Et udvalg af de planter fra haven, som kan bruges til dekorationer
Haven er et godt sted – også om vinteren
Det begynder at dufte lidt af gran og måske danser der et par snefnug fra himlen de nærmeste dage. Dekorationer, kranse og pynt, der byder gæster velkommen ved døren – måske med en lyskrans eller to. De levende lys med nedtælling melder snart deres ankomst, og der er mange, som tænder adventslys.
Jeg har været en tur i haven for at supplere bundter med gran med frøstande og andre bladstedsegrønne planter. Fandt også lidt røde bær på kristtorn og et par hyben.
Det har jeg lavet en video om, og du er velkommen til at blive inspireret til selv at gå en tur i din have og finde lidt friske skud og tørrede frøstande til dine kreativiteter.
Videoen varer 10 min, og jeg har tekstet den, så du kan se den uden lyd.
Agapanthus – afrikansk skærmlilje skal beskyttes mod hård frost
Sne og frost på vej
Det kan nærmest lyde som en overskrift fra de kulørte dagblade, men faktum er, at den første (tø)sne er faldet, og at nattens temperatur de næste uger flere gange lander under nul-punktet. Det lune efterår er trukket i mere vinterlige klæder, og det betyder, at du skal i gang med at sikre planter, der er frostfølsomme.
I denne artikel har jeg listet en række planter, som skal i ly for den lave temperatur. Graden af frostfølsomhed og din geografiske placering i landet er faktorer, som er meget individuelle. Listen kan du bruge som inspiration – det er ikke en af havens ”love”, der skal overholdes.
Hvor skal jeg gøre af mine eksotiske planter?
Der er havecentre og gartnerier rundt omkring i landet, der hjælper private haveejere med at opbevare deres kostbare frostfølsomme planter. De såkaldte ”plantehoteller” stiller plads og gartner til rådighed vinteren over, så planterne kommer sikkert gennem vinteren og vokser flot igen året efter.
Fuchsia er blandt de frostfølsomme planter, der skal beskyttes mod overvanding og minusgrader
Drivhuse, orangerier og carporte
Er du den glade haveejer af et drivhus, så kan du langt henad vejen klare overvintringen i dit eget drivhus. Det er især ly for nedbør, der sikrer overvintringen. De eksotiske planter er ofte aktive i rødderne selvom det er koldt, så deres rodsystem rådner let. Står de under tag (kan også være et tagudhæng eller carport) så klarer de sig ofte ret godt.
Du kan også indrette et frostsikret rum med bobleplast og vintermåtter. Dog skal du være opmærksom på, at al plastik er med til at holde luftfugtigheden høj og derved fremmer skimmelsvampe. Det er derfor bedst kun at frostsikre de nætter/dage, hvor det er nødvendigt. Resten af tiden skal planterne ”bare” stå i det fri.
Når du planter træer og buske er du med til at dræne overskydende vand væk fra haven
Foranderlige tider
Det er næsten ikke til at forstå, at vi tilbage i maj og juni sukkede efter regn. Danmarkskortet var glødende rødt med høje tørkeindekser. Europas store floder tørrede ud og afgrøderne på markerne kunne ikke finde vand til fremspiring.
Nu er det nærmest lige stik modsat. Alt er gennemvandet, vådt, mudret, klistret og ganske ubehageligt. Hvis man ikke lige trækker vejret dybt og ser alting lidt på afstand, minder det rigtig meget om kaos. Apropos kaos, så læste jeg en kommentar fra trendvirksomheden PEJ-gruppen. Teksten egner sig ikke direkte til et nyhedsbrev om haven, men essensen af Louise Byg Kongsholms ord er, at vi skal navigere i kaos, som søfarerne navigerede med kompas, når de befandt sig på ukendte farvande. Vi skal lære at se muligheder midt i alt det uoverskuelige. For man kan godt blive lidt havefrustreret, når vejret i den grad udfordrer havelivet.
På kort sigt
Lige nu er det vigtigt at undlade at trampe alt for meget rundt i haven, hvis den er total vandmættet. Lad endelig jorden opsuge og dræne al nedbøren i ro og mag. Der er plads til vandet og det skal nok fordele sig ned gennem jordlagene, det tager bare tid. Vent lidt med at rive bladene af plænen – den tager ikke skade af nogle dage med bladdække.
Har du et sted på plænen, hvor du ofte går – hvor jorden er sammenpresset og nu står under vand, så kan du med fordel bruge en spidsgreb og bore lodrette huller ned i den komprimerede jord.
