fbpx
Derfor skal du kun anvende certificerede læggekartofler

Derfor skal du kun anvende certificerede læggekartofler

Dreng m kartoffelplante

 

Forspiring af kartofler

Et af weekendens små haveprojekter kan med fordel handle om køkkenhavens kartofler. Tæller vi tre uger frem, så nærmer vi os 1. april, hvor jorden ofte er varm nok til at lægge kartofler i. I de næste tre ugers ventetid kan kartoffelknoldene lægges til forspiring.

Forspiringen vækker kartoflerne og de begynder at danne spirer. Spirerne er en forløber for kartoffelknoldens etablering, og er de ”tyvstartede” med nye spirer, så vil de hurtigere vokse videre i jorden med mulighed for, at vi kan høste helt nye lækre sprøde kartofler tidligt.

Kartoffelmad

Kolde kogte kartofler til frokostens rugbrødsmad er noget helt specielt

Stort udvalg i dit lokale havecenter eller planteskole

Hvert år udbyder detailhandlen poser med læggekartofler.

”Men kan man da ikke bare bruge dem med spirer under køkkenvasken”?

En kartoffel er vel en kartoffel!

Hertil er det korte svar NEJ – du skal altid bruge certificerede læggekartofler, så du ikke får sygdom i din have.

Emnet har jeg tidligere skrevet om, så du kan læse mere her.

Hungersnøden i Irland 1845 – 1849

Svampesygdommen Phytophthora infestans angreb kartoflerne og ødelagde den primære kilde til mad for mange irske familier. Sygdommen blev kaldt kartoffelpesten, og man mener, at omkring 1 million irere omkom som resultat af hungersnødens sygdomme.

Det var også på dette tidspunkt, at mange irere valgte at immigrere til lande som USA, Canada og Australien. Det efterlod et land med befolkningsnedgang på op mod 25% og en hovedafgrøde, der var plaget af sygdom.

Smittende sygdom

Så galt går det næppe i de danske hobbyhaver, men de professionelle kartoffelavlere, der dyrker store mængder kartofler, har stor respekt for bl.a. kartoffelpesten. Derfor anvender de altid læggekartofler, der er garanterede sunde og uden sygdomme, som kan smitte den jord, de dyrker i.

 

Sædskifte hvert fjerde år

En anden vigtig ting at huske på, når du vil dyrke egne kartofler er, at der skal gå fire år, inden du kan lægge kartofler i det samme stykke jord. Det kaldes sædskifte og sikrer, at din jord altid er i balance og ikke oparbejder det vi kalder for jordtræthed (som er en mere kompleks tilstand).

 

I dit lokale havecenter kan du finde et bredt udvalg af mange forskellige kartoffelsorter. Tidlige, middeltidlige, sene, asparges, bagekartofler, gule, røde og violette.

Det lyser og du kan begynde at så nu VIDEO

Det lyser og du kan begynde at så nu VIDEO

Ærteblomst forspiring

 

Dejligt duftende ærteblomster

Karse spirer i løbet af få dage, andre frø spirer efter en uge – og andre igen tager flere uger, inden de bryder ud af frøhvilen og danner rod og top. Én af de lidt træge sommerblomster, som sjældent kan købes som udplantningsplante er de etårige ærteblomster. Da spiringsprocessen er langtrukken, så er det oplagt at lave forspiringen indenfor allerede nu i slutningen af februar måned.

 

ærteblomst

Blanding af forskellige sorter af de dejligt duftende ærteblomster

Andre ”sløve” frø

Chili, tomater, artiskokker hører også til de frø, som det tager lang tid for at spire og gro. Kommer du for sent i gang med såningen, så trækker høsten tilsvarende ud til sommer. Forkultivering i februar vil, for de fleste planter, være for tidligt, men med disse frø, der er længe om at komme i gang, er det fint at starte op allerede nu.

Kunstigt lys

Andre frø kan med fordel sås tidligt, men så kræver det tilskudslys. Plantelys er en speciel sammensætning af lys, som fremmer tilvæksten hos planter. Oftest er det LED lamper som bruger minimal strøm. Lysets specielle sammensætning sikrer, at de nye planter forbliver kompakte og ikke strækker sig efter lyset og derfor bliver lange og ranglede.

