Fiberholdig kålsalat

Måske mest for kvinderne
Her i haven er kålplanterne højt skattet om vinteren. De gror lige så langsomt og de nyeste skud er lækrest, når de skal på tallerkenen. Vi dyrker også den flerårige kål, som er glat i bladene, men som dermed ikke skal plantes ud hvert år.
En slags opskrift:
Rengjorte blade af kål brækkes i små stykker, den grove ribbe fjernes. Læg kålen i en skål. En mængde kål svarende til ca. 8 “løst krammede” håndfulde tilsættes 2 spsk. sukker og 2 spsk. salt (gerne den helt fine). Det hele vendes godt rundt og skal nu trække i ca. 10 minutter.
Knug kålen med hænderne og oplev, hvordan væden kommer ud og kålen nu bliver helt blød. Gentag “æltningen” flere gange over den næste halve time og skyl så kålen, så den ikke er salt og sød. Lad kålen dryppe godt af.
Nu kan den rimmede kål anvendes i alle mulige salater – helt efter eget frit valg, men både æbler, pærer, rødbeder, jordskokker og nødder passer eminent sammen med kålen. Granatæblekerner er desuden velsmagende og matcher den mørkegrønne kål.
Lav en dressing med friskpresset appelsin og lidt olivenolie smagt til med æbleeddike, citronsaft, salt og peber.
Rigtig god fornøjelse!