På længere sigt
Er der områder i din have, hvor der kun er jord, og står jorden gentagne gange under vand, så er det en god idé at overveje, om der ikke skal planter i jorden. Planternes rødder fungerer nemlig som vandledende kanaler. Rødderne åbner jorden og sikrer, at der kan passere vand – også her uden for sæsonen, hvor planternes vandforbrug er minimalt.
Samme gode råd gælder også, hvis du på plænen har gentagne oplevelser med vand, der ikke kan trænge ned. Græsplænens planter har ikke et særlig dybdegående rodnet, og færdsel på plænen er med til at hindre dybdegående dræn. Det vil derfor være mere givtigt at plante buske eller træer for at bryde jordens dybere jordlag.
Hvad med planterne – tager de skade af for meget vand?
Ja nogle vil tage skade, hvis de står 100% vandmættet over længere tid. Slemt bliver det, hvis vandet også når at fryse til is, og planten derfor står i en stor isterning – det er ikke godt.
Her i haven har vi gennem årene mistet planter i den del af vores have, hvor der er mest vandmættet. Nogle planter tåler bedre fugtigheden end andre, men jo flere år de står under ikke optimale forhold, des mere svækkede bliver de.
Den bedste navigering i havens fugtige kaos var, da vi besluttede at få gravet et aflangt lille vandhul eller dam, der aftager en del af det overskydende vand. Det har både gavnet planterne, græsplænen og ikke mindst hjulpet både insekter og fugle (og husets kat), at der er adgang til vand.
Der er en lang række stauder, buske, træer og klatreplanter som klarer sig godt på fugtige jorde. Hvis du har brug for vejledning, så tag forbi dit lokale havecenter og få mere at vide.
En af årstidens mest opsigtsvækkende planter er pampasgræs
Eksotisk græs i haven
Nogle år går det godt, andre går det slet ikke. Sådan er det med pampasgræs her i haven. En kombination af meget våde vintre og frost inden foråret går i gang, er hæmmende for pampasgræs, men jeg giver ikke op.
For jeg er så imponeret over de smukke og meget majestætiske eksemplarer, som jeg møder på min vej. Lige netop på denne årstid, hvor det faktisk er lidt dystert, så står blomsteraksene som en fakkel og lyser op i haven.
Hjemlandet er laangt væk
Pampassen ligger i Argentina og er en stor græssteppe. Den selvsamme pampasgræs, som vi så gerne vil nye på vores breddegrader har altså sin oprindelse så lagt væk som Sydamerika. Her vokser den naturligt i Chile, Brasilien og Argentina.
Det gælder derfor om at finde det rette voksested, for at få succes med pampasgræs. Der skal være masser af lys og sol, jorden skal være porøs og der må aldrig stå så meget vand, at rødderne står i vand om vinteren.
Lidt beskyttelse hjælper
Gennem vinteren vil pampasgræs nyde godt af at få lidt dække på selve tuen, som planten vokser fra. Klip juletræets grene af og fordel dem omkring basis – har du andre stedsegrønne i haven, som skal beskæres, så gem grenene til dette formål.
Test din jord
Min erfaring er, at det især er fugtigheden i jorden der afgør, om planten klarer udfordringerne. Når du planter pampasgræs skal du derfor sikre dig, at der er godt med dræn i din jord. De fleste egne af landet har fået en del nedbør, og netop nu kan du teste din jord i haven. Tag en spade med og grav et fuldt spadestik ned. Er jorden porøs og minder om groft rugbrød, så er den tilpas god at plante i. Er jorden derimod helt klistret, tung og minder om mørkt ler, så er der ikke dræn nok til, at du kan plante pampas på det sted.
Krukker kan noget
Jeg har derfor besluttet at min nye minipampasgræs skal overvintres i en krukke. Sorten hedder ’Tiny Pampas’ og bliver ikke så høj (60 cm). Alle pampasgræs kan dyrkes i krukker, når bare du sørger for, at overskydende vand kan løbe ud af krukken, og du har mulighed for at flytte krukken i skjul, hvis der er hård vinter på vej.
Cortaderia selloana ’Pumila’ bliver 1,3 m høj
Cortaderia selloana når helt op til 2 m
Cortaderia selloana ’Patagonia’ når op til 2 m og denne sort menes at være den mest frosthårdføre sort til de danske haver.
