02 | Ikke-kategoriseret
Når muldvarpen bliver for irriterende
Det er ikke nemt at få et billede af de sky muldvarpe
Blød og nuttet?
Da jeg for nogle år siden var heldig at snuppe et par hurtige billeder af en vildfaren muldvarp, blev jeg faktisk noget overrasket over, hvor stort et dyr det er. Når jeg så ser de ødelæggende gange, den laver under græsplænen eller i staudebedet, så forstår jeg bedre, hvordan det hænger sammen. Trods dens bløde og nuttede ydre er den altså lidt irriterende i haven.
Brug jorden, som skubbes op
Igen i år har muldvarpen muntret sig med at æde regnorme i vores have. I modsætningen til mosegrisen, så æder muldvarpen nemlig ikke rødder og planter – den er et rovdyr og bliver tyk og rund af andre dyr, som den æder. Dens største fødekilde er regnorm. Når nu ulykken er sket, så “høster” jeg noget af den fine lækre jord, som muldvarpen har skubbet op til “skud”. Jorden er virkelig blød og lækker og kan bruges til at iblande krukkemuld og såjord. Jeg blander ca. 1/4 del jord i den krukkemuld, som jeg planter mine krukker i. Det giver en bedre vægt af krukken og det bliver nemmere at holde krukken vandet op.
Fang muldvarpen i en fælde
Jeg har god erfaring med at fange muldvarpe med saks. Saksen sættes ned i gangen, hvor muldvarpen færdes og dækkes af en spand, så huskatten ikke kommer galt af sted. Se her i videoen, hvordan det gøres.
 |
| Sådan sættes en muldvarpesaks |
|
02 | Artikler om haven
De første frø bliver sået
Ærteblomster
Fra slutningen af februar – eller måske i den kommende vinterferie, kan du begynde at forspire ærteblomster. Nogle af de hard core haveejere i mit netværk synes det er spild af tid, når man forspirer ærteblomster, som også nemt kan spire frem direkte på såstedet ude i haven. Selv synes jeg det er en hyggelig opgave, der er med til at sparke foråret i gang.
Jeg lægger frøene i blød i lunkent vand ca. 24 timer før jeg sår. Så ser frøene ud som på billedet. De åbner sig ganske lidt og er klar til at sende deres første kimrod ned i så- og priklejorden.
Imens jeg venter på at frøene bliver opblødte, så forbereder jeg såbakken med så- og priklejord. Den skal nemlig fugtes op uden at være for våd. Jeg har før anvendt små briketter, men synes faktisk at såjorden giver et ret godt resultat. Du kan enten så i bakker, der er beregnet til opgaven eller blot tage en bakke fra husholdningen (kødbakke, grøntsagsbakke eller andet) og lægge jord i den. Hvis bakken er helt tæt, skal du lige prikke nogle huller, så overskydende vand kan løbe ud, så frøene ikke rådner. Jeg har også før sået direkte i en urtepotte – det kan man også gøre.
Såning af de store ærteblomstfrø er en god beskæftigelse for selv små børn – og du kan jo så nogle spiselige ærter på samme tid – her vil høst at spirer være et godt bidrag til salatskålen.
Spiringen tager ca. 14 – 21 dage.
Mørke og lys
I starten har frøene ikke brug for lys, men de har brug for varme. Sæt dem ved stuetemperatur og hold øje med, at jorden ikke tørrer ud. Du kan godt sætte et plastlåg eller pose over, men prik hul i, så der kan komme ilt ind til processen. En opfugtet avis vil også sørge for fugten de første dage.
Når de første spirer begynder at bryde frem, så skal bakken eller potten sættes frem, hvor der er lys. Jo mere lys, des stærkere og mere kompakte bliver de nye forspirede planter.
Tidspunkt for såning
Netop den lidt lange spiringstid gør, at du godt kan starte dine ærteblomster op tidligt. Dog skal du have mulighed for at stille dem lyst, for ellers bliver de meget lange og ranglede. Hvis du har mulighed for at afhærde planterne i et drivhus er det en rigtig god idé. Husk dog på, at de spæde planter ikke tåler frost – meldes der om nattefrost, skal du lægge et beskyttende klæde over planterne eller evt. bære dem ind i varmen.
De små spirer af ærteblomster vidner om, at det snart er forår
 |
| I denne korte video viser jeg, hvordan man sår ærteblomster |
|
02 | Artikler om haven
Skal bladene klippes af?
Påskeklokker blomstrer så fint
Påskeklokker og deres grønne blade
Jeg får ofte stillet spørgsmålet om, hvornår jeg klipper de grønne blade af påskeklokkerne – og om det er vigtigt at gøre det. Vi har efterhånden en del planter i haven, for der findes så mange smukke sorter, og der er dejligt med blomster i vintermånederne.
I mange år undlod jeg – lidt i protest – at fjerne de grønne blade omkring havens påskeklokker. Min protest gik ud på, at det jo er helt skørt at fjerne maskinrummet for planternes overlevelse – grønkornene, som skal lave fotosyntese – omdanne solens stråler til mere plantevækst og lagring af CO2. Hvorfor dog fjerne dem?
