Der har været langt mellem forårets regnbyger. Det er ellers regnen, som får mig i ly i drivhuset, hvor der både vokser vin, tomater og agurker. I drivhuset er der nemlig en del småjobs, som løbende skal klares netop med disse planter.
Der kunne også vokse aubergine, meloner og peber samt chili, men i år bliver det vist ”bare” til tomater og agurker.
Hvorfor er det vigtigt at beskære vinranken?
Lader du planten vokse, som den lyster, så danner den meterlange sideskud, som også når at buske sig med nye sideskud. Der vil dannes vindrueklaser på alle grenene og til sidst vil planten fylde så meget, at den helt skygger for sig selv. Det giver både små og umodne druer.
Druerne skal nemlig have masser af sol for at blive søde og lækre.
Sommerbeskæring er en løbende proces, men især her i foråret gør jeg en del ud af at standse skuddene efter 2 – 3 blade efter klasedannelsen.
Du kan se med her i videoen, som jeg lavede for nogle år siden.
Hvorfor er det vigtigt at fjerne sideskud på tomatplanter
Der findes rigtig mange forskellige sorter af tomater. Nogle danner ret hurtigt små skud i bladhjørnerne, mens andre blot vokser op i vejret. Hvis dine tomatplanter danner små sideskud i bladhjørnerne, så kan du enten vælge at beholde dem (eller et par stykker af dem) og så binde skuddene op, så du får flere toppe, der kan levere tomater – eller du kan fjerne dem, så din hovedtop får fuld styrke og kræfter til levering af de flotteste tomater.
Jeg beholder ofte 1 – 2 skud på de tomatsorter, som giver cherrytomater eller blommetomater. Sorter, som giver store bøf-lignende tomater fjerner jeg alle sideskud på, så de kun danner en enkelt top. Når jeg har udset mig de toppe, som jeg vil have, sørger jeg for at fjerne alle øvrige sideskud. På den måde sikrer jeg mig, at plantens rodnet har kræfter nok til at forsyne de udvalgte plantedele.
Planten vil hele tiden forsøge at forgrene sig, så opgaven med at fjerne sideskud foregår helt frem til efteråret. Jo hurtigere du fjerner sideskuddene, des mindre kræfter bruger planten. De små spæde skud er desuden nemme at brække af med fingrene, og så er det ikke så ofte, at der kommer nye sideskud i samme bladhjørne.
Billetklip i bladene og planter, der går ud fordi rødderne er spist. Øresnuden er en træls plage, men det er muligt at gøre noget ved det.
Den sorte bille lægger sine æg i jordoverfladen i juli-august måned. Æggene klækkes og larverne vokser langsomt til i efteråret – godt i skjul under jorden, hvor de æder af planterødder. Vinteren over ligger de i dvale i jorden og er klar til at spise sig endnu større i foråret. Inden længe forvandles de til voksne biller, som igen gnasker af bladene og lægger deres æg i juli-august. En ny generation er under vej.
Nematoder er øresnudebillelarvens naturlige fjende. De findes i jorden, og du kan booste antallet af nematoder ved at tilføre en ekstra portion. Bedste tidspunkt for anvendelse af nematoder mod øresnudebillens larver er når jorden er 10 – 15 grader varm (april – maj) og igen i september, når æggene er klækket og de nye larver vokser.
Rodukrudt
Vi kommer ikke udenom, at der er ukrudt, som er knapt så romantisk – som man ikke lige får bugt med efter en enkelt lugning.
Det er de typer ukrudt, som vi kalder rodukrudt:
Tidsler
Brændenælder
Snerler
Agerpadderokke
Skvalderkål
Mælkebøtter
Måske har du nogle af disse ukrudtsarter i din have?
Jeg har – og jeg jagter dem altid temmelig meget her i det tidlige forår inden stauder og buske har fået alt for meget fart på. Når først bedet er groet til, slipper jeg kontrollen lidt. Sådan er det, og jeg lever med, at der kommer lidt snerler i ribsbusken og skvalderkål mellem storkenæb.
Det er meget svært at komme 100% af med ukrudt i denne kategori, så det er bedst at slutte frem med ”skidtet” og ikke lade sig gå på af, at der er lidt uønskede planter hist og her.
Desuden er der mange insekter og sommerfugle, som har stor nytte af både mælkebøtter, brændenælder, tidsler og skvalderkål.
Snegle
Vi kommer ikke udenom, at der er glubske snegle, der kun venter på, at nye skud af georginer, lupiner og asparges dukker op af jorden. De fleste dræbersnegle er endnu meget små, men så er der jo voldsneglene, som mange desværre også plages af. De kravler nemt højere op i planterne – endog helt op i havens træer.
