08 | Månedens plante 2014
Verbena bonariensis
August måned er en måned, som for mange opleves delt i to dele. Den første del er stadig fyldt med feriestemning og strandstemning, mens den resterende del af måneden fyldes op af skolestart og arbejde. Haven må ligesom passe sig selv i denne måned. Er vejret godt, vil terrassens aktiviteter fylde meget, men regner det, kan selv terrassen få lov at gro til!
Blomster i haven er der rigtig mange af i august måned. De fleste roser fortsætter deres blomstring, og i staudebedet er de mange sensommerstauder på deres højeste. Kæmpe jernurt hører til blandt de sommerblomstrende stauder. Den starter med at blomstre i juli måned og fortsætter helt hen til oktober og november. De ret kraftige blomsterstængler holder blomsterklaserne flot.
Plant den som overstander i staude- og rosenbedet. Plant den på gårdspladsen eller plant den i krukker sammen med andre sommerblomster.
Kæmpe jernurt er en enårig plante. Det vil sige, at den dør hvert år. Fortvivl dog ikke, de mange frø, som kæmpe jernurt producerer, sår sig selv det efterfølgende år. I enkelte tilfælde kan planten også overvintre og vokser videre om foråret.
Af Marianne Bachmann Andersen
07 | Månedens plante 2014
Der er retro over vores tøjstil, bilvalg og møbler i stuen. Lamper, som de så ud i vore forældres hippietid, er hotte, og fodtøj, som ABBA optrådte i, er vildt moderne. Kassebukser og lange t-shirts er den nye mode. Sådan går det også inden for valget af planter til haven.
De seneste år er en ældgammel haveplante, georginen, blevet vildt moderne. Skilte med store pomponformede blomster i skrappe farver dukker op i butikkerne med store aflange knolde i perforerede plastposer. Udvalget er kæmpestort, og man kan komponere en hel tematisk stemning i blomsterbedet med enten varme, kolde eller helt mixede farver.
Lidt besværlige er de dog
Medmindre man kan leve med at købe nye knolde i havecentret hvert år, kræver det lidt arbejde at dyrke georginer i haven.
De er nemlig ikke hårdføre, og blot få graders frost ødelægger de aflange knolde, som georginer oplagrer deres næring i. De skal derfor graves op hvert år og lagres i kasser, som placeres frostfrit.
Husker man at rykke ud med greb og saks i oktober eller november måned, når den allerførste frost har fået toppen til at visne, sikrer man sig en endnu flottere blomstring fra knoldene det efterfølgende år, når man har gravet knoldene ned igen.
Man kan godt grave georginer ned på samme sted, som de voksede sidste år – på det punkt er de nemlig ikke besværlige!
Placér knoldene, så hjerteskuddet kun lige er i jordoverfladen, det er nemlig herfra, de nye skud skal komme. Planter man for dybt, risikerer man, at der ikke er kræfter nok til at det nye skud når gennem jordlaget og op i lyset.
Høje planter
De fleste georginesorter bliver let over 1 m høje. Sørger man for at klippe de visne blomster af, bliver stænglerne ikke tungere, end de selv kan holde sig oprejste.
Er der slagregn og stormvejr i sigte, kan man dog risikere, at nogle af stænglerne knækker af. Det er sjældent nødvendigt at binde georginer op.
Forædlere har skabt en mængde nye sorter af georginer og heriblandt en række, som kun bliver 30-50 cm høje. Disse sorter egner sig godt til krukkebeplantningen på terrassen. Klip også her de faldne blomster af for at sikre fortløbende blomstring.
Af Marianne Bachmann Andersen
07 | Månedens plante 2014
Almindelig hortensia, Hydrangea macrophylla
En dejlig sommerblomstrende busk, der fås i et hav af sorter, der adskiller sig ved blomsterstandens farve og form.
Farvespektret spiller i rosa, blå og hvide toner, der afhænger dels af sorten, dels af jordbunden. De mest blå farver optræder på jord med en lav pH-værdi, altså under surbundsforhold, de mest rosa, når pH-værdien i jorden er høj.
Blomsterstanden er en skærm, der rummer nåde frugtbare og sterile blomster.
De sterile blomster er de mest iøjnefaldende og findes ofte langs randen af skærmen, men nogle sorter har næsten kugleformede skærme, der udelukkende består af sterile blomster, der i visse tilfælde endog kan være fyldte.
