Vi har taget hul på den sidste officielle vintermåned og om kun 22 dage er vinteren ovre. Gårsdagens temperaturer nåede 8 – 9 grader, og meteorologerne melder om temperaturer over gennemsnittet de næste mange uger.
Jeg besøgte en staudegartner i går. Han havde sandsække og vinterdække klar, for når vi rammer slutningen af februar og starten af marts, så var han sikker på, at vinteren kommer forbi med frost døgnet rundt. En sådan periode er udfordrende for staudegartneren, som har potterne stående oven på jorden. Derfor er han klar til at dække planterne til.
Men kunne han ikke bare dække dem til nu?
Stauder er urteagtige planter, som ikke bryder sig om at være pakket ind i fiberdug og plastik. De vil ofte få svamp og rådne. Planterne har meget bedre af at stå under åben himmel, hvor luftskiftet er højt og svampene ikke generer de smæde nye blade, som helt uundgåeligt dukker op, når vinteren er så mild, som den (også) er i år.
Skal roserne og stauderne allerede klippes ned i februar i år?
Da haveeksperten Louise Møller fra Haveselskabet var på landsdækkende TV den anden aften under vejrudsigten, sagde hun, at beskæringstidspunktet faktisk er flyttet. Vi har i mange år haft reglen om, at roser først skal klippes ned, når Dronning Margrethe fylder år, hvilket er d. 16. april. Den dato mente Louise Møller godt kunne rykke en måned. Fint for mig, for her i huset fylder yngste manden år d. 16. marts, så det er let at huske.
Da jeg så stødte ind i min gode rosenekspert Ole Hviid i sidste uge, så var han noget forbavset over, at flere og flere allerede havde klippet roserne ned i januar! I snakken kom vi ind på, at roser jo ikke blot er roser. Der er de kraftige historiske store rosenbuske, slyngroser, dem med buket- og storblomstrede hoveder og så er der de bunddækkende samt dem i krukker. Ole Hviid havde den holdning, at jo kraftigere roserne er, des tidligere kan de klippes tilbage. Til gengæld mener han stadig, at det er for tidligt at klippe buket- og storblomstrede roser ned i januar og februar.
Jeg vil heller ikke klippe hverken lavendler eller sommerfuglebuske ned før midt marts – hvis altså vinteren stadig holder sig væk.
Når det kribler for at komme ud og gøre haven fin
Jeg kan godt leve med, at haven ser lidt upoleret ud her i vinteren/tidlige forår. Dog har jeg saksen med og klipper eks. sankthansurt ned, for de nye grønne skud er allerede fremme. Til gengæld lader jeg de visne toppe på elefantgræs stå, for det varer rigtig længe inde de får nye grønne skud. I bede med forårsblomster som vintergækker og erantis, fjerner jeg nedfaldne blade, hvis jeg synes de tynger de spæde planter. Jeg er også i gang med at fjerne de bregner, som visner ned og hvor toppen dækker jorden omkring dem.
De ekstra to timer, som dagens længde er øget med, kan bruges til:
Jeg burde nok gøre et ihærdigt forsøg på at udrydde min skovranke, som er i gang med at dække en stor kirsebærlaurbær og nu har fået fat på tempeltræet, som står ved siden af. Clematis vitalba er en meget kraftigvoksende slyngplante som lige nu blomstrer så smukt og sender masser af sød duft ud i haverummet og tiltrækker en masse insekter med rigelige mængder af nektar.
Når blomsterne visner dannes fine sølvfarvede frøstande. Frugterne/frøene spredes med vinden – lidt ligesom mælkebøtten, der hjælpes på vej med støvfang. Spredningen er ret effektiv, hvilket godt kan foranledige bekymring hos mange.
Landskabet prydes – eller gør det?
Der vil altid være en diskussion om en plante gavner eller invaderer. Den diskussion er jeg ikke i stand til at bære igennem, men jeg nyder synet af de op til 10 m høje skovrankeplanter, som vokser op i de levende hegn langs motorvejenes skråninger. De danner en korridor af nektar, som insekter kan lave pitstop i, og blomsterne er ”vildt” smukke.
