Friske bøgeblade kan redde en dårlig ånde

Friske bøgeblade kan redde en dårlig ånde

Nu springer bøgen ud

FORÅR MED SOMMERLIGE TONER

Når de første planter i bøgehækken grønnes, så går der ikke mange dage før hækken har fået et helt nyt udtryk. Hele vinteren og foråret har den stået brun og vissen – mindes os om, at planterne er i dvale, og at der er helt ro på saftstrømningen og væksten. Nu er tiden inde til at planterne igen finder deres grokraft frem – knopskæl sprækker og ud folder der sig de fineste lysegrønne blade.

VISNE BLADE IGEN

I vores have synes vi, at bøgehække er smukke hele året rundt. De skal selvfølgelig klippes, men ud over det, så er der ikke meget pasning forbundet med at have en bøgehæk. Og så alligevel. Langt om længe har vi fået gravet forårets vækster frem under dynger af blade, og nu starter det forfra. Bøgehækkene smider nemlig de visne vinterbrune blade i takt med, at der kommer nye grønne blade. Heldigvis er bøgebladene ikke så længe om at blive formuldet, men hvis man godt kan lide at bedene er rene for visne blade, så skal man altså lige igang med at samle samme igen. 

UDGØR INGEN FARE

Det skal lige understreges, at de visne blade ikke udgør nogen trussel for planterne i bedene. De er alle ved at være klar til en ny sæson, så fordi der ligger lidt bøgeblade gør intet. Værre er det, hvis du stadig har vintervåde tunge dynger af blade liggende oveni spæde staudeskud – de skal væk.

“UKRUDT” I HÆKKEN

I takt med at bøgen springer ud, så er det ikke ualmindeligt at se enkelte skud, som ser anderledes ud. Disse planter er ikke bøg, men træer, som har sået sig selv i hækken og dermed blevet en slags “ukrudt”. Det kan være hyldetræ, ahorn, elm, ask eller lind. Det er vanskeligt at grave disse planter op, når de står inde i bøgehækken, men du bør som minimum finde et ørnenæb eller en skarp saks, så de ikke får lov til at vokse sig store og dermed konkurrere med bøgehækkens planter.

FRISKE BØGEBLADE KAN REDDE EN DÅRLIG ÅNDE

Helt friske bøgeblade skulle efter sigende give en frisk mund. Mens de er helt spæde, så er der endnu ingen garvesyre i bladene, så spis kun de helt nye og silkebløde papirstynde løvblade.
Du kan med fordel plukke en masse nye blade og bruge dem som grønt fyld i en sandwich eller som supplement i en grøn salat. De er tilmed meget dekorative, så hvis du serverer små mundrette kanapéer, så pak dem ind i et bøgeblad og hæft med en tandstik.

Du kan også lave dig en velsmagende snapsFyld et sylteglas med helt friske bøgeblade

  • Hæld vodka over bladene og luk til
  • Efter 2 – 3 måneder skal snapsen filtreres
  • Smagen er træagtig og minder lidt om cognac

PS Hvis du går og tænker på at plante et stykke hæk med bøg i din have, så er planterne klar i kølerum og kan bestilles i dit lokale havecenter

 

Du finder dit nærmeste haveceneter her

Tulipanblomster på træer

Tulipanblomster på træer

Tulipaner på træer

 

Magnolietræerne bugner med tulipanformede blomster

Jeg har fuld forståelse for, at mange (fejlagtigt) kalder dem for tulipantræer, for de både blomstrer på samme tid som tulipaner, og så ligner blomsten på mange af magnolie jo ret godt.
Grunden til, at det er en fejl at kalde magnolietræet for tulipantræet skyldes, at tulipantræet er et helt andet træ. Der er selvfølgelig tale om gartnerisk nørderi, men hvis du interesserer dig for navne og latin, så hedder magnolie Magnolia og tulipantræet hedder Liriodendron og har en helt anden slags blomst.

For et par år siden var jeg på besøg i Brooklyn Botaniske Have i april måned, hvor de smukke magnolietræer blomstrede. En del af sortsforædlingen har foregået her, så dere samling er stor. Når verden forhåbentlig igen bliver til at rejse i, så kan jeg kun anbefale et besøg.
 

 


Brooklyn Botaniske Have

Lige nu er der et stort udvalg af forskellige magnolie planter i dit havecenter. Det kan være svært at skelne de enkelte sorter fra hinanden, så tag evt. et billede (også nærbillede) af den type, som du kunne tænke dig, så kan gartneren bedre vejlede dig.

Det er ikke svært at passe magnolietræer i haven – her får du lige en hurtig Plant og Plej

PLANT OG PLEJ

Når du køber en magnolie til din have, er den faktisk allerede flere år gammel. Er det én af arterne, så er de enten formeret fra frø eller som stiklinger, mens alle sorterne er podet. Magnolie vokser ikke så stærkt, så en plante på 1,5 – 2 m kan nemt være fem år gammel. De podede sorter vil hurtigt blomstre, mens de frøformerede først for alvor blomstrer, når de har fået lidt størrelse.

