fbpx
Tid til hæk

Tid til hæk

Kan jeg plante hæk nu?

Sidste efterår plantede vi disse liguster bag et nyanlagt blomsterbed

Weekendens fine vejrudsigt er en kærkommen invitation til at komme ud i haven og lave lidt. Græsplænen skal klippes, de nedfaldne grene efter stormvejret samles til komposten eller i brændestakken, drivhuset skal vandes, køkkenhaven høstes og æblerne spises. Det fine vejr får os til at grave og plante nye planter. Træer, som skal opsamle CO2, stauder, der skal lokke insekter til og den nye hæk skal jo også plantes.

SKAL VENTE LIDT ENDNU
Hækplanterne, som stadig står og gror i planteskolernes marker, skal helst blive stående nogle uger endnu. Dagens længde og døgnets temperatur holder stadig vækstbarometeret i “gro” position, men inden alt for mange uger, kan du plante ny hæk.

KAN DU IKKE VENTE
Så lav alle forberedelser nu:

  • Ryd stykket for gamle planter, store sten og ukrudt
  • Mål ud og sæt en snor, så du kan regne stykkets længde ud
  • Beslut dig for, hvilken hæk, du vil plante (her er det godt at snakke med din gartner)
  • Bestil dine nye hækplanter, så de er klar til afhentning i dit lokale havecenter
  • Husk at lægge en siveslange ud til vanding, når næste forårs nedbørsfattige periode indtræffer

PLANT FRA POTTER ELLER KLUMP
Er der slet ingen tålmodighed at spore, så er det jo også muligt at plante hæk fra potter eller gravet op med rodklump. Så er planterne ofte større og hækken hurtigere etableret.

Forårsløg skal lægges nu

Forårsløg skal lægges nu

gennemskaaret potte x550

Mange af vores haveønsker behøver forberedelse og det gælder også for de blomsterløg, som mange af os skatter særdeles højt. Når vinterens grå er ved at lysne, så må der meget gerne være en bund af forårsbebudere til at understrege forårets komme. Mange havecentre har allerede hylderne klar med kæmpesortimenter af narcisser, tulipaner, skilla, hyacinter, prydløg, kamassia, vibeæg, vintergækker og erantis. Løgene kommer fra markerne i Holland, hvor løgavleren har høstet alt, sorteret alt og sørget for, at overfladen på løgene er tørre og fine. De største løg sælges, mens de små yngleløg plantes ud i markerne igen. Udplantningen i Holland er ligeledes nu om efteråret.

Plantetidspunkt

Fra slutningen af september og frem mod frost kan du lægge løg. Tulipaner kan tåle at blive lagt sent – frem mod jul. Sen lægning, giver tilsvarende sen blomstring.

Plantedybde

Som tommelfingerregel lægges løget så dybt, at løgets højde svarer til jordlaget, som det dækkes med. Er løget 3 cm, dækkes løgets øverste spids med 3 cm jord.

Jordbundsforhold

Almindelig porøs havejord passer godt til de fleste prydløg. Er din jord vandlidende, bør den ikke bruges til at lægge løg i, da de risikerer at rådne vinteren over.

Vand og gødning

Allerede om efteråret starter løget sin vækst. Gød gerne i forbindelse med, at du lægger løg. Når vinteren er omme, går løget straks i gang med at blomstre, og planter, der blomstrer, bruger ikke gødning. Efter blomstringen trækker løget sine næringsstoffer tilbage.

Læg løg i lag

Det er oplagt at lægge forårsløg i krukker, og det er nu om efteråret, at det skal gøres. Du kan designe din helt egen krukke med farver og størrelse på løgene, og du kan variere indholdet i krukkerne helt som du ønsker.
I grove træk gælder det om at lægge de største løg (tulipan, prydallium) i bunden, for de blomstrer senest. I det mellemste lag kan de mellemstore løg som eks. narcisser har lægges. Øverst lægges de mindste løg, som crocus, skilla og perlehyacinter har. Nu vil du kunne nyde de skønneste forårsløg i flere måneder.
En krukke med sådan en løglasagne kan sagtens holde flere år og du gemmer den jo bare væk, når der ikke længere er blomster i.

Tips

  • Forvent ikke at alle dine tulipanerne blomstrer år efter år – læg hellere nogle nye hvert år
  • Trives dine forårsløg ikke, så skyldes det måske at din jord er træt. Du kan skabe liv i din jord igen, hvis du iblander lidt god kompost

Af Marianne Bachmann Andersen