fbpx
Sådan beskæres fersken – nektarin – abrikos VIDEO

Sådan beskæres fersken – nektarin – abrikos VIDEO

Sydfrugter og beskæring

Fersken, sydfrugt
Selvgjort er velgjort – du kan sagtens selv dyrke ferskner

Beskæring af sydfrugter

Ligesom blommer og kirsebær, hører fersken, nektarin og abrikos – de såkaldte sydfrugter – til blandt de frugttræer, der er lidt mere følsomme, når de skal beskæres. De tilhører nemlig gruppen af træer, som er “blødere”, og for at sikre, at de lukker deres beskæringssår godt, så bør du altid beskære i månederne juli, august eller september.

Hvorfor skal man beskære?

I videoen herunder har jeg valgt at mit ferskentræ skal være et espaliertræ på gavlvæggen af mit drivhus. Det står plantet inde i drivhuset, da sen nattefrost her i vores område gør, at det er usikkert at få frugt på træet, hvis det står plantet ude. 
Det betyder ikke, at du vil kunne opnå god frugtsætning ude, hvis du bor et lunt sted. Dog anbefaler vi, at træet skal stå solrigt, gerne ved en sydvendt mur, hvor sen nattefrost ikke så let når at ødelægge de følsomme blomster i det tidlige forår.
Du behøver ikke beskære dit sydfrugtstræ. Du kan vælge at lade det udvikle sig, som det træ, du har købt og så nyde frugterne. Ønsker du at sikre dig, at træet har en god grenopbygning, så det kan bære al den tunge frugt, så er det en god idé at beskære træet. Hvis du vil have et træ med gennemgående stamme, så skal sidegrenene standses, så de ikke tager over og konkurrerer med topskuddet, og hvis du vil lave et espaliertræ, så er det især vigtigt at få klippet de grene, som peger i de uønskede retninger væk. 

Fersken frugt

 

To typer beskæring

Opstartsbeskæring

Et helt nyt og ungt sydfrugttræ står oftest med én gennemgående stamme med sidegrene fra bund og hele vejen op ad stammen. Afhængigt af, hvordan du ønsker dit træ, så kan du allerede det første år fjerne de nederste grene, så frugterne ikke falder ned og modner på jorden. Dernæst kan du lave et espalier eller danne en krone med eks. tre definerede kronegrene i træet. Du definerer kronegrenen ved at fjerne det styrende topskud og udpege de tre grene, som du vil bygge kronen på. Resten fjernes.
Når skelettet på dit træ efter nogle år tager form, så er det en anden type af beskæring, som træet skal have.

Vedligeholdelsesbeskæring

Frugterne dannes efter forårets blomstring og bestøvning. Sydfrugter er selvbestøvende, men du skal selv flytte pollen fra blomst til blomst, hvis du i foråret ikke har bier til at hjælpe dig. Frugterne dannes på disse andetårsskud, og når frugterne er modnet og du har spist dig mæt, så kan skuddet med fordel klippes af – ofte vil det selv visne bort.
Når de nye grene fra stammen eller sidegrenene gror, så vil de også efter to år blomstre og være frugtbærende. Du får på den måde et træ, hvor der er frugter på de små korte skud tæt på stammen og en større tilvækst af bløde grene med masser af blade. 
Du kan godt klippe lidt af de lange skud ind, når frugterne har valnøddestørrelse, men det er på ingen måde nødvendigt.
Beskæring og opbinding af fersken espalier, der ikke er det smukkeste træ – se også, hvordan et helt nyt træ i potte ser ud
Beskæring og formklipning af stedsegrønne planter

Beskæring og formklipning af stedsegrønne planter

Beskæring og formklipning af stedsegrønne planter

Beskæring stedsegrønne

 

Hvornår skal man beskære stedsegrønne planter, hvor kraftigt må man beskære, og hvordan formklipper man stedsegrønne planter?

