fbpx

Det rosafarvede forår

 

Japanske kirsebær

Skal din have også blomstre med rosafarvede blomster?

Den “gule” påsketid er ovre, men vi kan stadig glæde os over de mange gule påskeliljer en rum tid endnu. Hvert forår beruses jeg af de fantastiske japanske kirsebærtræer, og de behøver ikke optage al pladsen i din have (selvom det nu også er ret flot), for de er som regel podet og derfor kan du nyde lave japanske kirsebær med kugleformede eller hængende grene. Der findes sågar en søjleformet sort – den kan være i selv de mindste haver.

Mange sorter

Der er faktisk et stort udvalg af sorter. Nogle er enkeltblomstrende, andre er fyldte i blomsten. Nogle er næsten pink, mens andre kun har et anstrøg af rosa farve i blomsten. Fælles for dem alle er, at de blomstrer her i april – maj måned, og resten af året står de med mørkegrønne blade, der inden løvfald får smukke høstfarver.

‘Kanzan’ – opret vaseformet vækst
‘Accolade’ – alm. bred krone
‘Kiku-Shidare’ – hængende grene
‘Amanogawa’ – søjleformet vækst
‘Royal Burgundy’ – purpurfarvede blade
‘Autumnalis’ – blomstrer ofte også i oktober
‘Kojou-No-Mai’ – dværg fuji-kirsebær
Blodblomme – egentlig ikke en japansk kirsebær, men blomstrer også nu

– og helt sikkert endnu flere…