fbpx
September – Sølvlys

September – Sølvlys

Kender du sølvlys?

 

Staude sølvlys
De lange smukke blomsterspir på sølvlys dufter dejligt og er en insektmagnet, når den blomstrer fra september – november

 

Vi er gået ind i den første efterårsmåned, men det betyder ikke, at haven lukker ned for denne sæson. Du har mulighed for at sikre, at din have også blomstrer på denne årstid, når du vælger at plante stauden sølvlys.

 

Oprette blomsterspir

 

Sølvlys er en staude, der hver vinter visner helt ned. Under jorden vokser lodrette rodstængler, der i det tidlige forår dukker op med helt sammenkrøllede blade. Sølvlys fås overordnet med to forskellige løvfarver – de grønne og dem, der har mørke purpurfarvede blade. Begge typer har fine flersnitdelte blade, der dekorativt fylder op i dit bed helt frem til august, hvor der langsomt udvikles lange oprette flergrenede blomsterstængler, der vajer let for vinden. Blomsterstænglerne er stærke og skal ikke bindes op.

Når blomsterspiret er helt udviklet, åbner de kuglerunde knopper sig op og nu ses et mylder af små hvide blomster hele vejen rundt på blomsterstænglen. Dekorative hvide støvdragere får blomsten til at se fyldt ud. Der opstår hurtigt travlhed omkring de blomstrende sølvlys, for blomsterne tiltrækker bier og andre insekter.

 

En dejlig duft breder sig

”Hvad er det for en duft”, er en typisk kommentar, hvis du har sølvlys i haven. De lange blomsterspir udsender en meget kraftig duft, som kan fornemmes mange meter væk. Den tunge søde duft minder mest om stueplanten Gardenia, og har du lyst til at invitere duften indenfor, så er det muligt at klippe sølvlys til en buket. Dog er holdbarheden ikke særlig lang, så de fleste foretrækker nok at lade den stå i haven, hvor blomstringen står på helt hen mod november.

 

Flere størrelser

Sølvlys med mørke blade er meget populære, og når blomsten er på vej i udspring, så giver de mørke knopper i kombination med de helt rent hvide blomster en god virkning. Størrelsen på planter med blomsterspir varierer fra 50 – 180 cm, så der er lidt forskelligt at vælge mellem. Du finder sortimentet af sølvlys i dit lokale havecenter.

 

Sådan lykkes du med sølvlys

Sølvlys er en staude der ikke spreder sig. Den er trofast og kommer frem fra vinterens hi hvert forår, og med årene bliver den lidt større i omfang, men decideret spredning er der ikke tale om.

Placeringen i haven kan være alt fra fuld sol eller halvskygge. Vigtigst er det, at finde et sted, hvor jorden er god til at holde på fugtigheden. Det kan evt. være et nordvendt bed. Sølvlys tåler udtørring dårligt.

  • Grav et hul, der er 1½ gang større end den potte, som planten står i
  • Løsn jorden godt i bunden
  • Sørg for at potteklumpen er godt vandmættet og fjern så potten
  • Nu sænkes planten ned i hullet og den opgravede jord fyldes i
  • Justér planten, så plantehøjden passer med, at der dækkes til med ca. 2 – 4 cm jord
  • Vand til med mindst 5 l vand pr. plante, og sørg for at give din nyplantede sølvlys vand i tørre perioder de første år i din have
  • Vælger du at plante sølvlys i en krukke, så vælg én med stor volumen, så du nemmere kan holde planten opvandet

 

 

August – Sommerfuglebusk

August – Sommerfuglebusk

 

Sommerfuglenes busk

 

Sommerfuglebusk

Der er masser af underholdning, når sommerfuglebuskens blomster holder åben buffet for havens sommerfugle

 

I sensommerhaven er der stadig mange blomster, og nogle af de mest eftertragtede er blomsterne på sommerfuglebusken. Her flokkes mange insekter, og især sommerfugle får tanket op med næringsrig nektar fra de utroligt mange blomster, som netop denne busk når at danne.

 

Nem prydbusk

De fleste prydbuske er nemme at få til at lykkes i haven, og sommerfuglebusken hører til denne gruppe. Når først busken er plantet, så går alting helt af sig selv. Blomsterne dannes i løbet af foråret og sommeren, og er klar til at pryde busken fra august. I løbet af september og oktober aftager blomstringen, og tilbage ses kun de visne blomsterstande.

I milde vintre vækkes busken og det er ikke ualmindeligt at gå foråret i møde med grene, der er dækket af små bladrosetter, der venter på at springe ud.

