Biodyr i haven
Fuglene kvidrer, fluerne kilder og der er en livlig summen blandt insekterne i haven
Den voksne mariehøne er god til at æde lus, men dens larver er endnu dygtigere. Dog ser larverne særdeles forskellig ud i forhold til den voksne, så den vil jeg gerne vise dig.
Det er denne lille aflange nærmest lilla knortede larve med orange tværgående bånd, der inden længe forvandles til en voksen rød mariehøne med prikker på
Der findes også andre nyttedyr, som hjælper med at holde lusene skak. Guldøjelarver, næbtæger og snyltehvepse er nogle af de mere effektive. Den grønne branche er ved at opbygge erfaringer om brug af nyttedyr, og flere og flere planteproducenter i Danmark går over til at dyrke planterne med hjælp fra nyttedyr.
Den information når også ud til de havecentre, som vi som brancheforening har som medlemmer. Man udsætter nemlig ekstra mange nyttedyr i planterne, og det betyder, at den biologiske balance opbygges – også til glæde for dig, der køber planterne med hjem og planter i din have.