06 | Artikler om haven, Planter, Rosens uge, Roser, Sommer
Rosens Uge d. 22. – 28. juni
Bier ser roser med åbne blomster som et fyldt forrådskammer
Danske Havecentre holder Rosens Uge d. 22. – 29. juni 2020
Der er ikke mange planter, der med deres forskellighed i form, blade, højde og blomstring kan gøre én glad, som roser kan. De romantisk udformede storblomstrede roser med perfekte kronblade, der smukt svøbt danner en blomst med næsten helt grafisk udseende står i kontrast til de roser, som har et mere vildt udseende med åbne blomster. Derimellem er der meget at vælge imellem. Buketroser, bunddækkende roser, slyng- og klatreroser, krukkevenlige roser, buskroser og historiske roser. Alle typer er med til at sætte prikken over i’et i din have.
De danske havecentre har ekstra meget fokus på roser, når Rosens Uge løber af stablen den sidste uge i juni.
Læs mere her
Der er ekstra fokus på roserne netop nu, og du finder dit nærmeste havecenter her
06 | Rosens uge, Sommer
Danske Havecentre holder Rosens Uge d. 22. – 29. juni 2020
Bier ser roser med åbne blomster som et fyldt forrådskammer
Der er ikke mange planter, der med deres forskellighed i form, blade, højde og blomstring kan gøre én glad, som roser kan. De romantisk udformede storblomstrede roser med perfekte kronblade, der smukt svøbt danner en blomst med næsten helt grafisk udseende står i kontrast til de roser, som har et mere vildt udseende med åbne blomster. Derimellem er der meget at vælge imellem. Buketroser, bunddækkende roser, slyng- og klatreroser, krukkevenlige roser, buskroser og historiske roser. Alle typer er med til at sætte prikken over i’et i din have.
De danske havecentre har ekstra meget fokus på roser, når Rosens Uge løber af stablen den sidste uge i juni.
Duftende roser
En rose skal helst dufte – sådan er der mange, som har det. Vi drages helt automatisk til blomsten med næsen som det første sanseorgan, der bliver aktiveret. Alle roser dufter, men kraftigheden er meget forskellig. Den fineste duft i mange af de mere vilde typer, men også meget kraftige dufte i mosroser og rugosa-roser, vidner om denne planteslægts store forskelligheder. Duft har i mange, mange år været en faktor, som forædlerne har brugt kræfter på at prioritere. De seneste år har fokus mest været på at forædle roser, der har stærke og modstandsdygtige blade, så planterne holder sig sunde.
Bivenlige roser
Et andet fokusområde er at øge planternes evne til at være bivenlige. Bestanden af vores insekter – og her hører bierne også til, er under pres. I den danske natur er sommerfugle og bier særligt udsatte. Årsagen kan findes i et intensivt dyrket landbrug, så vi har, som haveejere, en oplagt mission om at redde bestanden af både bier og sommerfugle. Det høres helt enkelt ved at plante bivenlige planter. En bivenlig rose skal have synlige, eller delvist synlige, støvdragere for at bierne kan finde vej til pollen og nektar.
Krukkede roser
Er din have lille, eller har du kun en terrasse, balkon eller altan, så kan roserne også skabe glæde ved at gro i en krukke. En roses rod er kraftig. Det er nemlig roden, der sørger for at rosens top får al den næring og vand, som den har brug for. Krukkens størrelse må derfor ikke være for lille – og igen afhænger størrelsen jo af, hvilken type rose, du vælger at plante. En lille kompakt buketrose på 60 cm har ikke det samme behov som en 2 m høj klatrerose.
Krukkens bund skal kunne dræne overskydende jord. Fyld derfor først krukken op med 10 – 15 cm lecakugler. Rosenjord fyldes i krukken og nu skal du plante din rose så dybt, som det kan lade sig gøre og gerne så podestedet er 8 – 10 cm under jordens overflade. Tilsæt gødningtabletter under og omkring rosens rodklump og brug altid en god rosenjord at plante i.
Roser i krukker er skønne og kan jo flyttes hen, hvor det passer dig bedst. Rosen har det allerbedst i fuld sol hvor der er et godt luftskifte, så bladene holdes tørre. Klip løbende de visne blomster af – så fremmer du blomstringen og hindrer svampe i at gå i grenene.
HUSK at vande og evt. give bladgødning – så vil din krukkerose stå fin og flot hele sommeren.