 

Sådan beskæres sommerfuglebusken


Du behøver strengt taget ikke at klippe i din sommerfuglebusk. Hvis nogle af grenene visner i løbet af vinteren, så bryder den fra knopper, der sidder længere nede i busken. Skulle du have brug for at beskære busken, så den bevarer sin kompakte form og danner en god top, så skal du klippe busken tilbage hvert forår. VENT med at klippe til midten af april. Med dette lidt senere beskæringstidspunkt undgår du, at planten mister sin energi i vejrmæssigt kolde perioder henover vinteren og det tidlige forår. Vær ikke ked af at klippe grønne skud af – busken kan sagtens nå at vokse sig stor og kraftig med kaskader af blomster til august.

 

Hvide-rosa-røde-blå-violette


De populære sommerfuglebuske findes i mange sorter. Nogle af sorterne danner hvide blomster, andre rosa eller laksefarvede. De mange nuancer af lilla, violet og blå kommer til udtryk i rigtig mange forskellige sorter, mens den lidt mere sjældne røde sort er forholdsvis ny på markedet. Afhængigt af sorten, bliver sommerfuglebuskene mellem ca. 60 cm og de største kan nå 3 m.

 

Sådan planter du sommerfuglebuske


Du kan plante sommerfuglebuske hele året rundt, når blot jorden ikke er frossen. Her i august måned er det oplagt at plante de populære smukke buske – så får du det færdige billede med det samme. Har du lyst til at nyde din nye busk i en krukke, så er det også en mulighed. Den kan senere blive plantet ud i havens bed, hvis du ønsker det.

  • Grav et hul, der er 1½ gang større end den potte, som busken står i
  • Løsn jorden godt i bunden
  • Sørg for at potteklumpen er godt vandmættet og fjern så potten
  • Nu sænkes planten ned i hullet og den opgravede jord fyldes i
  • Justér planten, så planten dækkes til med ca. 3 – 5 cm jord
  • Træd forsigtigt jorden til og ret planten, så den står lige
  • Vand til med mindst 10 l vand pr. plante og sørg for at give din nyplantede sommerfuglebusk vand i tørre perioder hele det første år i din have

 

Juni-Juli Historiske roser

Juni-Juli Historiske roser

 

 

Historiske roser med hyben

 

Historiske roser

Historiske roser er meget smukke, og her får du bud på nogle af de typer, der danner hyben

 

Når juni måneds blomster springer ud i haven, så står roserne først i den lange kø. Hele foråret har rosenbuskene groet med kraftige nye skud, hvor bladene nu er fuldt udviklede og blomsterknopper klar til at åbenbare al deres ynde.

 

 

De historiske roser følger samme årsplan som andre rosentyper. Planterne er ofte lidt kraftigere i deres vækstfor og kræver derfor også lidt mere plads.

 

Roser der danner hyben

 


Vi kender rynket rose med de buttede kødede hyben, der er god til marmelade. Du har måske også lagt mærke til andre roser der danner hyben, og netop disse sætter vi lidt mere fokus på med Månedens Plante. Juni og juli måned er højtiden for blomsterflor hos de historiske roser. Genenerne i disse roser er på en måde kodet, så en lang sæsons blomstring kommer på én gang. Resultatet er en overflod af smukke fyldte roser – mange med tydelige støvdragere, som lokker bier og andre insekter til. Blomsterne skal nemlig bestøves, så der kan dannes hyben.

Først senere på sommeren og i efteråret er hybenfrugterne modne. Formen, farven og størrelsen afhænger af, hvilken gruppe de historiske roser tilhører.

 

Gallica roser

 


Nogle af de ældst daterede roser er Gallica-roser. I antikken blev de udbredt og i Middelalderen blev de anvendt som medicinplante, og kendes også som apotekerroser. Gallica-roser har en dejlig duft og danner meget smukke blomster i flotte farver. Sorter som ’Tuscany’, ’Rosa Mundi’, ’Cardinal de Richelieu’ eller underarten var. versicolor er alle gode bud på historiske roser, der efter endt blomstring danner smukke kuglerunde hyben.

Gallica-roser har mange både store og små grentorne.

 

Alba roser

 


En anden gruppe af hybendannende historiske roser er Alba-roser. Her er også tale om meget gamle roser, og de stammer oprindeligt fra Orienten. Man er lidt usikker på, hvordan Alba-roserne er opstået (muligvis ved krydsning mellem to andre arter), men fælles for dem er, at de ofte danner fine ovale lidt aflange rødorange hyben. De mest kendte sorter af Alba-roser er: ’Mainden’s Blush’, ’Félicité Parmentier’ og ’Dronningen af Danmark’.

Alba-roser har lidt færre grentorne.

