 |
|
   |
 |
… og når den ikke skal.
For det er ikke en regel uden undtagelse at hækken skal klippes. Her kan du læse om de tilfælde, hvor hækken endnu ikke skal klippes og når den skal klippes, hvordan det skal gøres.
Nyplantet hæk
Engang sagde man, at man straks hækken var plantet, skulle klippe den tilbage til ca. 10 cm over jordoverfladen. Årsagen var, at hækplanterne ikke var forgrenede nok.
Det er ikke noget problem længere. De hækplanter, der i dag plantes er fra planteskolens side sorteret, så der er masser af grene fra basis af planten. Man får altså en god tæt hæk også fra bunden af.
Generelt gælder det, at hækken ikke skal klippes, før den har opnået den ønskede højde. Afhængigt af, hvilken type hæk, man planter, kan det være en fordel at studse kraftige sidegrene ind inden højden opnås.
Hække, som ikke skal klippes
Der findes nemlig sådanne. Vælger man prydbuske som potentil eller spiræa som hæk, skal de ikke klippes.
Bliver de efter mange år for grove, kan de klippes helt tilbage, hvorefter de 1-2 år senere har opnået en god højde igen. Udtynding af de ældste grene hver vinter er ligeledes en metode til at holde uklippede hække pæne og blomsterrige.
De traditionelle hække
Ligusterhækken er stadig den mest anvendte hæk i Danmark. En solid, robust og sund hæk, som er stedsegrøn eller delvis stedsegrøn. Den gror godt og skal klippes minimum én gang hvert år, og helst to gange.
Bøgehække er der rigtig mange, som vælger. Hække, som beholder deres brune vinterblade på indtil forårets nye blade. Hække, som ikke vokser så voldsomt, men som er særdeles robuste og nemme at få tætte, når blot man har lidt tålmodighed. Bøgehækken kan med fordel klippes lidt senere end ligusterhækken og ofte er det ikke nødvendigt at klippe bøgehækken mere end én gang hvert år.
Navr hækken er yderst robust og meget anvendelig, hvor der ikke er ret meget sol. Den får flotte høstfarver og desuden flotte grentegninger, når den bliver gammel. En lidt mere grov hæk, som er nem at passe.
Avnbøg er også en robust hæk. Nogle vil mene at den ikke er så køn, som bøgehækken, men den har smukkere høstfarver og beholder også de brune løv om vinteren.
Vælger man at plante hvidtjørn som hæk får man både blomster og bær, men desværre også torne.
Det samme gælder for mirabelhækken og skovæblehækken.
De lidt grovere hække har ikke behov for at blive klippet så hyppigt, som liguster- og bøgehække.
Stedsegrønne hække
Hermed menes hække, som er plantet med stedsegrønne planter, som kristtorn, buksbom, taks, tuja, cypres, kirsebærlaurbær eller rododendron. Generelt gælder det for disse planter, at de næsten ikke skal klippes. Først når de er vokset helt sammen og bliver for ”vilde” kan de klippes til i den ønskede form.
Formning af hækken
For alle hække gælder det, at jo højere de bliver, jo mere vigtigt er det at forme dem. Der er nemlig risiko for at de vælter, eks. i en storm. De skal klippes, så de er bredere for neden end foroven. Ønsker man en høj hæk på ca. 180 cm, anbefales det at have en bredde ved jorden på minimum 30-40 cm, mens bredden for oven skal være maksimum 20-30 cm. En anden årsag til at hækken skal skråne lidt er, at lyset derved tilgodeser de nederste sidegrene, som så vil fremstå grønne og friske. Husk at klippe helt tilbage til sidste års klippested, eller vil hækken blive både bredere og højere.
Tidspunkt for klipning af hække
Et gammelt husgeråd er at klippe hækken inden Sct. Hans. Det er lidt en skrøne. Netop i slutningen af juni er der mange fugle, som yngler i hækkene, så det er ikke formålstjenligt at klippe hækken på dette tidspunkt.
Vent gerne med at klippe til hen i juli måned, hvor tilvæksten stort set er afsluttet. Derved undgår man ofte at skulle klippe hækken igen.
Hække må gerne klippes flere gange, og det gælder, at jo mere man klipper, jo tættere bliver hækken.
Af Marianne Bachmann Andersen