Så kom vi om på den anden side. Dagene bliver fra nu af længere og længere. Den kun 7 timers korte dag er endelig nået og har du været i haven for at se efter tegn på forår, så har du måske allerede set de første forårsløg, som er i gang med at bryde jordskorpen for at blomstre indenfor de næste uger.
En dramatisk vejrmæssig periode
Da fredagen gryede, kom også muligheden for at se om alle havens træer stadig stod oprejste. I vores have er det kun grene, som er knækket hist og her, men naboens kæmpe hestekastanje opgav ævred og lagde sig ned i vores have!
Kombinationen af al regnen og et gammelt træ, der i flere år har kæmpet med minérlarver og svamp i bladene har fået kæmpen til at lægge sig ned.
Spørgsmålet er nu om det er naboen, der skal rydde op eller?
Lidt søgen efter svar på internettet gav hurtigt det indtryk, at vi som haveejere ikke umiddelbart kan kræve, at naboen rydder op efter stormskaden. Dog siger Byggeloven, at enhver grundejer forpligter sig til at holde både ejendom og ubebyggede arealer i forsvarlig stand. Det betyder bl.a. at naboens træer ikke må være i risiko for at vælte. Vi ønsker at beholde det gode nabovenskab, så mon ikke vi i fællesskab kan få ryddet op og udbedret de skader, som det store træ har forvoldt?
Vær ekstra god mod fuglene i den kolde tid
Det er langt fra alle fugle, der er rejst mod sydens varme, og derfor kan du gøre en forskel ved at fodre de sultne flyvere.
Jeg har tidligere skrevet denne artikel, som ligger her på www.haveglæder.dk
Fuglene skal nemlig helst fodres, så de ikke skider i maden – det kan nemlig gøre dem syge!
Artikel indeholder også min opskrift på jule-fuglemad lavet med de samme kagefigurer, som julens kager er udstukket med.
Kom direkte til indlægget med opskriften på at lave de fine jule-fuglefigurer her
De næste dages ekstra fedt fra and og flæskesteg kan med rette blandes op med frø og gryn til stor glæde og fornøjelse for havens fugle.
Forberedelser til næste års druer i drivhuset starter nu
Inden nytår
Hvornår de forskellige haveplanter skal beskæres kan være svært at holde styr på. D. 1/1 er som regel en dato, de fleste kan forholde sig til, og det er en god dato at minde om rette tid for beskæring af vinranken i drivhuset.
Tidligt forår
I drivhuset står vinranken godt beskyttet mod kolde vintervinde og vil derfor ofte få forårsfornemmelser ret tidligt. Saften i planten stiger, og hvis du venter med at udføre vinterbeskæringen til efter nytår, så stiger risikoen også for, at planten allerede er i gang med at sende væske til de svulmende knopper. Klipper du i en plante med opadgående saftspænding, vil du måske opleve at planten gutterer (at der dannes dråber på de ar, som beskæringen efterlader).
I rette tid
Jeg blev sidste år spurgt, om man så ikke skal beskære sin vinranke, hvis man ikke nåede at gøre det inden nytår? Vi kan ikke altid nå ting på det rettet tidspunkt, og hvis du ikke når at klippe dette års sidegrene ind inden safterne stiger i planten i det nye år, så vil jeg anbefale, at du udsætter beskæringen til det tidspunkt, hvor de første grønne blade åbner sig. Det vil, afhængigt af vinteren, være omkring starten af marts måned.
Når du udsætter beskæringen, sikrer du dig, at planten med de nye blade har kræfter nok til at ”lappe sig selv”, hvis der flyder væske ud af sårene.
Bonussen ved at beskære nu i rette tid er, at de grene du klipper af ikke bruger af plantens ressourcer, men kan sende hele energiladningen efter de knopper, som du bestemmer, den skal bygge videre på.
Se med her, når vi viser, hvordan du vinterbeskærer vinranken i drivhuset – videoen tager kun godt 4 min.
Et udvalg af de planter fra haven, som kan bruges til dekorationer
Haven er et godt sted – også om vinteren
Det begynder at dufte lidt af gran og måske danser der et par snefnug fra himlen de nærmeste dage. Dekorationer, kranse og pynt, der byder gæster velkommen ved døren – måske med en lyskrans eller to. De levende lys med nedtælling melder snart deres ankomst, og der er mange, som tænder adventslys.
Jeg har været en tur i haven for at supplere bundter med gran med frøstande og andre bladstedsegrønne planter. Fandt også lidt røde bær på kristtorn og et par hyben.
Det har jeg lavet en video om, og du er velkommen til at blive inspireret til selv at gå en tur i din have og finde lidt friske skud og tørrede frøstande til dine kreativiteter.
Videoen varer 10 min, og jeg har tekstet den, så du kan se den uden lyd.
I meget gamle dage fik børnene fri midt i oktober, for der var brug for ekstra hænder, når kartoflerne skulle tages op og sikre familierne deres føde vinteren igennem. Traditionen med at holde en uges ferie i uge 42 er heldigvis bevaret, og har du selv kartofler, som du endnu ikke har gravet op, så brug endelig anledningen til at få høstet dem nu.
Andre gøremål i haven lige nu
Ud over afslapning, familiehygge, læsetid og friske traveture i naturen, så er det oplagt at bruge ugen til at få plantet, beskåret, sået græs og flytte stauder rundt. Det er ofte arbejdsopgaver, der passer godt ind, når man trænger til lidt frisk luft – trænger til at få bevæget sig og brændt energi af.
Børnene kan sagtens være med. En lille sav eller saks til at hjælpe med at beskære eller klippe grene i mindre stykker, en trillebør til at flytte jord eller planter eller en tur i skov og strand for at samle dekorative sten, nødder, kastanjer og mos sammen. Inde i stuens varme kan naturens forunderlige frugter og grene forvandles til fantasilandskaber.
