fbpx
Snegle i haven

Snegle i haven

Jagten går ind

Solhat med snegl

Iført handsker og skarp saks er jagten på havens uønskede gæster i den grad sat ind

Har du også brug for at nyde dine blomster uden uvelkomne slibrige snegle, så er det lige nu aktuelt at gøre en indsats for at mindske bestanden.

Ubudne gæster

Her i haven har der i mange år været mange snegle. Både dem med hus og især dræbersneglene (iberisk skovsnegl) synes godt om at være her. Selvom jeg ingen jagttegn har, så går øvelsen i øjeblikket ud på at regulere bestanden, så mængden af snegle bliver mindre. 

Nyttig viden

Dræbersnegle lægger de fleste æg i august og september. De er hermafroditter (har både hanlige og hunlige kønsorganer) og kan hver især nå at lægge 500 æg!
Netop dette høje formeringstal gør, at det er værd at slå dem ihjel. (gange 500 hver gang du slår én ihjel)

De fleste æg klækkes allerede inden vinteren og de små snegle graver sig ned i jorden, så de kan overvintre.

Sneglene har også naturlige fjender. Især i foråret, hvor sneglene er ganske små, æder løbebiller, tudser og fugle sneglene. Pindsvin er glade for snegleæggene, som de snuser sig frem til med de spidse snuder.

Indiske løbeænder og moskusænder er effektive sneglejægere, men skelner ikke mellem dræbersnegle og andre snegle.

Tips til bekæmpelse

 

  1. Giv ikke op. Selv om det virker nyttesløst, så er hver en snegl du får ram på med til at holde snegletrykket nede.
  2. Kig allerede i det tidlige forår efter tegn på, at der er snegle i haven. Er blomsterne på vintergækker hullede, så er en ny sneglegeneration på vej.
  3. Havens frodige planter skaber gode betingelser. Find sneglenes gemmesteder, så er det lettere at jage dem.
  4. Når duggen falder kryber sneglene frem fra skjul – gå en aftentur med saksen eller kniven.
  5. Klip eller skær sneglene over – det er den mest humane metode at dræbe dem på.
  6. Har du kompostbeholder, så benyt muligheden for at finde sneglene her.
  7. Skab gode vilkår for sneglenes naturlige fjender. Lad visne grene og andet haveaffald ligge tilbage i haven.
  8. Kom øl i bunden af mælkekartoner – det lokker sneglene til. Pas på du ikke drukner sneglene!
  9. Nematoder (Nemaslug) kan være en metode, der virker for dig. Når sneglene sluger nematoderne, æder de sneglen indenfra. Når sneglen dør, vil andre snegle æde kadaveret og nu kan nematoderne endnu engang æde en snegl. 
  10. Sneglekorn er effektive. De indeholder en jern fosfat forbindelse og er giftige for alle snegle. Anvend sneglekorn strategiske steder – de opløses hurtigt i fugtigt vejr. Tidlig udlægning i foråret er oftest mere effektivt end her i sensommeren, hvor sneglene er meget store
Blåbærtid

Blåbærtid

Dyrk selv blåbær

Blåbær

Det er en daglig fornøjelse at gå ud i rækken af blåbærbuske og plukke rigelige mængder til morgenmaden, madpakken og som en snack

 

August måned byder på mange gode spiselige frugter i haven. Blåbær er én af dem, og jeg har i årevis haft fornøjelsen af at plukke masser af blåbær på de otte buske, som jeg har plantet i min have.

Altid i surbund

Uanset om du planter dine blåbærbuske i højbede, krukker eller i din have, så skal du bruge en god kvalitets surbundsjord. Blåbær er nemlig surbundsplanter og vokser i samme jord, som bl.a. rhododendron. Jeg gravede en rende der var 80 cm dyb og ca. 1 m bred. I renden hældte jeg surbundsjord (spagnum) og plantede så mine otte buske. Det er ca. 10 år siden, og jeg har to gange “fyldt” op med frisk spagnum ovenpå bedet, da spagnum omsættes over tid og derved forsvinder. 

