02 | Artikler om haven
Gensyn med forårshaven
Under sneen dukker foråret op
Vinteren er omme og nu er det forår
De fleste har nok nydt snevejret og frosten. Alt har været pænt pakket ind i en hvid dyne, men nu smelter sneen og plusgrader har vendt kulde til forårsfornemmelser.
DET HELE DUKKER OP IGEN
Før vintervejret var der allerede godt gang i forårshaven, og jeg har da også bekymret set til, at et tykt lag sne og meget kolde nætter har forvandlet bedet med de spæde spirer til en iskold have, hvor de planter, som tittede op af sneen stod og skuttede sig med nedhængende blade.
Nu er det hele tilbage hvor vi slap. Vintergækkerne har travlt med at gro og springer nok ud i løbet af weekenden, erantis er klar med de skriggule blomster, og påskeklokkerne kan igen fortsætte deres knopsætning og blomstring.
JEG ER GLAD FOR…
At jeg ikke nåede at være så forårskåd, at jeg fik klippet bladene af påskeklokkerne, for de har været med til at beskytte mod frosten på blomsterne. Planterne er robuste og kan klare meget, men jeg er sikker på, at de har nydt at have en ekstra dyne på.
Jeg er også glad for, at jeg ikke nåede at grave vintergækker og erantis frem under bladlaget, men når jeg slipper tasterne her, så vil jeg ud i solen og forsigtigt skrabe bladene væk, så de smukke forårsblomster kan sende dejlige forårsvibrationer afsted.
FORÅR I HAVECENTRE OG PLANTESKOLER
Vi går alle og venter på at få lov til at komme ud og støtte de mindre butikker. Havecentre og planteskoler hører til den kategori, og der krydses i den grad fingre for, at det efter d. 28. februar bliver muligt at få kunder tilbage i butikken. Ligesom mange andre detailhandlende, så er havecentrene glade for at kunne hjælpe kunderne med varer, så tag endelig kontakt til dit lokale havecenter og hør om de muligheder, som de i nedlukningen kan tilbyde dig.
02 | Artikler om haven
Vækstlys virker det?
GARTNERLÆRE
Når man går i lære som gartner er noget af den undervisning, som man modtager temmelig nørdet og måske også lidt kedeligt. Et af emnerne handler om planter og lys. De fleste planter klarer sig alene med det naturlige lys, mens andre dyrkningsmetoder kræver brug af vækstlys.Hvis jeg kort fortalt skal give et bud på, hvorfor man kan have fordel af at bruge vækstlys, så kommer det til at handle om fire ting:
- Lys (til at lave fotosyntese)
- Vand (til at transportere molekyler rundt i planten)
- Varme (til at sætte processerne i gang)
- Næring (til at bygge planten op)
Det er groft sagt de fire ting, som en plante har brug for, når den skal vokse. Tager man én af de fire elementer ud af ligningen, så vil projekt groning ikke lykkes.
Skruer du op for eks. varmen, men øger ikke vand, lys og næring, så bliver planten svag og ranglet, og skal vi vende tilbage til emnet om vækstlys virker, så er det altså en forudsætning, at du kan skrue op for varmen, giver mere vand og gradvis øge næringen. At tænde for vækstlyset er ikke en løsning alene.
Du skal derfor have mulighed for at justere på planternes vækstafhængige faktorer. Det giver derfor god mening at installere vækstlys, hvis du her i vintermånederne gerne vil forspire eller gro planter inde i din varme bolig.
PS Plante/biologinørder vil nok mene, at jeg har glemt CO2 som et vigtigt element. Planten bruger nemlig CO2, når den skal producere ilt og nyttige byggesten. CO2 er essentielt for planternes vækst og skal være til rådighed for at planten kan vokse, og vi mennesker ånder rigelige mængder CO2 til at du kan forspire planter i din vindueskarm 🙂
HVAD ER VÆKSTLYS (plantelys)
Vækstlys er, til forskel for boligbelysning, et lys, hvor lysspektret er en efterligning af solens lys eller et specielt designet lys, som er ekstra effektivt, når man skal forspire planter. Jo tidligere på året du starter din forspiring, des mere behov er der for at tilføje vækstlys.
HVORDAN GØR MAN?
