fbpx
November – Fujikirsebær

November – Fujikirsebær

Krogede lysekroner

Lys i Fuji kirsebær

Tænd for lyskæderne i den mørke tid – fujikirsebær ’Kojou-no-mai’ danner en fin krone, som er god til formålet

 

Når dagene kortes og mørket trænger sig på, så hjælper det om at tænde lys. Når julens traditioner nærmer sig, finder vi grantræer og årstidens planter frem. Enkeltvis eller samlet i små krukkefamilier byder de familien og gæster velkommen ved indgangspartiet.

Lysekrone


Lysdioder eller små elpærer sat på en lang snor er populære og aktuelle netop nu. Der findes mange forskellige løsninger på belysning, som man kan montere og få glæde af i planterne. Nogle kræver strøm fra en elinstallation, men der findes også løsninger, hvor en batteripakke hører med. Med de nye LED lys, så er strømforbruget meget lille, og her klarer batterierne sagtens opgaven.

Du har derfor rig mulighed for at sætte lys i kronen på planter, som du måske ikke lige tænkte kunne være en mulighed.

Tæt krone


En af mulighederne er at bruge den løvfældende fujikirsebær ’Kojou-no-mai’, som netop udvikler en masse små grene, der danner et fint zigzagmønster, og derfor giver et lidt kroget udseende. Her er det relativt let at binde en lyskæde på. Da ’Kojou-no-mai’ ofte er podet på stammer, så kan du komponere din helt egen installation af runde kroner med lys.

Japanske aner


I Japan, hvor fujikirsebær oprindeligt stammer fra, bruger man ofte træet som baljeplante. De store baljer står nøgne med deres dekorative kroner hele vinteren, og i april – maj måned springer de ud i fuldt flor. Når du vælger at plante opstammede fujikirsebær i store krukker, så kan de sagtens stå ude hele året rundt. Glæd dig til foråret, hvor de rosa knopper springer ud med næsten rent hvide lidt nikkende blomster. Snart følger bladene, som i udspring er purpurfarvede, men hurtigt bliver mere grønne. Gennem sommeren er løvets farver grønligbrune og rigtig pænt at se på. Man fornemmer kugleformen og aner de krogede grene. Lige inden løvspring trækker træet næringen tilbage fra bladene, som får rødorange blade, der sidder længe på planten.

Sådan passer du fujikirsebær


Køb altid en plante, der er flot og fint forgrenet i kronen. Kronens form dannes helt naturligt, men ønsker du en mere kompakt krone, så kan du beskære planten let. Beskæringen skal ske mens planten har blade.

  • Vælg en krukke med stor volumen, så der er plads til, at træet kan udvikle rodsystemet
  • Læg et drænende lag i bunden (evt. Lecanødder)
  • Plant i en god kvalitetsjord
  • Sørg for, at potteklumpen er vandet godt igennem og tag så plastpotten af
  • Plant så dybt, at det er muligt at vande uden at det løber ud over kanten
  • Til foråret kan du tilføre gødningskugler, der langsomt frigiver den næring, som planten har brug for
  • Husk at vande flittigt forår og sommer. Sørg for at overskydende vand kan løbe ud af krukken i efteråret og vinteren
Oktober – Tempeltræ

Oktober – Tempeltræ

Et gammelt træ

Tempeltræ efterår

De vifteformede lysende guldfarvede blade giver havens tempeltræ et smukt og malerisk udtryk

 

Tempeltræet kan spores 230 millioner år tilbage, og man har fundet et fint fossil fra juratiden for 150 millioner år siden. Man regner med, at tempeltræet har været udbredt på hele jordkloden. En spændende tanke at forestille sig kæmpeøgler gå rundt i skove af disse smukke træer…

 

Sammenvoksede blade


Tempeltræet har særdeles smukke blade, der ser ud, som om det er sammenvoksede nåle. Bladene er vifteformede og 5 – 8 cm store. Når de i april måned springer ud, er de sarte lysegrønne, men bliver hurtigt mere mørkegrønne. Lige inden løvfald trækker træet sine grønkorn retur, og nu sidder bladene helt gule i nogle uger, inden de falder til jorden.

Tempeltræet i haven


Den forholdsvis langsomme vækst gør, at tempeltræet ikke synes at blive så kraftigt og stort, men når man måler 100 år gamle træer i Europa, så når de 20 m. Afhængigt af den størrelse, som du planter, vil træet nå en højde på ca. 4 – 5 m efter 10 år. Tempeltræet tåler beskæring, så ønsker du en slank udgave, er det også en løsning.

