kristtorn-Ilex-aquifolium

Alm. kristtorn, Ilex aquifolium

En stor busk eller et lille træ med blanke, stedsegrønne blade, der afhængigt af sorten er mere eller mindre helrandede og mere eller mindre tornede i kanten.

Nogle sorter har skinnende mørkegrønt løv, mens andre har spændende brogede blade i cremefarvede eller gullige og grønne nuancer. Under alle omstændigheder er kristtorn en af vinterens flotte planteskulpturer i haven.

Kristtorn tåler klipning og beskæring godt og kan i et tidligt stadie stammes op til et lille træ, der egner sig perfekt til dyrkning i vinterens krukker.

Midt på sommeren blomstrer planterne med cremefarvede blomster, og en del sorter udvikler efterfølgende flotte, lakrøde bær.

Kristtorn trives bedst i halvskygge på muldrig, fugtighedsbevarende jord og er i øvrigt nem at dyrke.

kristtorn kristtorn01 kristtorn02


Af Marianne Bachmann Andersen