De fleste er faktisk glade for, at den hvide sne lyser op og erstatter de grå regnfulde dage. Andre udfordres af vejret, når bilen skal nå frem til familien, færgen eller flyet i ferieugen. Vejret spiller en STOR rolle, når vi som havemennesker nærmer os foråret. Vi både trænger til forårsvejr og det gør haven også. Opgaverne står i kø.
Beskæringsregler
Mange af beskæringsopgaverne skal stadig vente lidt endnu. Stauder, græsser, roser, lavendler og sommerfuglebusken må ”stritte” og irritere øjet nogle uger endnu. Da jeg havde en samtale med en staudegartner i sidste uge, talte vi om, hvem der mon havde fundet på disse ”regler”, og om det virkelig er så vigtigt at overholde dem.
Igen er vejret den helt store joker. Hvis vinteren er mild, så sker der ikke så meget med planterne, hvis de klippes tilbage før tid, men hvis vinteren er hård i den sidste del (marts – april), så kan planterne have så meget saftspænding, at de går til og dør.
En anden faktor har med afmodning at gøre. Her er det især græsserne, som ofte har svært ved at afmodne i efteråret. Hvis deres blomsteraks er saftspændte frem mod vinteren, er det vigtigt, at de ikke klippes. Når man klipper i græsserne er de nemlig hule indeni. Fyldes dette ”sugerør” med vand, der fryser i vinteren, så risikerer man, at hele roden sprænges og planten svækkes i så høj en grad, at den går til. IGEN er der forskel på vinterens forløb og selvfølgelig også på, hvor veletableret planten er. Er det en gammel plante med stærkt og solidt rodnet, så vil den sagtens kunne overleve vinterens hårdhed, men er det en helt nyplantet græs, så er den selvsagt mere sart.
Hvad kan du så klippe i?
Klør det for at ”gøre noget”, så kan de fleste løv- og nålebærende træer og buske rettes til og beskæres nu.
* Frugttræer som æble, kvæde og pære – men ikke blomme og kirsebærtræer
* Prydtræer som eg, bøg, hjertetræ, ask, koreakornel, paradisæbler – men ikke ahorn, birk, valnød og japanske kirsebær
* Nåletræer som taks, cypres, tuja, fyr, gran – undlad de bladstedsegrønne (buksbom, laurbærkirsebær m.fl.)
* Prydbuske som spiræa, potentil, blærespiræa, pibeved, stjernetop, syren, kornel, hassel
* Frugtbuske som ribs, stikkelsbær, jostabær og solbær – vent med blåbær, som er meget grønne i grenene og derfor kan tage skade af koldt vintervejr i det tidlige forår
De tidligtblomstrende buske som forsytia, ranunkelbusk og blodribs skal du nyde blomsterne på her i april måned, men derefter kan du med fordel udtynde de kraftige grene ved basis – så forynger du buskene og giver plads til de nye skud med masser af blomster.
VENT MED AT BESKÆRE ROSER – LAVENDEL – SOMMERFUGLEBUSK – GRÆSSER – BLÅSKÆG – RUSSISK SALVIE
En spæd primula er klar til foråret, men er dækket af nedfaldne blade, som godt kan fjernes nu
Våd vinter
De flotte sneklædte landskaber er regnet væk. Havernes grønne, grå og brune farver er vendt tilbage, og det er ærligt talt lidt tungt at se regnen sile ned igen og igen. Græsplænen svupper i vand, i bedene står de visne toppe fra sidste års stauder lidt uregerligt og er ikke et kønt syn. Man får sådan lyst til at få ryddet op, så de nye skud bare kan få frit spil og vokse op.
Vent dog med at færdes alt for meget på den våde jord og plæne. Når jorden er våd presses den lettere sammen og gør det vanskeligere for vandet at trænge ned gennem jordlagene.
Beskæring af stauder
Hvis du har dækket staudebedene til med nedfaldne blade, så der er en hel dynge, så er det fint at få noget af dækket væk indenfor de næste uger. Selve tilbageklipningen er ikke nødvendig endnu – fuglene har sikkert glæde af de frø, der måtte være tilbage fra visnede blomster. Kribler det i fingrene for at få klaret det hele, så vil det også være fint.