Gartneren i dit havecenter kan vejlede dig i produkter, der egner sig til dit behov. Der er løsninger, hvor man kommer et stykke af vejen ved at hænge en enkelt pære op, mens andre har brug for små paneler, der spreder lyset over flere hold nye plantespirer.
01 | Artikler om haven
Lav en plan
Snart er det forår
Mailboksens indhold indikerer forår med nyhedsbreve, der gør opmærksom på, at lagrene er fyldt op med nye frø, læggekartofler og fine haveredskaber. Havecentre og planteskoler er lige nu lukket ned pga. Covid-19, men mange butikker tilbyder deres kunder, at de kan handle på website, ringe ordren ind og så selv hente dem i butikken. Alt med overholdelse af de foreskrevne regler.
Når solen titter frem og lysintensiteten stiger, så vækkes iveren for at komme i gang med de indledende øvelser, og der er især én opgave, som du med fordel kan komme i gang med nu.
LAV EN PLAN
Er du så heldig at have plads til en køkkenhave, så ved du sikkert også, at der er noget, som hedder sædskifte. Sædskiftet sikrer, at du år efter år kan dyrke i den samme jord uden at blive ramt af jordbårne sygdomme. Et eksempel er kålbrok, som resulterer i nedbrydning af kålplantens rødder med død til følge. Andre grupper af grøntsager kan risikere andre sygedomme, men sørger du for at flytte rundt på dine afgrøder, så er du sikker på succes.
FAMILIER AF GRØNTSAGER
Natskyggefamilien – tomat, kartoffel
Korsblomstrende – savoykål, spidskål, broccoli, rosenkål, grønkål, palmekål
Ærteblomstfamilien – ærter, bønner, valske bønner
Løgfamilien – hvidløg, kepaløg, porrer
Skærmplantefamilien – gulerødder, pastinak, knoldselleri, bladselleri, persille, dild
Græsfamilien – sukkermajs
Græskarfamilien – agurker, græskar, squash
Amarantfamilien – spinat, rødbede og bladbede
Afgrøder i samme familie må ikke dyrkes samme sted år efter år. Har du haft kartofler et bestemt sted i køkkenhaven, må du ikke året efter plante tomater. På samme måde bør du ikke plante/så bønner, hvor du sidste år havde ærter.
Det optimale antal år, der skal gå før du kan dyrke samme afgrøde på samme tid er 8 år. Det er ikke altid muligt, men stil efter, at der går så mange år som muligt.
01 | Artikler om haven
Dæk de sarte planter
Gem juletræet og andet grønt til at dække sarte planter med
KOLDE VINDE
Sne er isolerende, så dækkes de sarte planter først af sne, så vil de være beskyttet, når vejret ændrer sig og frostkolde vinde blæser. Det er sjældent, at sneen ødelægger havens planter – det er de udtørrende vinde, der gør skade.
Her i haven har vi ikke så mange frostfølsomme planter, for her bliver det ofte ekstra koldt (haven ligger lavt). Dog har vi altid udfordring med hortensia, som danner blomster i sidste års knopper – de tager ofte skade af de kolde vinde. Resultatet er fine grønne buske med meget få og nogle gange slet ingen blomster.
For at bedre dette, dækker vi planterne med gran og fyrregrene. De isolerer knopperne og hindre de kolde vinde i at udtørre blomsterknopperne, så de ikke kan folde sig ud.
LÆRRED
Har du allerede skilt dig af med juletræet og har du ikke lige mulighed for at klippe lidt grene på fyrretræerne, så kan du med fordel dække planterne med lærred. Det kan være et dynebetræk eller acryl, som er en hvid kunstdug, som dit havecenter sælger.
Plastik kan også hjælpe, men plastik har desværre også en kedelig bivirkning – planterne kan ikke få luft og de risikerer at rådne under plasten. Bruger du plastik, så gælder det om at få det af planterne når der ikke længere er nogen risiko.
HVILKE PLANTER ER SARTE?
Det afhænger jo ofte af, hvor i landet man bor, for på øerne er de ofte muligt for både rosmarin og laurbær at vokse helt uden at være beskyttet mod frost og kulde. I de fleste haver vil middelhavsplanter som citrus, nerie, oliven, skærmlilje og de ovennævnte krydderurter rosmarin og laurbær hører til kategorien. Står de i krukker, så er det klogt at køre dem i læ under udhæng eller ind i drivhuset, men er planterne meget store, så er det nødvendigt at dække dem, hvor de står.
