fbpx
Januar: Laurbærkirsebær

Januar: Laurbærkirsebær

prunus-laurocerasus-caucas

Gør vinteren grøn med laurbærkirsebær, Prunus laurocerasus

Når kulden bider, og alle havens blomstrende buske står og skutter sig med nøgne grene, synes laurbærkirsebær ganske uanfægtet. Bladene er skinnende grønne, som var de lige blevet pudset, og de lyser op blandt vinterens dæmpede farver. Derfor er laurbærkirsebær Månedens Plante i januar.

Laurbærkirsebær er det danske navn for den blomstrende busk, Prunus laurocerasus. Det er næsten ikke til at udtale navnet, men det henviser til, at planten nok er nært beslægtet med kirsebær men ikke desto mindre minder om en laurbærbusk.

Laurbærkirsebærblade ligner laurbærblade, men man skal ikke begynde at bruge dem i madlavningen. De store, aflange blade er læderagtige med en skinnende, mørkegrøn overside og en lidt lysere underside, og bladranden ruller en lille smule tilbage. Det er først og fremmest for det smukke, stedsegrønne løv, at laurbærkirsebær bør findes i enhver have.

Men laurbærkirsebær er også en blomstrende busk. I maj dukker oprette blomsterklaser fyldt med små cremefarvede blomster op som statelige lys mod det mørke løv. Sidst på året udvikles små kirsebærlignende frugter og minder om, at laurbærkirsebær og kirsebær er nære slægtninge. Laurbærkirsebærfrugterne skal man lade fuglene om at fortære. Det gør de med glæde, og når vinte-ren hviler over landet, sætter småfuglene også pris på busken og putter sig mellem de tætte grene.

Laurbærkirsebær er en smuk og velformet busk, der forgrener sig godt helt fra grunden. Der er mange forskellige sorter med forskellig vækstform at vælge imellem. For eksempel sorten ‘Otto Luyken’, der har en tæt, lav vækst og bliver omkring 1 m høj, sorten ‘Prufon’ der bliver et par meter i bredden og næsten lige så høj, eller sorten ‘Prusab’, der har flad udbredt vækst, og bliver op til 1 m høj. Hvilken sort, man skal vælge, afhænger af den rolle, busken skal spille i haven.

Uanset hvilken sort af laurbærkirsebær man vælger, vil den trives bedst, hvis den plantes i halv-skygge. Busken vokser naturligt i skovbunden i Sydøsteuropas fugtige løvskove. Derfor trives den godt under havens træer og er et fint valg langs husets nordside, hvor det kan være vanskeligt at få andet til at gro. Laurbærkirsebær foretrækker god, fugtighedsbevarende muldjord og trives glimren-de i et surbundsbed.

Laurbærkirsebær udvikler sig smukt og harmonisk ganske af sig selv men tåler sagtens hård beskæ-ring, hvis det bliver nødvendigt af pladsmæssige årsager. Den kan også bruges som hækplante og skabe en meget smuk ramme eller væg i haven.

Det er ikke en god ide at gå løs på busken med hækkesaksen. De blade, der bliver klippet itu, bliver grimme og brune. Brug i stedet beskæresaksen og klip for lange sideskud tilbage til deres udspring eller lige over et blad, så der ikke opstår huller i busken.

prunus-laurocerasus-etna prunus-laurocerasus-mari prunus-laurocerasus-otto-luyken
Prunus laurocerasus ‘Etna’ Prunus laurocerasus ‘Mari’ Prunus laurocerasus ‘Otto Luyken’
November: Rød kornel

November: Rød kornel

cornus-sanguinea-winter-bea

Cornus sangiunea ‘Winter Beauty’

En løvfældende busk, der trods de manglende blade er en farverig oplevelse i vinterhalvåret takket være de skinnende orangefarvede grene.

Det er en velformet busk på et par meter med kompakt, opret vækst.

Midt i maj springer bladene ud, og næsten samtidig blomstrer busken med små skærme af cremefarvede blomster.

I september-oktober udvikles blåsorte bær, som fuglene hurtigt guffer i sig.

Rød kornel er meget nem at dyrke og tåler lidt af hvert. Så hvis der mangler beplantning et sted hvor vinden piber om hjørnet, hvor jorden lider af fugt, hvor skyggen hviler det meste af dagen eller hvor frosten for alvor bider, så kan rød kornel anbefales.