I de fleste hjem, vil et sydvendt vindue med masser af sollys være tilstrækkeligt til, at de nye frø vil spire.

Marts er forkultiveringsmåned

Først når kalenderen viser marts måned går vi i gang her i haven. Tidspunktet afhænger også af, hvordan vejrprognoserne ser ud. Er der vinter på vej, så trækker vi tidspunktet, men står barometeret på forår, så er det svært at holde sig i ro. Vejret er noget omskifteligt i øjeblikket, men i skrivende stund skinner solen ind af vinduet og der er rigtig mange forårsblomster i havens bede. Prognosen for marts melder om perioder med lidt køligere vejr, men generelt tegner årets første forårsmåned sig mod en god start på havesæsonen.

Lige nu kan du med fordel gøre klar, så du har såjord, frø, skilte og potter. Måske er en skitse eller plan over hvilke planter, der skal fylde hvilke bede i din have, også en rigtig god idé.

Dit lokale havecenter eller planteskole har det store og brede sortiment af frø, og de står altid klar til at hjælpe dig i gang med forkultivering af nye planter til din have.

 

Ønsker du at se eller gense den 3 min. lange video om såning af ærteblomster, så er der link til den lige her:-)

Beskær prydbusene – Ny VIDEO

Beskær prydbusene – Ny VIDEO

Spiræabusk

 

Vinter lidt endnu

Hvad laver man i haven om vinteren?

Det spørgsmål kom frem efter en hold-træningstime i det lokale fitnesscenter sidste weekend. Formiddagens svedige deltagere pustede ud efter en times intens pulstræning og solens stråler varmede lokalet yderligere op. Vi kender lidt til hinanden, så da talen faldt på havearbejde, så vendtes blikkene mod mig.

Hvad laver man i haven om vinteren?

 

Godt spørgsmål

Jeg benyttede det fine solskinsvejr til flere gøremål den lørdag:

  • Fjernede blade, som var blæst væk fra staudebedet og ud på græsplænen
  • Fjernede grene, der er blæst ned i haven med frugtbuske
  • Beskar grene i flere af de prydbuske, som står rundt omkring i haven
  • Klippede de tunge visne bregnetoppe ned – for de dækker for de nye skud fra planter, der gror omkring dem

 

 

Tegning busk

Foryngelse af buske

Da jeg skulle forklare, hvorfor jeg klipper nogle af de tykkeste grene af prydbuskene i haven, så kunne jeg godt se, at der panderynkerne trådte frem hos flere af de medlyttende. Forynge – hvad for noget?

Jeg forsøgte at forklare, hvorfor jeg hellere vil beskære buskene som en udtynding, i stedet for at fjerne de grene, som er for lange. Der blev smilet, da jeg kaldte boligselskabernes beskæring for ”varmemesterbeskæring” – den består i at runde buskene af med en hækklipper, så de fremstår tætte i grensætningen og ikke fylder mere, end ønskeligt. Denne beskæringsmetode er der ikke noget i vejen med, men det giver et helt andet indtryk, end hvis man tynder buskens grene i stedet for.

Da jeg godt kan se, at denne forklaring ikke er helt let, har jeg derfor lavet denne video, hvor jeg viser, hvordan man kan forynge prydbuskene i haven.

Sygdom i påskeklokker – VIDEO

Sygdom i påskeklokker – VIDEO

Helleborus

En stor favorit hos mange haveejere, men den kan være syg og skal derfor beskæres nu

Det er jo levende planter

Plante laver fotosyntese og omdanner luftens CO2 til ilt og kan danne nye celler. De gror og danner blade, blomster og ved. De ”ånder” også og her er processen den modsatte – de forbruger ilt. I hele dette positive forløb sker der af og til også noget mindre positivt.

Planterne kan også blive syge.

Mange har, med rette, påskeklokker som deres favorit forårsplante. De er utroligt flotte med smukke blomster i mange farver og former.

Påskeklokker omkranses af mørkegrønne blade, og det er netop i disse blade, at der kan komme en svampesygdom – bladpletsvamp eller visnesyge og den optræder med flere plantepatogene navne, så det vil jeg undlade at gå dybere ned i.