Man vælger ofte stedsegrønne planter fordi det er godt at have noget grønt at se på hele året rundt. Selvom de fleste stedsegrønne planter vokser moderat, har de alligevel en evne til at fylde meget efter 10 år. Skal man så fælde dem og plante nyt? Eller kan man foryngre sine stedsegrønne planter for fortsat at kunne nyde dem – uden at de generer de andre planter i haven?

 

Formklipning

Er du frisk på at formklippe stedsegrønne planter? Det er en hyggelig måde at sætte et unikt præg på haven, når de skulpturelle planter året rundt står skarpt. Det kan være kuglerunde buksbom eller spiralformede cypresser. “Cloud” træer af taks eller fyr er nok noget af det ypperste, mens de syd på i Italien og Sydfrankrig ikke gerne klipper store figurer af giraffer og cykelryttere på racercykler.

Man kan starte med at købe formklippede planter og så fortsætte i den allerede fastsatte facon, man kan også købe et forholdsvis stort eksemplar af eks. en taks eller cypres, og så klippe den i ønsket facon. Man kan også komme på kursus i Topiary, som er en havekunstform lidt i stil med bonsai. Topiary har man praktiseret helt tilbage i romersk tid. Det går ud på at fremhæve planternes særegne egenskaber og danne former og figurer, ved gentagne gange at klippe og beskære planterne.

Reglen er simpel, for at forme skal man gennem sæsonen fra maj – september måned en eller flere gange klippe 1/3 – 2/3 af skudtilvæksten af.

 

Beskæring af nåletræer (gran, ædelgran, cypres, tuja, enebær, fyr)

1. Foryngelsesbeskæring:

  • Klip aldrig toppen af de stedsegrønne nåletræer – så mister den deres naturlige form.
  • Klip flerstammede til enstammede.
  • Klip sidegrenene af fra bunden og lav opstammede stedsegrønne.
  • Klip sidegrenene ind, men aldrig så langt at der ikke er grønne nåle tilbage på skuddet.

2. Vedligeholdelsesbeskæring:

  • Ved dannelse af flere topskud, beskæres så det kraftigste skud bevarer ”føringen”.
  • Knækkede grene eller grene med sygedom fjernes.
  • Sidegrenene klippes ind, så den kompakte vækstform bevares.
  • De bunddækkende stedsegrønne klippes, så de ikke breder sig.
  • Fyrretræernes ”lys” klippes tilbage, så 1/3 er tilbage for at få kompakt vækst.


Undtagelsen

Taks har evne til at kunne bryde fra gammelt ved. Det betyder, at den tåler så kraftig beskæring, at der ikke er synlige grønne nåle. Taks er særdeles velegnet til hække, som skal klippes hårdt. Lærk, som er et løvfældende nåletræ har samme evne til at kunne tåle tilbageskæring. Fældes et lærketræ, vil der fra stubben fremkomme nye grønne skud det efterfølgende år.


Hvornår skal man beskære sine stedsegrønne nåletræer?

  • Foryngelsesbeskæringen kan ske sent efterår i oktober – marts måned.
  • Fyrretræernes lys klippes i maj måned.
  • Vedligeholdelsesbeskæringen skal ske forår og sommeren frem til udgangen af september, så de nye skud, som dannes efter klipningen, kan nå at afhærde inden vinteren.


Beskæring af bladstedsegrønne planter (kristtorn, buksbom, liguster, mahonia, gedeblad og laurbærkirsebær)

Bladstedsegrønne planter bevarer deres blade om vinteren. De er gode til julens dekorationer og buketter, og så egner de sig som hække eller som solitære planter i havens bede. Mange af de bladstedsegrønne planter tåler endog ret hård tilbageskæring. Eks. er laurbærkirsebær god til at bryde fra bunden, hvis vinteren har været hård og har ødelagt toppen. Tidspunktet for kraftig beskæring af bladstedsegrønne er fra oktober – marts måned, mens klipning af hæk og justeringer kan ske løbende gennem foråret og sommeren.

