler om haven, Beskæring, Sommer
Beskæring og formklipning af stedsegrønne planter
Hvornår skal man beskære stedsegrønne planter, hvor kraftigt må man beskære, og hvordan formklipper man stedsegrønne planter?
Man vælger ofte stedsegrønne planter fordi det er godt at have noget grønt at se på hele året rundt. Selvom de fleste stedsegrønne planter vokser moderat, har de alligevel en evne til at fylde meget efter 10 år. Skal man så fælde dem og plante nyt? Eller kan man foryngre sine stedsegrønne planter for fortsat at kunne nyde dem – uden at de generer de andre planter i haven?
Formklipning
Er du frisk på at formklippe stedsegrønne planter? Det er en hyggelig måde at sætte et unikt præg på haven, når de skulpturelle planter året rundt står skarpt. Det kan være kuglerunde buksbom eller spiralformede cypresser. “Cloud” træer af taks eller fyr er nok noget af det ypperste, mens de syd på i Italien og Sydfrankrig ikke gerne klipper store figurer af giraffer og cykelryttere på racercykler.
Man kan starte med at købe formklippede planter og så fortsætte i den allerede fastsatte facon, man kan også købe et forholdsvis stort eksemplar af eks. en taks eller cypres, og så klippe den i ønsket facon. Man kan også komme på kursus i Topiary, som er en havekunstform lidt i stil med bonsai. Topiary har man praktiseret helt tilbage i romersk tid. Det går ud på at fremhæve planternes særegne egenskaber og danne former og figurer, ved gentagne gange at klippe og beskære planterne.
Reglen er simpel, for at forme skal man gennem sæsonen fra maj – september måned en eller flere gange klippe 1/3 – 2/3 af skudtilvæksten af.
Beskæring af nåletræer (gran, ædelgran, cypres, tuja, enebær, fyr)
1. Foryngelsesbeskæring:
- Klip aldrig toppen af de stedsegrønne nåletræer – så mister den deres naturlige form.
- Klip flerstammede til enstammede.
- Klip sidegrenene af fra bunden og lav opstammede stedsegrønne.
- Klip sidegrenene ind, men aldrig så langt at der ikke er grønne nåle tilbage på skuddet.
2. Vedligeholdelsesbeskæring:
- Ved dannelse af flere topskud, beskæres så det kraftigste skud bevarer ”føringen”.
- Knækkede grene eller grene med sygedom fjernes.
- Sidegrenene klippes ind, så den kompakte vækstform bevares.
- De bunddækkende stedsegrønne klippes, så de ikke breder sig.
- Fyrretræernes ”lys” klippes tilbage, så 1/3 er tilbage for at få kompakt vækst.
Undtagelsen
Taks har evne til at kunne bryde fra gammelt ved. Det betyder, at den tåler så kraftig beskæring, at der ikke er synlige grønne nåle. Taks er særdeles velegnet til hække, som skal klippes hårdt. Lærk, som er et løvfældende nåletræ har samme evne til at kunne tåle tilbageskæring. Fældes et lærketræ, vil der fra stubben fremkomme nye grønne skud det efterfølgende år.
Hvornår skal man beskære sine stedsegrønne nåletræer?
- Foryngelsesbeskæringen kan ske sent efterår i oktober – marts måned.
- Fyrretræernes lys klippes i maj måned.
- Vedligeholdelsesbeskæringen skal ske forår og sommeren frem til udgangen af september, så de nye skud, som dannes efter klipningen, kan nå at afhærde inden vinteren.
Beskæring af bladstedsegrønne planter (kristtorn, buksbom, liguster, mahonia, gedeblad og laurbærkirsebær)
Bladstedsegrønne planter bevarer deres blade om vinteren. De er gode til julens dekorationer og buketter, og så egner de sig som hække eller som solitære planter i havens bede. Mange af de bladstedsegrønne planter tåler endog ret hård tilbageskæring. Eks. er laurbærkirsebær god til at bryde fra bunden, hvis vinteren har været hård og har ødelagt toppen. Tidspunktet for kraftig beskæring af bladstedsegrønne er fra oktober – marts måned, mens klipning af hæk og justeringer kan ske løbende gennem foråret og sommeren.
05 | Artikler om haven, Beskæring, Forår, Video guides til haven
Du kan stadig nå at beskære sommerfuglebusken
|
|
|
| En af de mest sete videoer på Haveglæders Youtube kanal lige nu handler om beskæring af sommerfuglebusken. Vinteren 2021 var hård ved mange sommerfuglebuske. Store grene døde af frosten.
Vinteren 2022 har ikke på samme måde været hård, men en beskæring sikrer dig en mere kompakt og knapt så høj busk med flere grene og blomster. Har du endnu ikke været ude og klippe din busk ned, så kan du stadig nå det. Se eller gense den 5.13 minutter lange video her. |
|
04 | Artikler om haven, Beskæring, Forår, Planter, Roser
Klip bare roserne ned
Nye skud på roserne
Du behøver ikke vente på dronningens fødselsdag
Reglen om, at roserne først skal beskæres til dronningens fødselsdag kan i år brydes med fornuft. De gule forsytiabuske står i fuld blomst, for vejret i marts har vækket mange af forårets planter tidligere i år. Det gælder også roserne, så grib blot saksen og få beskåret roserne i din have.
Hvordan er det nu?
- Fælles for alle roser gælder, at døde og sygdomsramte grene skal skæres helt væk
- Beskadigede og knækkede grene beskæres til friskt ved
- Eventuelle vildskud klippes af så tæt på roden, som det er muligt
Bunddækkende roser
Let studsning, men altid ned til friskt ved. Ældre beplantninger forynges ved at udtynde nogle af de ældste og tykkeste grene.
Bedroser
Storblomstrede rosensorter klippes tilbage til 10-20 cm over jordens overflade.
Buketroser klippes tilbage til 25-30 cm over jordens overflade.
Buskroser, historiske roser, antikke roser
Sidste års lange skud, der kommer helt fra bunden, halveres i længden.
Gamle skud afkortes til ønsket længde.
Sideskud afkortes, så der er 3 – 5 øjne tilbage.
Klatre- og slyngroser
Disse rosentyper blomstrer flittigst, hvis skuddene bindes ud til siderne.
Klip sideskuddene, der sidder på hovedskuddet tilbage, så der er 2 – 3 knopper tilbage.
Er der tale om gamle eksemplarer, kan man med fordel forynge rosen ved at fjerne enkelte af de gamle og tykke stammer fra basis af planten.
Roser på stamme
Rosensorter, der har små blomster skæres tilbage til en grenlængde på 15–20 cm.
Rosensorter med store blomsterhoveder skæres tilbage til ca. 10 cm grenlængde.
Gødning
Slut altid af med at give gødning til roserne når beskæringen er færdig. I dit lokale havecenter har de rosengødninger, hvor især kvælstofindholdet er højt og derfor er tilpasset rosernes behov.