 

Damascener roser

 


Den tredje gruppe af historiske roser, som danner hyben er Damascener roser. Bladene har en tydelig lidt buet kant og blomsterknopperne er ofte meget spidse. Roserne kan spores langt tilbage i historien. Damascener roser underopdeles i to grupper; de sommerblomstrende og de sensommerblomstrende. Den mest almindeligt plantede sort er ’Celsiana’ som blomstrer fra juni – juli.

Damascener roser har mange både store og små grentorne.

 

Maj – Vilde blomster

Maj – Vilde blomster

Vilde blomster i haven

 

 

Vilde blomster til haven

Vær med til at øge biodiversiteten – grav lidt af din græsplæne væk og plant til med vilde blomster

 

Hvem vil ikke gerne give sommerfugle og bier en hjælpende hånd?

Vi ved, at deres artsrigdom og antal er for nedadgående, og vi vil selvfølgelig gerne være med til at vende denne kurve.

 

Én af metoderne er at lave en blomstereng i haven. Du har måske prøvet at så et par breve blandede sommerblomster på en tom plads i køkkenhaven? Nyd de fine kornblomster, valmuer og morgenfruer. Frøblandinger med disse enårige planter er skønne, nemme og koster ikke alverden. Det er let at finde et sted i haven, hvor der lige er plads til lidt blomster, men er du på udkig efter en mere permanent løsning med flere vilde blomster i haven, så skal du anlægge en flerårig blomstereng.

 

Blomstereng år efter år


Har du mod på at gå all in for at ændre noget af haven til fordel for biodiversiteten, så kan du springe ud i at etablere en flerårig blomstereng. Når du sår eller planter flerårige blomster, så vil de år efter år vende tilbage og berige dig og dine insekter i haven. Du er fri for at genså eller plante hvert år – du skal blot klippe de visne toppe ned, og de skal helst ikke ud af bedet, for frøkapsler sikre fremtidens planter i engen.

Hvad er vilde blomster


Vilde blomster ser vi ofte i naturen. Her har de fundet deres ”plads” og trives i større eller mindre grad. Man kan ikke skarpt definere vilde planter, men til forskel for de mere eksotiske planter, så har vilde planter sjældent sortsnavne. Røllike er et godt eksempel. Vi kender mange forskellige sorter af røllike, mens den vilde røllike næsten altid er hvid, gul eller cremefarvet. Alle rølliker er gode for sommerfugle og bier – også selvom det ikke er den vilde.

Når bedet med vilde planter skal plantes til – eller sås til, så vil nogle af planterne måske være mere vilde end andre. Vigtigst er det, at de hver især gør en forskel og hjælper os med at øge antallet af nyttige insekter.

Gartneren i dit lokale havecenter er behjælpelig med gode råd til plantevalg.

Sol og mager jord


For at lykkes med vilde blomster i haven, så er der nogle forhold, som helst skal være i orden.

  • Der skal masser af sol og varme til, så find et godt lyst sted til din blomstereng
  • Du kan enten så en blanding af frø eller sammensætte din blomstereng med planter fra potter. Sammensætningen skal helst passe sammen med dine forhold i haven – ikke mindst jordtypen
  • Det er oplagt at inddrage et stykke af græsplænen til blomstereng, men under en gammel plæne er jorden kompakt og temmelig næringsrig. Derfor kan det være en løsning at tilføre sand eller sandblandet jord
  • Jorden skal helst være mager (uden gødning)
  • Blomsterengen skal vandes flittigt, så den kommer godt fra start
  • Undlad at gøde blomsterengen, så den forbliver mager
  • Lad planterne selvså, men lug ukrudt og græs ud af bedet, så der ikke opstår ulig konkurrence

 

April – Lungeurt

April – Lungeurt

Vigtig staude

 

 

Bierne summer og søger føde i haves blomsterbede. Nogle blomster har mere at byde på end andre, og Månedens Plante i april er netop sådan en blomstrende staude.

Lungeurt er delvist vintergrønne stauder, der fra april og i maj måned blomstrer med små tragtformede blomster, der har masser af nektar til sultne bier.

 

Effektiv bunddækkende plante

Der er mange fordele ved at plante lungeurt i haven. Først og fremmest er lungeurt nemme at dyrke og få til at lykkes. De tåler både fuld sol og dyb skygge. Plantes de solrigt, så er det dog vigtigt, at jorden ikke tørrer ud om sommeren.

Plantens evne til at dække bunden er god. De forholdsvis store ovale blade sidder i små rosetter og danner et tykt lag blade, som ikke levner plads til meget ukrudt. Afhængigt af sorten, så er bladene grønne med nogen eller megen mønster af gråhvide pletter. Hele planten er lettere håret.

