Hver uge henter vi hvidløg ind fra udhuset, hvor de ligger køligt og mørkt. Hvidløgene gravede jeg op i juli måned, da toppene blev gule og dermed meddelte, at nu var løgene blevet store nok. De lå til tørre i nogle uger inden de blev lagt på lager. Saften og kraften fra de hjemmedyrkede hvidløg kan på ingen måde sammenlignes med de importerede hvidløg, som mange supermarkeder sælger. Og det er faktisk nemt at dyrke egne hvidløg.
Først skal de i jorden
Her i oktober måned skal fed af hvidløg i jorden. I Danmark er vi så heldige, at der er dygtige hvidløgsdyrkere, der producerer sætteløg til os. Dem kan du altid få i dit lokale havecenter (også økologisk dyrkede). De findes i flere forskellige sorter – tror at mine på billedet her hedder ’Germidour’.
Nogle af de allerførste blomster i haven kommer fra løg nede i jorden. Vintergækker, erantis, krokus, perlehyacinter, tulipaner, vibeæg og et væld af narcisser. Kan du heller ikke få nok forårsløg i haven, så er det lige nu du skal ud og lægge dem. Forårsløg skal nemlig i jorden, så de kan nå at danne lidt rødder og ikke mindst få ophævet den naturlige hvile, som det løg du får i en pose, netop har.
Halvårige planter
Mange af vores blomsterløg har deres naturlige blomstring i det tidlige forår. Efter blomstringen visner de langsomt ned og er helt usynlige henover sommeren og efteråret. Først når det igen bliver forår, har de samlet nok kræfter til en ny blomstring.
På Haveglæders hjemmeside ligger artikler, der handler om forårsløg
En tur i haven i det smukke efterårsvejr bringer minderne om forår og sommer frem. Du kan måske huske de smukke forårsblomstrende stauder og tulipaner eller de sarte spæde blade på hjertetræet eller bøgehækken? Havens planter er fyldt med overraskelser, og selvom der her i efterårets have kan være lidt langt mellem farvefyrværkeriet, så er det helt magisk, når det opstår.
Brug krukkerne
Wow-effekten kan du få, når du laver en samling af krukker med nogle af årstidens allersmukkeste planter. Det kan være græsser, bærbærende planter, dem med spektakulære bladfarver eller måske endda lidt blomster?
Lyng er altid et hit, og de findes i så mange farver og former, at der altid vil være sorter, der passer ind i din opsætning. Tilbage er blot at fylde lidt jord i bunden af en krukke, fjerne plastikpotterne og plante til med lidt ekstra jord i hulrummene. Det tager ikke mange minutter at få nyt liv i krukkerne.
Men kan de nu tåle at stå ude?
Så længe du holder dig til planter i staudegruppen, så er risikoen for, at planterne går til efter lidt nattefrost minimal. Lyng er også en plante, der ikke reagerer på let frost – den kan dog ikke tåle at tørre ud, så her skal du lige kontrollere vandforsyningen i tørre perioder.
Vanding
Årstidens lave temperaturer gør, at der som regel ikke er det store behov for vand. Netop derfor er det heller ikke så vigtigt, at krukken har en stor jordvolumen, for planterne skal kun stå her i nogle få måneder inden de evt. kan plantes ud et sted i haven. De lidt mindre krukker gør det også muligt hele tiden at flytte lidt rundt på krukkerne. Måske skal de hen foran en anden indgang i boligen? Måske skal et par af krukkerne op på havebordet og stå – eller måske helt ind på spisebordet, hvis der kommer gæster på besøg? Det kan de sagtens tåle.
For meget vand er til gengæld ikke godt. Står rødderne under 100% vandmættede forhold, så rådner de og planten får svært ved at etablere sig, når du vil plante den ud senere. Sæt evt. krukkerne op på små krukkefødder. Det hjælper overskydende vand til at løbe ud. Du kan måske også stille krukkerne under et tagudhæng op mod husmuren, når vejret er barskt?
Planter til inspiration – billedet ovenover ”klippet” i små stykker
Alunrod – Heuchera
En hårdfør vintergrøn staude, der findes i mange forskellige sorter med lige så forskellige blade. Blomsterne er små og sidder på lange stilke fra juni og frem mod september.