Busken trives selvfølgelig også under bedre forhold og kan i øvrigt klippes og beskæres kraftigt, hvis det er nødvendigt.

roed-kornel
Cornus-sanguinea-baer


Oktober: Japansk Ahorn

Oktober: Japansk Ahorn

acer-palmatum

Træer i haven er uundværlige. De skaber skygge på en glohed sommerdag, giver liv til fuglene året rundt og er med til at skabe perspektiv i haven.

Passerer du et forholdsvis nybygget boligkvarter, er træerne endnu ikke ret store. Du ser kun de nybyggede huse med spæde hækplanter og få spinkle træer plantet i græsplænen. Passerer du et boligkvarter, der er etableret for 30-50 år siden, vil du opleve en bedre balance mellem bygninger og haver – og det pga. de velvoksne træer.

Nye boligejere i huse, hvor haven er godt groet til, ønsker luft og vil gerne starte haven forfra. Det kan man selvfølgelig også, men man skal være varsom med at fjerne alle de store træer.

Kan ikke li’ store træer
Har man ikke lyst til de store træer i haven, kan man jo plante de lidt mindre træer og alligevel have glæden af, at træerne fylder.
Japansk ahorn er et rigtigt godt bud på træer, der ikke bliver så store. Nogle af sorterne kan faktisk dyrkes i store krukker på terrassen.

Fordelen ved de lidt mindre træer, der er løvfældende, er, at de ikke efterlader ret mange trillebørfulde nedfaldne blade til komposten. Alligevel skal man huske at holde græsset væk fra bunden af træerne, og de første år efter plantningen skal man vande i tørre perioder og gøde et par gange fra maj-ugust måned.

Nogle af de mest almindelige japanske ahorner:

Acer palmatum ’Atropurpureum’, opret træ med purpurrøde mellemstore blade.

Acer palmatum ’Bloodgood’, opret træ omkring 2 m højt med meget mørke purpurrøde blade.

Acer palmatum ’Dissectum’, kugleformet vækst 2 m høj med lysegrønne blade.

Acer palmatum ’Garnet’, kugleformet vækst 2 m høj med purpurrøde blade.

Acer palmatum ’Inaba-shidare’, opret vækst og overhængende grene med purpurrøde blade.

Acer palmatum ’Osakazuki’, opret med grønne blade, fantastisk efterårsløv

acer-palmatum-bloodgood
Acer Palmatum Bloodgood
acer-palmatum-dissectum-atr
Acer Paltmatum Dissectum Atropurpureum
acer-palmatum-osakazuki
Acer Palmatum Osakazuki

Af Marianne Bachmann Andersen

September: Æbler på vildstamme

September: Æbler på vildstamme

aeble

Havens bedste klatretræ kan godt være det gamle æbletræ, der især ses i de fleste landbohaver. Man kan kende dem på de krogede grene og store kroner.

I gamle dage blev alle æbletræer podet på vildstammer af æble. Æbler, som er podet på vildstammer vokser ekstra kraftigt. I dag ønsker de fleste haveejere frugttræer i haven, som ikke er for store. Derfor poder planteskolerne æblesorter på grundstammer, der ikke vokser så kraftigt. Det er altså grundstammen, som er med til at bestemme, hvor stort træet bliver.

Ønsker man alligevel at plante et frugttræ, som bliver stort og kroget med alderen, kan det stadig lade sig gøre, de bliver nemlig stadig podet i planteskolerne. Blot skal du i dit havecenter spørge efter æbler podet på vildstamme. Her kan du også få vejledning i, hvilke sorter der er gode at have til netop din have.


Havens Dag 2013

Husk også at komme på besøg i dit havecenter på Havens dag, som altid er den anden søndag i september. I år er det således den 8. september.

Temaet er “Tag en bid af din græsplæne” og med det har udvalget bag Havens Dag ønsket at fokusere på de nemme løsninger i haven og for at øge diversiteten af planter. Slå mindre græsplæne og plant planter i stedet for!

Læs mere på www.havensdag.dk og se også de fine tegninger med forslag til nye bede.

Af Marianne Bachmann Andersen

Juni: Stjernetop

Juni: Stjernetop

stjernetop

Deutzia rosea ’Carminea’
Stjernetop kommer oprindeligt fra Asien og Himalaya. Det er hårdføre buske, som er nemme at have, blot de får lidt gødning hvert år.

