Du er her: Forside \ Menu_Item_Root \ Havebloggen

Frø-forberedelser

 

Forspiringen kan begynde - sådan tjekker du dine gamle frø



Jagten på nye frø er sat ind. I dit lokale havecenter er frøstativerne fyldt op med friske forsyninger, og der er helt sikkert også nyheder, som er værd at kaste et blik på. Internettet er også en stor inspirationskilde for mange haveentusiaster, og på de sociale medier som Facebook og måske især Instagram, er der så småt ved at snige sig billeder af forventelige sommerblomster ind. Blomster, som du selv skal forspire, prikle og plante ud i haven.

NYE OG GAMLE FRØPOSER
Blomster og plantefrø er levende materiale, og derfor kan du ikke være sikker på, at de gamle frø fra sidste år stadig duer. Alle frøleverandører skal anføre en udløbsdato på frøposen, så det er første indikator for, om frøene stadig er spiredygtige. Har du opbevaret resterne af sidste års frø køligt og udenfor solens stråler, så er det muligt, at de kan anvendes.

Spiretest er en god metode til at afgøre, om der er liv i frøene - der er jo ingen grund til at købe nye frø af samme blomst, hvis resten af frøene i posen fra sidste år stadig kan spire.

At udføre en spiretest er meget simpelt.

1. Fugt 3 - 4 lag køkkenrulle og læg dem på en flad tallerken. Alternativt kan en fugtig vatrundel også anvendes.
2. Placér et antal frø på det fugtige materiale og tryk dem let til. Sørg for at overskydende vand hældes fra
3. Du kan sagtens teste et antal forskellige frø på samme tallerken - sæt mærkater på, så du ved hvad det er for frø
4. Sæt tallerkenen i en tætsluttet plastikpose eller kom husholdningsfilm over
5. Stil den ved ca. 20 grader
6. Efter få dage vil du kunne se, hvilke frø der tager fugt til sig og begynder at spire

LÆS PÅ FRØPOSERNE
Der er mange oplysninger at finde på selve frøposerne. 

I eksemplet her er det sommerlevkøj, som enten kan forspires fra april eller sås direkte i havens jord fra midten af april. De skønne sommerblomster vil blomstre fra juli til midt september. Sådybden er 0,5 cm, og udplantet skal der være 25 cm mellem planterne på både den ene og anden led.

 

Nederst på posen ses sidste anvendelsesdato. Du kan også se, at spiringsprocenten er på 70% og at posen indeholder 0,35 g frø.
 
Rigtig god fornøjelse!
 

3 oplagte forårsbebudere

 

Forårsinspiration



 

ERANTIS OG VINTERGÆKKER
Er du en heldig haveejer med erantis og vintergækker, så er der masser af forår at spotte allerede nu. De skriggule blomster på erantis lyser flot op, når vejret er lidt gråt. Flere steder i landet står de skjult under et lag sne, men mange steder er snelaget ikke tykkere, end de kan titte frem.

Vintergækkerne står ranke og fine i klynger. I modsætning til erantis, som sår sig selv, så spreder vintergækkerne sig utrolig langsomt. De små løg ligger meget dybt i jorden og de deler sig langsomt. Oplever du, at dine vintergækker har svært ved at danne blomster, så er det ofte fordi, der er for lidt plads i klyngen. 

TIPS
Du kan få flere vintergækker i din have, hvis du efter blomstringen graver en "klump" op og forsigtigt deler den i mindre grupper, inden du igen planter den. Når løgene får lidt afstand og luft, så deler de sig bedre - og blomstringen vender tilbage.