Canadisk hønsebær – Cornus canadensis
Er en fin bunddækkende surbundsplante, der holder bladene længe, og som hvert efterår får de smukkeste røde bladfarver inden løvfald. Små hvide blomster i maj – juni. Vokser med jordudløbere og giver krukken en god fylde.
Lyng – Calluna
Efterårets flotte lyng hører årstiden til og er et MUST, når efterårskrukkerne skal plantes til. Gerne i en krukke med andre planter, men også – som her – enkeltstående i en forholdsvis lille krukke. Er hårdfør, men må ikke få for meget vand i krukken om vinteren. Klippes ned om foråret.
Myrtekrukke – Pernettya
Vintergrøn lille busk med spidse grønne blade. De fine pink bær holder nogle måneder ude i den kølige efterårsluft. Planten er ikke 100% hårdfør, men står den i et veldrænet bed er chancerne for overvintring størst.
Julerose/påskeklokke – Helleborus ’Victoria’
En meget tidligtblomstrende julerose med rosa blomster har fundet vej til dette efterårs krukkeleg. De mørkegrønne blade holder hele vinteren, og blomsternes lange holdbarhed gør, at det er en oplagt efterårskandidat.
Angel Wings – Senecio
De lysende grå store blade lyser op i efterårets lidt mere dæmpede farver. ”Angel Wings” er en plante, som ikke tåler frost, så her gælder det om at være hurtig, når nattefrosten melder sin ankomst.
Snart skal samlingen af duftpelargonier ind i ly for frosten
Red planterne fra den første frost
Efteråret har med overbevisende vejrskifte ledt tankerne hen på frostklare morgener – måske med rim på græsset. Det er flere haveejere stået op til i sidste weekend og de sidste morgener.
Når temperaturen dropper lige når solen står op, og en enkelt times frost rammer haven, så vil der kun være ganske få skader på planterne. Falder temperaturen allerede sidst på aftenen og varer hele natten, er det straks noget andet.
Måske når frosten ikke at skade planterne under denne højtryksperiode, som i næste uge ændrer sig til mere lunt vejr, men inden længe skal vi have styr på de planter, som slet ikke tåler frost.
Listen over de sarte planter
Her har jeg listet de planter, som jeg umiddelbart tænker på skal ind under mere beskyttede forhold. Hvis risikoen for hård frost opstår, skal de helt ind eller beskyttes med vinterdækkende materialer, men i første omgang flytter jeg planterne ind i et uopvarmet drivhus, hvor de stadig får godt med lys i dagtimerne.
Afrikansk skærmlilje
Bægerranke
Chokoladeblomst
Citrusplanter
Duftgeranier og pelargonier
Echeveria
Englebasuner
Fuchsia
Georginer
Kanna
Laurbær
Mimosa
Myrte
Nerie
Oliven
Palmer
Diverse stueplanter, som har været på sommerophold på terrassen
Køkkenhaven og knolde
Køkkenhavens salat falder sammen ved den første frost, men rodfrugter kan som regel godt stå i jorden selvom temperaturen falder til under frysepunktet i nogle timer et par dage i træk.
Georginernes blomsterrige stængler punkterer nærmest i frostvejr og hjælper på den måde os til at gribe spaden eller greben for at grave de værdifulde knolde op til lagring. Knoldene kan nemlig ikke tåle frost.
Har du ikke selv mulighed for at overvintre dine sarte planter frostfrit, så led efter et “plantehotel” i din nærhed. Her passer gartneren eller havecentret på dine planter frem til det bliver forår.
Midt i glæden over at kunne høste de dejligste saftige og velsmagende æbler på havens træ, så er skuffelsen stor, for nogle af nedfaldsæblerne (efter blæsevejret) er dårlige. De har rådne pletter og det er ikke blot en lille plet.
Gul monilia
Svampen gul monilia har været på spil. Den har allerede tilbage i juni måned haft mulighed for at snige en lille svampespore ind i frugtkødet. Måske en lille revne eller et hul efter et insekt. Her har svampen stille og roligt spredt sig. Det forholdsvise fugtige sensommervejr med høje temperaturer har fremmet svampens vilkår, og nu er hele og kvarte æbler rådne!
Gentagen plage
Måske er det de fugtige perioder eller blot ”sådan er det bare”. Jeg kan ikke komme med et tydeligt svar til det spørgsmål, men jeg har haft de samme frugttræer i mere end 20 år, og det er først indenfor de seneste tre år, at problemet er så synligt. Svampen gul monilia er en almindelig kendt svamp, der kan angribe mange forskellige frugter. Blommer, kirsebær, pære og sågar hasselnødder. Den har en formidabel evne til at danne overvintringssporer i og omkring træet.