Beskær sommerfuglebusken VIDEO

Beskær sommerfuglebusken VIDEO

Du kan stadig nå at beskære sommerfuglebusken

En af de mest sete videoer på Haveglæders Youtube kanal lige nu handler om beskæring af sommerfuglebusken. Vinteren 2021 var hård ved mange sommerfuglebuske. Store grene døde af frosten.

Vinteren 2022 har ikke på samme måde været hård, men en beskæring sikrer dig en mere kompakt og knapt så høj busk med flere grene og blomster. Har du endnu ikke været ude og klippe din busk ned, så kan du stadig nå det. Se eller gense den 5.13 minutter lange video her.

Sådan klipper du dine roser ned

Sådan klipper du dine roser ned

Klip bare roserne ned

 

Beskæring roser

Nye skud på roserne

Du behøver ikke vente på dronningens fødselsdag

Reglen om, at roserne først skal beskæres til dronningens fødselsdag kan i år brydes med fornuft. De gule forsytiabuske står i fuld blomst, for vejret i marts har vækket mange af forårets planter tidligere i år. Det gælder også roserne, så grib blot saksen og få beskåret roserne i din have.

Hvordan er det nu?

  • Fælles for alle roser gælder, at døde og sygdomsramte grene skal skæres helt væk
  • Beskadigede og knækkede grene beskæres til friskt ved
  • Eventuelle vildskud klippes af så tæt på roden, som det er muligt

Bunddækkende roser

Let studsning, men altid ned til friskt ved. Ældre beplantninger forynges ved at udtynde nogle af de ældste og tykkeste grene.

Bedroser

Storblomstrede rosensorter klippes tilbage til 10-20 cm over jordens overflade.
Buketroser klippes tilbage til 25-30 cm over jordens overflade.

Buskroser, historiske roser, antikke roser

Sidste års lange skud, der kommer helt fra bunden, halveres i længden.
Gamle skud afkortes til ønsket længde.
Sideskud afkortes, så der er 3 – 5 øjne tilbage.

Klatre- og slyngroser

Disse rosentyper blomstrer flittigst, hvis skuddene bindes ud til siderne.
Klip sideskuddene, der sidder på hovedskuddet tilbage, så der er 2 – 3 knopper tilbage.
Er der tale om gamle eksemplarer, kan man med fordel forynge rosen ved at fjerne enkelte af de gamle og tykke stammer fra basis af planten.

Roser på stamme

Rosensorter, der har små blomster skæres tilbage til en grenlængde på 15–20 cm.
Rosensorter med store blomsterhoveder skæres tilbage til ca. 10 cm grenlængde.

Gødning

Slut altid af med at give gødning til roserne når beskæringen er færdig. I dit lokale havecenter har de rosengødninger, hvor især kvælstofindholdet er højt og derfor er tilpasset rosernes behov.
 

Populær video

Populær video

Vinterbeskæring af vinranken i drivhuset

 

Sådan vinterbeskærer du vinranken

Populær video

Det er ved at være et år siden jeg lavede denne 4,35 min lange video, hvor jeg forklarer hvorfor du på denne årstid skal ud og beskære din vinstok i drivhuset. Videoen er én af de mest sete på Haveglæders Youtube kanal.

Bladene er enten faldet af eller sidder kun let fast på vinrankens sidegrene. Uspiste druer i klaser er enten tørret helt ud eller er i gang med at rådne. Drivhuset kan med fordel ryddes op her i december måned. Afhængigt af størrelsen, er det en forholdsvis lille opgave, som nemt passer ind i en juletravl måned – en dejlig pause væk fra gaveræset og juleforberedelserne.
 

Derfor er sideskuddene ikke så lange

I mit lille hobbydrivhus dyrker vi både tomater, agurker, chili, auberginer og peberfrugter. Dem er der plads til på gulvet, mens vinranken er bundet op hele vejen rundt hvor drivhusets side møder taget. Allerede i februar svulmer vinstokkens knopper og snart springer de første lysegrønne blade ud. Så snart drueklaserne er dannet, tæller jeg to blade og klipper resten af længden af. På den måde kan jeg styre det virvar af grene, som en vinranke nemt kan give.
 