Det er lige nu, du skal kigge dine påskeklokker og juleroser ekstra igennem i din have. Har de symptomer på disse bladpletter, så er det rigtig godt, at du får dem klippet af.

 

Hvis du ikke gør noget?

Er dine planter vel etablerede og har stået i din have i mange år, så skal de nok klare at være smittet af bladpletsvampen. Ofte taber de selv bladene og så nedbrydes de af andre svampe og mikroorganismer. Planten svækkes lidt, men vil stadig danne blomster og nye blade, når vejret bliver mere forårsagtigt.

Er dine planter helt nye eller kun få år gamle, så vil jeg anbefale, at du kigger nøjere efter. De rammes meget hårdere og kan desværre gå helt til, hvis du ikke hjælper med at mindske smitten.

 

I denne helt nye video viser og fortæller jeg om sygdommen

Vinterferie med sne

Vinterferie med sne

 

 

Sneklædt bøgehæk

Sne og vinter i Danmark i vinterferien

Elsker – elsker ikke

De fleste er faktisk glade for, at den hvide sne lyser op og erstatter de grå regnfulde dage. Andre udfordres af vejret, når bilen skal nå frem til familien, færgen eller flyet i ferieugen.  Vejret spiller en STOR rolle, når vi som havemennesker nærmer os foråret. Vi både trænger til forårsvejr og det gør haven også. Opgaverne står i kø.

Beskæringsregler

Mange af beskæringsopgaverne skal stadig vente lidt endnu. Stauder, græsser, roser, lavendler og sommerfuglebusken må ”stritte” og irritere øjet nogle uger endnu. Da jeg havde en samtale med en staudegartner i sidste uge, talte vi om, hvem der mon havde fundet på disse ”regler”, og om det virkelig er så vigtigt at overholde dem.

Igen er vejret den helt store joker. Hvis vinteren er mild, så sker der ikke så meget med planterne, hvis de klippes tilbage før tid, men hvis vinteren er hård i den sidste del (marts – april), så kan planterne have så meget saftspænding, at de går til og dør.

En anden faktor har med afmodning at gøre. Her er det især græsserne, som ofte har svært ved at afmodne i efteråret. Hvis deres blomsteraks er saftspændte frem mod vinteren, er det vigtigt, at de ikke klippes. Når man klipper i græsserne er de nemlig hule indeni. Fyldes dette ”sugerør” med vand, der fryser i vinteren, så risikerer man, at hele roden sprænges og planten svækkes i så høj en grad, at den går til. IGEN er der forskel på vinterens forløb og selvfølgelig også på, hvor veletableret planten er. Er det en gammel plante med stærkt og solidt rodnet, så vil den sagtens kunne overleve vinterens hårdhed, men er det en helt nyplantet græs, så er den selvsagt mere sart.

Hvad kan du så klippe i?

Klør det for at ”gøre noget”, så kan de fleste løv- og nålebærende træer og buske rettes til og beskæres nu.

* Frugttræer som æble, kvæde og pære – men ikke blomme og kirsebærtræer
* Prydtræer som eg, bøg, hjertetræ, ask, koreakornel, paradisæbler – men ikke ahorn, birk, valnød og japanske kirsebær
* Nåletræer som taks, cypres, tuja, fyr, gran – undlad de bladstedsegrønne (buksbom, laurbærkirsebær m.fl.)
* Prydbuske som spiræa, potentil, blærespiræa, pibeved, stjernetop, syren, kornel, hassel
* Frugtbuske som ribs, stikkelsbær, jostabær og solbær – vent med blåbær, som er meget grønne i grenene og derfor kan tage skade af koldt vintervejr i det tidlige forår

 

De tidligtblomstrende buske som forsytia, ranunkelbusk og blodribs skal du nyde blomsterne på her i april måned, men derefter kan du med fordel udtynde de kraftige grene ved basis – så forynger du buskene og giver plads til de nye skud med masser af blomster.

 

VENT MED AT BESKÆRE ROSER – LAVENDEL – SOMMERFUGLEBUSK – GRÆSSER – BLÅSKÆG – RUSSISK SALVIE