De blomstrer i juni måned. Klip gerne de afblomstrede skud af, det giver en dejlig harmonisk busk med mange sidegrene og stor blomsterrigdom.


En fransk forædler
Vi kan alle takke franskmanden Lemoine af Nancy for de mange forskellige sorter af stjernetop, heriblandt ’Carminea’, som han introducerede i 1900.

Dens flotte rosafarvede, klokkeformede blomster er en fryd for øjet i hele blomstringsperioden, hvor de næsten dækker hele busken i et stort blomsterhav. De forskellige farvenuancer på blomstens yder- og inderside giver nærmest indtryk af, at den er tofarvet.

Ønsker man en ensfarvet hvid stjernetop, er der rig mulighed for dette, og ønsker man fyldte blomster, kan det også lade sig gøre.

Se de mange forskellige sorter af stjernetop i dit havecenter. Plant gerne stjernetop et solrigt sted i almindelig, men gerne gødet havejord. Undgå våd og tung jord til stjernetop, som hører til de tørketålende buske i haven.

stjernetop-carminea stjernetop-carminea-busk stjernetop-rosealind
Deutzia rosea ’Carminea’ Deutzia rosea ’Carminea’ Deutzia rosea ‘Rosalind’

Af Marianne Bachmann Andersen

Marts: Farverig forårsbebuder

Marts: Farverig forårsbebuder

blodribs

Blodribs, Ribes sanguineum

En af havens nemmeste og mest taknemmelige blomstrende buske er blodribs. Busken blomstrer overdådigt hvert år i marts-april og lyser op i forårshaven med kaskader af røde blomster. Som tak for showet er blodribs udnævnt til Månedens Plante i marts.

Blodribs, Ribes sanguineum, er næsten bedre kendt under sit latinske navn end ved det danske. Ri-bes, kalder vi ofte busken, der findes i de fleste danske haver og også burde findes i resten. For der er selvfølgelig en god grund til den store popularitet. Vi elsker blodribs, fordi den er en både dejlig, pålidelig og farverig forårsbebuder, der også har en rolle at spille senere på sommeren.

Lidt hen i marts går det løs ude i haven. Da står blodribs på spring, og små, røde blomsterklokker i tusindtal folder sig ud. Blomsterne sidder yndefuldt sammen i hængende klaser og kan næsten fylde busken i blomstringsperioden. Samtidig begynder bladene at folde sig ud. Først er de bittesmå og forårsagtigt lysegrønne, så de ikke stjæler billedet fra blomsterne. Siden får de mere kulør og størrelse. Bladene er håndlappede med mørkegrøn overside og hvidfiltet underside.

Blodribs er en køn, velformet busk, der bliver omkring 3 meter i højden og lige så bred. Grenene er stive og oprette og ganske talrige. For at sikre sig en vedvarende god blomstring betaler det sig at tynde ud i grenene hvert år. Beskæringen foretages efter blomstring ved at fjerne cirka en fjerdedel af de ældste grene helt ved basis. De ældste grene har den mørkeste bark og er derfor lette at kende.

Der er ikke mange blomstrede buske, der er så nemme at dyrke som blodribs. Den trives på enhver havejord og vokser i både sol og under mere skyggefulde forhold. Men den blomstrer bedst, hvis den får en solbeskinnet vokseplads.

Blodribs kan sagtens plantes som solitærbusk, da den også er smuk iført sit mørkegrønne sommertøj. I havens busketter gør den en god figur, i forårstiden som hovedrolleindehaver på scenen, mens blomstringen finder sted og siden med en vigtig birolle som smuk, rolig grøn baggrund for somm-rens stjerner. Blodribs kan også med fordel anvendes som uklippet hæk og danne en køn grøn ramme om haven.

ribes-sanguineum
Ribes Sanguineum
ribes-sanguineum-atrorubens
Ribes Sanguineum ‘Atrorubens’
ribes-sanguineum-kingedwardVII
Ribes Sanguineum ‘King Edward VII’
ribes-sanguineum-koja
Ribes Sanguineum ‘Koja’
ribes-sanguineum-pulboroughscarlet
Ribes Sanguineum
‘Pulborough Scarlet’
ribes-sanguineum-tydemanswhite
Ribes Sanguineum
‘Tydemans White’