I dette tidligere oplæg har jeg uddybet nogle af de mange aktiviteter, som efteråret byder på.
Vil du sikre dig sunde æbler, så er beskæring en god idé
Svampevejr – i mere end en forstand
Jagten efter lækre svampe i skove og hegn hører årstiden til, og jeg har selv haft fornøjelsen af at følges med en kyndig naturvejleder for et par år siden. En dejlig oplevelse. De hardcore svampejægere jubler over det varme fugtige vejr, men det gør jeg ikke!
Ikke al havearbejde er rart
Klamt og ulækkert er ord, som jeg forbinder med det havearbejde, der foregår under æbletræerne lige nu. Al den nedfaldne frugt skal samles og køres væk fra træerne. Mange af æblerne falder nemlig ned, fordi de rådner på træet. Desværre vil især svampen monilia ødelægge en del af frugterne, men der er også andre rådsvampe, som ødelægger glæden af lækre hjemmedyrkede æbler. Svampene smitter, når betingelserne er optimale, og det er de, når luftfugtigheden er høj. Septembers meget varme vejr er også fugtigt vejr. Luften indeholder rigtig meget fugt (det ses som morgendug, når nattens temperatur er lav). Netop denne vejrtype er guf for svampe på frugter og blade. Sådan finder naturen sin balance, for svampene er med til at nedbryde organisk materiale (blade, blomster og frugter).
Bedre luftskifte
En anden faktor, som øger svampenes mulighed for at nedbryde æblerne på træerne handler om luftskifte. Hvis vinden kan komme ind og tørre luften omkring frugterne, så hindres svampen i at angribe frugterne.
Beskæring er løsningen.
Mister jeg så frugt?
Jo færre grene, der er i træet, des færre æbler giver træet. MEN, frugterne, som de tilbageblivende grene giver, er i en supergod kvalitet. De er sundere, større og sødere. Træet skal nemlig ikke bruge kræfter på at modne et stort antal frugter, og der er større solindstråling, som sikrer sødmen i æblerne.
I denne video viser jeg, hvordan jeg reducerer mængden og ikke mindst længden af grene på mine æbletræer. Et arbejde, som traditionelt ofte udføres om vinteren, når træerne står uden løv, men som sagtens kan gøres nu.
Det er ikke alle havebilleder, der er lige smukke. På billedet ser du et æble angrebet af svampen Gul monilia
Haveskrald
De fine sommerdage her i begyndelsen af september har motiveret mange til at komme i haven, hvilket jo altid er rigtig dejligt og nyttigt. I sidste weekend var jeg til familiefødselsdag i et boligkvarter nord for København. På næsten hver villavej stod der en affaldscontainer, der var i gang med at blive fyldt op med grene, hækaffald og nedfalden frugt.
For planterne gror og selvom vores haver er skønne at færdes i og leve med, så er en trimning altså indimellem nødvendig.
Tidspunktet er helt perfekt. Planterne er stadig i vækst og der er endnu en månedstid til de første høstfarver dukker op. Når man klipper og saver grene af her i september måned, så kan planterne forholdsvis let ”reparere” sig selv – netop fordi de stadig har saftstrømninger op og ned i planten.
Værdifuldt affald
Som de gode affaldssorterende borgere vi er, sorterer vi også haveaffaldet. MEN burde affaldet ikke bare blive i haven? Da min forbavselse over de mange store containere på villavejene havde lagt sig, så tænkte jeg alligevel positivt over situationen. Det er nemlig ikke altid muligt at få plads til store grene, afklippet efeu og hækaffald på en forholdsvis lille grund. Alternativet til den store container er bil med trailer i rutefart til genbrugspladsen – noget mere behageligt og praktisk med containeren ved fortovskanten. (og måske også mere bæredygtigt?)
Jeg formoder, at de mange kubikmeter haveaffald bliver fliset, formuldet og indgår i et bæredygtigt kredsløb, hvor det returnerer til moder jord i en komposteret version.
I min egen have
Her er saksen, saven og ørnenæbet også fundet frem. Buksbom er blevet klippet, de sidste hække justeret og nogle af de store træer er blevet beskåret. Tilbage mangler æbletræerne. Frugten skal lige modne, inden stigen sættes med retning mod kronen og de lange lodrette vanris klippes af (det har jeg nemlig ikke nået endnu). Desværre har jeg konstateret sygdom i nogle af grenene – de skal også beskæres mens der stadig er blade på grenene.
Desværre rådner en del af æblerne på mine træer. Det er svampen gul monilia, der er på spil. Jeg forsøger at rydde op under træerne og fjerner også ”mumierne”, der tørrer ind uden at falde ned. Alligevel er der alt for mange frugter, som ikke kan spises!
Derfor har jeg også besluttet at tynde mere ud i krongrenene i træerne – simpelthen for at give noget lys og et bedre luftskifte, der giver svampen forringede muligheder for at etablere sig. Beskæringsarbejdet kan jeg enten gøre nu eller vente til bladene er faldet af. Fordelen ved vinterbeskæringen er nemlig, at det er lettere at se, hvilke grene, der skygger for hinanden og derved gør kronen for tæt.
Og hvad så med haveskraldet i vores have?
Det meste bliver i haven, for både pindsvin, småfugle og en masse insekter har stor glæde af at boldtre sig i dyngerne. Det finere haveskrald kommer på komposten, mens grenene ligger under nogle af de store træer, hvor der alligevel ikke kan gro noget. Det skal dog siges, at haven omkring vores hus er temmelig stor og kan derfor ikke sammenlignes med villaerne i kvarteret nord for København.