Dværgform, kugleform eller på stamme


Hvis du gerne vil opleve årets gang med det smukke tempeltræ, så behøver du ikke finde plads til et 20 m højt træ, for tempeltræet fås også i en dværgform eller som en fin kugleformet top på en stamme. Højden på stammen kan variere fra 60 – 120 cm. De opstammede sorter af tempeltræ danner en fin kompakt kugle, og bladenes først grønne og senere gule farver er lige så flotte, som på det almindelige tempeltræ.

Sådan plantes tempeltræ


Tempeltræet stiller ikke store krav til jorden, som den vokser i. Ved plantning er det dog en god idé at ”forkæle” træet med lidt kompost eller plantemuld. Vi anbefaler også at beskytte træet med granris eller klæde de første år. Når først træet har fået godt fat, så er hårdførheden god.

Du kan plante tempeltræ året rundt, men efteråret er en ekstra god årstid, hvor træet ikke risikerer at tørre ud. Nu har træet god tid til at danne lidt rødder inden løvspring.

  • Grav et hul, der er 1½ gang større end den potte, som træet står i
  • Løsn jorden godt i bunden
  • Sørg for at potteklumpen er godt vandmættet og fjern så potten
  • Nu sænkes planten ned i hullet og den opgravede jord fyldes i
  • Justér træet, så plantehøjden passer med, at potteklumpen dækkes med ca. 5 cm jord
  • Vand til med mindst 20 l vand pr. plante, og sørg for at vande i tørre perioder de første år i din have
  • Tempeltræet er ikke et træ, der har brug for store mængder vand, men især i etableringsfasen er det vigtigt, at jorden omkring træet ikke tørrer helt ud

 

September – Sølvlys

September – Sølvlys

Kender du sølvlys?

 

Staude sølvlys
De lange smukke blomsterspir på sølvlys dufter dejligt og er en insektmagnet, når den blomstrer fra september – november

 

Vi er gået ind i den første efterårsmåned, men det betyder ikke, at haven lukker ned for denne sæson. Du har mulighed for at sikre, at din have også blomstrer på denne årstid, når du vælger at plante stauden sølvlys.

 

Oprette blomsterspir

 

Sølvlys er en staude, der hver vinter visner helt ned. Under jorden vokser lodrette rodstængler, der i det tidlige forår dukker op med helt sammenkrøllede blade. Sølvlys fås overordnet med to forskellige løvfarver – de grønne og dem, der har mørke purpurfarvede blade. Begge typer har fine flersnitdelte blade, der dekorativt fylder op i dit bed helt frem til august, hvor der langsomt udvikles lange oprette flergrenede blomsterstængler, der vajer let for vinden. Blomsterstænglerne er stærke og skal ikke bindes op.

Når blomsterspiret er helt udviklet, åbner de kuglerunde knopper sig op og nu ses et mylder af små hvide blomster hele vejen rundt på blomsterstænglen. Dekorative hvide støvdragere får blomsten til at se fyldt ud. Der opstår hurtigt travlhed omkring de blomstrende sølvlys, for blomsterne tiltrækker bier og andre insekter.

 

En dejlig duft breder sig

”Hvad er det for en duft”, er en typisk kommentar, hvis du har sølvlys i haven. De lange blomsterspir udsender en meget kraftig duft, som kan fornemmes mange meter væk. Den tunge søde duft minder mest om stueplanten Gardenia, og har du lyst til at invitere duften indenfor, så er det muligt at klippe sølvlys til en buket. Dog er holdbarheden ikke særlig lang, så de fleste foretrækker nok at lade den stå i haven, hvor blomstringen står på helt hen mod november.

 

Flere størrelser

Sølvlys med mørke blade er meget populære, og når blomsten er på vej i udspring, så giver de mørke knopper i kombination med de helt rent hvide blomster en god virkning. Størrelsen på planter med blomsterspir varierer fra 50 – 180 cm, så der er lidt forskelligt at vælge mellem. Du finder sortimentet af sølvlys i dit lokale havecenter.

 

Sådan lykkes du med sølvlys

Sølvlys er en staude der ikke spreder sig. Den er trofast og kommer frem fra vinterens hi hvert forår, og med årene bliver den lidt større i omfang, men decideret spredning er der ikke tale om.

Placeringen i haven kan være alt fra fuld sol eller halvskygge. Vigtigst er det, at finde et sted, hvor jorden er god til at holde på fugtigheden. Det kan evt. være et nordvendt bed. Sølvlys tåler udtørring dårligt.

