fbpx
Frodig feriehave

Frodig feriehave

Feriestemning i haven

 

Tæt plantning hindrer ukrudtet i at få fat – og sikrer ferie i haven

Mange holder ferie i både 3 og 4 uger, så der er tid til at nyde egen eller andres have

Sommerferiegæster valfarter til lufthavne eller pakker bilen med tagboks og kører i alle mulige retninger for at komme lidt væk fra hverdagens trummerum og for at opleve noget nyt – eller det kendte fra tidligere rejser. Ferien vil også, for manges vedkommende, delvist blive afholdt på egen matrikel – nok med dagsudflugter eller ture til stranden.I min have forbereder vi os på at drage i sommerhus, så her skal vi igennem adskillige forberedelser, så haven også bliver dejlig at vende tilbage til.

KØKKENHAVEN
Her bliver luget, hakket, sået nyt salat og et nyt hold ærter, og til slut dækkes det hele med et lag jordforbedringsmateriale. Det består af organisk materiale, der er komposteret. Der er lidt gødning i produktet, men først og fremmest hindrer det nye frø fra ukrudtplanter i at spire frem og omdanne køkkenhaven til et sandt inferno.

ROSENHAVEN 
Vi holder af roser, og har dem i mange afskygninger. De klarer sig ofte helt selv, men der er en del lange skud, som vi lige binder op – eller ind, hvis de står op af et træ eller stativ. I det lange rosenbed, hvor der i foråret var krokus, er der ingen plantebund. Derfor har vi også her anvendt jordforbedringsmateriale i et godt tykt lag. Det hjælper også med at holde roserne sunde, hæmmer fordampningen, så der ikke bliver for tørt og så pynter jorddækningen rigtig meget.

GRÆSPLÆNEN
Er altid lidt af en udfordring, og vi diskuterer stadig om der skal investeres i en robot. Faktum er, at plænen skal klippes mindst én gang om ugen, og hvis du ikke vil have en masse græsafklip liggende, så skal der klippes med græsopsamler. Lige inden afgang klippes plænerne, og så er det rart med en hjælpende hånd fra familie eller naboer, hvis man er væk længere end en uge ad gangen.

HÆKKENE KLIPPES
Vi har mange hække, og de fleste er bøgehække. De har nu stået i en længere periode og lignet pjuskede budskadser, men alle hækkene skal lige klippes, inden vi drager på ferie. Feriebarnet hjælper til med at samle affald sammen – lidt ekstra lommepenge til ferien kan vi vist alle have fornøjelse af at have.

DRIVHUSENE
Her vandes der godt igennem – kapillærkasserne fyldes op med vand og gødning, krukkerne sættes ud i skyggen bag hækken, og naboerne bliver instrueret i at holde øje med eventuelle udtørringer, hvis vejret bliver nedbørsfattigt. Vi har nogle bakker, som vi kan fylde med vand og sætte eks. stueplanterne i. Det giver automatisk vanding i adskillige dage. En balje er også værdifuld, så planterne ikke tørrer ud.

BLOMSTERHAVEN 
Især staudebedet er blevet renoveret inden ferien. Visne blomster fra akelejer, akelejefrøstjerne, natviol og digitalis er klippes af de fleste steder – det pynter, giver plads til nye blomstrende stauder, og hindrer overflod af nye selvsåede planter til næste år.

UKRUDTET
Vokser ret godt i år. De bede i haven, hvor der er plantet så tæt, at jorden ikke er synlig, er der ikke meget ukrudt at se. Der kan lige titte et par enkelte ukrudtsplanter op – dem fjerner jeg selvfølgelig. Ukrudtet får ført og fremmest plads i køkkenhaven (her dækkes med jordforbedring), under frugtbuskene (her hakkes det væk), i flisesprækkerne (her luger vi det værste, mens resten får lov at stå). Dertil kommer turen med buskryderen, som hos os er et uundværligt redskab. Ved at slå toppen af ukrudtet i hegnet mod naboen, og i randen, hvor haven går over i natur, så hindrer vi frøspredning til den kultiverede del – uden at slå planterne ihjel, men så vi ikke overmandes af en masse frøspredning. Det levner stadig rigeligt af muligheder for havens fugle og insekter, for der er masser af brændenældeblade, som sommerfuglene kan lægge deres æg på, græs, som pindsvinet kan gemme sig i, og vilde blomster, hvor bierne kan hente nektar. Under de meget høje træer vokser de vilde brombær, som vi sjældent får plukket, men som sikkert giver glæde til mange andre beboere på vores matrikel.