Der er nemlig aktivitet hos mange af stauderne allerede nu. De nye grønne skud har brug for lys og luft, og er der for meget dække, så bliver skuddene i første omgang gule og blege. Det samme gælder for forårets blomsterløg. Under bladene bryder erantis, vintergækker og krokus frem, og der er brug for lys for at de kan udfolde deres blade og blomster.
De små blomster fra Erantis er ved at folde sig ud, men bliver blege, hvis de dækkes af for mange visne blade
Hvis/når vinteren vender tilbage
I skrivende stund er meteorologernes prognoser for de næste 4 uger meldt ud med mildt vejr og kun en smule frost. I overgangen til marts måned meldes om vintervejr i form af frost og sne. Hele februar måned vil derfor give havens planter mod på at vågne op fra dvale og begynde ny vækst. Det er skønt med grønt og blomstrende forårsløg. Når vejret skifter til køligere vinde og nedbør, vil de fleste af havens allerede udsprungne planter sagtens kunne tåle et vinterligt pust – de er hårdføre og vil højst få lidt ridser på blomster og blade.
Er du bekymret for hård frost, så dæk de sarte planter med grangrene eller lidt fiberdug. Husk dog at fjerne dækkematerialet, når de milde vinde vender tilbage – så undgår du skimmelsvampe i planterne.
Klip grene ind til drivning, når det ikke er hård frost
Vinterarbejde i haven
Mange nyder pausen fra haven og bruger det kolde vejr til at udøve det, som kaldes ”armchair gardening”. Varmer op til en ny havesæson med gode havebøger, artikler på nettet og billeder fra sociale medier.
Hvert år har vi, her i vores have, altid en masse, som vi skal have ordnet, når det bliver vinter – når der bliver tid til at ordne det, som altid er svært at nå, når havens gøremål står i kø.
Beskæring er én af opgaverne.
Vinstokken er klippet tilbage – nu venter de små lodne knopper på forår
Vinrankens beskæring
Inden det blev vinter og frostvejr (slutningen af december) fik jeg beskåret de tre vinranker, som vi har i drivhusene. Tilbage sidder der små lodne knopper, der venter på at bryde til nye lange skud med drueklaser på.
En god og frodig vinranke er med til at danne så tilpas meget skygge, at tomatplanter, agurkeplanter og peber får lidt ro i de varme timer midt om sommeren. Druerne er supersøde og lækre at gå at spise, og med vinterbeskæring og sommerbeskæring er den nem at passe.
Som jeg tidligere har skrevet, så trækker vinranken hurtigt væske op fra roden – beskæringstidspunktet skal ligge nær vintersolhverv inden dagene bliver lange. Så har du ikke nået at få klippet dine vinranker i drivhuset, så brug denne weekend, hvor temperaturen titter op fra dybfryseren og solen måske også vil skinne på dig.
Større magnolietræer tager ikke skade af at blive klippet lidt i
Frostvejr og beskæring
De hardcore frugtavlere har et tidsbegrænset vindue, hvor de skal nå alle plantagens træer igennem med beskæring. De kigger ofte på vejrudsigten og benytter dagens milde frost til at få beskåret grenene, hvis vintervejret ikke levner nok dage med plusgrader.
Jeg venter helst til grenene er tøet op, for så undgår jeg, at de splintres, når jeg klipper i dem, men jeg har jo heller ikke en hel plantage, så jeg når det nok.
En anden syssel, som jeg gerne vil i gang med er drivning af forårets grene. Vårguld/forsytia, blodribs og ikke mindst magnoliegrene med de smukke sølvfarvede tykke knopper, der langsomt åbner sig i stuens lune.
I dag er det tåget og koldt, men ikke hård frost. Jeg har derfor været ude og klippe lidt grene til weekendens hygge.
Udover magnoliegrene har jeg også klippet grene fra forsytia/vårguld og blodribs
Ja eller nej?
Når det kommer til det konkrete svar på, om du kan beskære i frostvejr, så er svaret NEJ. Vent med at klippe buske, træer, frugttræer og roser til vinterens frost har sluppet og der er mere stabile plusgrader i sigte.
Så kom vi om på den anden side. Dagene bliver fra nu af længere og længere. Den kun 7 timers korte dag er endelig nået og har du været i haven for at se efter tegn på forår, så har du måske allerede set de første forårsløg, som er i gang med at bryde jordskorpen for at blomstre indenfor de næste uger.