Jeg har nu i nogle år været mere ude med saksen og fjeret helt raske blade på nogle af mine planter. Mest for at se, om min teori om, at bladene er vigtige og ikke bør fjernes er rigtig.
Konklusionen er, at der ikke er synlig forskel på, om bladene får lov at sidde/ligge omkring de oprette blomster, eller om de klippes af. Jeg vil dog anbefale, at man ved helt unge og nyudplantede påskeklokker beholder bladene de første år i haven.
Sygdom i bladene
I vores haves ældste bede står nogle meget gamle påskeklokker. De blomstrer ikke så flittigt som planten på billedet, men de er ret fine og lidt sjældne. Her er bladene altid sorte på bladstilkene og ser lidt usunde ud. Her har jeg altid fjernet bladene og resultatet er så fint – øjet finder de smukke blomster og forstyrres ikke af grimme blade.
Der er nemlig en sygdom som går i planter af familien Helleborus. Sygdommen kan mindskes, hvis man fjerner bladene og øger hygiejnen i bedet. Her giver det god mening at beskære og fjerne de sygdomsramte blade.
Hos sorter af påskeklokker, hvor bladene er mørkegrønne og raske, behøver du ikke fjerne de gamle blade – med mindre du bare synes, at det ser pænere ud!
02 | Artikler om haven
Grav foråret frem
De gemmer sig under bladene
I efteråret fik de nedfaldne blade lov til at dække den bare jord i blomsterbedene. Her gør de gavn gennem dage med nedbør og temperaturer, der af og til har været under nulpunktet. Regnorme og andre insekter har “spist” af bladene og de har tilført muld til jorden. Det går ikke længere – bladdækket er for kraftigt. De små forårsbebudere gemmer sig under bladene og har svært ved at udvikle sig, for lyset mangler.
Nu gælder det om at løfte de tunge klumper af blade ud af bedet uden at skade de spæde erantis – vintergækkerne er stærkere og gror bare op gennem bladdyngerne. Jeg forsøger stadig at efterlade en god del smågrene og halvopløste blade, for der skal stadig være mad til mikrolivet. Bladene lægger jeg på komposten sammen med de grene, der er blæst af træerne i de mange stormfulde dage, som vi har oplevet her på det seneste. Er grenene lange klipper jeg dem i lidt mindre stykker, så de nemmere kan komposteres.
De opretvoksende vintergækker i tætte klynger kan nemmere klare, at der er mange visne blade over dem
Vi er nu nået over halvvejs
Kyndelmisse faldt i år d. 2. februar, og vi er derfor over halvvejs med vinterens dage. I gamle dage brugte man kyndelmisse til at opgøre forrådet og derved få en fornemmelse af, om der var mad nok til resten af vinteren, eller om det var nødvendigt at rationalisere for at strække føden til det igen er muligt at høste nyt.
02 | Artikler om haven
Hvorfor er det så vigtigt at bruge den rigtige jord?
De indledende øvelser til forårets nye planter er i gang
Jord til at så i
Når emnet falder på forspiring og jordtype, så kommer der for alvor gang i debatten. Det er nærmest religion for haveejere, når det drejer sig om, hvilken jord der er bedst til formålet. Nogen foretrækker at lave deres egen jord med en blanding af kompost. Det kræver erfaring og for mit eget vedkommende, har jeg aldrig brugt egen kompost til at så frø i, men jeg ved, at det kan lade sig gøre. Jeg bruger færdige jordblandinger, når jeg forspirer planter til en ny sæson.
Så- og priklejord fås i mange udgaver. Jeg sværger ikke til et bestemt produkt, men jeg sørger altid for at bruge netop så- og priklejord. Årsagen til, at det er vigtigt at bruge netop denne jordblanding er, at den er meget svagt gødet. De små nye spirer af chili, salat, kål, ærter m.v. tåler nemlig ikke jord med højt gødningsindhold. Det bliver simpelthen for stærkt.
Spagnumfri eller…
Et af de mest diskuterede emner i øjeblikket handler om spagnum. I England sælger de ikke rene jordtyper med spagnum. Enten er det stærkt reduceret eller helt uden spagnum. Årsagen er, at man politisk ikke mener, at der bør høstes spagnum fra moserne. Spagnum er et naturprodukt, der gennem tusinde år er blevet til det, som vi kender. Nogle politikere mener, at vi høster af jordens ressourcer – lidt ligesom fossile brændstoffer. Lande som eks. Sverige, der har mange naturlige moser med spagnum, har brugt klyner til at opvarme huse. Det er ikke længere tilladt. Om det netop er derfor, at vi som haveforbrugere oplever en modstand mod spagnum, skal jeg ikke kunne sige, men faktum er, at der højst sandsynligt de næste år kommer flere og flere jordtyper, hvor mængden af spagnum er reduceret eller helt udeladt.
Det betyder, at vi skal være mere opmærksomme på den jord vi bruger. Den vil ikke have de samme egenskaber, som vi kender, hvilket betyder, at vi f.eks. skal vande vores planter på en anden måde. Jeg har for to år siden forsøgt at forspire i jord helt uden spagnum. Det lykkedes ikke særlig godt.
Mit råd er derfor: Skifter du jordtype, så vær ekstra opmærksom på, hvornår og hvor meget du vander dine små nyspirede planter.