Frøsånings dilemma

Frøsånings dilemma

Uret tikker og dagene flyver afsted

Forårets midterste måned, april, byder på blandet vejr med nattefrost, nedbør, kraftige vinde fra øst og dage med høj sol og tocifrede temperaturer. April måned har altid været en lumsk måned – vejrmæssigt.

Frøsånings dilemma
De utålmodige havefolk har for længe siden købt nye poser med frø, som skal sås, prikles og plantes ud i haven. Mange grøntsager skal ud på denne rejse, men også blomster – især dem, som bierne elsker, skal der være plads til i haven.

Men…

Hvornår er det rigtige tidspunkt? Skal frøene sås inde i vindueskarmen, i drivhuset eller direkte i jorden. Hvilke planter er kuldefølsomme, og hvilke er kuldetolerante? Hvor store potter skal man så i?

Frøets størrelse
Der er stor forskel på det enkelte frøs størrelse. Chilifrø og tomatfrø er meget små, mens frøene fra ærteblomster er store og nemme at arbejde med. Græskarfrø hører blandt de største frø, og netop frøets størrelse indikerer om den nye plante spirer som en meget lille plante, eller om det bliver en stor én af slagsen. Så de små frø i små plugs eller flere sammen i samme potte, og så de store frø i større enheder. i dit lokale havecenter har de flere forskellige såkasser med tilbehør, der gør det enkelt og let at forspire dine egne frø.

Kuldefølsomme planter 
For at undgå at dit såprojekt ikke lykkes, så skal du tjekke frøposens vejledning i, hvor du skal forså dine frø. De kuldefølsomme planter (eks. chili, peber, tomat) skal spire ved stuetemperaturer og tåler ikke lave grader og slet ikke frost. De kuldetolerante planter (eks. dild, spinat, majroe) kan sagtens tåle de lave temperaturer og du får bedste resultat, hvis du sår dem under køligere forhold.

Det rigtige tidspunkt 
Mange utålmodige havefolk har sået de første frø for flere måneder siden. Det kræver “grønne fingre” tilskudslys og plads til at kunne prikle de spæde planter op i større enheder. Hvis du ikke er begyndt at forspire endnu, så er april måned en god måned at starte din nye frøplanteproduktion. Nu er lyset med os, og drivhusets temperaturer er især om dagen så gode, at frøene nemt kan komme i gang. Du skal dog fortsat holde de kuldefølsomme planter beskyttet inde i varmen lidt endnu. Har du mulighed for at planterne kan komme ud i drivhuset på lune dage, så er det en rigtig god idé. Husk blot at de skal ind, når nattens lave temperaturer sætter ind.

Hvornår skal man prikle? 
Helt spæde nye planter kan prikles, når der er 1 – 2 sæt nye “rigtige” blade på planterne. En tommelfingerregel siger, at når planterne har rødderne ude langs pottekanten, så skal de plantes om. Den nye potte skal dog ikke være meget større, end man kan få en finger ned langs kanten – for store potter til små planter kan virke som et større chok for planten, og de mindre potter løser problemet med pladsmangel.

Undgå madspild i køkkenhaven

Undgå madspild i køkkenhaven

Kulde og regn er afløst af sol og varme

Det vidunderlige forårsvejr skal nydes i fulde drag, for jorden er ved at være god at arbejde i, og lige om lidt kan vi sætte løg og lægge kartofler.

Køkkenhaven har mange udseender. Den kan være åben og firkantet, rund og omkranset, anlagt som højbede eller måske blot være i en stor krukke. Uanset størrelse, så bruges køkkenhaven til at dyrke spiselige afgrøder og måske også som skærehave. En ny havesæson i køkkenhaven starter nu, og inden du går i gang med fræser og frøposer, bør du lige overveje disse punkter:

  • Er der stadig mad i de overvintrede grøntsager fra sidste år?
  • Hvordan er det nu med sædskiftet?
  • Hvilke frø kræver højere jordtemperatur?

Høst friske skud
I min køkkenhave står grønkålen fra sidste år stadig tilbage. Den skyder med nye friske skud, der smager rigtig godt. Der er også en halv række med vinterporrer, bladbeder, selleri og nogle rødbeder, som vi aldrig fik gravet på sidste år. Disse grøntsager er ikke nye i min have, men det nye er, at vinteren har været så mild, at de stadig gror og kan høstes. Derfor får de lov til at stå tilbage i bedene lidt endnu.