Dyrkes i fugtighedsbevarende, muldrig jord i halvskygge og vandes i tørre perioder.
Hydrangea macrophylla ‘Alma’
|
Hydrangea macrophylla ‘Alpengluhen’ |
Hydrangea macrophylla ‘Ayesha’ |
Hydrangea macrophylla ‘Bela’ |
| |
|
|
|
Hydrangea macrophylla ‘Blaumeise’ |
Hydrangea macrophylla ‘Dorthea’ |
Hydrangea macrophylla ‘Frillibet’ |
Hydrangea macrophylla ‘LK49’ |
07 | Månedens plante 2014
Rosa
De engelske roser er i en klasse for sig. De er skabt ved at krydse historiske roser med moderne roser. Ad den vej er det lykkedes at forene de bedste egenskaber ved de to grupper i en.
Derfor udmærker engelske roser sig ved stor blomsterrigdom og dejlige dufte i lighed med de historiske roser men samtidig ved klare farver og god sundhed, som de moderne roser. Spektret af engelske roser er enormt.
Blandt de bedste finder man ‘Abraham Darby’, der er en stor, velformet busk på cirka 1,5 m med store duftende, ret særprægede blomster. De yderste kronblade er nemlig sart gule i farven, men kronbladene bliver stærkere abrikosfarvede jo nærmere blomstens midte de sidder.
‘William Shakespeare’ er en mellemstor busk, omkring 1 m høj, med meget smukke, karmoisinrøde blomster, der efterhånden bliver mere purpurfarvede.
‘Sceptered d’Isle’ er en ret lille rosenbusk med blomster i en sød, soft pink farve, der bliver lysere i takt med blomstens udspring. Blomstringen strækker sig over det meste af sommeren. Alle tre sorter udmærker sig ved at dufte fantastisk – præcist som roser skal dufte.
Af Marianne Bachmann Andersen
06 | Månedens plante 2014
Spiraea japonica
Spiræa er ikke hjemhørende i Danmark, men 3 arter har forvildet sig i den danske natur efter, at de er indført som kulturplanter. De spiræa planter, som vi anvender i haven i dag, er for det meste resultatet af forædlingsarbejde, som de enkelte arter er fremkommet med efter en krydsning.
Generelt er spiræa nemme prydbuske. De er alle løvfældende og vi vælger dem, fordi de har nogle flotte blomster.
De vokser i almindelig jord, er relativt robuste, men bryder sig ikke om for fugtig jord. Enkelte sorter kan godt fryse lidt tilbage om vinteren, men det har ingen betydning for det efterfølgende års blomstring.
Plant dem i sol, halvskygge eller skygge – de klarer det meste, men blomstringen bliver mest overdådig, hvis de vokser i sol eller halvskygge.
(more…)
06 | Månedens plante 2014
Wisteria
Du bestemmer selv, om blåregnen i din have skal fylde hele endegavlen på huset eller blot vokse på et jernstativ i en stor krukke. Den kraftigtvoksende, slyngende og meget robuste klatreplante er nem at dyrke.
De første år efter plantningen skal man sørge for at udvælge nogle stærke sidegrene på planten. På et espalier skal man binde disse udvalgte sidegrene fast og klippe de øvrige af ved basis af stammen. Det er ud fra disse sidegrene, de mange blomsterklaser dannes.
Der går ikke lang tid, før knopperne på sidegrenene bryder og danner nye sidegrene. Klip hvert år disse sekundære sidegrene tilbage, så der er 2-3 knopper tilbage. Gentag denne beskæring hver vinter. De 2-3 knopper vil alle udvikle nye skud med op til 90 cm lange, velduftende blomsterklaser. For at styre væksten yderligere kan man sagtens beskære de lange sommerskud i august måned ved at klippe tilbage, så skuddene kun er 15-20 cm lange.
Gød blåregn hvert forår med mineralsk eller animalsk gødning. Plant i almindelig veldrænet havejord og vand de første to år efter plantningen. Derefter kan blåregnen sagtens tåle at tørre ud i en periode. Udover den traditionelle blåviolette blomsterfarve, kan man også købe rosafarvede og hvide blåregn.
Spørg i dit havecenter efter forskellige sorter af blåregn. Wisteria sinensis, blåregn fra Kina W. s. ’Alba’, har hvide blomster W. s. ‘Prolific’, lyseblå Wisteria floribunda, japansk blåregn W. f. ‘Rosea’, sartrosa.
Af Marianne Bachmann Andersen