Jordforhold
Magnolieplantens rødder er højtliggende, og derfor skal jorden kunne holde på vandet. Omvendt må planten ikke stå så fugtigt, at der er risiko for stående vand vinteren over. Jorden skal være humusholdig og porøs, så hvis du har meget lerholdigt jord, er det en god idé at iblande spagnum, når du planter. Alle magnolie vokser i surbundsjord, men det er ikke et krav. Vigtigheden af at jorden er spagnumholdig er langt større end surbundsforholdende.

Plantning
Grav et hul, der er 1½ gang større end den potte, som planten står i. Løsn jorden godt i bunden og placér nu træet. Løft potteklumpen op, så den næsten flugter med jordoverfladen og fyld op med den løse jord, der gerne iblandes en god grov spagnum. Magnolie må ikke plantes for dybt. Vand godt til.

Lysforhold
Solrig placering giver flest blomster, men magnolie trives også fint i halvskygge eller vandrende skygge.

Vanding
Ved plantning vandes med mindst 20 l vand. Vand altid dine nyplantede magnolie de første to år. Vand med 10 – 20 l vand hver gang og især maj måned, der ofte er nedbørsfattig. Undlad at gøde det første år, men gød derefter hvert forår med en all round havegødning.

Beskæring
Hvis du har brug for at forme din magnolie, så er det tidlige forår et godt tidspunkt, for du kan bruge de afklippede grene til drivning. Undlad større beskæringer, for det vil ødelægge den smukke vækstform.

Plant tomater i drivhuset

Plant tomater i drivhuset

Drivhusets glæder

NYE FORSYNINGER I SIGTE
Man behøver ikke mange kvadratmeter drivhus for at få glæde af den ekstra varme, som glasset yder. Nu er det ved at være tid til en ny sæson med tomater, agurker, peber og chili

STOR EFTERSPØRGSEL

Lige nu er der rift om potter med tomater, agurker, peber, chili og andre grøntsager, som er fremdyrket i de danske gartnerier. Både de konventionelle og især de økologisk producerede unge planter er populære.

Sådan er det hvert forår, men i år er nok lidt særlig. Som mennesker reagerer vi forskelligt på krisestemning, men mange kan nok nikke genkendende til, at ønsket om at kunne dyrke selv og være uafhængig lige prikker lidt ekstra i år. Vi skal have nok – og mon ikke der kan klemmes et par ekstra planter ind i drivhuset?

STADIG LIDT KØLIGT

Jeg kender en skøn gartner (egentlig kender jeg mange skønne gartner), men denne her gartner har jeg kendt i mange år, og da jeg for år tilbage lavede et interview og skrev en artikel til magasinet “Haveglæder” om chili, så fik jeg nogle ret gode retningslinjer for, hvornår man kan starte plantningen af chili, peber og tomater i eget drivhus. (Jeg har ikke glemt agurkerne, men her er det lidt anderledes)

 

  1. Vil du gerne selv så dine planter, skal du starte tidligt op. Allerede i marts måned skal frøene sås i en lun vindueskarm (min. 20 grader C). Når frøene er spiret, gælder det om at give så meget lys til planterne, at de ikke bliver for ranglede i væksten.
  2. Sørg hele tiden for, at pottejorden ikke er drivvåd eller knastør. Chili, peber og tomater skal selvfølgelig bruge vand, men overvanding giver mistrivsel
  3. Omplantning og afhærdning i en lun forårsperiode, hvor planterne kan stå i drivhuset og få både plads og lys. Brug gerne små bambuspinde, så planterne ikke knækker i rodhalsen. Planterne må ikke gro under 10 grader C, så de skal ind hver nat, hvis drivhuset er uopvarmet.
  4. Anvend gerne gartneriernes udplantningsplanter, som ofte er små og kompakte. Dem kan du plante ud, når faren for nattefrost er ovre, eller hvis du har mulighed for at opvarme eller flytte planterne ind hver nat
  5. De første blomsteranlæg viser sig i maj måned, så når planterne at modne deres frugter.
  6. Udover varme, skal chili, peber og tomater vokse i en god kvalitetsjord med gødning. Tilfør løbende flydende gødning, så planten fortsat har de bedste vækstbetingelser.
  7. Hold godt øje med især luseangreb i chili og peber, som enten kan mases mellem to fingre eller spules med vandslangen. Du kan også udsætte nyttedyr, som nok skal holde eventuelle nye skadedyrsangreb i skak.