Bestøvnig

Blåbær bestøver sig selv, men du får et større udbytte, hvis pollen krydses med naboplanten. Jeg har 3 sorter med to planter af hver samt to enkelte planter i yderligere to sorter. Kunsten er at finde sorter, der nogenlunde blomstrer på sammetidspunkt, men i praksis oplever jeg ikke denne problematik – der er altid mange blomster, og der dannes altid mange bær.

Pasning

I forbindelse med plantningen var jeg meget opmærksom på at få vandet planterne godt – især i foråret, hvor der kan være langt mellem regnbygerne. Efter tre vellykkede år med masser af nytilvækst, har jeg faktisk ikke vandet planterne. De klarer sig forbavsende godt uden hjælp, men det skal også siges, at de står med tung lerjord omkring sig, hvilket sikrer fugtigheden.

Hvert forår giver jeg surbundsgødning til mine buske.

Beskæring af grene, der ligger henad jorden har været nødvendigt flere gange – anden beskæring bruger jeg ikke.

God blåbæris

Hos mine gode gartnervenner Bent og Laila fik jeg for nogle år serveret en skøn blåbæris – den kan varmt anbefales.

Lailas blåbæris

3 dl blåbær
3 spsk. sukker
3 æggeblommer
100 g flormelis
1 spsk. vaniljesukker
¼ l fløde
Blåbær og sukker koges, sigtes og afkøles. Æggeblommer piskes med flormelis og vaniljesukker og blåbærmassen vendes i. Pisk fløden til skum og vend forsigtigt de to blandinger sammen til den færdige is, der sættes i fryseren.

August – Sommerfuglebusk

August – Sommerfuglebusk

 

Sommerfuglenes busk

 

Sommerfuglebusk

Der er masser af underholdning, når sommerfuglebuskens blomster holder åben buffet for havens sommerfugle

 

I sensommerhaven er der stadig mange blomster, og nogle af de mest eftertragtede er blomsterne på sommerfuglebusken. Her flokkes mange insekter, og især sommerfugle får tanket op med næringsrig nektar fra de utroligt mange blomster, som netop denne busk når at danne.

 

Nem prydbusk

De fleste prydbuske er nemme at få til at lykkes i haven, og sommerfuglebusken hører til denne gruppe. Når først busken er plantet, så går alting helt af sig selv. Blomsterne dannes i løbet af foråret og sommeren, og er klar til at pryde busken fra august. I løbet af september og oktober aftager blomstringen, og tilbage ses kun de visne blomsterstande.

I milde vintre vækkes busken og det er ikke ualmindeligt at gå foråret i møde med grene, der er dækket af små bladrosetter, der venter på at springe ud.

 

Sådan beskæres sommerfuglebusken


Du behøver strengt taget ikke at klippe i din sommerfuglebusk. Hvis nogle af grenene visner i løbet af vinteren, så bryder den fra knopper, der sidder længere nede i busken. Skulle du have brug for at beskære busken, så den bevarer sin kompakte form og danner en god top, så skal du klippe busken tilbage hvert forår. VENT med at klippe til midten af april. Med dette lidt senere beskæringstidspunkt undgår du, at planten mister sin energi i vejrmæssigt kolde perioder henover vinteren og det tidlige forår. Vær ikke ked af at klippe grønne skud af – busken kan sagtens nå at vokse sig stor og kraftig med kaskader af blomster til august.

 

Hvide-rosa-røde-blå-violette


De populære sommerfuglebuske findes i mange sorter. Nogle af sorterne danner hvide blomster, andre rosa eller laksefarvede. De mange nuancer af lilla, violet og blå kommer til udtryk i rigtig mange forskellige sorter, mens den lidt mere sjældne røde sort er forholdsvis ny på markedet. Afhængigt af sorten, bliver sommerfuglebuskene mellem ca. 60 cm og de største kan nå 3 m.

 

Sådan planter du sommerfuglebuske


Du kan plante sommerfuglebuske hele året rundt, når blot jorden ikke er frossen. Her i august måned er det oplagt at plante de populære smukke buske – så får du det færdige billede med det samme. Har du lyst til at nyde din nye busk i en krukke, så er det også en mulighed. Den kan senere blive plantet ud i havens bed, hvis du ønsker det.

