11 | Artikler om haven, Buske, Træer, Vanding, Vinter
Når du planter træer og buske er du med til at dræne overskydende vand væk fra haven
Foranderlige tider
Det er næsten ikke til at forstå, at vi tilbage i maj og juni sukkede efter regn. Danmarkskortet var glødende rødt med høje tørkeindekser. Europas store floder tørrede ud og afgrøderne på markerne kunne ikke finde vand til fremspiring.
Nu er det nærmest lige stik modsat. Alt er gennemvandet, vådt, mudret, klistret og ganske ubehageligt. Hvis man ikke lige trækker vejret dybt og ser alting lidt på afstand, minder det rigtig meget om kaos. Apropos kaos, så læste jeg en kommentar fra trendvirksomheden PEJ-gruppen. Teksten egner sig ikke direkte til et nyhedsbrev om haven, men essensen af Louise Byg Kongsholms ord er, at vi skal navigere i kaos, som søfarerne navigerede med kompas, når de befandt sig på ukendte farvande. Vi skal lære at se muligheder midt i alt det uoverskuelige. For man kan godt blive lidt havefrustreret, når vejret i den grad udfordrer havelivet.
På kort sigt
Lige nu er det vigtigt at undlade at trampe alt for meget rundt i haven, hvis den er total vandmættet. Lad endelig jorden opsuge og dræne al nedbøren i ro og mag. Der er plads til vandet og det skal nok fordele sig ned gennem jordlagene, det tager bare tid. Vent lidt med at rive bladene af plænen – den tager ikke skade af nogle dage med bladdække.
Har du et sted på plænen, hvor du ofte går – hvor jorden er sammenpresset og nu står under vand, så kan du med fordel bruge en spidsgreb og bore lodrette huller ned i den komprimerede jord.
På længere sigt
Er der områder i din have, hvor der kun er jord, og står jorden gentagne gange under vand, så er det en god idé at overveje, om der ikke skal planter i jorden. Planternes rødder fungerer nemlig som vandledende kanaler. Rødderne åbner jorden og sikrer, at der kan passere vand – også her uden for sæsonen, hvor planternes vandforbrug er minimalt.
Samme gode råd gælder også, hvis du på plænen har gentagne oplevelser med vand, der ikke kan trænge ned. Græsplænens planter har ikke et særlig dybdegående rodnet, og færdsel på plænen er med til at hindre dybdegående dræn. Det vil derfor være mere givtigt at plante buske eller træer for at bryde jordens dybere jordlag.
Hvad med planterne – tager de skade af for meget vand?
Ja nogle vil tage skade, hvis de står 100% vandmættet over længere tid. Slemt bliver det, hvis vandet også når at fryse til is, og planten derfor står i en stor isterning – det er ikke godt.
Her i haven har vi gennem årene mistet planter i den del af vores have, hvor der er mest vandmættet. Nogle planter tåler bedre fugtigheden end andre, men jo flere år de står under ikke optimale forhold, des mere svækkede bliver de.
Den bedste navigering i havens fugtige kaos var, da vi besluttede at få gravet et aflangt lille vandhul eller dam, der aftager en del af det overskydende vand. Det har både gavnet planterne, græsplænen og ikke mindst hjulpet både insekter og fugle (og husets kat), at der er adgang til vand.
Der er en lang række stauder, buske, træer og klatreplanter som klarer sig godt på fugtige jorde. Hvis du har brug for vejledning, så tag forbi dit lokale havecenter og få mere at vide.
10 | Artikler om haven, Syd, Vinter
En af årstidens mest opsigtsvækkende planter er pampasgræs
Eksotisk græs i haven
Nogle år går det godt, andre går det slet ikke. Sådan er det med pampasgræs her i haven. En kombination af meget våde vintre og frost inden foråret går i gang, er hæmmende for pampasgræs, men jeg giver ikke op.
For jeg er så imponeret over de smukke og meget majestætiske eksemplarer, som jeg møder på min vej. Lige netop på denne årstid, hvor det faktisk er lidt dystert, så står blomsteraksene som en fakkel og lyser op i haven.
Hjemlandet er laangt væk
Pampassen ligger i Argentina og er en stor græssteppe. Den selvsamme pampasgræs, som vi så gerne vil nye på vores breddegrader har altså sin oprindelse så lagt væk som Sydamerika. Her vokser den naturligt i Chile, Brasilien og Argentina.
Det gælder derfor om at finde det rette voksested, for at få succes med pampasgræs. Der skal være masser af lys og sol, jorden skal være porøs og der må aldrig stå så meget vand, at rødderne står i vand om vinteren.
Lidt beskyttelse hjælper
Gennem vinteren vil pampasgræs nyde godt af at få lidt dække på selve tuen, som planten vokser fra. Klip juletræets grene af og fordel dem omkring basis – har du andre stedsegrønne i haven, som skal beskæres, så gem grenene til dette formål.