Vinterbeskæring er med til at definerer formen

På vinstokken sidder der knopper, som hvert forår er basis for nye sideskud. Når stokken bliver gammel, så ligner det et helt krater af fortykkede knopper. En helt ung vinstok bør ikke have mere end 2 sideskud i hvert vækstpunkt, mens min gamle stok godt kan producere 3 – 5 sideskud. Sidder de for tæt, så fjern det ene skud – det giver bedre plads til resten af skuddene. Kan du allerede nu se, at skuddene har siddet for tæt, så klip det ene skud helt ned til basis af stokken, mens det, som du vil bevare, skal have et “øje” tilbage hvorfra de nye skud vokser.
 

Læg 0,5 – 1 m til endeskuddet, men klip resten tilbage

Når man bygger en vinstok op, så skal hovedskuddet (stokken) vælges som noget af det første. Fjern alle øvrige skud fra basis af planten og gør hovedskuddet til det sted på planten, hvor druerne skal vokse ud fra. For at sikre, at rod og top følges godt ad, så anbefaler vi, at hovedskuddet kun tillægges 0,5 – 1 m hvert år.

Mangler du en god beskæresaks, opbindingsmateriale eller måske en vinstok, så er der hjælp og råd at finde i dit lokale havecenter.

Hortensia i sensommerhaven

Hortensia i sensommerhaven

Magiske hortensia

 

Havehortensia
Lige nu lyser de syrenblomstrende hortensia godt op i haven

Sensommerens pryd

 

Havehortensia – eller syrenblomstrende hortensia – hedder på latin Hydrangea paniculata og den fås i et væld af forskellige former og farver.

Forklaringen på, at syren pludselig dukker op i navnet på denne plante findes i blomstens udformning – den har simpelthen næsten samme form som en syrenblomst. Her vil jeg dog holde mig til det danske navn havehortensia.

Havehortensia blomstrer allerede fra slutningen af juli måned og fortsætter helt hen til frostens indtog. Blomsten er altså dannet på indeværende års skud, og det er godt at skrive sig bag øret.

Oprindeligt stammer havehortensia fra Kina, Japan og Sakhalin, hvor man kan se prægtige eksemplarer af op til 7 m høje planter. Sådan går det ikke her, hvor havehortensia ofte bliver 2 – 2,5 m høje. Dog afhænger højden meget af sortsvalget, for nogle sorter bliver sågar kun 1 m. I dit lokale havecenter kan du se det store sortsudvalg, for du kan få havehortensia med hvide, cremefarvede, limegrønne og rosa blomster. Mange sorter skifter farve hen over efteråret, så der er rig mulighed for en stor oplevelse i haven med havehortensia.

Beskæring

Det er en god idé at beskære havehortensia for at bevare den kompakte form, men ikke mindst for at få mange grene og sidegrene, der kan danne blomster. Hvert forår inden bladene springer ud (marts måned) kan du klippe skuddene tilbage, så der kun er 1 – 2 knopper tilbage. 

Plantning

Find et solrigt sted i din have. Plant havehortensia i din jord – den er ikke kræsen. Har du meget sandblandet jord, er det en fordel at iblande plantejord, så du lettere kan holde planten vandet op. Hortensia er generelt lidt mere vandkrævende, end så mange andre buske i haven.

Vanding i forbindelse med plantningen er vigtig. Brug mindst 20 l vand pr. plante og sørg for, at jorden slutter godt til omkring planteklumpen. 

Til foråret gives en smule organisk gødning og der skal vandes i tørre perioder de første 2 – 3 år. 

Planter du i krukker eller kurve, så sørg for god stor rodvolumen, så du kan fylde godt op med vand.