  • Grav et hul, der er 1½ gang større end den potte, som busken står i
  • Løsn jorden godt i bunden
  • Sørg for at potteklumpen er godt vandmættet og fjern så potten
  • Nu sænkes planten ned i hullet og den opgravede jord fyldes i
  • Justér planten, så planten dækkes til med ca. 3 – 5 cm jord
  • Træd forsigtigt jorden til og ret planten, så den står lige
  • Vand til med mindst 10 l vand pr. plante og sørg for at give din nyplantede sommerfuglebusk vand i tørre perioder hele det første år i din have

 

Sådan slipper du af med spindemider i agurkeplanterne

Sådan slipper du af med spindemider i agurkeplanterne

Sådan får du bugt med spindemiderne i drivhuset

 

Spindemider i agurkeplanter
Det er surt at se planterne blive grimme i bladene og se de mange små mider der suger saften ud af plantecellerne

Man kan ikke helt give en konkret årsag til, hvorfor agurke- og tomatbladene bliver angrebet af spindemider. Lider planterne af vandmangel, er der større risiko for, at der komme et spindemideangreb. Hvis planten samtidig lider lidt af næringsmangel, er det næsten helt sikkert, at der på bagsiden af bladene ses myriader af bittesmå spindemider. Har du tidligere haft problemer med spindemider, vil det ofte være et tilbagevendende problem.

Gode råd

 

√ Rengør drivhuset om efteråret, og kom godt ind i alle revner og sprækker med brun sæbe
√ Lad drivhuset stå tomt uden planter
√ Hold øje, så det første spæde angreb opdages i tide. Du skal kigge på bagsiden af bladene og brug en lup
√ Anvend insektsæbe (skal i direkte kontakt med spindemiderne) og bestil rovmider
√ Når du udsætter rovmider, skal planterne bruses over ca. 5 – 10 dage efter, så de ikke flygter i det tørre klima

Du kan se denne korte video, hvor jeg fortæller hvordan det fungerer, når man anvender biologisk bekæmpelse af spindemider i drivhuset.

Bær fra haven

Bær fra haven

Frugtalliance

Bær fra haven

Jeg har, ligesom mange andre, et væld af forskellige frugtbuske og bærplanter i haven. Det er ikke altid, at jeg får plukket og syltet dem, for egentlig synes jeg de smager bedst au naturel

 

Når jeg så alligevel en gang imellem gerne vil sylte lidt af bærrene, så er det ret lækkert med en blandet marmelade – altså en alliancemarmelade. Her kan man komme lige de bær og frugter i, som man har eller gerne vil blande sammen.

Surt og sødt

I skålen på billedet er der både de syrlige ribs (røde og hvide), de søde jordbær, de syrligt søde blåbær, mega søde hindbær, de lidt mere syrlige stikkelsbær, aromatiske solstik eller jostabær, som de også hedder. I midten ligger en håndfuld solbær. De er egentlig slet ikke modne endnu, men deres pektinindhold er meget højt og er med til at stivne marmeladen helt naturligt.
 

Pund til pund

Er man til meget søde marmelader, kan man tilsætte lige dele sukker til lige dele frugt. Jeg synes det er alt for overdøvende sødt, så jeg halverer sukkermængden i forhold til frugten.

400 g frugt
200 g sukker
ca. ½ dl vand

De skyllede frugter, sukker (gerne rørsukker) og vand hældes i en gryde og koges i 5 – 10 min. alt efter hvor gennemkogt du ønsker frugten. Halvér gerne jordbærrene, så de ikke ligger som store klumper i marmeladen.
Hæld marmeladen på rengjorte glas skyllet i alkohol – det holder sig i køleskabet i ca. 3 – 5 uger.

Brug alliancemarmeladen

  • På morgenmaden (tykmælk/yoghurt)
  • På brødet
  • Som sovs på isen
  • Under et crumblelåg med smør, sukker, havregryn og mandler
  • Som tilbehør sammen med gode oste
  • På pandekager eller i snobrødet