 

AGURKER

Agurker vokser hurtigt. Hvis du allerede sår agurker i marts måned, så bliver de alt for ranglede og lange inden de kan komme ud i dit drivhus. I “gamle dage” nægtede gartneren at sælge sine agurkeplanter før Grundlovsdag – først der var han sikker på, at kunderne fik mest muligt ud af de planter, som han havde lavet til dem. Sådan går det jo ikke i dag. Når kunderne vil plante agurker, så må der være agurker til salg! Forårets lune vejr gemmer også på kolde nætter, og dem vil vi nok se flere af den næste måned.

KAN du holde ud at vente lidt, så vil jeg stærkt anbefale, at du først planter tomater/chili/peber og venter med agurkerne. HUSK på at agurker meget hurtigt giver høst – i modsætning til tomater og peber, som skal have mange flere uger til at blive klar.

Noget om rabarber – med god opskrift

Noget om rabarber – med god opskrift

Noget om rabarber

Når man sætter lystætte klokker over rabarber i det tidlige forår, så kan man høste lange helt lyse stængler

 

 

DEN FØRSTE GRØNTSAG

Årets første høst kan snart blive en realitet, når rabarberstængler kan trækkes og nydes i en kage eller som tilbehør til ost eller en varm ret.

UTROLIGT POPULÆRE

Rabarber er de seneste år blevet én af de afgrøder, som de fleste nye haveejere har kastet sig over, og det skyldes ikke mindst, at det er ganske ukompliceret at dyrke rabarber i egen have.

Når du først har plantet din rabarber, så går alting helt af sig selv – næsten. Der er jo altid nogle få bump på vejen, som man lige skal have et øje på, men generelt, så er rabarber altså en ret god begynderplante i den spiselige have.

 

STØRSTE UDFORDRING
Da jeg en dag talte med et ungt par, som netop havde forsynet haven med en rabarberplante, så spurgte jeg, hvad den største udfordring var. “Der er ikke nok!” kom det promte. Det findes der jo en løsning på, og netop problemstillingen med, at man kun kan høste frem til 1. juli er der også en løsning på – du kan nemlig plante en remonterende rabarbersort, som giver friske stængler til efteråret. 
En anden – lidt mindre lækker – udfordring er sneglene. De ELSKER simpelthen de sprøde og lækre rabarberblade, så husk at være flittig med sneglemiddel – den fås i en miljøvenlig form i dit havecenter og hedder Ferramol. 

 

DRIVNING
Hvert år sætter jeg drivklokker på mine rabarber. Dels fordi det ser fint ud, men selvfølgelig også fordi rabarberstænglerne altså kommer hurtigere fra start og kan glæde smagsløgene længe før dem, som ikke drives bliver klar.

Når stænglerne drives under lystætte klokker, så er stængler og blade helt lyse og strækker sig. Drives de under en gennemsigtig klokke, så ligner de helt almindelige rabarber – bare tidligere klar.

Jeg har smagstestet de to varianter, og jeg synes ikke der er nogen forskel. Jeg har plantet flere forskellige sorter, så smagsforskellen er større sorterne indbyrdes.

DEN BEDSTE RABARBER-KOKOSTÆRTE

Dej:
125 g blødt smør
125 g sukker
1 æg
60 g hvedemel (brug mandelmel, hvis tærten skal være glutenfri)
1 tsk. bagepulver
100 g kokosmel
Rabarberfyld:
350 g rabarberstængler skåret i tynde skiver
125 g sukker
1 tsk. vaniljesukker

Rabarber, sukker og vaniljesukker blandes sammen i en skål og står og trækker.
Pisk smør og sukker sammen til en luftig masse. Pisk nu ægget i. Bland mel, bagepulver og kokosmel sammen og vend det i dejen.

Ca. ½ af dejen vendes ud i en smurt tærteform (24 cm). På dejbunden fordeles rabarberstykkerne og ca. ½ af væsken fra skålen. Læg nu resten af dejen på tærtens top og slut af med at hælde resten af væden over, inden tærten skal bages i en 175 g varm ovn i ca. 40 min.

Rigtig god fornøjelse

Spis havens ukrudt

Spis havens ukrudt

Flødestuvet ukrudt

 


Sund og nærende mad fra haven 
Du har måske været ude og grave ukrudt op i din have. Heriblandt også skvalderkål og brændenælder? De kan faktisk sagtens spises, og her får du en lynhurtig opskrift på flødestuvet ukrudt:

 

  • Pluk en masse nye skud af skvalderkål
  • Tag handsker på og pluk eller klip de øverste nye skud af brændenælder
  • Skyl bladene og hak dem ganske let inden de blancheres i en gryde med lidt olie
  • Når skuddene er blevet bløde, så kan du hælde lidt piskefløde ved og lade blandingen koge ind til en cremet konsistens
  • Du kan tilsætte reven ingefær, hvidløg, salt og peber, hvis stuvningen skal smage af lidt mere