fbpx
Gingko træet

Gingko træet

Efterårstræ med masser af historie


Tempeltræets blade er utroligt smukke – og så farves de lysende gule inden bladfald

TEMPELTRÆET 
Gingko biloba er botanisk set et utroligt spændende træ. Det taber sine blade her i efteråret, men botanikerne har placeret tempeltræet sammen med palmer og nåletræer, som er planter, der normalt ikke kaster deres blade. Kigger du efter, så ligner bladene faktisk også sammenvoksede nåle. Tempeltræet er tvebo – der findes han- og huntræer. Træerne bliver først kønsmodne efter 20 år, og det er ikke muligt at skille hanner fra hunner. Frugtsætning ses derfor meget sjældent i Danmark. I Asien, hvor tempeltræet er et naturligt voksende træ høster man de blommelignende frugter. Det er nødden inde i den hårde kerne, der spises.
Tempeltræet bliver gammelt og højt. Man mener, at det første plantede træ i Europa står i den botaniske have i Utrecht, Holland og er fra 1743. I Danmark er det første træ plantet omkring år 1800.
Tempeltræet er meget hårdført, men bør vinterbeskyttes de første år efter plantningen.

ØGLEFØDE
Tempeltræet menes at være så gammelt, at de allerede for 150 – 230 millioner år siden fandtes. Forestil dig, at kæmpeøglerne gik omkring disse fine træer og åd af deres blade og skud? Man mener også at kunne bevise, at tempeltræet har været udbredt på det meste af jordkloden. Således har man fundet forstenede blade i Grønland og på Bornholm.

LEGENDER
I Kina er der plantet Gingko biloba omkring mange templer. Dels fordi træet er særdeles smukt, men også fordi munkene kunne nedsætte deres vandladningstrang, når de spiste frugterne på træet. I dag er man mere interesserede i bladene, der ved indtagelse som te skulle kunne give evig ungdom – eller noget i den retning. Ved at drikke Gingko-te udvider blodkarrene sig og vil derfor afhjælpe kredsløbsforstyrrelser.

Har du ikke plads til et stort tempeltræ, så har man udvalgt nogle meget svagtvoksende sorter, der fås som podede træer med en fin lille krone. Det kan du høre meget mere om i dit lokale havecenter.

Du finder alle vores havecentre her

Kastanjetid

Kastanjetid

Hvilke kastanjer kan spises?

HESTEKASTANJER
Vi har nok alle boret kødnåle og tandstikker i de hårde kastanjer, der for tiden dratter ned fra de store hestekastanjetræer. Hyggeligt er det at samle de flotte skinnende runde frugter op og bruge dem til pynt og leg. Egentlig er det træets frø vi samler og gennem vinteren og næste forår vil de spire og danne nye kastanjetræer.

Det danske navn “heste” kastanje er fremkommet af den græske betydning af det botaniske navn for hestekastanjer – Aesculus hippocastanum. Hippo kommer fra det græske ord Hippos og betyder hest.

Hestekastanjer er ikke giftige, men det er nærmest umuligt at spise frugterne. I krigstider har man forsøgt at tilberede den næringsrige frugt, men den endte ofte som foder til husdyrene.

PS De store flotte hestekastanjetræer er desværre udfordrede med især kastanjemøllet, som bor i bladene, der hurtigt får et vissent og trist udseende. De aggressive møl går specifikt på hestekastanjetræet, og der er altid kun et minimalt angreb i den rødblomstrende version Aesculus carnea. Til gengæld er mængden af frugter både mindre i størrelse og antal hos den rødblomstrende hestekastanje.