I nogle områder – kan være i byerne – vil Clematis vitalba være for vild og måske kvæle andre planter og dermed være mere invaderende end godt er. Den kan også risikere at invadere mine haveplanter, men det kan jeg jo blot gøre noget ved. Jeg har selv valgt at plante den smukke plante her i haven, og jeg må sige at den gror godt, men jeg oplever ikke, at den frøsår sig i hele haven. Måske har jeg luget en enkelt plante op hist og her, men invasiv vil jeg ikke kalde den.
Andre skovranker
Hvis du også gerne vil plante kraftigtvoksende klematis i haven, så er der et stort udvalg i dit lokale havecenter eller planteskole. Nogle af de kraftigtvoksende klematis blomstrer tidligt hver forår og i juni, mens andre først blomstrer fra slutningen af juli og i august.
Sorten ’Paul Farges Summer Snow’ kan jeg stærkt anbefale. Den vokser kraftigt, men er knap så aggressiv som Clematis vitalba. Blomsterne er næsten identiske med den almindelige skovranke og blomstringstidspunktet her fra juli – september passer også til denne sort.
I drivhusets lys og varme gror vinstokkens lange skud lystigt. Sensommerens saftige og søde druer er allerede dannet, og efter klaserne fortsætter skuddene deres vækst og dækker hurtigt et stort areal med skyggende blade.
Gavner druerne
Ligesom vinbonden hele tiden klipper og beskærer, så kan du med fordel beskære og forkorte skuddene.
find de skud, hvorpå der er dannet en klase – der behøver blot være én pr. skud
tæl nu to blade efter klasen og klip resten af skuddet af
tynd ud i antallet af skud, der bryder fra basis af vinstokken – de må ikke sidde for tæt
efter nogle uger vil der dannes nye sideskud på skuddene, som du har klippet. Disse sideskud kan du brække af med to fingre, hvis du er hurtig og ikke lader dem blive for kraftige
Med denne beskæring giver du din vindrueklaser optimale forhold og sikrer samtidig, at dit drivhus ikke udvikler sig til en grøn jungle med alt for mange skud, der skygger for både klaserne og andre planter, som du har stående.
Se eller gense videoen, hvor jeg forklarer processen
Juni måneds have er fyldt med nye blomster blandt stauderne, roserne, buskene og træer. De nærmest kæmper om opmærksomhed lige nu.
De mange forårsbebudende planter er på retræte og står visne tilbage. Tulipanerne har tabt kronbladene og bør få klippet toppen af, narcisserne står med de lidt kedelige blade og vi venter på at få lov til at fjerne dem, prydbuske som vårguld og blodribs har dannet nye blade og skud – de visne blomster er væk. Juleroser og påskeklokker står med de lidt finurlige frøstande og har dannet et nyt friskt hold grønne blade.
Forårslyng har visne og brune blomster.
Lynggartneren
Jeg har en god ven – Ole fra Gl. Sunds Planteskole. Han producerer bl.a. en masse lyngplanter og sælger dem udelukkende engros til danske planteskoler og havecentre. Han har arbejdet med lyng det meste af sit liv og har selv en stor samling omkring boligen i planteskolen.
”Du skal bare samle grenene sammen og klippe alle de visne blomster af”, fortalte han mig den anden dag, da jeg klagede min nød over de lidt triste planter i haven, så gav han mig – udover beskæringen – et råd om at forme og samle mine lyngplanter ved at komme frisk jord omkring dem.
Det har jeg lavet en video om, og du kan se den her på Haveglæders Youtubekanal.
En gammel hæk kan godt beskæres – endog kraftig beskæres
Mange planter nye hække i disse måneder. Planterne er i dvale og kan løftes fra planteskolernes marker og ud til haveejere, der trænger til en ny hæk. Tidspunktet for at plante de barrodede hækplanter strækker sig helt fra oktober måned, henover vinteren og frem til maj, hvor planterne stadig opbevares i kølerum, som holder dem i dvale.
Her i vores have har vi mange bøgehække. Hækkene omkranser køkkenhaven, blomsterhaven og haven med den fine Napoleonsbænk. Med tiden har hækkene det med at blive for store. Selvom de klippes hvert år (faktisk to gange), så sker der alligevel en forøget tilvækst. I år har vi endda besluttet at korte hækken, der ellers skaber læ fra vest, ned. Der kommer nemlig for lidt lys og sol ned til planterne på den anden side af hækken.