Der findes ikke sorter af æbler, som er resistente overfor gul monilia. Jeg vil dog mene, at de æbler, som danner en tyk skræl angribes i mindre grad. Jeg synes heller ikke, at de tidligt modne sorter som eks. ’Discovery’ har store problemer.
HUSK at tjekke dit lager af æbler (hvis du har et). Gul monilia er en fortrinlig lagersvamp, og den smitter rigtig meget.
Hvis frugten har rådpletter skal den kasseres
Rådsvampen danner nogle toksiske stoffer, som man ikke skal spise. Du må derfor ikke bruge æbler, der har rådne pletter til madlavning eller most. Tag ikke fejl af skurvpletter og gul monilia. Skurvpletter er brune eller sorte og danner ikke råd. Det er ikke sundhedsskadeligt at spise frugt med skurvpletter.
Du kan mindske smittetrykket
Lige nu går jeg flere gange om ugen og samler æbler op under træerne. Dem, der er uden rådpletter kommer i kurve og kasser, mens dem, der har rådpletter ryger på kompostbunken bagest i haven. Det er især vigtigt, at de rådne æbler kommer væk under træet.
Enkelte frugter sidder tilbage i træet og er blevet til frugtmumier. De sidder fast og falder ikke ned. Når bladene løsner sig senere på efteråret vil de være meget synlige. De skal væk!
Dernæst skal saksen slibes og nogle af de mange grene i træets krone beskæres. Lys og luft i kronen gør, at luftfugtigheden mindskes, og det er svampens værste fjende.
Tidspunktet for beskæring af æbletræer er rimelig fleksibelt. Du kan beskære mens der stadig er blade på, eller du kan vente til de er faldet af.
Se denne helt nye video, hvor jeg fortæller om gul monilia og tips til at mindske smitten og derved få færre rådne æbler. Videoen varer 4:30 min.
Det er sensommer, men magnolien blomstrer allerede
Hvorfor blomstrer magnolien igen?
I den frodige sensommerhave dukker der pludselig de fineste lyserøde blomster frem. Det er magnolietræet/busken som ikke kan vente og derfor allerede nu sender en lille sød hilsen i alt det grønne.
Remotante planter
Mange af vores forårsblomstrende træer og buske har allerede nu dannet de blomsteranlæg, som de skal bruge til forårets blomstring. Almindeligvis vil blomsterne være i dvale og først åbne deres knopper, når det bliver forår. Ind imellem sker det dog, at planten lige får behov for at bryde med et par blomsterknopper – dem kan man kalde for remontante planter. Altså planter, der ikke normalt blomstrer to gange, men som indimellem gør det.
Hvorfor?
Ofte vil planter, der er stressede eller i fare for at dø reagere ved at blomstre ivrigt og lidt uden for det normale. Blomstringen afstedkommer nemlig en frøsætning og dermed sikring af en ny generation. Tilbage i årene, hvor der var længerevarende tørke, reagerede flere planter ved at blomstre en ekstra gang.
Sådan er det måske også for magnolietræet – det skal jeg ikke gøre mig klog på, men i år er vores haves magnolietræer utroligt frodige og på ingen måde stressede, så jeg er helt rolig og nyder blot de fine blomster.
Bliver vi snydt til foråret?
Den blomsterknop som har udviklet sin blomst her i sensommeren, vil ikke være i stand til at udvikle endnu en blomst til foråret – det kan den ikke nå. Planten har på en måde allerede brugt kvoten for antal af blomster og der vil være de færre blomster til forårsblomstringen. Så lidt snydt bliver vi, men mon ikke der er rigeligt med uudsprungne blomsterknopper, som først venter med deres ynde til april?
Spiselige blomster
Hvis du ikke allerede ved det, så er magnolieblomsten spiselig og den smager faktisk godt. Den kan med fordel anvendes på en grøn salat, som pynt på en kage eller bare som havesnack. Prøv også at bruge blomsterbladene som smagsgiver til eks. mælk eller is.
PS jeg har observeret forskellig smag afhængigt at sorten. Nogle er mere søde, mens andre har toner af purløg
Se den helt nye video, hvor jeg fortæller om de mange blomster udenfor den normale blomstersæson.
