fbpx

TAK FOR I ÅR

 

Amaryllis juleplante

En af julens smukke blomster – Amaryllis eller ridderstjerne

Julen nærmer sig med hastige skridt

Fire dage til jul – tiden flyver afsted, og der er mange traditioner, som vi gerne vil holde fast i. Mange kan puste ud henover julen og nytåret, mens andre må afsted på job for at passe godt på os alle, hvis vi får brug for hjælp.

På nyhedsbrevet er vi fyldt med taknemmelighed over at I læser med og fortsætter med at åbne nyhedsbrevet og undlader at melde Jer fra. Måske er budskabet her i nyhedsbrevet ikke helt så livsnødvendigt, som andres job, men rent mentalt, så er haven, jord, planter og frisk luft med til at holde vores sind raskt.

I morgen er det solhverv, og vi kan derefter igen se frem mod, at dagene bliver længere og lyset kommer tilbage. Imens må vi glæde os over dagenes få lyse timer og håbe på frostklare dage og måske også lidt mere sne?

PS Mangler du nogle gøremål, som du kan hygge dig med imellem julens traditioner, så kan du eks.:

  • Klippe vinranken i drivhuset ned
  • Vaske drivhuset
  • Grave georginerne op
  • Lægge tulipanløg
  • Rydde op i krukker med døde sommerblomster
  • Pynte op på kirkegården med hjemmelavet gravpynt
  • Frisk julens dekorationer op med juletulipaner og amaryllis
  • Riv plænen over for nedfaldne grene og blade
  • Rengør havens redskaber og smør metaldelene ind i olie
  • Ryd op i gamle frøposer
  • Fjern “mumier”, hvis de sidder tilbage på dine frugttræer
  • Klip klematis fra gruppe 1 ned til ca. 30 cm
  • Armchair-gardening er det oplagt at dyrke her i vinteren. Find dine skønne havebøger frem, drøm og lav planer for 2022, som helt sikkert vil bringe masser af nye dejlige inspirerende oplevelser i og omkring haver og natur