Når planten er afblomstret, så står de dekorative blade tilbage og danner et tæppe af dekorative og sunde blade. De ældste blade visner lidt ned i vinteren, men med forårets varme dannes nye friske blade fra rosetten.

 

Fås i mange farver

Som mange andre værdifulde stauder, så er der krydset og arbejdet med lungeurt for at give os haveejere mulighed for at kunne vælge mellem et større og bredere sortiment. Den smukkeste hvide sort hedder ’Sissinghurst White’ og sorten ’Opal’ danner blåviolette sarte blomster og har nok det mest hvidbrogede løv. Nyere sorter er i disse år på vej til os, og de udmærker sig især ved at være mere blomsterrige og have en længere blomstringstid.

 

Sådan planter du lungeurt

Potten med din nye plante skal være vandet godt op. Du kan plante hvor som helst i haven, men du skal sørge for at jorden, du planter i, er humusrig (bland evt. lidt spagnum i jorden). Lungeurt trives også godt i surbundsbedet, men det er ikke et krav at bruge surbundsjord – den trives også i almindelig havejord.

  • Grav et hul, der er ca. 1½ gang større end potten, som planten har vokset i. Sørg for at løsne jorden i bunden af plantehullet godt
  • Sænk potteklumpen ned i plantehullet og fyld nu op med den opgravede jord. Det kan være nødvendigt at løfte stauden lidt, så den ikke kommer for dybt i jorden
  • Plantehøjden skal flugte jorden
  • Vand godt til – også selvom jorden er fuldt vandmættet

Hvert forår kan du fjerne nogle af de mest kedelige blade, men undlad at klippe planten ned – planten har brug for de overjordiske skud til at danne nye rosetter med blade og blomster.

Marts – Kejserbusk

Marts – Kejserbusk

Kejserens busk

 

Kejserbusk fås i flere sorter – her er det sorten ’Dawn’, som får mørkerosa blomster

 

I modsætning til kejserens klæder, så skuffer kejserbusken på ingen måde. Tværtimod så får den masser af opmærksomhed, når den pludselig står med de fineste rosa blomster på en årstid, hvor man på ingen måde forventer at se noget så smukt.

 

Stor og kraftig busk

Du har måske selv lagt mærke til de 2 – 3 m høje buske, som mange haver af lidt ældre årgange har stående? Ikke alle eksemplarer har lige flot blomstring, og det er der en god forklaring på.
Siden de første kejserbuske er blevet plantet, så har man formået at lave en forbedret udgave af den oprindelige kejserbusk-art, og det har resulteret i den krydsning, som vi i dag planter som kejserbusk.

(Tidligere hed kejserbusk Viburnum farreri og i dag hedder den Viburnum x bodnantense og er en krydsning mellem Viburnum farreri og Viburnum grandiflorum)

En rigtig vinterbusk

Kejserbusken er løvfældende og står vinteren igennem med rødbrune grene. Allerede i november ses kuglerunde blomster samlet i små toppe – ventende på at springe ud. Er november og december milde, så ses de første blomster allerede her. Når vinteren sætter ind i januar og februar, så stopper blomstringen. I marts, hvor mildere vinde blæser over vores land, så formår kejserbusken at blomstre på ny.

Du har derfor mulighed for at nyde en smuk opretvoksende fin busk med tæt grensætning og sporadiske perioder med smukke rosa blomster på en årstid, hvor der ikke er så mange andre blomster i haven.

Sæt lidt blomster i vasen

Find saksen frem og invitér foråret ind i stuen. Grene fra kejserbusken forenes let med grene fra vårguld og blodribs tilsat lidt birkegrene. Husk at nyde duften af blomsterne fra kejserbusken – den er fin og let sødlig.

Sådan planter du kejserbusken


Find en plads i din have, hvor solen skinner hele eller dele af dagen. Det kan være på den sydvendte, østvendte eller vestvendte side af dit hus. Kejserbusk stiller ikke store krav til jordbunden, så du er ikke afhængig af at tilføre anden jord, end den der følger med potteklumpen.

Placér busken, så der er plads til, at den kan få lov at vokse sig i dens naturlige bredde på 1,5 m.

  • Grav et hul, der er ca. 1½ gang større end potten, som busken har vokset i. Sørg for at løsne jorden i bunden af plantehullet godt
  • Sænk potteklumpen ned i plantehullet og fyld nu op med den opgravede jord. Det kan være nødvendigt at løfte busken lidt, for den må ikke komme for dybt i jorden
  • Justér planten, så planten dækkes med ca. 2 – 5 cm jord
  • Vand godt til – også selvom jorden er fuldt vandmættet

Kejserbusk tåler beskæring, og du kan udføre beskæringen på det tidspunkt på året, hvor det passer dig bedst (dog ikke i frostvejr).