Fra slutningen af februar – eller måske i den kommende vinterferie, kan du begynde at forspire ærteblomster. Nogle af de hard core haveejere i mit netværk synes det er spild af tid, når man forspirer ærteblomster, som også nemt kan spire frem direkte på såstedet ude i haven. Selv synes jeg det er en hyggelig opgave, der er med til at sparke foråret i gang. Jeg lægger frøene i blød i lunkent vand ca. 24 timer før jeg sår. Så ser frøene ud som på billedet. De åbner sig ganske lidt og er klar til at sende deres første kimrod ned i så- og priklejorden. Imens jeg venter på at frøene bliver opblødte, så forbereder jeg såbakken med så- og priklejord. Den skal nemlig fugtes op uden at være for våd. Jeg har før anvendt små briketter, men synes faktisk at såjorden giver et ret godt resultat. Du kan enten så i bakker, der er beregnet til opgaven eller blot tage en bakke fra husholdningen (kødbakke, grøntsagsbakke eller andet) og lægge jord i den. Hvis bakken er helt tæt, skal du lige prikke nogle huller, så overskydende vand kan løbe ud, så frøene ikke rådner. Jeg har også før sået direkte i en urtepotte – det kan man også gøre.
Såning af de store ærteblomstfrø er en god beskæftigelse for selv små børn – og du kan jo så nogle spiselige ærter på samme tid – her vil høst at spirer være et godt bidrag til salatskålen.
Spiringen tager ca. 14 – 21 dage.
Mørke og lys
I starten har frøene ikke brug for lys, men de har brug for varme. Sæt dem ved stuetemperatur og hold øje med, at jorden ikke tørrer ud. Du kan godt sætte et plastlåg eller pose over, men prik hul i, så der kan komme ilt ind til processen. En opfugtet avis vil også sørge for fugten de første dage. Når de første spirer begynder at bryde frem, så skal bakken eller potten sættes frem, hvor der er lys. Jo mere lys, des stærkere og mere kompakte bliver de nye forspirede planter.
Tidspunkt for såning
Netop den lidt lange spiringstid gør, at du godt kan starte dine ærteblomster op tidligt. Dog skal du have mulighed for at stille dem lyst, for ellers bliver de meget lange og ranglede. Hvis du har mulighed for at afhærde planterne i et drivhus er det en rigtig god idé. Husk dog på, at de spæde planter ikke tåler frost – meldes der om nattefrost, skal du lægge et beskyttende klæde over planterne eller evt. bære dem ind i varmen.
De små spirer af ærteblomster vidner om, at det snart er forår
I denne korte video viser jeg, hvordan man sår ærteblomster
Jeg får ofte stillet spørgsmålet om, hvornår jeg klipper de grønne blade af påskeklokkerne – og om det er vigtigt at gøre det. Vi har efterhånden en del planter i haven, for der findes så mange smukke sorter, og der er dejligt med blomster i vintermånederne.
I mange år undlod jeg – lidt i protest – at fjerne de grønne blade omkring havens påskeklokker. Min protest gik ud på, at det jo er helt skørt at fjerne maskinrummet for planternes overlevelse – grønkornene, som skal lave fotosyntese – omdanne solens stråler til mere plantevækst og lagring af CO2. Hvorfor dog fjerne dem?
Jeg har nu i nogle år været mere ude med saksen og fjeret helt raske blade på nogle af mine planter. Mest for at se, om min teori om, at bladene er vigtige og ikke bør fjernes er rigtig.
Konklusionen er, at der ikke er synlig forskel på, om bladene får lov at sidde/ligge omkring de oprette blomster, eller om de klippes af. Jeg vil dog anbefale, at man ved helt unge og nyudplantede påskeklokker beholder bladene de første år i haven.
Sygdom i bladene
I vores haves ældste bede står nogle meget gamle påskeklokker. De blomstrer ikke så flittigt som planten på billedet, men de er ret fine og lidt sjældne. Her er bladene altid sorte på bladstilkene og ser lidt usunde ud. Her har jeg altid fjernet bladene og resultatet er så fint – øjet finder de smukke blomster og forstyrres ikke af grimme blade.
Der er nemlig en sygdom som går i planter af familien Helleborus. Sygdommen kan mindskes, hvis man fjerner bladene og øger hygiejnen i bedet. Her giver det god mening at beskære og fjerne de sygdomsramte blade.
Hos sorter af påskeklokker, hvor bladene er mørkegrønne og raske, behøver du ikke fjerne de gamle blade – med mindre du bare synes, at det ser pænere ud!
