fbpx
vindruer
Sommer Efterår Artikel

Efteråret har sat sit præg på modningen af grøntsager i drivhuset og det går lidt langsomt for tiden. Gråskimmel vil hurtigt være et problem, så sørg for god udluftning og sparsom vanding.

Det er hovedsæson for vindruerne, som fra september til november måned modner, afhængigt af sorten. Har du for mange, kan du med fordel skylle dem og komme dem i saftcentrifugen til senere brug.

Sørg for at fjerne de rådne klaser, så svampeniveauet i drivhuset ikke bliver for højt og skader planterne til næste forår.

Det er et godt tidspunkt at plante nye vinstokke netop nu. Du kan se de mange forskellige sorter i dit havecenter, som også vejleder dig i, hvordan du planter dem.

Af Marianne Bachmann Andersen