Vi har før lavet disse ret barske beskæringer af bøgehækken, og trods den voldsomme beskæring, så går det altid godt. Dog vil jeg ikke anbefale, at man både tager top og sider på én gang – hækken skal lige bruge et år til at komme sig efter beskæringen, inden endnu en side kan barberes helt i bund.
Det er altså muligt at lave en ret kraftig beskæring af bøgehækken, hvis den med årene er blevet for stor.
En helt ny hæk
Skal du i gang med at plante en ny hæk, så skal hækken ikke klippes de første år. Planter du forholdsvis små hækplanter, så vent med at klippe toppen til den har nået sin fulde højde – siderne kan du studse, hvis grenene stritter for meget. Dette råd kan du generelt benytte til alle nyplantede hække.
Undlad at hælde træflis omkring din nyplantede hæk. Træflis er et naturligt materiale, der naturligt nedbrydes over tid. Træflis stjæler en masse næring fra jorden i den proces, derfor vil flismaterialet konkurrere voldsomt med dine nye planter – både på vand og ikke mindst på næring.
Ønsker du at slippe for at luge din nyplantede hæk, så dæk med jordforbedring, der er en komposteret jord, der ikke stjæler næring fra hækken.
HUSK at vande din nye hæk – lige nu er der temmelig meget vand i jorden, men vi oplever som regel en længere periode i foråret, hvor nedbørsmængden er lav. Det kan stærkt anbefales at etablere en drypslange – den mest vandbesparende måde at vande planter på.
Når man beskærer hækken, er det en god idé at måle hækkens højde og afsætte en linje eller et mål, så den bliver lige høj i hele forløbet. I denne video saver min mand hækken ned, så den bliver lige høj – også selvom hækken er plantet på en skrånende grund.
Vi skriver altid, at det skal være midt april (Dronningens fødselsdag) før saksen slibes og beskærer roserne. Det er stadig en god retningslinje, for når vi kommer lidt længere ind i foråret, så vil der være mindre risiko for, at der kommer så hård frost, at toppen af roserne fryser helt ned.
Der er jo ingen garanti for, at vinteren ikke vender tilbage med hård frost. Mange kan sikkert huske et bestemt årstal, hvor der var snestorm eller isnende kulde langt inde i foråret.
Det værste, der kan ske er, at kolde vinde sprænger cellerne i rosens grene, så de bliver brune og visner ned til jorden. Har du husket at plante rosen podested 5 – 7 cm under jorden, så burde den være i stand til at bryde fra basis med nye skud, hvis frosten er ekstra hård.
Det kan selvfølgelig også ske, hvis du undlader at beskære roserne nu, men jo mere top, des mere kulde kan rosen stå imod med.
Forsytiaen blomstrer (næsten)
Jeg har – indrømmet – klippet lidt i et par af de store kraftige klatre- eller slyngroser, som står op ad vores husgavl. Der var knækkede grene og grene, der var sorte og syge. Desuden fik jeg spredt de lange grene lidt ud i en vifteform, så der kan dannes små sideskud med blomster. Et par af de store historiske buskroser er også blevet tyndet lidt ud, men jeg har ikke klippet længden af grenene – endnu.
Buket- og storblomstrende roser venter jeg med. De har ikke så mange grene, så her ”gemmer” jeg lidt til frosten.
Jeg venter også med…
Sommefuglebusken og lavendelbuskene. De er lidt drilske, for der er allerede saftstrømning i planterne, og der er dannet små nye skud. De bruger grenenes ressourcer til at danne nye blade, men er endnu ikke aktive i deres rødder (jorden er for kold).
Hvis jeg klipper i dem, så stresser jeg dem unødigt og kan risikere, at rødderne ikke kommer i gang, og at en evt. kold vejrmæssig periode ødelægger planterne.
PS der kan være geografiske forskelle som gør, at disse anbefalinger ikke passer til dit område. Bor du i en lun egn af landet, kystnært eller i byen, så vil en periode med vintervejr i foråret ikke være nær så udfordrende, som hvis du bor midt på Sjælland, i Jylland eller midt på Fyn.
