03 | Artikler om haven, Blomsterløg, Forår
Lidt om krokus
Krokus er én af forårets tidlige løgblomster. I midten ses en storblomstret gul, mens de to blå højst sandsynligt er botaniske sorter
Der er fart på løgblomsterne i haven
Mens tulipanerne har travlt med at skyde op af jorden med de første grønne blade, nyder vi de mange krokus, som netop nu er i fuldt flor. Der er stor variation i farver og former – og ikke mindst størrelsen på krokusblomsterne, så her får du et lille indblik i planteslægten Crocus.
Tilbage i efteråret kunne man frit vælge blandt en masse dejlige sorter af krokus på hylderne med løgplanter. Nu kan vi glæde os over dem vi fik lagt i efteråret, men også dem der hvert år frivilligt genblomstrer i haven. Det er nemt at kende krokus. Deres helt smalle blade med den genkendelige hvide midterstribe kommer først op af jorden, men snart følger de smukke vaseformede blomster.Krokus deles op i de forårsblomstrende og de efterårsblomstrende – her handler det kun om dem, der blomstrer i foråret.
Crocus chrysanthus– botaniske krokus i sorter
Arten stammer fra det sydøstlige Europa, og de mange sorter fås med hvide, gule, citrongule, svovlgule, cremegule, orangegule, lyseblå, blå og lilla toner. De har forholdsvis små blomster og bliver kun omkring 6 – 10 cm høje.
Crocus tommasinianus – snekrokus
Denne art er oftest den, man planter i græsplæner. Den danner mange blomster fra hver knold og har karakteristisk lys midte.Den fås i flere sorter med hvide og blålilla farvenuancer. Blomstrer som nogle af de første.
Storblomstrede krokus – vårkrokus
Sortimentet af de storblomstrede krokus er opstået som resultat af krydsning mellem den gule Crocus flavus og den blålige Crocus vernus. Plantesamlere går en stor bue uden om disse storblomstrede typer, men i haverne har vi stor glæde af dem. Disse krokus blomstrer først senere end de botaniske. Da de er mere kraftfulde i farverne, er det ofte de storblomstrende krokus, der er lagt i kommunale anlæg i byerne – og det er jo et fantastisk syn.
‘Jeanne D’Arc’ er en hvid sort
‘Dutch Yellow’ – eller store gule krokus dækker behovet for gule storblomstrede krokus
‘Pickwick’ er et godt bud på en stribet sort
‘Remembrace’ er lilla
‘Vanguard’ er en mere sart blå sort
Det er nu, du skal lægge en plan for, hvor i haven disse dejlige forårsbebudere skal placeres – og hvilke sorter du skal på udkig efter, når havecentrene igen til efteråret får hylderne fyldt op med friske blomsterløg.
03 | Artikler om haven, Beskæring, Buske, Forår, Planter, Stauder, Træer
Aktuelt i marts
Er det tid til beskæring?
Den daglige tur rundt i haven er ren fryd for øjnene – hvis man vel og mærke har vintergækker, erantis, dorthealiljer og krokus. Kigger man nærmere, så er der liv i rigtig mange planter, for det milde vintervejr har lokket mange planter til allerede nu at starte deres tilvækst. Foruroligende sagde en staudegartner til mig den anden dag. Han var bekymret for de mange stauder, der ikke kan holde sig tilbage i det lune vintervejr. Hvis og måske når vi får et snert af vinter, så vil de nye skud blive ramt af frost og derved blive skadet.Med den besked in mente, så skal forårskådheden måske tøjles lidt endnu. Det er ellers nærliggende at klippe alt ned, fjerne det beskyttende lag af visne toppe og “åbne” staudebedene op, så der er lys og luft til de nye fremspirede skud. Meteorologerne forsøger at tage deres forbehold for en slud- eller snebyge i de næste uger, men reel kuldeperiode med dagsfrost ser det ikke ud til.
Der er flere faktorer, som spiller ind, når beskæringstidspunktet skal fastsættes:
- Den enkelte plantes saftspænding
- Havens geografiske placering
- Vejrudsigten
- Kalenderen
1. Et eksempel er den ferskenplante, som vokser i mit drivhus. Den har irriterende tværgående grene, som jeg gerne vil klippe i, men fersken (og andre sydfrugter) bør man ikke klippe i, før der er blade på planterne. De er nemlig “blødere” og vil trække en masse plantesaft op og ud gennem sårene, og det har planten ikke godt af.
2. Det lokale vejr har stor betydning for, om vi får frostskader i haven. Bor man midt inde i landet, så er døgnets temperatur som regel lavere, end den er ved kysten. Du kan følge temperaturerne på hjemmesider og i TV for at få en fornemmelse af, om du bor i et koldt område af landet. De kolde egne bør afvente nedklipning og oprydning i staudebedene.
3. Trods udsving i troværdigheden blandt de flinke meteorologer, så må vi skæve til 5-dages prognoser, men også langtidsprognoserne, inden vi farer ud med saks og sav i haven. Forventes frost, så vent med at klippe.
4. I dag er det officielt forår. Nogle planter – eks. roserne bør først klippes tilbage i april, så kalenderen bør være bestemmende for nogle af havens nedklipninger.
DETTE HAR JEG KLIPPET NED ELLER BESKÅRET NU
- Prydbuske som dværgsyren, pibeved, klokkebusk, træagtig hortensia, havehortensia
- Stedsegrønne planter som taks, cypres, tuja
- Sommerhindbær, efterårshindbær
- Solbær, ribs, jostabær, stikkelsbær, blåbær og brombær
- Stauder
- Figen i drivhuset
- Vinstok i drivhuset
- Klematis med blomstring fra juli – september
- Æbletræer, pæretræer, kvæde
- Hasselbuske
DETTE VENTER JEG MED AT KLIPPE NED/BESKÆRE
- Roser
- Prydgræsser
- Sydfrugter
- Alm. hortensia
- Valnøddetræet
- Birk
- Ahorn
- Kirsebær, blommer
- Rododendron
- Klematis med forårsblomstring