Sidste års mange rædselshistorier fra mange haveejere er ikke glemt. Køkkenhaver blev så raserede, at mange gav op!
Behovet for sneglefælder og sneglekorn er stort, og det er nu i det tidlige forår, at vi nemmest får de gode resultater, for sneglene er unge og mere modtagelige.
Hjælp derfor dig selv og din have med at få fanget/fodret sneglene, så havens plage ikke tager glæden fra havesæsonen.
Har du brug for en snak om din haves plager, så søg råd og vejledning i dit lokale havecenter.
Vi har taget hul på årets sidste forårsmåned med alt, hvad haven og gøremålene byder på. Det gode vejr har givet alle planterne et boost med grønne blade og farverige blomster
Lugning og brug af hakkejernet kan sagtens føles som ren fornøjelse, for det hjælper!
”Hvis du mister en times ukrudtsjagt i april kan nemt blive til 20 timers (eller dages) lugning i august”, fik jeg refereret den anden dag. Der blev talt om rettidig omhu og økologisk landbrug, som i denne tid har travlt med at passe de nye afgrøder. Her må ukrudtet ikke blive så højt, at det når at kaste nye frø – så kan en times manglende radrensning i marken nemt blive til 20 timers eller 20 dages lugning i august.
Forårets solrige dage har givet os mulighed for at komme foran med lugearbejdet i haverne. Enten som fingerlugning eller med hakkejernet. De små nye ukrudtsplanter er nemme at luge væk og visner, når roden hakkes over. Man kan nemt blive helt optaget af at få bugt med det uønskede plantedække mellem buske, roser og stauder. Sådan kan jeg nemt glemme, hvad klokken er – glemme at klokken blev 15, uden at jeg fik spist frokost. Den tilstand kaldes at være ”i flow” – at være så optaget af en opgave, at man glemmer alt andet. Og det er sundt for alle, der har travlt og har mange indtryk og tanker, som skal bearbejdes.
Planterne gror
Således opløftet af nyttige gøremål nyder jeg at følge med i planternes udspring. Især i aftenlyset træder de mange nuancer af farver frem. For der skal være plads til at nyde haven. Går du meget alene i haven, så invitér naboen eller veninderne på besøg. Når du viser din have frem, ser du den men andre øjne – nærmest som en gæst i egen have.
Er du flittig med at så nye planter til køkkenhaven og blomster til skærehaven, så er der travlhed i den kommende tid. Planterne skal afhærdes, jorden gøres klar til udplantning, og når de spæde planter er lukket ud under åben himmel, skal de passes med vand.
Det du kan spise
De første asparges ligger godt i maven, og rabarberdesserter og -kager er bagt og smagt. Begge grøntsager kan du høste af helt frem til Sankthans. Krydderurternes nye skud er smagsfulde og pifter salaten eller rugbrødsmadden op, og de mange gule mælkebøttehoveder kan du bruge, hvis du vil lave en velsmagende sirup.
Opskrift på mælkebøttesirup
500 g mælkebøtteblomster
2 økologiske citroner
2 l vand
2 kilo rørsukker
Citroner vaskes og skæres i tynde skiver. Sammen med mælkebøttehovederne koges de i 2 l vand i 10 min. Saften sies gennem en saftpose.
Rørsukker tilsættes og væsken småkoger i ca. 1½ time, så det til sidst tykner. Når væsken er så tyktflydende som du ønsker, hældes den på skoldede glas.
Magnolieblomstens aroma kan du fange, hvis du tørrer den i sukker, laver lemonade eller lægger bladene i mælk til bagværk.
Syrenerne er ved at springe ud – også deres aroma, kan du omsætte til sirup eller saft.
Find opskriften på syrensaft her – eller se videoen, hvor jeg laver saften fra de smukke syrenblomster og giver tips til, hvordan du får buketten med syrener til at holde længe i vasen.
‘Our Last Summer’ og ‘New Dawn’ er begge slyngroser
Hvornår beskærer du dine roser i år?
Det spørgsmål er både relevant og samtidig lidt mærkeligt. Vinteren 2024/2025 har generelt været meget mild, uden lange frostperioder, men stadig med moderate temperaturer. Jorden er stadig meget kold, og rosernes rødder er derfor i hvile. Alligevel ses de nye skud på roserne. Det er kraften fra grenene, der får knopperne til at bryde – ikke de inaktive rødder.
Jeg har allerede beskåret nogle af de kraftigtvoksende rosenbuske og slyngroserne, som vokser på husgavlen. Jeg mangler stadig de storblomstrede og buketroserne. Deres grene er ikke så kraftige, og der er en del skud, som er visne og døde over vinteren. Derfor har jeg valgt ikke at klippe dem ned nu – jeg venter med at beskære, til de viser lidt mere livstegn.