ALPEVIOLER
Ud over de traditionelle gule og hvide vinter/forårsblomster i havens bund, så skal vi også lige vende alpevioler. Måske tænker du på en potteplante, når du læser ordet Alpeviol, men det er faktisk også en staude. Slægten er den samme (Cyclamen), men staudeversionen hedder coum til artsnavn. Den fås i en række forskellige sorter med "cyklamen" farvede blomster eller med hvide blomster. Foruden de smukke blomster på en årstid, hvor der er lidt blomsterfattigt i haven, så er alpevioler stedsegrønne stauder, der effektivt dækker bunden og som regel hindrer, at der skal luges. Mange af sorternes blade er desuden marmorerede, så selvom stauden har sin blomstringstid fra januar til marts, så er den alligevel dekorativ resten af året.

 

Fin gul vinterblomst

 

Kender du vinterjasmin?


En enkelt plante kan nå en betragtelig størrelse, når du hvert år sørger for at binde de nye grene op


Planter med gule blomster deler ofte vandende, men personligt mener jeg ikke, at man kan have noget imod de klart gule blomster, som vinterjasmin allerede fra december udvikler. Hele vinteren står den ufortrødent med nye blomster og lyser op i en ofte meget mørk tid. Når det er gråt og diset lyser den kraftigt op, og når vintersolen skinner, så er vinterjasmin ekstra kraftfuld i sit udseende.

JASMINUM NUDIFLORUM
Vinterjasmin stammer fra Nordkina, og er en løvfældende kraftigtvoksende busk, der danner lange spinkle bueformede grene. De unge grene er mørkegrønne, mens de ældre ændre farve og bliver brunlige. De gule blomster sidder enkeltvis og når en størrelse på op til 2,5 cm. 
På grund af de spinkle grene, er det oplagt at bruge vinterjasmin op ad et espalier. Den har ingen hæfterødder eller slyngtråde, så den skal hjælpes med opbinding. 

Du kan med fordel klippe grene ind til stuens vase.

Vinterjasmin er en fuldt hårdfør plante, men som ung og nyplantet, har den brug for vinterdækning (granris) de første år efter plantning.
 

Tips til frosne fuglebade

 

Fuglenes (is)vand



Under havens hjertetræ plejer fuglene at hente vand, når de har spise af al foderet, som vi hænger op til dem i grenene. De seneste døgns frost giver udfordringer med at holde vandet flydende. Fuglebadet fryser til, og det er ikke nemt at tø isen op. Med et tips fra en af Haveglæders dejlige følgere, har jeg nu fundet silikoneformen frem af bageskuffen og har fyldt den med vand.

Nu er det meget lettere at tømme isklumpen ud og sørge for flydende vand til fuglene - tak for tippet!

HUSK at fortsætte med at fodre havens fugle, når du først er gået i gang. Fuglene vænner sig hurtigt til at vi fodre dem.

Bliver det rigtig vinter?

 

Skal/skal ikke


Her er hele drivhuset foret med bobleplast. Med beskeden varmekilde er det muligt at holde huset frostfrit de nætter, hvor temperaturen kommer langt ned


Det kan være svært at vurdere, hvornår man for alvor skal frostsikre de lagrede grøntsager, georgineknoldene og potterne med pelargonier. Indtil videre har de stået i drivhuset og carport, hvor temperaturen sørger for, at naturens nedbrydningsproces er så lav, at der næsten ingen udvikling sker med frugter og plantemateriale. Dog ser det ud til at meteorologerne holder fast i deres antagelse af, at vi skal opleve en vinterlig periode med vedvarende frost.

Derfor går den nok ikke så meget længere - der skal frostsikres, flyttes ind i isolerede rum og dækkes til i haven. Har du ikke et frostsikret rum, så må der andre metoder til. Vintermåtter, fiberdug og boblefolie er nogle af de dækkematerialer, som bedst isolerer. Har man adgang til hø eller halm, så er der også meget isolering at hente i disse materialer.

Husk at få fæstnet dækkematerialerne, for udover kulde skal vi også vænne os til kraftige blæsevejr.

Rigtig god kamp mod vejrguderne!

