Klematis er den mest kendte slyngplante og kaldes også for Slyngplanternes Dronning. Det er der måske ikke så meget at sige til, når man finder ud af de mange variationer på blomsterstørrelse, blomsterfarve og forskellige frøstande, som klematis kan præstere.
Hvor kan jeg plante klematis?
Klematis hører hjemme i gruppen af planter, som er slyngende og som naturligt vokser i skoven. Det betyder at dens rødder står mørkt og toppen søger op mod lyset, hvor den vil blomstre.
Afhængig af sorten, vil den altså have brug for at vokse nogle meter inden den blomstrer.
Da klematis ikke har torne eller sugende rødder til at holde sig fast med, men bladstilke, som kan slynge sig om en snor, er det relevant at tænke på at montere en snor eller vire i forbindelse med plantningen.
- Plant op ad en husmur, hvorpå der er monteret et tværgående espalier, som bladstilkene kan slynge som om.
- Plant op ad en stolpe eller pergola, hvorpå der er monteret en snor, så den kan holde sig oppe.
- Plant i en pyramide lavet af granrafter eller andet materiale. Træk en snor rundt om.
- Plant i krukker med opbindingsstativ.
Plantningen
Grav et plantehul 40 -50 cm X 40-50 cm og ca. 50 cm dybt. Klematis elsker en let muldblandet jord. Har man ikke sådan en jord i sin have, kan man med fordel iblande den opgravede havejord ¼ kompost.
Er den indkøbte potte med klematis tør, skal den sænkes ned i en spand med vand i ca. 15 min., så den bliver vandet godt op. Klematis har en sart rodhals, og det er derfor nødvendigt at afmontere potten lidt forsigtigt.
Placér håndfladen på pottens top med fingrene omkring plantens rodhals. Vend potten på hovedet og lirk forsigtigt potten af potteklumpen. Nu kan planten sænkes ned i plantehullet. For at sikre fuldstændig mørke til klematisrødderne, skal rodhalsen placeres 5-10 cm under jordens overflade. Vand godt til efter plantningen.
Efter plantningen
Det første år skal man i tørre perioder supplere med lidt vand. Står klematisplanten under et tagudhæng eller i en krukke, skal den vandes jævnligt. Klematis får meldug, hvis den står for tørt.
Det – eller de første år – er det en god idé at gøde ca. 3 gange fra forårets begyndende knopbrydning og frem til 1. august.
Beskæring
Man behøver ikke at beskære sine klematis, og er man i tvivl, så lad endelig være. Ønsker man at reducere størrelsen af sine klematis og tilmed optimere blomstringen er her nogle simple regler for hvilke grupper, der skal beskæres hvornår og hvordan.
Storblomstrede (store blomster og tykke rødder) | Småblomstrede (mange små blomster og fine rødder) | |||
Tidligtblomstrende Maj-juni måned |
Sentblomstrende Juli-oktober måned |
Tidligtblomstrende April-maj måned |
Sentblomstrende Juli-oktober |
|
Beskæringsgruppe 2 | Beskæringsgruppe 3 | Beskæringsgruppe 1 | Beskæringsgruppe 3 | |
Beskæringsgruppe 1 | Beskæringsgruppe 2 | Beskæringsgruppe 3 | ||
Blomster er dannet sidste år – må ikke beskæres før de har blomstret. Forynges hvert 2. eller 3. år ved at klippe tilbage til 1–1,5 m højde i juni-juli måned. | Blomster efter en tilvækst på 30-40 cm og på sidste års knopper. Forynges hvert 2. eller 3. år ved at klippe tilbage til 1-1,5 m højde i juni-juli måned. | Modsat 1 og 2, skal klematis i denne gruppe helst skæres tilbage til 10-20 cm over jordoverfladen hvert år. Beskæringstidspunkt inden det bliver forår – typisk vinterarbejde. |
Af Marianne Bachmann Andersen