Test din jord
Min erfaring er, at det især er fugtigheden i jorden der afgør, om planten klarer udfordringerne. Når du planter pampasgræs skal du derfor sikre dig, at der er godt med dræn i din jord. De fleste egne af landet har fået en del nedbør, og netop nu kan du teste din jord i haven. Tag en spade med og grav et fuldt spadestik ned. Er jorden porøs og minder om groft rugbrød, så er den tilpas god at plante i. Er jorden derimod helt klistret, tung og minder om mørkt ler, så er der ikke dræn nok til, at du kan plante pampas på det sted.
Krukker kan noget
Jeg har derfor besluttet at min nye minipampasgræs skal overvintres i en krukke. Sorten hedder ’Tiny Pampas’ og bliver ikke så høj (60 cm). Alle pampasgræs kan dyrkes i krukker, når bare du sørger for, at overskydende vand kan løbe ud af krukken, og du har mulighed for at flytte krukken i skjul, hvis der er hård vinter på vej.
Cortaderia selloana ’Pumila’ bliver 1,3 m høj
Cortaderia selloana når helt op til 2 m
Cortaderia selloana ’Patagonia’ når op til 2 m og denne sort menes at være den mest frosthårdføre sort til de danske haver.
02 | Artikler om haven, Video guides til haven, Vinter
De første frø bliver sået
Ærteblomster
Fra slutningen af februar – eller måske i den kommende vinterferie, kan du begynde at forspire ærteblomster. Nogle af de hard core haveejere i mit netværk synes det er spild af tid, når man forspirer ærteblomster, som også nemt kan spire frem direkte på såstedet ude i haven. Selv synes jeg det er en hyggelig opgave, der er med til at sparke foråret i gang.
Jeg lægger frøene i blød i lunkent vand ca. 24 timer før jeg sår. Så ser frøene ud som på billedet. De åbner sig ganske lidt og er klar til at sende deres første kimrod ned i så- og priklejorden.
Imens jeg venter på at frøene bliver opblødte, så forbereder jeg såbakken med så- og priklejord. Den skal nemlig fugtes op uden at være for våd. Jeg har før anvendt små briketter, men synes faktisk at såjorden giver et ret godt resultat. Du kan enten så i bakker, der er beregnet til opgaven eller blot tage en bakke fra husholdningen (kødbakke, grøntsagsbakke eller andet) og lægge jord i den. Hvis bakken er helt tæt, skal du lige prikke nogle huller, så overskydende vand kan løbe ud, så frøene ikke rådner. Jeg har også før sået direkte i en urtepotte – det kan man også gøre.
Såning af de store ærteblomstfrø er en god beskæftigelse for selv små børn – og du kan jo så nogle spiselige ærter på samme tid – her vil høst at spirer være et godt bidrag til salatskålen.
Spiringen tager ca. 14 – 21 dage.
Mørke og lys
I starten har frøene ikke brug for lys, men de har brug for varme. Sæt dem ved stuetemperatur og hold øje med, at jorden ikke tørrer ud. Du kan godt sætte et plastlåg eller pose over, men prik hul i, så der kan komme ilt ind til processen. En opfugtet avis vil også sørge for fugten de første dage.
Når de første spirer begynder at bryde frem, så skal bakken eller potten sættes frem, hvor der er lys. Jo mere lys, des stærkere og mere kompakte bliver de nye forspirede planter.
Tidspunkt for såning
Netop den lidt lange spiringstid gør, at du godt kan starte dine ærteblomster op tidligt. Dog skal du have mulighed for at stille dem lyst, for ellers bliver de meget lange og ranglede. Hvis du har mulighed for at afhærde planterne i et drivhus er det en rigtig god idé. Husk dog på, at de spæde planter ikke tåler frost – meldes der om nattefrost, skal du lægge et beskyttende klæde over planterne eller evt. bære dem ind i varmen.
De små spirer af ærteblomster vidner om, at det snart er forår
 |
| I denne korte video viser jeg, hvordan man sår ærteblomster |
|
02 | Artikler om haven, Beskæring, Forår, Vinter
Skal bladene klippes af?
Påskeklokker blomstrer så fint
Påskeklokker og deres grønne blade
Jeg får ofte stillet spørgsmålet om, hvornår jeg klipper de grønne blade af påskeklokkerne – og om det er vigtigt at gøre det. Vi har efterhånden en del planter i haven, for der findes så mange smukke sorter, og der er dejligt med blomster i vintermånederne.
I mange år undlod jeg – lidt i protest – at fjerne de grønne blade omkring havens påskeklokker. Min protest gik ud på, at det jo er helt skørt at fjerne maskinrummet for planternes overlevelse – grønkornene, som skal lave fotosyntese – omdanne solens stråler til mere plantevækst og lagring af CO2. Hvorfor dog fjerne dem?
Jeg har nu i nogle år været mere ude med saksen og fjeret helt raske blade på nogle af mine planter. Mest for at se, om min teori om, at bladene er vigtige og ikke bør fjernes er rigtig.
