Foråret er på vej

Forårsfornemmelser er lette at finde, når du kommer tæt på blomsterbedets bund og roder lidt op i bladene, som har dannet et beskyttende lag. Nu er erantis og vintergækker klar til at byde en ny havesæson velkommen. Vi har prøvet det før – at både erantis og vintergækker blomstrer lige ved juletid, men det er godt nok tidligt.
 

FORLÆNGER BLOMSTRINGEN

Vi kan kun glæde os over, at vi allerede nu kan nyde godt af de livsbekræftende blomster. Når de står i det forholdsvis kølige vintervejr, så holder deres blomstring i månedsvis. Bliver det frostvejr, så vil de lægge sig ned, men når der igen er plusgrader, vil de vågne op igen.

IKKE KUN ERANTIS OG VINTERGÆKKER

Krokus, påskeliljer, pinseliljer, dorotealilje, tulipaner og andre forårsløg er der fuld fart på, men blomstringen har vi heldigvis stadig tilgode. Er du den heldige ejer af påskeklokker, der i modsætning til juleroserne, først blomstrer senere, så kan du sikkert finde flotte blomster i disse planter også.

SKAL – SKAL IKKE

Jeg er altid lidt i syv sind, når foråret kommer væltende før frost og vintervejr. Skal jeg fjerne de visne blade, så blomsterne kan få lov at udvikle sig, eller risikerer jeg, at der så sker ødelæggelser, når frosten kommer – for det skal den nu nok. Efter ugers tøven, så har jeg nu besluttet mig for at fjerne bladene i de bede, hvor jeg ved der er mange erantis og vintergækker. De store blade fra mine lindetræer, som naturligt dækker bedet med forårsbebuderne må samles sammen og lægges på komposten.

Et andet svært valg er beslutningen om at fjerne de gamle vintergrønne blade fra juleroser og påskeklokker. Jeg synes altid, det er så voldsomt et indgreb, og vil helst beholde bladene, så planten har noget energi at trække på. Omvendt, så ved jeg også godt, at bladene kan dække for blomster fra naboplanten eller i værste fald være sygdomsbærer. Der findes flere forskellige sygdomme, som Helleborus kan få. De er desværre ofte helt ødelæggende for planten, så man skal straks fjerne blade og blomster, der ser syge ud.

Når jeg ikke længere kan holde den skarpe saks i lommen, så klippes bladene af og lægges i affaldsbeholderen – blade fra Helleborus-familien skal ikke på komposten og sprede eventuel smitte.