En dramatisk vejrmæssig periode
Da fredagen gryede, kom også muligheden for at se om alle havens træer stadig stod oprejste. I vores have er det kun grene, som er knækket hist og her, men naboens kæmpe hestekastanje opgav ævred og lagde sig ned i vores have!
Kombinationen af al regnen og et gammelt træ, der i flere år har kæmpet med minérlarver og svamp i bladene har fået kæmpen til at lægge sig ned.
Spørgsmålet er nu om det er naboen, der skal rydde op eller?
Lidt søgen efter svar på internettet gav hurtigt det indtryk, at vi som haveejere ikke umiddelbart kan kræve, at naboen rydder op efter stormskaden. Dog siger Byggeloven, at enhver grundejer forpligter sig til at holde både ejendom og ubebyggede arealer i forsvarlig stand. Det betyder bl.a. at naboens træer ikke må være i risiko for at vælte. Vi ønsker at beholde det gode nabovenskab, så mon ikke vi i fællesskab kan få ryddet op og udbedret de skader, som det store træ har forvoldt?
Vær ekstra god mod fuglene i den kolde tid
Det er langt fra alle fugle, der er rejst mod sydens varme, og derfor kan du gøre en forskel ved at fodre de sultne flyvere.
Jeg har tidligere skrevet denne artikel, som ligger her på www.haveglæder.dk
Fuglene skal nemlig helst fodres, så de ikke skider i maden – det kan nemlig gøre dem syge!
Artikel indeholder også min opskrift på jule-fuglemad lavet med de samme kagefigurer, som julens kager er udstukket med.
Kom direkte til indlægget med opskriften på at lave de fine jule-fuglefigurer her
De næste dages ekstra fedt fra and og flæskesteg kan med rette blandes op med frø og gryn til stor glæde og fornøjelse for havens fugle.
Forberedelser til næste års druer i drivhuset starter nu
Inden nytår
Hvornår de forskellige haveplanter skal beskæres kan være svært at holde styr på. D. 1/1 er som regel en dato, de fleste kan forholde sig til, og det er en god dato at minde om rette tid for beskæring af vinranken i drivhuset.
Tidligt forår
I drivhuset står vinranken godt beskyttet mod kolde vintervinde og vil derfor ofte få forårsfornemmelser ret tidligt. Saften i planten stiger, og hvis du venter med at udføre vinterbeskæringen til efter nytår, så stiger risikoen også for, at planten allerede er i gang med at sende væske til de svulmende knopper. Klipper du i en plante med opadgående saftspænding, vil du måske opleve at planten gutterer (at der dannes dråber på de ar, som beskæringen efterlader).
I rette tid
Jeg blev sidste år spurgt, om man så ikke skal beskære sin vinranke, hvis man ikke nåede at gøre det inden nytår? Vi kan ikke altid nå ting på det rettet tidspunkt, og hvis du ikke når at klippe dette års sidegrene ind inden safterne stiger i planten i det nye år, så vil jeg anbefale, at du udsætter beskæringen til det tidspunkt, hvor de første grønne blade åbner sig. Det vil, afhængigt af vinteren, være omkring starten af marts måned.
Når du udsætter beskæringen, sikrer du dig, at planten med de nye blade har kræfter nok til at ”lappe sig selv”, hvis der flyder væske ud af sårene.
Bonussen ved at beskære nu i rette tid er, at de grene du klipper af ikke bruger af plantens ressourcer, men kan sende hele energiladningen efter de knopper, som du bestemmer, den skal bygge videre på.
Se med her, når vi viser, hvordan du vinterbeskærer vinranken i drivhuset – videoen tager kun godt 4 min.
Et udvalg af de planter fra haven, som kan bruges til dekorationer
Haven er et godt sted – også om vinteren
Det begynder at dufte lidt af gran og måske danser der et par snefnug fra himlen de nærmeste dage. Dekorationer, kranse og pynt, der byder gæster velkommen ved døren – måske med en lyskrans eller to. De levende lys med nedtælling melder snart deres ankomst, og der er mange, som tænder adventslys.
Jeg har været en tur i haven for at supplere bundter med gran med frøstande og andre bladstedsegrønne planter. Fandt også lidt røde bær på kristtorn og et par hyben.
Det har jeg lavet en video om, og du er velkommen til at blive inspireret til selv at gå en tur i din have og finde lidt friske skud og tørrede frøstande til dine kreativiteter.
Videoen varer 10 min, og jeg har tekstet den, så du kan se den uden lyd.