Konklusionen er, at der ikke er synlig forskel på, om bladene får lov at sidde/ligge omkring de oprette blomster, eller om de klippes af. Jeg vil dog anbefale, at man ved helt unge og nyudplantede påskeklokker beholder bladene de første år i haven.
Sygdom i bladene
I vores haves ældste bede står nogle meget gamle påskeklokker. De blomstrer ikke så flittigt som planten på billedet, men de er ret fine og lidt sjældne. Her er bladene altid sorte på bladstilkene og ser lidt usunde ud. Her har jeg altid fjernet bladene og resultatet er så fint – øjet finder de smukke blomster og forstyrres ikke af grimme blade.
Der er nemlig en sygdom som går i planter af familien Helleborus. Sygdommen kan mindskes, hvis man fjerner bladene og øger hygiejnen i bedet. Her giver det god mening at beskære og fjerne de sygdomsramte blade.
Hos sorter af påskeklokker, hvor bladene er mørkegrønne og raske, behøver du ikke fjerne de gamle blade – med mindre du bare synes, at det ser pænere ud!
02 | Artikler om haven, Vinter
Grav foråret frem
De gemmer sig under bladene
I efteråret fik de nedfaldne blade lov til at dække den bare jord i blomsterbedene. Her gør de gavn gennem dage med nedbør og temperaturer, der af og til har været under nulpunktet. Regnorme og andre insekter har “spist” af bladene og de har tilført muld til jorden. Det går ikke længere – bladdækket er for kraftigt. De små forårsbebudere gemmer sig under bladene og har svært ved at udvikle sig, for lyset mangler.
Nu gælder det om at løfte de tunge klumper af blade ud af bedet uden at skade de spæde erantis – vintergækkerne er stærkere og gror bare op gennem bladdyngerne. Jeg forsøger stadig at efterlade en god del smågrene og halvopløste blade, for der skal stadig være mad til mikrolivet. Bladene lægger jeg på komposten sammen med de grene, der er blæst af træerne i de mange stormfulde dage, som vi har oplevet her på det seneste. Er grenene lange klipper jeg dem i lidt mindre stykker, så de nemmere kan komposteres.
De opretvoksende vintergækker i tætte klynger kan nemmere klare, at der er mange visne blade over dem
Vi er nu nået over halvvejs
Kyndelmisse faldt i år d. 2. februar, og vi er derfor over halvvejs med vinterens dage. I gamle dage brugte man kyndelmisse til at opgøre forrådet og derved få en fornemmelse af, om der var mad nok til resten af vinteren, eller om det var nødvendigt at rationalisere for at strække føden til det igen er muligt at høste nyt.
02 | Artikler om haven, Vinter
Hvorfor er det så vigtigt at bruge den rigtige jord?
De indledende øvelser til forårets nye planter er i gang
Jord til at så i
Når emnet falder på forspiring og jordtype, så kommer der for alvor gang i debatten. Det er nærmest religion for haveejere, når det drejer sig om, hvilken jord der er bedst til formålet. Nogen foretrækker at lave deres egen jord med en blanding af kompost. Det kræver erfaring og for mit eget vedkommende, har jeg aldrig brugt egen kompost til at så frø i, men jeg ved, at det kan lade sig gøre. Jeg bruger færdige jordblandinger, når jeg forspirer planter til en ny sæson.
Så- og priklejord fås i mange udgaver. Jeg sværger ikke til et bestemt produkt, men jeg sørger altid for at bruge netop så- og priklejord. Årsagen til, at det er vigtigt at bruge netop denne jordblanding er, at den er meget svagt gødet. De små nye spirer af chili, salat, kål, ærter m.v. tåler nemlig ikke jord med højt gødningsindhold. Det bliver simpelthen for stærkt.
Spagnumfri eller…
Et af de mest diskuterede emner i øjeblikket handler om spagnum. I England sælger de ikke rene jordtyper med spagnum. Enten er det stærkt reduceret eller helt uden spagnum. Årsagen er, at man politisk ikke mener, at der bør høstes spagnum fra moserne. Spagnum er et naturprodukt, der gennem tusinde år er blevet til det, som vi kender. Nogle politikere mener, at vi høster af jordens ressourcer – lidt ligesom fossile brændstoffer. Lande som eks. Sverige, der har mange naturlige moser med spagnum, har brugt klyner til at opvarme huse. Det er ikke længere tilladt. Om det netop er derfor, at vi som haveforbrugere oplever en modstand mod spagnum, skal jeg ikke kunne sige, men faktum er, at der højst sandsynligt de næste år kommer flere og flere jordtyper, hvor mængden af spagnum er reduceret eller helt udeladt.
Det betyder, at vi skal være mere opmærksomme på den jord vi bruger. Den vil ikke have de samme egenskaber, som vi kender, hvilket betyder, at vi f.eks. skal vande vores planter på en anden måde. Jeg har for to år siden forsøgt at forspire i jord helt uden spagnum. Det lykkedes ikke særlig godt.
Mit råd er derfor: Skifter du jordtype, så vær ekstra opmærksom på, hvornår og hvor meget du vander dine små nyspirede planter.