Rosenbeskæring er for mig ikke så vigtig i forhold til blomsterne – jeg mener, at roserne skal beskæres for at holde dem sunde. Altså saneres, så alle grene med grimme pletter fjernes, og rosen står sund og frisk tilbage. Der skal nok komme masser af smukke blomster til sommer.
Har klimaets ændringer indflydelse på tidspunktet?
Selvom jeg er en halvgammel garvet havedame, så kan jeg ikke huske vejret for 50 år siden. Der har sikkert været vintre, som har beskyttet roserne for frostskader, og andre vintre, hvor de er frosset helt tilbage. Min farmor beskar roserne, når hun fik tid – nogle år slet ikke. Alligevel havde roserne i hendes have altid de fineste velduftende blomster.
Når det er sagt, så har de milde vintre den effekt, at vores planter springer tidligere ud om foråret. Det gør roserne også. Og ja, det gør da lidt ondt at klippe grene med nye blade af, hvis jeg venter til 16. april (Dronningens fødselsdag), men jeg tror faktisk, at roser, der har mindre vækstkraft bedre kan klare at blive beskåret, når deres saftstrømme er i gang.
Lavendel og sommerfuglebuske
Disse to skønne gråbladede buske med livgivende blomster hører til de planter, som jeg er forsigtig med at klippe for tidligt på året. Sommerfuglebusken har dannet nye skud hele vinteren og ligner ikke ligefrem en plante, man så skal klippe i. Det gør jeg nu alligevel – for beskæring giver mere kompakte planter med flere blomster.
Lavendelbuskene bliver let ”bare” i bunden. Det kan man forhindre ved at beskære dem i foråret. Igen venter jeg til midt april. De skal nemlig vise, hvor langt nede i planten de bryder med nye knopper. Klipper man under dette punkt, risikerer man, at planten dør.
En tur rundt i haven kan godt gå hen og virke helt modsat af, hvad den burde virke som. De mange dage med sol og varme får alting til at røre på sig. Knopskællene løsnes på træer og buske, rosernes første blade folder sig ud, ferskentræet i drivhuset blomstrer, de tidlige stauder blomstrer og snart gror græsset og skal klippes!
Der vil inden for de næste par uger ske en kæmpe forvandling fra alt det brune og grå til grønne farver og skønne forårsblomster i vores haver. Og det vil ske, uanset om du når i bund med alle gøremålene eller ej. Naturen går sin gang, og det er på ingen måde hensigtsmæssigt at gå i panik og få stress over ikke at nå det hele til tiden.
Der er mange, som er styret af, at roserne skal skæres ned på Dronning Margrethes fødselsdag, at kartoflerne skal lægges inden 1. april, og at man først må betræde græsplænen, når den gror. Men betragt det som retningslinjer – og skab dine egne erfaringer i din egen have. Så undgår du, at haven bliver som et stressende sted – den skal helst være et frirum, hvor du, din familie og venner hygger Jer og slapper af.
Klargøring – når du får tid
Når det er sagt, så ligner meget af min haves bede noget rod. De visne staudetoppe ligger lidt hulter til bulter, visne blade fra hækken dækker for nye skud og mange af rosenbuskene har en del visne grene.
Jeg hører selv til dem, der har stor fornøjelse af at få ryddet op, så bedene står fine og klar. Det er en stor tilfredsstillelse at se de mange nye grønne skud, der for hver dag, vokser sig større og større. Kompostbunken vokser i takt med, at blade og visne toppe fra stauderne fyldes på. Jeg tænker altid på, hvor mon det bliver af – for når der er gået et år, og formuldningen er fuldført, så fylder det nærmest ingenting.
Kroppens led og muskler er ømme flere dage efter timers havemotion – en rar følelse af at bruge kroppen på nyttige gøremål. Hovedet tømmes for tankemylder og hud og hår emmer af frisk luft. Neglebørsten bliver flittigt brugt, for selvom handskerne beskytter noget, sniger alle små jordpartikler sig alligevel op under neglene.
Beskæring af prydbuske
En af de buske, jeg altid beskærer, er den syrenblomstrende hortensia. Vi har flere sorter i haven og er glade for den lange blomstringstid fra juli til oktober. De visne blomsterstande er desuden dekorative hele vinteren. For at bevare plantens kompakte form og sikre mange nye blomster, klipper jeg dem hvert forår, inden de bryder med nye grønne knopper.
Det har jeg lavet en helt ny video om. Den varer 4 min. og 40 sekunder og du kan se den her.
Øresnudebillens larver æder af planternes rødder