SPISEKASTANJE
Kaldes også for ægte kastanje, og nu er vi i den botaniske verden et godt stykke væk fra hestekastanjen. Spisekastanjens botaniske navn er Castanea sativa og er nært beslægtet med vores bøgetræ. Bladene er aflangt lancetformede og i juli ses op til 25 cm lange hanrakler med små hvidgule blomster. Frugtstanden er meget karakteristisk kuglerund med et stort antal skarpe pigge. Når frugterne modner åbner den flotte frugtstand og de modne kastanjer falder ud. Spisekastanjer vokser naturligt i Sydeuropa, hvor de kæmpestore lækre kastanjer høstes og spises med stor fryd – nogle af den bringes op til vores grøntsagsmarkeder, men du kan sagtens selv dyrke spisekastanjer i din egen have.

Spisekastanje er et rigtig fint prydtræ, der med de blanke mørkegrønne blade og de kuglerunde lysegrønne frugtstande er ret flot. Når blot du sørger for at plante en podet sort, så vil træet hurtigt danne frugter – og det er vel at mærke frugter, som er fyldt med den dejligste friske nøddelignende smag, som både kan spises rå og bagt i ovnen.
 

Husk at du her i efteråret sagtens kan nå at plante i din have. De spiselige kastanjetræer finder du i dit lokale havecenter.

Du finder oversigten over havecentre og planteskoler her

Red lidt af naturen

Red lidt af naturen

Tid til at plante nyt i haven

På søndag d. 8. september kan vi fejre Havens Dag, og hvis du planter nyt, er du med til at redde lidt af naturen

STAUDER OG GRÆSSER MED FRØSTANDE
Du kan med fordel plante stauder og græsser med frøstande i din have, for når blomstringen er ovre, så dannes frøstande, der vinteren igennem er vigtig fødekilde for havens fugle. Som bonus få du så noget særdeles smukt at se på – hele året rundt.
Læs mere her

TRÆER TIL MINDRE HAVER
Du kan gøre en forskel, når du planter træer i din have. Træerne er nemlig med til at omdanne luftens CO2 sammen med sollys og vand. Resultatet af denne biokemiske proces (fotosyntesen) er ilt og kulstofforbindelser, der lagres i træmassen.
Du får her 8 bud på mindre træer til haven – de bidrager alle, når atmosfærens CO2 niveau skal reduceres, så jordens opvarmning mindskes og vores miljø forbedres.
Husk at træer desuden er med til at danne skygge – et vigtigt element i haven, når solen brager en varm sommerdag.
Læs mere her

DERFOR SKAL DU PLANTE OM EFTERÅRET
Sensommeren og efteråret er en fantastisk tid i haven. Alle planter har haft tid til at vise sig fra deres bedste side, og det er nu, du kan se, hvor der mangler noget. Vi ved godt, at du praktisk taget kan plante hele året rundt – når blot jorden ikke er frossen, men der er nu gode argumenter for at plante her i efteråret.

  • Sortimentet af planter er faktisk størst nu. Hele sommeren er gartnerier og planteskoler fyldt til bristepunktet med friske nye planter, og dem kan du plante løs af
  • Planterne er på deres højeste, er fuldgødede og parate til at komme hjem i din haves jord
  • Din havejord er fugtig og nem at grave i
  • Jordens temperatur er høj, og det får planten til at danne nye rødder i ro og mag
  • Luften er lun og luftfugtigheden høj
  • Du slipper for lange perioder med hedebølge og brændende sol
  • Nye planter skal altid passes med jævnlige vandinger, men i efteråret slipper du for at gøre det lige så ofte, som når du planter i foråret og henover sommeren
  • Når forårets mange haveopgaver hober sig op, så kan du blot nyde, at du allerede i efteråret fik plantet
  • De efterårsplantede planter er allerede på forkant til den kommende sæson, og du får maksimal haveglæde ud af dine planter til foråret og sommeren
  • Efterårsplantning gælder for de fleste flerårige planter til haven. Træer, buske, hække, roser, stauder, slyngplanter, prydløg og krydderurter

De fleste havecentre holder Havens Dag, og nogle steder medvirker de også i en frivillig kampagne – dem finder du her