Skal hækken klippes nu?
Det gode vejr har fået hækkene til at kalde på en klipning
Du har nok også bemærket, at der allerede nu er flere steder, hvor man er begyndt at klippe hækken, men skal man egentlig det?
SET FRA PLANTERNES SIDE Der er så meget vækst i planterne lige nu, at de fleste former for beskæring ikke har negativ indflydelse på deres tilvækst. Det vil sige, at du sagtens kan klippe hæk og andre planter, uden at genere planterne. DOG er det en god idé at vente på den dag, hvor der er lidt lavere temperaturer og måske lidt skyer på himlen. Der sker nemlig det, at de underste blade blottes og de er ikke vant til den stærke sol. Det kan de godt reagere lidt negativt på med svideskader som resultat. Det er oftest buksbom og nåletræer (taks, tuja, cypres), som svides, mens bøg og liguster er mere robuste.
SET FRA HAVEEJERENS SIDE De bløde skud er nemme at klippe i, og mængden af hækaffald er begrænset, jo tidligere du klipper hækken. Til gengæld slipper du nok ikke for at klippe igen sidst på sommeren, hvor hækkene igen vil trænge.
INGEN REGLER UDEN UNDTAGELSERHvis du lige har plantet en helt ny hæk, så skal du ikke klippe, og hvis din hæk blomstrer, så er klippetidspunktet heller ikke lige meget. Du kan læse mere om hvornår du skal – og ikke skal klippe hæk i denne artikel fra www.haveglæder.dk
Når hækken skal klippes
Du kan også se en video om hækkeklipning
|