  • Grav et hul, der er 1½ gang større end den potte, som planten står i
  • Løsn jorden godt i bunden
  • Sørg for at potteklumpen er godt vandmættet og fjern så potten
  • Nu sænkes planten ned i hullet og den opgravede jord fyldes i
  • Justér planten, så plantehøjden passer med, at der dækkes til med ca. 2 – 4 cm jord
  • Vand til med mindst 5 l vand pr. plante, og sørg for at give din nyplantede sølvlys vand i tørre perioder de første år i din have
  • Vælger du at plante sølvlys i en krukke, så vælg én med stor volumen, så du nemmere kan holde planten opvandet

 

 

August – Sommerfuglebusk

August – Sommerfuglebusk

 

Sommerfuglenes busk

 

Sommerfuglebusk

Der er masser af underholdning, når sommerfuglebuskens blomster holder åben buffet for havens sommerfugle

 

I sensommerhaven er der stadig mange blomster, og nogle af de mest eftertragtede er blomsterne på sommerfuglebusken. Her flokkes mange insekter, og især sommerfugle får tanket op med næringsrig nektar fra de utroligt mange blomster, som netop denne busk når at danne.

 

Nem prydbusk

De fleste prydbuske er nemme at få til at lykkes i haven, og sommerfuglebusken hører til denne gruppe. Når først busken er plantet, så går alting helt af sig selv. Blomsterne dannes i løbet af foråret og sommeren, og er klar til at pryde busken fra august. I løbet af september og oktober aftager blomstringen, og tilbage ses kun de visne blomsterstande.

I milde vintre vækkes busken og det er ikke ualmindeligt at gå foråret i møde med grene, der er dækket af små bladrosetter, der venter på at springe ud.

 

Sådan beskæres sommerfuglebusken


Du behøver strengt taget ikke at klippe i din sommerfuglebusk. Hvis nogle af grenene visner i løbet af vinteren, så bryder den fra knopper, der sidder længere nede i busken. Skulle du have brug for at beskære busken, så den bevarer sin kompakte form og danner en god top, så skal du klippe busken tilbage hvert forår. VENT med at klippe til midten af april. Med dette lidt senere beskæringstidspunkt undgår du, at planten mister sin energi i vejrmæssigt kolde perioder henover vinteren og det tidlige forår. Vær ikke ked af at klippe grønne skud af – busken kan sagtens nå at vokse sig stor og kraftig med kaskader af blomster til august.

 

Hvide-rosa-røde-blå-violette


De populære sommerfuglebuske findes i mange sorter. Nogle af sorterne danner hvide blomster, andre rosa eller laksefarvede. De mange nuancer af lilla, violet og blå kommer til udtryk i rigtig mange forskellige sorter, mens den lidt mere sjældne røde sort er forholdsvis ny på markedet. Afhængigt af sorten, bliver sommerfuglebuskene mellem ca. 60 cm og de største kan nå 3 m.

 

Sådan planter du sommerfuglebuske


Du kan plante sommerfuglebuske hele året rundt, når blot jorden ikke er frossen. Her i august måned er det oplagt at plante de populære smukke buske – så får du det færdige billede med det samme. Har du lyst til at nyde din nye busk i en krukke, så er det også en mulighed. Den kan senere blive plantet ud i havens bed, hvis du ønsker det.

  • Grav et hul, der er 1½ gang større end den potte, som busken står i
  • Løsn jorden godt i bunden
  • Sørg for at potteklumpen er godt vandmættet og fjern så potten
  • Nu sænkes planten ned i hullet og den opgravede jord fyldes i
  • Justér planten, så planten dækkes til med ca. 3 – 5 cm jord
  • Træd forsigtigt jorden til og ret planten, så den står lige
  • Vand til med mindst 10 l vand pr. plante og sørg for at give din nyplantede sommerfuglebusk vand i tørre perioder hele det første år i din have

 

Juni-Juli Historiske roser

Juni-Juli Historiske roser

 

 

Historiske roser med hyben

 

Historiske roser

Historiske roser er meget smukke, og her får du bud på nogle af de typer, der danner hyben

 

Når juni måneds blomster springer ud i haven, så står roserne først i den lange kø. Hele foråret har rosenbuskene groet med kraftige nye skud, hvor bladene nu er fuldt udviklede og blomsterknopper klar til at åbenbare al deres ynde.

 

 

De historiske roser følger samme årsplan som andre rosentyper. Planterne er ofte lidt kraftigere i deres vækstfor og kræver derfor også lidt mere plads.

 

Roser der danner hyben

 


Vi kender rynket rose med de buttede kødede hyben, der er god til marmelade. Du har måske også lagt mærke til andre roser der danner hyben, og netop disse sætter vi lidt mere fokus på med Månedens Plante. Juni og juli måned er højtiden for blomsterflor hos de historiske roser. Genenerne i disse roser er på en måde kodet, så en lang sæsons blomstring kommer på én gang. Resultatet er en overflod af smukke fyldte roser – mange med tydelige støvdragere, som lokker bier og andre insekter til. Blomsterne skal nemlig bestøves, så der kan dannes hyben.

Først senere på sommeren og i efteråret er hybenfrugterne modne. Formen, farven og størrelsen afhænger af, hvilken gruppe de historiske roser tilhører.