Kejserbusken

 

Duft i vinterhaven



Der er ikke så meget pænt i haverne her i januar, men støder man på disse fine lyserøde blomster, så har man fornøjelsen af at træffe kejserbusken. Stik blot næsen hen til blomsterne - den er god nok, de dufter noget så dejligt.

I min have har kejserbusken blomstret siden november måned. Nogle af blomsterne er ved at være lidt trætte, men der er godt nok mange på vej, for den næsten 3 m store busk er dækket med store blomsterknopper. Det er en super solid og robust busk, der får vinterhaven til at dufte ganske dejligt. Der er grænser for hvor mange gange man kan danse rundt om busken i januar (for at nyde dens dejlige duft), så jeg skærer flittigt nogle af grenene ind til vasen.

Det botaniske navn er Viburnum x bodnantense og er en hybrid mellem Viburnum farreri og Viburnum grandiflorum. Den findes i flere sorter, og så længe vinteren er mild og jorden ikke er frossen, kan du sagtens berige din have ved at plante en kejserbusk.




Blomstringstiden afhænger af vejret, og får vi en længerevarende frostperiode, så standser busken sin blomstring til det igen bliver tøvejr. Det er ikke ualmindeligt at se blomster helt frem til april måned.

Vinterbeskyttelse med gran

 

Disse planter kan du dække med gran


Familiens juletræ er heldigvis ikke havnet på genbrugsstationen, for der er stadig meget nytte i grenene.
Weekendens gøremål går derfor ud på at klippe grenene af og dække sarte planter i haven.

Først og fremmest vil jeg dække vores figenplante, som kun er to år gammel og derfor risikerer tilbagefrysning.

Dernæst vil jeg dække vores almindelige hortensia, Hydrangea macrophylla, som har dannet blomster i sensommeren og derfor ikke vil blomstre til sommer, hvis knopperne fryser væk. 

Hvis der er mere gran tilovers, så vil jeg dække de nyplantede blåbærbuske, min nye æbletræ, som først blev plantet i oktober, og de tre nye roser i rosenbedet. Flere har god erfaring med at dække alle havens roser, men mine er plantet så dybt, at podestedet er mindst 10 cm under jorden, så her går det ikke så galt.

Sammen med grandækningen sætter jeg et par musefælder op, for musene vil meget gerne gnave barken af æbletræet og lokkes gerne ind i den lune tildækkede hule.

Helleborus i potter skal reddes

 

 



Man bliver meget forskrækket første gang synet af en total sammenklappet julerose eller påskeklokke viser sig. De smukke vinterblomstrende stauder falder helt sammen, når det er frostvejr. Både blade og blomster lægger sig fladt ned - det uanset om de står plantet i havens bede, eller om de står i en krukke, som her på billedet. 



Nu er julerosen igen på højkant og ser ud, som intet er hændt. Det milde januarvejr giver os mulighed for at nyde de smukke blomster, men meteorologerne melder om frost døgnet rundt fra slutningen af januar, og så lægger planterne sig fladt ned igen.

Noget kunne tyde på, at frosten hænger ved i længere tid, så derfor vil jeg flytte mine krukker. Egentlig ikke pga. frostens påvirkning af blade og blomster - de skal nok rejse sig igen, men for at undgå, at roden fryser til en stor isklump. Det kan den faktisk også godt tåle - sådan er det jo ude i havens bede, men når den igen skal tø, så risikerer jeg, at planten går til, når pottens dræn blokeres af en frossen potteklump. 

Jeg har også andre krukker stående ude med forskellige stedsegrønne planter, men dem flytter jeg blot ind under tagudhænget, så de ikke fyldes med en masse vand - de er så robuste, at de nok skal klare optøningen af krukkerne, som med garanti vil bundfryse, når det bliver koldt i længere tid. 

Du kan også vælge at isolere krukkerne med boblefolie eller vintermåtter, så varer det længere inden frosten kommer ind.

NB HUSK at vand udvider sig, når det fryser - dine krukker frostsprænges også, hvis de ikke er så hårdtbrændte, at leret ikke suger vand