fbpx
Dahlia
Sommer Artikel

Lige nu er georginer eller dahlia, som de også hedder, på deres højdepunkt. Danske gartnerier har krydset sig frem til dejlige kompakte former af dahlia, som hurtigt forskønner dine krukker. Dejlige er de også, når de er lagt med knolde i det sene forår og blomstrer med lange stilke og store blomsterhoveder – måske skønnest, når de er samlet i buketter?

Vidste du at

  • dahlia, der mangler vand næsten altid bliver massivt angrebet af lus?
  • dahlia hvert år danner knolde og lagrer al deres energi i disse? Energien bruger de så til foråret og danner endnu en stor plante fyldt med blomster.
  • du skal grave knoldene op når den første nattefrost har gjort det af med toppen?
  • knoldene skal opbevares frostfrit og relativt tørt hele vinteren?
  • hvert forår har dit havecenter nye spændende sorter, som du kan udvide din samling med?

Af Marianne Bachmann Andersen