 

Gallica roser

 


Nogle af de ældst daterede roser er Gallica-roser. I antikken blev de udbredt og i Middelalderen blev de anvendt som medicinplante, og kendes også som apotekerroser. Gallica-roser har en dejlig duft og danner meget smukke blomster i flotte farver. Sorter som ’Tuscany’, ’Rosa Mundi’, ’Cardinal de Richelieu’ eller underarten var. versicolor er alle gode bud på historiske roser, der efter endt blomstring danner smukke kuglerunde hyben.

Gallica-roser har mange både store og små grentorne.

 

Alba roser

 


En anden gruppe af hybendannende historiske roser er Alba-roser. Her er også tale om meget gamle roser, og de stammer oprindeligt fra Orienten. Man er lidt usikker på, hvordan Alba-roserne er opstået (muligvis ved krydsning mellem to andre arter), men fælles for dem er, at de ofte danner fine ovale lidt aflange rødorange hyben. De mest kendte sorter af Alba-roser er: ’Mainden’s Blush’, ’Félicité Parmentier’ og ’Dronningen af Danmark’.

Alba-roser har lidt færre grentorne.

 

Damascener roser

 


Den tredje gruppe af historiske roser, som danner hyben er Damascener roser. Bladene har en tydelig lidt buet kant og blomsterknopperne er ofte meget spidse. Roserne kan spores langt tilbage i historien. Damascener roser underopdeles i to grupper; de sommerblomstrende og de sensommerblomstrende. Den mest almindeligt plantede sort er ’Celsiana’ som blomstrer fra juni – juli.

Damascener roser har mange både store og små grentorne.

 

Maj – Vilde blomster

Maj – Vilde blomster

Vilde blomster i haven

 

 

Vilde blomster til haven

Vær med til at øge biodiversiteten – grav lidt af din græsplæne væk og plant til med vilde blomster

 

Hvem vil ikke gerne give sommerfugle og bier en hjælpende hånd?

Vi ved, at deres artsrigdom og antal er for nedadgående, og vi vil selvfølgelig gerne være med til at vende denne kurve.

 

Én af metoderne er at lave en blomstereng i haven. Du har måske prøvet at så et par breve blandede sommerblomster på en tom plads i køkkenhaven? Nyd de fine kornblomster, valmuer og morgenfruer. Frøblandinger med disse enårige planter er skønne, nemme og koster ikke alverden. Det er let at finde et sted i haven, hvor der lige er plads til lidt blomster, men er du på udkig efter en mere permanent løsning med flere vilde blomster i haven, så skal du anlægge en flerårig blomstereng.

 

Blomstereng år efter år


Har du mod på at gå all in for at ændre noget af haven til fordel for biodiversiteten, så kan du springe ud i at etablere en flerårig blomstereng. Når du sår eller planter flerårige blomster, så vil de år efter år vende tilbage og berige dig og dine insekter i haven. Du er fri for at genså eller plante hvert år – du skal blot klippe de visne toppe ned, og de skal helst ikke ud af bedet, for frøkapsler sikre fremtidens planter i engen.

Hvad er vilde blomster


Vilde blomster ser vi ofte i naturen. Her har de fundet deres ”plads” og trives i større eller mindre grad. Man kan ikke skarpt definere vilde planter, men til forskel for de mere eksotiske planter, så har vilde planter sjældent sortsnavne. Røllike er et godt eksempel. Vi kender mange forskellige sorter af røllike, mens den vilde røllike næsten altid er hvid, gul eller cremefarvet. Alle rølliker er gode for sommerfugle og bier – også selvom det ikke er den vilde.

Når bedet med vilde planter skal plantes til – eller sås til, så vil nogle af planterne måske være mere vilde end andre. Vigtigst er det, at de hver især gør en forskel og hjælper os med at øge antallet af nyttige insekter.

Gartneren i dit lokale havecenter er behjælpelig med gode råd til plantevalg.

Sol og mager jord


For at lykkes med vilde blomster i haven, så er der nogle forhold, som helst skal være i orden.

  • Der skal masser af sol og varme til, så find et godt lyst sted til din blomstereng
  • Du kan enten så en blanding af frø eller sammensætte din blomstereng med planter fra potter. Sammensætningen skal helst passe sammen med dine forhold i haven – ikke mindst jordtypen
  • Det er oplagt at inddrage et stykke af græsplænen til blomstereng, men under en gammel plæne er jorden kompakt og temmelig næringsrig. Derfor kan det være en løsning at tilføre sand eller sandblandet jord
  • Jorden skal helst være mager (uden gødning)
  • Blomsterengen skal vandes flittigt, så den kommer godt fra start
  • Undlad at gøde blomsterengen, så den forbliver mager
  • Lad planterne selvså, men lug ukrudt og græs ud af bedet, så der ikke opstår ulig konkurrence