fbpx
begonia
Forår Sommer Artikel

Plant Begonia Elatior i dine krukker. De samme planter, som du har glæde af i stuen, trives vældig godt ude fra midten af maj. De findes i mange farver og lige så mange nuancer – fra den sarte hvide til den kraftfulde lilla.

Sæt dem i skygge

Begonia er en skyggeplante og trives derfor bedst i fuld skygge mod nord – eller delvis skygge mod øst. Ønskes blomsterne placeret mod syd eller vest, skal de stå under træer, så de får skygge det meste af dagen. Planterne må aldrig stå, så de får direkte sol midt på dagen i tidsrummet fra 11 til 16.

Vand dem jævnligt og gød dem sparsomt – gør du det, skal du kun pille visne blomster af et par gange i løbet af sommeren. Når du skal fjerne blomsterne skal du tage hele ranken af inde ved bladhjørnet (stilken). Begonia spreder glæde og pryder krukkerne lige til frosten sætter ind, hvis de passes således.

Af Marianne Bachmann Andersen