Sæt ekstra krydderi på
Ramsløgene er langt fremme, purløgene er grønne, de første skud på merian, melisse og mynte er også at finde, og så har løvstikken fart på. Der er rig mulighed for at sætte ekstra krydderi på retterne til weekendens måltider

Sædskifte
Det er noget som landmanden går op i, men det bør du også. Du sikrer dig et godt resultat, hvis grøntsager fra samme familie ikke gror på samme stykke jord år efter år. Der bør gå mindst 4 år mellem hver gang du dyrker eks. kartofler på samme jordstykke. Denne flytten rundt kaldes for sædskifte. Vigtigst er det at der skiftes til nye jordstykker, når du dyrker kål og kartofler, men det er altid en god idé at rotere mellem rodfrugter (gulerødder, rødbeder, pastinak, selleri) og bælgfrugter (ærter og bønner).

Jordens temperatur
Når jorden når op på omkring 8 grader kan du for alvor komme i gang med at så disse grøntsager:

  • Bladbeder
  • Salatmix
  • Ærter
  • Gulerødder
  • Rødbeder
  • Løg – sætteløg
  • Kartofler

Du finder et stort udvalg af både læggekartofler og frø i dit lokale havecenter.

Du finder dit nærmeste havecenter via dette link
Læg hvidløg nu

Læg hvidløg nu

Hvidløgsfed = yngleløg, og det er dem vi skal sætte nu
Yngleløg er de dele af hvidløget som kan vokse videre. Når vi dyrker hvidløg i haven, lægger vi altså enkelte fed af et hvidløg. Kommer du ind i en rytme, hvor du selv laver dine egne yngleløg, er det vigtigt at du anvender de største og flotteste når du lægger et nyt hold.

TIDSPUNKT
Hvidløg skal lægges om efteråret, for løget skal gennemgå en lang kuldeperiode for at dele sig. Lægger du først hvidløg om foråret, vokser dit hvidløgsfed sig større, men når ikke at dele sig.

Dybde og afstand
Hvidløg skal sættes ned i 7 cm dybde.
De skal sættes i rækker med 25 – 50 cm mellem hver række.
Afstanden i rækken er 10-12 cm

I DRIVHUSET
Hvidløg skal dyrkes solrigt – også hvis du planter dem i bunden af dit drivhus. Man kan med fordel sætte hvidløg i drivhuset, som om vinteren ofte står helt tomt. Hvis du planter i potter, kan du til foråret plante dem ud i køkkenhaven og i mellemtiden nyde godt af de friske grønne toppe, som smager dejligt af hvidløg. Klipper du nænsomt, går planterne ikke til spilde.

I KØKKENHAVEN
Når du sætter hvidløgsfed i køkkenhaven fra september – november måned, vil de hurtigt stå med friske grønne skud. På trods af, at vinteren er nær forestående, går det ikke ud over løgenes hårdførhed. De skal nok bevare det meste af toppen og være klar til igen at vokse videre, når foråret kommer.

I POTTER, KRUKKER OG ALTANKASSER
Der er ikke noget i vejen for at du dyrker hvidløg på terrassen, altanen eller plantet i krukker og placeret andre steder. Dog skal der altid være masser af lys, for at få dem til at gro bedst. Du kan sætte løggene lidt tættere i altankassen og høste hvert andet i foråret, så resten får mere plads til at udvikle sig. Husk at vande!

HØST
Fra slutningen af juli måned vil de, nu næsten et år gamle løg, være klar til høst. Vent med at grave planterne op til toppen visner ned. Lad løggene tørre i solen til de er helt tørre. Flet dem i en ranke, der kan hænge i ly fra regnen, eller læg dem i kasser med net, hvor luftgennemstrømningen er optimal. Gem eventuelt de flotteste yngleløg til efteråret, hvor det nye hold hvidløg skal sættes.

TIPS

  • Vil du være sikker på sunde kontrollerede sættehvidløg, så skal du undlade at sætte fed fra supermarkedsløgene og i stedet gå i dit havecenter og købe dem, der er lavet til formålet
  • Er din køkkenhavejord meget våd om vinteren, skal du sætte yngleløg i kasser med jord og opbevare dem mere tørt.
  • Løg kræver lidt gødning, men vent med at gøde i det tidlige forår og brug en naturgødning
  • Sørg for at holde ukrudtet ude af dit hvidløgsbed – løgplanter er spinkle planter, der nemt udkonkurreres af ukrudtsplanter